Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


PC166 SDram - billig og virker ved CAS2
RAM af Webmaster Monday den 14 May 2001 kl. 19:15 [ RAM ]
Der er ikke længere grund til at fortvivle, hvis du benytter en cpu med 133 MHz FSB og gerne vil overclocke. Tidligere har vi anbefalet Mosel-Vitelic ram, som burde virke ved CAS2 150 MHz. Denne ram er dog nu forældet, da du i Danmark kan få glimrende PC166 ram, som både er billigere og hurtigere end Mosel-Vitelic.

PRC-Data.dk forhandler i øjeblikket 2 varianter af PC166 ram til yderst fornuftig pris. Det ene modul er produceret af TwinMos fra Taiwan, som blev grundlagt i 1998 og derfor er en ret ny virksomhed. TwinMos har dog overbevist gennem glimrende kvalitet og billig pris:



PRC-Data.dk sælger ovenstående 256MB modul for kr. 962,00, hvilket må siges at være et godt tilbud. Rammen er ifølge PRC-Data helt nede på 5 ns., hvilket burde garantere, at selv 200 MHz FSB er mulig med denne ram. Ifølge PRC-Data kan rammen klare 166MHz ved både CAS2 og CAS3. Og CAS2 ved 166MHz er jo lige til at klappe i hænderne over. Så nu er der mulighed for at overclocke din Athlon Thunderbird "266" MHz eller P3 Coppermine 133 MHz FSB cpu ganske meget. Og hvis overclockningen fejler, er det ikke rammens skyld. VR-Zone.com har testet en tidligere version af TwinMos PC166 rammen (128MB modul) mod PC133 fra Hyundai, og fandt følgende umiddelbare forskelle:


Kilde: http://www.vr-zone.com/reviews/twinmospc166/

TwinMos rammen har 5 ns. Access Time, og det kan være, at det er dette, som PRC-Data.dk omtaler, når de betegner TwinMos som 5 ns. ram. Specifikationerne på nanosekunder kan du se på selve ram-chips'ene:


Kilde: http://www.vr-zone.com/reviews/twinmospc166/

Ovenstående billede viser en TwinMos PC166 ramchip. 6E i nederste højre hjørne indikerer, at Cycle Time er 6 ns. = 166 MHz. Det er dog muligt, at den variant, som PRC-Data sælger, indeholder 5 ns. Cycle Time. Bemærk dog også, at din computer ikke nødvendigvis bliver hurtigere, fordi du investerer i PC166. Mange almindelige PC133 moduler kan idag klare 133 MHz ved CAS2, så medmindre du gerne vil opnå 150 MHz+ ved CAS2, så er det ikke nødvendigvis fornuftigt at udskifte din gamle PC133 ram. Skal du derimod udvide din eksisterende ram eller have ram til ny computer, så kan du lige så godt købe PC166, da prisen stort set svarer til PC133, og da PC166 indeholder langt flere muligheder end PC133. VR-Zone.com fandt, at den eneste forskel på PC133 fra Hyundai og PC166 fra TwinMos var muligheden for at anvende CAS2 ved 150 MHz FSB (men havde VR-Zone kunnet presse deres Duron op i 166 MHz FSB, så havde de nok fundet endnu en forskel - Hyundai rammen ville med garanti slet ikke virke ved 166 MHz FSB, mens TwinMos stadig ville spinde derudaf - og endda ved CAS2!). Her har du forskellen på Hyundai PC133 (CAS3) og TwinMos PC166 (CAS2) ved 150 MHz:


Kilde: http://www.vr-zone.com/reviews/twinmospc166/


Kilde: http://www.vr-zone.com/reviews/twinmospc166/

Forskellen er ikke stor i ovenstående test, men det skal nævnes, at langt fra alle PC133 moduler kan klare 150 MHz FSB, så VR-Zone.com har været heldige med deres Hyundai PC133 ram. Derimod er du sikker på, at TwinMos PC166 kan klare mindst 166 MHz FSB med CAS2. Skulle du af en eller anden grund ikke være glad for TwinMos PC166, så sælger PRC-Data.dk også PC166 ram fra PQI:


Kilde: http://www.pqi.com.tw/pqi-eng/product/dram/pc166.htm

PC166 rammen fra PQI ankommer med hele 10 års garanti, køleplade og understøtter både CAS2 og CAS3 ved 166 MHz FSB (TwinMos tilbyder kun 1 års garanti, garanti betyder dog sjældent noget mht. ram, da ram ikke indeholder mekaniske elementer og derfor uhyre sjældent går i stykker) . Såvidt jeg kan se på PQI's hjemmeside har denne ram Cycle Time på 6 ns., så rammen er under ingen omstændigheder hurtigere end TwinMos PC166. Men den ser da noget flottere ud :-) og kølepladerne kan muliggøre endnu bedre overclockning end TwinMos PC166, men kun såfremt TwinMos PC166 også har Cycle Time på 6. ns. (og ikke 5 ns.). Prisen for PQI er kr. 486,00 for 128 MB PC166 og kr. 1186,00 for 256MB PC166. Så prisforskellen på 256 MB PC166 fra TwinMos og 256 MB PC166 fra PQI er kun kr. 4 - men kun, hvis du kan leve med, at dine 256 MB fra PQI leveres som 2 x 128 MB. Grundet den længere garanti og kølepladerne virker PC166 fra PQI noget mere interessant end 256 MB fra TwinMos. Men skal du have 256 MB på én ramblok/modul, så kan du spare kr. 200,00 ved at vælge TwinMos. Og så er der ingen grund til, at en 133 MHz FSB cpu skal slappe af længere... (på i815 og KT133A bundkort mm.).

Her er et lidt mere tydeligt billede af PQI PC166 ram med køleplade:



Og se endnu flere billeder her:

http://211.75.59.214/PQI/PC166.htm



213.93.242.203 skrev Tuesday den 15 May 2001 kl. 05:12: [ svar | nyeste ]
"Hold din keft" som dere sier i danmark for en rambrikke!!! Jeg skal ha en slik, uansett om jeg må betale 500 i toll eller noe sånn!

DrErling #hardware.no @ homelien.no



Rune skrev Tuesday den 15 May 2001 kl. 10:02: [ svar | nyeste ]
Jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om told grundet EFTA-samarbejdet (European Free Trade Association). Danmark, Sverige og Norge (og Finland?) har også post-samarbejde. Så at bestille i Danmark burde svare til at bestille i Stavanger :-) (iøvrigt skal danskere med sikkerhed ikke betale told eller ekstra moms, hvis du bestiller i Sverige eller andet EU-land). Den danske told er iøvrigt kun 6,5 % (den norske er vel ikke meget højere?) - det er momsen (25%), som gør ondt, hvis du handler i USA...


Rune skrev Tuesday den 15 May 2001 kl. 21:43: [ svar | nyeste ]
http://www.compumail.dk sælger PQI PC166 for kr. 479,00 - altså hele kr. 7 billigere end hos PRC-Data :-) Mens du er ved at handle, kan du jo lige så godt bestille Asus V8200 Deluxe også - samme butik har nemlig landets laveste pris til kr. 4.379,00... (og porto + forsendelse er kun kr. 50).


Rune skrev Wednesday den 23 May 2001 kl. 23:49: [ svar | nyeste ]
Festen stopper åbenbart ikke ved PC166, og du kan her læse første review af PC180:

http://www.hardwareoc.com/oczpc180.php

Såvidt jeg kan se, er der tale om 6 ns. ram (166MHz), så PC180 er vel at presse citronen en anelse...


Fatal skrev Sunday den 24 June 2001 kl. 20:09: [ svar | nyeste ]
Hvad er Cas2? jeg ved det er noget med RAM hukommelsen og hurtighed, men hvad mere, hvor dan sætte jeg min egen ram til cas2?


Jesper skrev Sunday den 24 June 2001 kl. 21:32: [ svar | nyeste ]
Disse artikler indeholder mere informatiom om cas2:
http://www.hardwaretidende.dk/hard/stories.php?story=01/01/23/1766592

og

http://www.hardwaretidende.dk/hard/stories.php?story=85



Martin Løvendahl skrev Tuesday den 24 July 2001 kl. 23:38: [ svar | nyeste ]
Hej Rune....osv....

Jeg søger efter PQI-166 i En enkelt ramblok Hvor kan den købes ?

Med venlig hilsen Martin...



Morten skrev Monday den 30 July 2001 kl. 13:37: [ svar | nyeste ]
PRC Data har 256 MB PQI166 til 579,- ( i én klods)


Morten Pind skrev Tuesday den 31 July 2001 kl. 08:33: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der har denne PQI ram ? Nu kan det være nok med den skodram jeg har, hvad skal jeg købe i stedet for ? PQI'en lyder god. Hvad bruger du Rune ?


René Molbo Jacobsen skrev Tuesday den 31 July 2001 kl. 09:18: [ svar | nyeste ]
Rune har tidligere skrevet:"Hehe, saa var det alligevel godt, at jeg koebte PQI PC166 MHz ram, selvom det kun koerer med 112,5 MHz.", det besvarer vist spørgsmålet.


Jacob Stig Nielsen skrev Wednesday den 01 August 2001 kl. 09:32: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der har erfaringer med 512 MB PQI RAM som blandt andet kan købes hos www.datatel.dk Man kan også få Memtech i samme størrelse til samme pris, men hvem kender dem? Er der nogen der kende adressen på Memtech's website?

Det er jo hamrende billigt, 649,- for 512! Mange påstår at de er ustabile, er det også jeres erfaring?



Morten Pind skrev Wednesday den 01 August 2001 kl. 12:13: [ svar | nyeste ]
PRCDATA tager 477,- (+50 i forsendelse) Det er da en bedre deal. Og så giver de 10 års garanti, så helt skod kan de da ikke være... Men undersøg om dit motherboard understøtter 512 MD moduler først... Jeg har ingen erfaringer med så store moduler.

Vær dog opmærksom på, at rampriserne suser ned for tiden, så med mindre du virkelig mangler ram lige nu, skulle man måske vente ?



Jacob Stig Nielsen skrev Wednesday den 01 August 2001 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
Morten. Når du siger at priserne suser ned for tiden, hvad mener du så? Hvilke priser kan vi forvente og hvad er tidsperioden?

Jeg mener, hvis man kan spare 100 kr. ved at vente 1 måned så er jeg sgu lidt ligeglad.



Morten Pind skrev Thursday den 02 August 2001 kl. 11:18: [ svar | nyeste ]
Hvad vi kan forvente vid jeg ikke, men mine sidste ram køb har været til disse priser (for "discount"-ram):

midt Juni: 128MB = 399,- Midt juli: 128MB = 299,- slut juli: 128MB = 199,-

Også PRC annoncerede prisfald på RAM i går 1/8...

Sååå....



Søren Larsen skrev Wednesday den 22 August 2001 kl. 16:38: [ svar | nyeste ]
Jeg har ikke så meget forstand på RAM, så jeg håber der er nogle der vil hjælpe. Jeg har et MicroStar K7T Pro med 256 MB PC133 (2*128 tror jeg). Jeg vil gerne have 256 MB mere. Kan jeg bruge PC166-RAM?


Rune skrev Wednesday den 22 August 2001 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
Sagtens, PC166 ram er blot "overkill", hvis du kun benytter 100 eller 133 MHz FSB. Men PC166 er fuldt kompatibel med alle hastigheder op til ca. 170 MHz FSB (PC166 er designet til personer, der gerne vil overclocke cpuer, der benytter 133MHz FSB).


Søren skrev Saturday den 25 August 2001 kl. 14:26: [ svar | nyeste ]
Jeg har en 1GHz T-bird FSB 200MHz. Kan jeg bruge PC166 ram og hvordan ændrer jeg FSB til at være højere end 133MHz? Mange dumme spørgsmål fra en uvidende mand...


Rune skrev Saturday den 25 August 2001 kl. 21:00: [ svar | nyeste ]
Du kan sagtens bruge PC166. "200 MHz" FSB på en Athlon betyder, at du reelt anvender 100 MHz (PC100) "dobbeltpumpet" FSB (og tilsvarende er "266 MHz" reelt lig med 133 MHz (PC133) FSB). Den reelle FSB-hastighed sætter du i din bios, og hvis FSB er asynkron ifht. cpu, pci og agp, så kan du uden problemer sætte FSB til 166 MHz, hvis du anvender PC166 ram (hos Intel bundkort er FSB altid synkron med cpu, så piller du i dette tilfælde ved FSB, så påvirker det din cpu, dette er dog ikke tilfældet ved mange VIA-bundkort). Men at anvende 166 MHz (asynkron) FSB kræver dog, at din bios understøtter dette (hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet - det afhænger af, hvilket firma, som har produceret dit bundkort - Asus, Abit m. fl. plejer at tilbyde flest muligheder). Håber ikke dette svar skabte større forvirring end afklaring :-)



Søren igen skrev Saturday den 25 August 2001 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
I min BIOS kan jeg kun sætte min FSB til 100, 133 eller AUTO... Kan det passe?


Søren igen igen... skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 00:06: [ svar | nyeste ]
Kan jeg evt. opdatere min BIOS til at understøtte 166 FSB?


Rune skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 11:41: [ svar | nyeste ]
Måske, men det er næppe sandsynligt. Hvis din bundkort-producent allerede nu ikke tillader overclockning, så gør vedkommende det sikkert heller ikke i fremtiden. Men du kan da prøve. Har du aldrig opgraderet bios før, så læs instruktionerne meget grundigt, før du går i gang (hvis du laver en fejl under bios-opgradering, kan du risikere, at hele dit system er dødt bagefter og bundkortet skal sendes tilbage til din forhandler).


Søren skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 14:49: [ svar | nyeste ]
Vil det sige at vil være dumt at købe PC166-RAM hvis jeg alligevel ikke kan få min BIOS til at understøtte 166 FSB?


Rune skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 15:30: [ svar | nyeste ]
Næh, med PC166 CAS2 rammen fra PQI er du sikker på, at din ram kan klare 133 MHz ved CAS2. Derudover kan det jo være, at du engang skifter til bundkort, som tillader 166 MHz (men ok, til det tid anvender de fleste vel DDR-ram eller bedre). Det korte af det lange, hvis PQI-rammen (PC166) ikke koster meget mere end normal PC133, så køb PQI'en. Kan du spare mange penge ved noname PC133, så kan du jo overveje at købe dette i stedet.


Søren skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Ok... Mine billige Spectek 2*128MB PC133 kan nok ikke klare CAS2 (eller hva?). Spørgsmålet er om jeg så skal tage de RAM jeg har nu ud, investere i en 512 MB ex. Kingston og dermed køre CAS2 - eller bare smide 256 MB mere i af den billige og så køre CAS3 133?


Rune skrev Sunday den 26 August 2001 kl. 20:07: [ svar | nyeste ]
Du kan jo blot prøve at sætte din ram til CAS2 og se, om det virker. Ellers bliver din computer 2-5% hurtigere med CAS2 fremfor CAS3, så spørgsmålet er, hvor vigtigt det i virkeligheden er (nu hvor 166 MHz FSB er umuligt). 133 MHz FSB ved CAS3 er udemærket, check evt. nogle af vore ældre ram-artikler, så kan du helt præcist se forskellen på CAS2 og CAS3 ved 133 MHz.


Ole skrev Monday den 10 September 2001 kl. 14:22: [ svar | nyeste ]
Til Søren Hvis din BIOS ikke understøtter højere FSB end 133, kan du software overclocke, evt. med CPUCOOL, jeg har en IBM P3, som gladeligt kører 150 på FSB, og den er softwareclocket


Mortne skrev Tuesday den 12 March 2002 kl. 17:25: [ svar | nyeste ]
Hvor fann... ka jeg købe dem ???


Mortne skrev Tuesday den 12 March 2002 kl. 17:25: [ svar | nyeste ]
Hvor fann... ka jeg købe dem ???


212.10.161.252 skrev Tuesday den 08 October 2002 kl. 21:33: [ svar | nyeste ]
Jeg kan huske at jeg i starten af året så de her ram til omkring 130 kroner inde hos PRC Data! Det er sq billigt! Det var en PQI 128MB PC166 Blok! Købte dem selv til 200 derinde lidt efter ;]


Fenix skrev Wednesday den 19 March 2003 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Vart kan jag köpa 256mb PQI PC166 minnen? kylning.com har bara 128mb minnen


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende