af Webmaster Friday den 27 April 2001 kl. 21:40 [ Bundkort ] Intel sænker den 29. april priserne på Pentium4 cpu'er med ca. 50%. Men Pentium4 kræver samtidigt nyt bundkort, som er baseret på Intels i850 chipsæt. Disse bundkort er iøjeblikket ret dyre, men den 29. april bliver disse bundkort også billigere med op til 15%. Så priserne på en Pentium4 platform er på vej ned. Men hvilket bundkort er bedst? Vi vurderer resultater fra GotApex og TomsHardware.
Du kan iøvrigt læse mere om prisnedsættelser på Intel i850 bundkort her:
Ovenstående er testet med P4 1,5 GHz. Forskellen på de forskellige bundkort er maksimalt sølle 1,6% (bemærk, MSI = MicroStar; GA = GigaByte). I 3DMark 2000 ser vi tilsvarende:
Asus P4T rager en ganske lille smule op over øvrige bundkort, men intet at skrive hjem om. Alle budnkort yder stort set ens. Men hvad med Quake3Arena - der må da være forskel et eller andet sted? Q3A kommer her:
Atter en nitte. Asus P4T er hurtigste bundkort. Den menneskelige hjerne ville dog næppe være i stand til bevidst at registrere forskel på ovenstående bundkort, hvis ikke vi kunne se selve benchmark-resultaterne, men kun kunne opleve demoet i aktion :-). Ovenstående billede fra GotApex er nyt, men lad og se, hvad TomsHardware fandt i slutningen af marts, da han testede forskellige i850-bundkort i Q3A:
Resultaterne bakker op om, hvad GotApex også fandt: Asus P4T er en anelse hurtigere end øvrige i850 bundkort, men forskellen er ubetydelig. Bemærk, at MSI MS-6339 klarer sig langt bedre med AWARD-bios end med AMI-bios. TomsHardware testede også Unreal Tournament:
Denne gang vandt DFI, forskellen på langsomste og hurtigste bundkort er dog sølle 1,2% (når vi ser bort fra MSI bundkortet med AMI-bios). Det er ret interessant, at alle i850 bundkort ligger så tæt på hinanden, hvilket tyder på, at Intels P4 chipsæt er af fremragende kvalitet/design og ikke tillader megen slinger i valsen. Men betyder ovenstående så, at alle bundkort til Pentium4, som er baseret på i850 chipsættet, er lige gode? Bestemt ikke, et bundkort indeholder nemlig en masse egenskaber, der ikke afspejles i ovenstående testresultater. Her er den samlede bedømmelse fra GotApex:
Alle bundkort er super-stabile og yder generelt ens, hvis du ikke overclocker din cpu. Asus P4T overbeviser dog især, hvis du er interesseret i at overclocke. Hverken MSI eller originale Intel bundkort tillader, at du overclocker. Så Asus P4T giver dig fuld frihed, og GigaByte GA-8TX klarer sig også flot. Alt i alt betyder dette, at skal du have Pentium4, så er det bedste bundkort stadig Asus P4T. Vi har tidligere beskæftiget os med Asus P4T, og interesserede kan her læse mere:
Rune skrev Thursday den 21 June 2001 kl. 12:03: [ svar | nyeste ]
Så har også FiringSquad testet 5 forskellige i850 bundkort til Pentium4. Det er dog intet nyt under solen, men hvis du gerne vil se Asus P4T jorde resten af forsamlingen igen, så skynd dig herhen (eller læs ovenstående artikel en gang til :-):
Rune skrev Thursday den 18 October 2001 kl. 15:42: [ svar | nyeste ]
Asus har lanceret en formodentlig forbedret udgave af P4T-bundkortet, som hedder P4T-E og som GamePC netop har testet. Men er P4T-E hurtigere og bedre end P4T? Det kan vi ikke vide, da GamePC har været så test-teoretisk inkompetente ikke at inkludere P4T i kontrolgruppen, men derimod har inkluderet et i850-bundkort fra Abit. Så der er i testen fra GamePC intet belæg for at konkludere, om P4T-E er hurtigere end P4T. Læs det hele her:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.