Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


GeForce3 - testresultater med officielle drivere
Grafikkort af Webmaster Saturday den 24 March 2001 kl. 11:03 [ Grafikkort ]
Så skete det endelig, Nvidia har nu udgivet officielle drivere til GeForce3. Disse officielle GeForce3-drivere går under betegnelsen Detonator 11.01, men er dog ikke nødvendigvis samme drivere, som GeForce3 vil blive leveret med, når de første GeForce3-kort kan købes i danske butikker. Men hvordan forholder det sig med de første officielle drivere til GeForce3 - er der stor forskel fra fx. beta-driverne 10.50 og 10.80?

Anandtech, GamePC, SharkyExtreme og NVnews har testet GeForce3 med Detonator 11.01-driveren. Vi har udvalgt repræsentative resultater fra disse reviews og specielt selekteret resultater fra høje opløsninger med 32bit farver. I nuværende (DirectX7.0) spil udemærker GeForce3 sig stort set udelukkende i meget høje opløsninger med 32bit farver og evt. med Full Scene Anti-Aliasing (FSAA) eller bump mapping. Er du mest til 512x384 opløsning i 16bit farver, så er GeForce3 noget, som du bør hoppe over med samlede ben :-). Er du derimod til FSAA i meget høje opløsninger (1024x768+), 32bit farver, bump mapping og andre avancerede funktioner, så er GeForce3 derimod ret interessant. Da vi allerede har beskrevet GeForce3 i andre artikler, går vi direkte i gang med diverse benchmarks og starter med Quake3 Arena:

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

SharkyExtreme har testet Quake3 Arena med max. opsætning - dvs. en speciel opsætning, hvor der er ca. 4x flere polygoner på, end hvis "High Quality" vælges (kræver modifikationer via konsol-kommandoer). I denne situation vinder GeForce3 over GeForce2 Ultra fra 1024x768-opløsninger og opefter. Bemærk, at GeForce3 så småt begynder at tabe pusten allerede i 1024x768 - så Geforce3 kunne sikkert godt bruge endnu hurtigere ram (eller endnu bedre drivere). Anandtech fandt tilsvarende:

Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

Anandtech testede på 1GHz Athlon Thunderbird, mens SharkyExtreme anvendte 1333 MHz Athlon Thunderbird, hvilket forklarer forskellen i 1024x768. Men i 1024x768x32bit er der ikke stor forskel på GeForce3 og GeForce2 Ultra. GPU ser ikke ud til at spille nogen rolle her, og sandsynligvis skyldes den lille sejr til GeForce3 udelukkende, at GeForce3 har større effektiv ram-båndbredde end GeForce2 Ultra. Anandtechs resultater i 1600x1200x32bit svarer ligeledes ret fint til resultaterne fra SharkyExtreme:


Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

Husk, at SharkyExtreme anvender MAX-settings, mens Anandtech anvender HIGH QUALITY i Quake3 v. 1.27 (v.1.27 er noget mere krævende end ældre Q3A-versioner, men naturligvis mindre krævende end Q3A MAX hos SharkyExtreme), dette forklarer de lidt bedre resultater hos Anandtech. NVNews fandt dette i Quake3 Arena HIGH QUALITY:


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce3/quake3.shtml

Så konklusionen må være, at ca. 70 FPS er max. for GeForce3 i 1600x1200x32bit farver. Dette er et ganske respektabelt resultat, men lever ikke helt op til rygterne om, at GeForce3 skulle kunne klare 100 FPS i denne meget krævende opløsning. GamePC og Anandtech testede den nye v. 1.27 version af Quake3 Arena, mens SharkyExtreme og NvNews testede med ældre Q3A-versioner. Q3A 1.27 anvender nye demoer til benchmark og kan derfor ikke helt sammenlignes med resultater fra tidligere Q3A-versioner. Med Q3A 1.27 og Pentium4 1,5 GHz opnåede GamePC følgende resultater i 1600x1200x32bit:


Kilde: http://www.gamepc.com/reviews/hardware_review.asp?review=geforce3&page=1&mscssid=&tp=

Resultatet viser, at GeForce3 er ca. 40% hurtigere end GeForce2 Ultra i 1600x1200x32bit - dvs. i en situation, hvor GeForce3 er totalt belastet, og en Pentium3 500 MHz vil klare sig lige så godt som P4 1,5 GHz :-) Så lad os her konkludere, at super-entusiaster med 21" monitorer vil få ca. 40% mere fornøjelse ud af GeForce3 i alm. OpenGL eller DirectX7.0-spil ifht. GeForce2 Ultra. Men vi er ikke færdige med Quake3 Arena endnu, lad os lige checke FSAA:


Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

Med FSAA og Q3A i MAX-opsætning er 1024x768x32bit stadig en acceptabel opløsning med GeForce3, som her er over 100% hurtigere end GeForce2 Ultra. Endvidere er Radeon helt stået af i denne opløsning. Så mens GeForce2 Ultra kun yder acceptabelt i 640x480 med 4xFSAA, så kan kommende GeForce3-ejere se frem til at nyde 1024x768x32bit med Quincunx (svarer til 4xFSAA). NVNews fandt i HIGH QUALITY (ikke MAX) med FSAA:


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce3/quake3.shtml

Så ca. 70 FPS i 1024x768x32bit med Quincunx FSAA ser ud til at være realistisk at opnå. Disse resultater svarer præcist til, at der blev opnået med 10.50 og 10.80 driverne - så helt præcist, hvad driver 11.01 gør bedre end 10.50 og 10.80, er et åbent spørgsmål. I det næste vil vi kigge nærmere på et kommende DirectX8-spil, som understøtter næsten alt, hvad GeForce3 har at byde på - nemlig Aquanox:

AQUANOX



Et billede fra Aquanox fra Massive, som her fremvises med Quincunx FSAA. Men lad os se, hvor godt GeForce3 er til Aquanox med alle detaljer på ifht. andre grafikkort:


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce3/quake3.shtml

Uden FSAA klarer GeForce3 sig meget bedre end GeForce2 Ultra. GeForce3 benytter desuden Pixel Shader (PS), mens dette ikke var muligt for GeForce2 Ultra. Anandtech fandt tilsvarende:


Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

Så Aquanox ser ud til at være ret tungt. Og GeForce2 Ultra-ejere må få en dårlig smag i munden ved tanken om, at deres grafikkort i dette spil næsten er værdiløst. Selv GeForce3 bliver næppe nogen nydelse i Aquanox - med sølle 33 FPS er der langt til de postulerede konstante 60 FPS i 1600x1200x32bit, som iagttagere har påstået, at Aquanox kørte med på GeForce3. SharkyExtreme kan ligeledes verificere, at Aquanox næppe bliver nogen super-nydelse med GeForce3:


Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

36 FPS er jo helt til grin med Athlon 1333 MHz + GeForce3 (hvilket SharkyExtreme benyttede til ovenstående resultater). Hvis Aquanox er så tungt, kommer Aquanox næppe til at sælge bedre end uge-gamle rundstykker....

Med FSAA bliver Aquanox helt uspilleligt:


Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

GeForce2 Ultra-ejere må nok nyde Aquanox uden FSAA ... Selv GeForce3 napper ned i støvet med kun 24 FPS. 24 FPS ville være ok, hvis vi talte om en TV-film, men da der er tale om gennemsnit, så kan 24 FPS sagtens afspejle resultater mellem 5 og 50 FPS. For at være sikker på 60 FPS som minimum (jf. SEGAs spillehalsmaskiner, som konstant leverer 60 FPS, aldrig under, aldrig over), så vil 100 FPS i Aquanox-testen nok være minimum for at kunne garantere, at spillet aldrig kommer under 60 FPS. Men der er tydeligvis et eller andet helt galt med Aquanox-testen, se her:


Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

I 640x480x32bit er der ingen forskel på GeForce2 Ultra og Kyro2. Dette tyder på, at Aquanox kun understøtter GPU'en på GeForce3. Kyro2 har jo slet ikke GPU og burde under alle omstændigheder yde MEGET dårligere end GeForce2 Ultra - især i denne lave 640x480-opløsning, hvor ingen af grafikkortene er fillrate begrænsede. Så Aquanox-testen ser ud til blot at være reklame-gimmick for GeForce3. Hvilket tyder på, at Aquanox-testen i dens nuværende udforming må antages for at være fejlbehæftet og give et forkert billede af GeForce3 ifht. andre grafikkort.

Meget tyder på, at Detonator 11.01-driveren er lige så elendig, som 10.50 og 10.80 - og at GeForce3 stadig har langt vej tilbage, før ordentlige GeForce3-drivere eksistererer. Prøv fx. at se Unreal Tournament:


Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

Der er ingen tvivl om, at GeForce3 aldrig ville være næsten 10% langsommere end diverse GeForce2-varianter, hvis GeForce3 havde optimale drivere. Så Detonator 11.01 ser ikke ud til at være tilstrækkeligt optimeret for D3D. Men takket være større effektiv båndbredde hos Geforce3 ifht. GeForce2 Ultra, så kan GeForce3 dog klare sig ret godt. Specielt når båndbredde-krævende detaljer som bump mapping aktiveres. Her er SharkyExtremes test-resultater fra spillet Evolva med bump mapping:

EVOLVA

Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

Med bump mapping i Evolva 1024x768x32bit er GeForce3 40% hurtigere end GeForce2 Ultra. Dette svarer fint til forskellen i Q3A 1600x1200x32bit og underbygger, at GeForce3 er max. 40% hurtigere end GeForce2 Ultra, når ingen avancerede DX8 features eller FSAA anvendes. Med 4xFSAA (ikke Quincunx) + bump mapping + 1024x768x32bit knækker filmen dog for GeForce3 i Evolva:



Sjovt nok er forskellen på GeForce3 og GeForce2 Ultra stadig 40% (41,8% for at være helt præcis)....I MDK2 er GeForce3 dog ikke meget hurtigere end GeForce2 Ultra:

MDK2:

Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

Hele 6% er GeForce3 hurtigere end GeForce2 Ultra her - forspringet til GeForce3 forøges dog i 1600x1200x32bit:


Kilde: http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1442&p=1

GeForce3 er her 22% hurtigere end GeForce2 Ultra, hvilket næppe er værd at skrive hjem om...

3DMark2001 er en syntetisk test, der ligesom Aquanox understøtter specielle egenskaber ved GeForce3. Så muligvis kan 3DMark2001 give et indblik i, hvorledes kommende DirectX8-spil vil opføre sig på forskellige grafikkort:

3DMARK 2001

Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

Med Athlon 1333 MHz er GeForce3 33% hurtigere end GeForce2 Ultra i 1024x768x32bit. Også hos GamePC ser vi dette:


Kilde: http://www.gamepc.com/reviews/hardware_review.asp?review=geforce3&page=1&mscssid=&tp=

Forskellen med P4 1,5 GHz på GeForce3 og GeForce2 Ultra er dog hos GamePC på 37% i 1024x768x32bit. Men hvad med overclockning? SharkyExtreme har testet ydelse med overclocket GeForce3-kort:

GEFORCE3 OVERCLOCKNING

Kilde: http://www.sharkyextreme.com/hardware/previews/nvidia_geforce3_hands-on/index.shtml

Så der er dog noget at hente, hvis du kan overclocke dit GeForce3-kort. Det ser dog ud til, at SharkyExtreme fik et særligt godt GeForce3-kort, eftersom GamePC ikke kunne overclocke GeForce3-kernen mere end sølle 5 MHz. NVNews havde ligeledes problemer med at overclocke - så umiddelbart tyder noget på, at GeForce3 iøjeblikket ikke kan klare meget mere end 200 MHz - hvilket dog burde være fint for de fleste.

Spørgsmålet er dog, om Aquanox er en repræsentativ benchmark for kommende DirectX8 og PC-konverterede X-Box spil. 35 FPS på GeForce3 uden FSAA er jo ret elendigt - og grænser til det uspillelige. Hvis Doom3 og Unreal2 kommer til at køre dårligere end Aquanox på GeForce3, så er det klart, at GeForce3 næppe vil overleve i lang tid. Det er naturligvis muligt, at Aquanox-testen er designet til at være meget hård - og ikke afspejler normal billedhastighed i spillet. Hvis Aquanox-testen er repræsentativ for normal billedhastighed på GeForce3 i kommende DirectX8-spil, så vil GeForce3 hurtigt blive forældet. I dette tilfælde vil det være langt bedre at investere i et GeForce2 eller Radeon kort nu og spare dine penge, indtil GeForce4-5 eller Radeon2-3 ankommer. Men lad os se tiden lidt an - GeForce3 mangler bedre drivere (jf. Unreal Tournament testresultaterne) og testresultater fra andre DirectX8-spil må afgøre, om GeForce3 bliver en legende eller døgnflue. Men lad os opsummere:

1. GeForce3 er ca. 40% hurtigere end GeForce2 Ultra i meget høje opløsninger (mindst 1024x768) med 32bit farver og/eller bump mapping i nuværende DirectX7 og OpenGL spil.

2. GeForce3 er ca. 100% hurtigere end GeForce2 Ultra til FSAA - især i høje opløsninger (1024x768x32bit+).

3. GeForce3 er ca. 100% hurtigere end GeForce2 Ultra til DX8-spillet Aquanox. Men GeForce3 er stadig for langsomt i Aquanox til at kunne overbevise (36 FPS i 1024x768x32bit uden FSAA på Athlon 1333 MHz er jo på ingen måde imponerende)

4. Unreal Tournament tyder på, at GeForce3 stadig ikke besidder optimale drivere - så meget kan nå at ændre sig.

5. Fremtidige DX8-spil må vise, om GeForce3 er interessant eller ej. Iøjeblikket er GeForce3 kun interessant mht. FSAA (men ok, Voodoo5 5500 blev ligeledes solgt med denne begrundelse).



Rune skrev Sunday den 25 March 2001 kl. 00:18: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Nvidia har problemer med at producere GeForce3-kernen, som jo også indeholder væsentlig flere transistorer end Pentium4-cpuen:

"NVIDIA unveiled their GeForce3 GPU on 27 February which is plagued by problems. Till now NVIDIA has already made several steppings to their GeForce3 GPU and updated several versions of the Beta Detonator drivers. The previous Steppings 03 and 04 have errors with them and serve only for internal test purposes so manufacturers use Stepping 05 as the reference design and that stepping perhaps was sent out review sites. There will be one more stepping to make it the final shipping version. So we can start seeing GeForce 3 cards out in the market in April. ABIT will be producing GeForce 3 cards as well so look out for that too."

Kilde: http://www.vr-zone.com/#1354

Så bed din forhandler om GeForce3 Stepping 06 :-)



Rune skrev Sunday den 25 March 2001 kl. 00:29: [ svar | nyeste ]
Det danske site HardInfo.dk har ligeledes testet GeForce3 - læs deres review her:

http://www.hardinfo.dk/tests/grafikkort/default.asp?ID=223



Morten skrev Monday den 26 March 2001 kl. 08:42: [ svar | nyeste ]
Hmmm, det tyder jo ikke ligefrem på at G3 kommer til at være sine ca. kr. 5000+ værd! Hvis der ikke findes fornuftige drivere på nuværende tidspunkt, kan Radeon og Kyro da i ro og mag udvikle deres næste generation kort. Nææ...mine bliver hvor de er -i lommen! (meeen måske er Radeon interessant, når prisen vel at mærke falder ved G3's lancering). For mig at se, er der ingen grund til at købe G3 nu, hvis de GPU-krævende spil først kommer om 6-8 måneder -til den tid ser det jo ud til at G3 er forældet. (Det vil Radeon naturligvis også være, men det er ikke så dyrt...)


Rune skrev Monday den 26 March 2001 kl. 14:52: [ svar | nyeste ]
Tjoeh - GeForce2 MX med TV-Out og 32MB ram kan nu købes for under kr. 900, så måske dette kort kan holde en hen for meget billige penge, indtil Doom3 og Unreal2 udkommer. Unreal2 er indtil videre sat til at udkomme i første kvartal af 2002. Doom3 udkommer næppe før heller. Så måske er det mere fornuftigt at indsætte kr. 5.000,00 på en bankkonto, så du om et år kan nappe GeForce5 med 128MB 750 MHz DDR og Doom3/Unreal2.... :-) Men for de, som ikke kan vente, så er her endnu et interessant GeForce3 review:

http://www.gamersdepot.com/hardware/video_cards/nvidia/gf3/

Bemærk, at Independence War2 udkommer i april-juni (Q2 2001) - så måske bliver det alligevel svært at holde sig fra GeForce3..... Return to Castle WolfenStein og Black & White trænger sikkert også til Quincunx + kraft nok til at trække bump mapping...



Rune skrev Wednesday den 28 March 2001 kl. 18:53: [ svar | nyeste ]
Hvis du ikke fik billetter til Cebit 2001, så kan du her følge med i diverse hardware-seværdigheder fra messen:

http://www.guru3d.com/tech/cebit2001/

Bl. a. kan du se GeForce3-kort fra Asus, MSI, Hercules og meget meget mere :-).....



Rune skrev Wednesday den 28 March 2001 kl. 19:00: [ svar | nyeste ]
GamePC.com har testet GeForce3 på Athlon 1333 MHz og Pentium4 1,5 GHz. Har du læst alle nuværende GeForce3 eller Athlon 1333 MHz artikler her på HardwareTidende, er der ikke meget nyt at hente hos GamePC - men keder du dig, så kan nedenstående link måske alligevel gøre nytte (og gentagelse fremmer jo forståelsen :-):

http://www.gamepc.com/reviews/hardware_review.asp?review=athlon1333&page=1&mscssid=&tp=



Rune skrev Thursday den 29 March 2001 kl. 17:20: [ svar | nyeste ]
Evid3D.com har skrevet en fin introduktion til GeForce3, som du kan læse her (dog uden benchmarks):

http://www.evil3d.net/articles/guides/geforce3/



Rune skrev Friday den 30 March 2001 kl. 00:07: [ svar | nyeste ]
Så har også FiringSquad anmeldt GEFORCE3 - nu mangler vi bare TomsHardware (men Tom udtaler sig sikkert ikke, før GeForce3 kommer på gaden med endelige drivere). Læs, hvad FiringSquad har at sige her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/gf3q3/



Rune skrev Sunday den 01 April 2001 kl. 02:00: [ svar | nyeste ]
Hmmm, noget ret interessant, HardwareOnline.dk har vist fået fat i benchmark-resultater fra GeForce3 MX, som bevidnede:

1. GeForce3 MX var stort set lige så hurtigt som GeForce2 Ultra i Q3A 1024x768x32bit

2. GeForce3 MX ankommer med over 200 MHz DDR-ram (64MB) og koster kr. 1.500,00 - 2.000,00.

3. 3DMark 2001 resultater var kun en anelse dårligere end GeForce3

Læs det hele her:

http://www.hardwareonline.dk/hol/hol/view.asp?page=Hardware&id=67&p=1



Rune skrev Sunday den 01 April 2001 kl. 12:04: [ svar | nyeste ]
Nåeja, grunden til vi ikke har ryddet forsiden på HardwareTidende, grundet ovenstående helt fantastiske GeForce3MX-nyhed, har lidt at gøre med dagens dato.... :-) Men applaus for god hitte-på-som-hed hos Hardwareonline.dk....



Rune skrev Monday den 02 April 2001 kl. 10:11: [ svar | nyeste ]
Grunden til, at GeForce3 ikke allerede kan købes i edb-butikker, ser ud til at skyldes problemer med chipdesignet:

"There is indeed a new revision of the chips. Two manufacturers (one of which everyone knows) have told me that their boards will now be coming in a few weeks (Mid April), nothing sooner, and one told me that their boards are 100% done - they just do not have the latest revision chips from NVIDIA, which fix an undescribed bug.

This is not rumor any longer. I'm fairly certain this is fact."

Kilde: http://www.nvnews.net/

Så det ser ud til, at Nvidia har problemer. Endvidere ankommer Radeon2 næppe før oktober, så Nvidia har næppe travlt:

"Brian Hentschel from ATI has confirmed R200 will ship in retail form starting Q4 of this year, which begins in October. He also told the R200 was right on track and is not delayed. ATI will begin sampling RADEON II cards to OEMs in the summer. Until then we can expect the higher clocked RADEON SE cards to be released in AprilMay."

Kilde: http://www.rage3d.com/#985833087

Så forvent, at Radeon (SE = "Ultra") med ca. 250 MHz GPU (+ 230 MHz DDR??) snart ankommer. Og forhåbentlig ankommer Radeon2 så inden jul - Radeon2 er således ATI's sidste chance for at have DX8-kompatibelt grafikkort klar inden Unreal2 og Doom3, så forhåbentlig gør ATI et stort nummer ud af Radeon2....



Rune skrev Tuesday den 03 April 2001 kl. 17:21: [ svar | nyeste ]
Hartware.net har testet GeForce3 fra Elsa og brokker sig en del over den "elendige" 2D-kvalitet, som præger Nvidias grafikkort (ihvertfald sammenlignet med Radeon og især Matrox). Der er mange udmærkede benchmarks, så artiklen er absolut læseværdig - men den er på tysk. Så genopfrisk evt. dine sprogkundskaber her:

http://www.hartware.net/review.html?id=133



Morten skrev Thursday den 05 April 2001 kl. 12:31: [ svar | nyeste ]
På Midt Data's hjemmeside (www.midtdata.dk) ses under grafikkort følgende interessante produkter: Hercules 3D Prophet Geforce 3 tv-out og DVI 64MB: 4895,-

Leveringen er dog ukendt, men det skal nok trykke prisen ned på GF2-Ultra og Radeon.



Rune skrev Saturday den 07 April 2001 kl. 15:09: [ svar | nyeste ]
Der er ankommet nogle nye GeForce3 reviews. Det drejer sig om:

1. http://www.tbreak.com/hard/grfx/herc_gf3/gf3_1.asp

2. http://www.avault.com/hardware/print_review.asp?review=geforce3

3. http://www.hardocp.com/reviews/vidcards/nvidia/gf3ref/

Reviewet fra HARDOCP.com kan anbefales.



Rune skrev Sunday den 15 April 2001 kl. 02:04: [ svar | nyeste ]
Her er review af Hercules 3D Prophet III:

http://www.activewin.com/reviews/hardware/graphics/hercules/3dprophetIII/

Interessant læsning, da reviewerne især hæfter sig ved, at 2D-kvaliteten er så god, at den overgår Matrox G450!! Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis du køber GeForce3 fra andre producenter end Hercules...



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende