af Morten Monday den 02 April 2001 kl. 10:20 [ Software ] Clive Barker startede med at skrive horror-romaner ("Books of Blood" og "The Hellbound Heart"), så blev det film (bla. "Hellraiser" og prisvinderen "Gods and monsters"), og nu har han hjulpet Steven Spielbergs firma DreamWorks med at designe og forme computerspillet Undying. Og hvad er der så kommet ud af det kunne man spørge ? - Eller man kunne spørge, hvad der kommer ud af at krydse den suveræne 3D-engine fra Unreal (nu hvor de fleste efterhånden har hardware, der gør den spilbar) og en af Horror-genrens største forfattere (Clive Barker er vel en anelse mere morbid og bestialsk end Stephen King på dette område)?
Lad mig med det samme indrømme, at jeg er betydeligt mere begejstret for 3. persons spil end FPS (FPS = First Person Shooter, hvis nogen skulle være i tvivl), men jeg sad dog klistret til skærmen, da jeg gik i gang med Half-Life for nogle år siden. Problemet er nok, at det hurtigt bliver lidt kedeligt at spæne og hoppe rundt i et eller andet uinspirerende labyrint-værk, mens man skyder vildt omkring sig med de sædvanlige våben (pistol, pump-gun, maskinpistol, rocket launcher og et "super-duper-fremtidsvåben"). Der skal være et formål med alt skyderiet, - der skal være en god historie! (man skal virkelig ønske at dræbe alle disse modstandere for at komme videre til noget nyt). Hvad så med Undying? Jo, mine forventninger var måske ikke de højeste (ovenstående taget i betragtning) og Unreal har jo nogle år på bagen efterhånden... MEN! De blev gjort til skamme! Lad mig starte med det umiddelbare:
Historie
Der er nemlig en (god!) historie i Undying. Spillet finder sted i 1920'erne, hvor du (Partick Galloway) hjælper din gamle soldaterkammerat Jeremiah Covenant med at undersøge en række mystiske hændelser, som finder sted på Covenants gamle familie-gods:
Gode gamle Patrick Galloway...som med skib i introen ankommer til dette gods:
Godset har tilhørt familien Covenant i flere generationer. Lyn og torden ruller over himlen, mørket har allerede lagt sig. Og med en lille ærtebøsse i hånden laller du tankeløst ind af hoveddøren....
Hurtigt finder du ud af, at overnaturlige kræfter står på spil. Du er den eneste, som har kræfter til at kæmpe imod, så det bliver din opgave at finde ud af, hvad der er sket på familiens Covenants gamle familie-gods, som kan forklare forekomsten af mystiske metafysiske hændelser. I spillet finder du ud af, at en af Jeremiah Covenants døde søstre, Lisbeth, er blevet rapporteret set i live forskellige steder på godset - så hun virker mere UNDEAD end levende (hint-hint til spillets titel, red.). Din første opgave bliver at finde ud af, hvorvidt Lisbeth er blevet i sin grav eller ej.... Undying er et af et mest uhyggelige spil nogensinde, og historien er helt fantastisk. Faktisk tror jeg ikke, at et mere fascinerede spil er udkommet siden Unreal i maj 1998.
Historien i Undying kan være svær at holde rede på. Overalt finder du papirlapper, bøger og andet, som former den store baggrundshistorie. Men heldigvis behøver hukommelseshæmmede personer ej at fortvivle. Alle samtaler, bøger osv. bliver nemlig gemt i en journal, som kan fremkaldes ved at trykke på F3. Ligeledes har du her adgang til forklaring af diverse våben og spells, som du møder i spillet:
Journalen i Undying er uvurderlig - her kan de, som overhovedet gider at interessere sig for baggrundshistorien, få det hele med. Desuden kan vildfarne får her læse, hvilken opgave de egentlig er igang med at løse (ligeom i Outcast har du en lille sektion med "Objectives").
Grafik
Man kan næsten ikke genkende Unreal-enginen igen! Dette spil er FLOT! - rigtig flot faktisk. Personerne består af mange polygoner, og har fx. fingre:
Undying anvender mange polygoner, når spilfigurerne vises med højeste antal detaljer. En fantastisk godt kamoufleret Unreal-engine gør dette muligt. Alle cut-scenes renderes i real-time med spillets engine (og det er vi nogen der glade for; det er ofte et antiklimaks, når man spiller et vildt flot 3D-accelreret spil, og der så kommer cut-scenes i form af nogle alt for komprimerede mpeg-videoklip!). Udover de fine spilfigurer i Undying byder spillet på den flotteste grafik, som længe er set. Her er f.eks. den hall på godset, som ovenstående tjenestepige leder dig igennem, lige efter, at du er ankommet til godset:
Steven Spielbergs firma DreamWorks står bag både computerspil og film. DreamWorks udgav i år 2000 filmen "The Haunting" - og huset i Undying minder utrolig meget om dette ligeledes hjemsøgte hus... Det imponerende ved Undying er det enorme grafiske arbejde, som er lagt i spillet. Prøv at lægge mærke til, at næsten hvert rum har unik tapet, gulvtæppe og loft. Her er et eksempel fra et værelse i Undying:
Så kan du ikke fordrage gameplayet i Undying, så er grafikken og arkitekturen så imponerende, at det alene burde være grund nok til at investere i dette spil... Her er endnu et billede fra et af de store rum i huset:
Bag en af rustningerne ses et af helvedsbæsterne "howelers" - en slags menneskelignende monster med meget skarpe kløer og smag for dit hoved. Så her må ærtebøssen i aktion (eller benene tages på nakken):
Nuvel, 2 nede, 1 mangler... "Kære mor, det går fint på godset, send flere patroner"....noget i den stil.... Undying er ret blodigt, og sikkert ikke for de helt små :-)
En anden underholdende detalje ved Undying er din evne til at se tidligere eller fremtidige hændeler. Dvs. du har evner til at se og opleve en metafysisk virkelighed, lidt ligesom den lille fede dame i Poltergeist. Her er et tilsyneladende normalt familiebillede:
Den kære familie Covenant. Lisbeth er yderst til venstre, mens Jeremiah sidder på stolen i midten. Men med din Scrye-spell, får du adgang til dette billede:
Så der er vist ugler i mosen på det gamle familiegods. Eller måske rotter på loftet... Clive Barker's tommelfingre ses ihvertfald overalt i dette spil...
I Undying kommer du ikke blot til at løbe rundt indendørs. Tværtimod byder Undying på en masse udendørs oplevelser, såsom kirkegårdsbesøg og meget meget mere. Her ankommer du til det mausoleum, hvor Lisbeth Covenant meget teoretisk set er begravet (burde være eller var, red.):
Nåeja, undervejs har jeg fundet en tibetansk frys-dine-fjender-til-is-drage. Den er ret god. Løber aldrig tør for ammo. Dette våben fandt jeg, da jeg a la Poltergeist mere eller mindre frivilligt kortvarigt besøgte en anden dimension:
Endnu et bevist på, at syrede oplevelse ikke kræver LSD... Ok, denne artikel er vist allerede ved at være ret billed-tung, men eftersom et billede siger mere end 978 ord, så tager vi lige to til. Her er et billede, hvor du efter at have fundet 3 magiske genstande har åbent en portal, som tillader, at du rejser 600 år tilbage i tiden (yup, Undying er et helt fantastisk eventyr - måske det bedste i år):
Efter at have kæmpet dig igennem kloster-ruiner i 1920'erne tilbydes du nu via et hop i søen en rejse tilbage til dengang, hvor klostret var nyt og ondskaben endnu ikke havde familien Covenant i sit favntag...... Senere hen besøger du katakomber, kæmper mod skeletter og det, som er meget, meget værre (vi røber naturligvis ikke hele historien). Men prøv atter at se grafikken - spil, som er så flotte som Undying, findes der ej mange af:
Undying er grafisk et uhyre varieret spil. Så uanset om du foretrækker gamle godser, haver, en tur i åbne landskaber, besøg i ruiner og katakomber eller andre dimensioner, så finder du alt dette i Undying. Så lad os sluttelig konkludere:
Grafik = 98% (13-tal). Er ikke set flottere og mere gennemarbejdet længe (måske nogensinde). Alle værelser på Covenant-godset er f.eks. minutiøst designet. Detalje-rigdommen er enorm. Farvevalg, teksturer mm.. er helt fantastisk. 3dfx-ejere kan desuden benytte GLIDE, så selv Voodoo2-ejere kan spille Undying uden problemer og med alle detaljer på (dvs. hvis din cpu er kraftig nok). Nvidia-ejere mfl. kan nyde D3D i 32bit farver. Hverken på Athlon, Intel, Nvidia eller 3DFX systemer fandt vi tegn på ustabilitet - nok takket være den supergennemprøvede Unreal 3D-engine. Så med mindst 500 MHz CPU kombineret med Voodoo2+ eller TNT2+ (eller tilsvarende) grafikkort burde alle kunne nyde Undying med samtlige detaljer på (lad FPS-slideren stå på default (20 FPS) under video/advanced options, mens alt andet sættes på højeste niveau. Hvis du sætter FPS-slideren fra 20 FPS til 60 FPS skalerer du antal polygoner ned og gør grafikken dårligere. Og selv om slideren står på 20 FPS, så kører spillet meget hurtigere, hvis din cpu + grafikkort tillader dette).
Lyden = 90% (10-tal). Jeg er ingen tøsedreng, men dette er ikke et spil jeg vil spille alene i en mørk tom lejlighed. Stemningsfuld musik, og OVERRASKENDE lydeffekter, når monstrene springer på dig. Jeg blev forskrækket gentagne gange den første time jeg spillede! Spillet understøtter 3D-lyd, så med et SBLive! og 4 højtalere skulle der være basis for nogle rigtig gode gys. "Godt gået Clive!" (ok, Clive har vel ikke lavet lyden, men bare sagt god for den... :-)
Styring = 95% (11-tal). Spells kan konfigureres på den ene museknap, mens dit primære våben konfigureres på den anden/tredje. Du har inventory, og kan selv bestemme, hvor du vil bruge opsamlede genstande (healing mm.). Stryringen kan konfigures som i Unreal og Quake1-3, så alt er perfekt her.
Gameplay = 97% (13-tal). Hmmm, når vi nu gav Giants: Citizen Kabuto sky-høj karakter, så slipper vi ej heller udenom det med Undying. Dette er ikke et spil, som entusiaster bør gå glip af. Slet ikke FPS-entusiaster med smag for godt singleplayer adventure. Multiplayer er ikke inkluderet, så enkelte kan måske kritisere Undying for dette. Historien, grafikken, den hæsblæsende aktion og markante uhygge gør Undying til måske det bedste FPS-spil, som udkommer i år. Return to Castle WolfenStein bliver måske bedre. Måske... Enkelte observatører vil måske mene, at Hardwaretidende er ret generøse mht. karaktergivning (Giants: Citizen Kabuto fik 98% og Severance: Blade of Darkness fik 95%). Det skyldes, at vi udelukkende skriver reviews af spil, som vi stærkt kan anbefale. Alle mulige gennemsnitlige PC-spil har vi desværre ikke livstid nok til at skrive artikler om :-)
Clive Barker's Undying blev testet på følgende system: Intel P3 850/100 CPU, 128 MB CAS2 ram, Asus CUBX-E (Intel BX) bundkort, STB Voodoo3 2000 grafikkort, Soundblaster AWE64 lydkort. Windows98 original og DirectX8.0 installeret.
Nuvel, nu bliver reviewet ikke længere - jeg har travlt:
Rune skrev Tuesday den 03 April 2001 kl. 00:20: [ svar | nyeste ]
Hvis du sidder fast i Undying, så kan du finde hjælp her (komplet walk-through):
Rune skrev Saturday den 14 April 2001 kl. 15:27: [ svar | nyeste ]
Så har VoodooExtreme.com også reviewet UNDYING. De var ligeledes ret glade for spillet, der omtales, som det mest uhyggelige PC-spil nogensinde, og gav det 93% i gameplay. Læs det hele her:
Rune skrev Wednesday den 19 September 2001 kl. 14:48: [ svar | nyeste ]
Efter ikke at have spillet Undying i flere måneder, fandt jeg dette spil frem igen. Efter at have opgraderet fra Voodoo2 SLI (ok, de sidder stadig i min maskine) til GeForce3 og fra Sony 17" til 19", kunne jeg køre dette spil flydende i 1600x1200 i 32bit farver. Og sjældent har et spil virket mere gennemført. Grafikken virker nærmest foto-realistisk i 1600x1200, og gameplayet er helt i top. Så har du ikke prøvet Undying endnu, så giv det en chance - dette spil er det hidtil bedste i 2001 (mht. 3D-shootere), og langt, langt bedre end Max Payne (Max Payne er dog også et glimrende spil, men det når desværre bare ikke Undying til sokkeholderne).
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.
