af Martin Hansen Monday den 14 May 2001 kl. 01:04 [ Emulator ] I disse tider med den nye Gameboy Advance på trapperne er der andre, som gerne vil have del i det store marked for håndholdte computerspil. GP32 er et håndholdt monster (mini-spille-computer, red.), der for alvor har fået Nintendo til at ryste i bukserne. Det skyldes, at GP32 både har næsten samme specifikationer som Gameboy Advance og en bedre skærm. Generelt vides der dog ikke meget om GP32 endnu
Det vigtigste ved GP32 er dog, at man regner med, at GP32 ankommer med emulationssoftware, og at alt vedrørende GP32 vil blive gjort "open source" ligesom den måde operativsystemet Linux er blevet til på. Dvs. at alle de forbedringer, der sker på GP32 indenfor f. eks. emulation, vil kunne spredes uden den helt store indblanden fra producenten.
Alt dette er kun muligt, fordi GP32 kommer i to versioner.
Den ene version kan man "kun" spille spil og roms på. Den ser sådan ud:
Den anden version kan man deriomd frit udvikle spil og endnu vigtigere, man kan udvikle emulatorer, så vi kan bruge vores roms på en håndholdt computer. Men billig er den garanteret ikke. Denne anden version ser sådan ud:
Når der kommer mere kød på sagen omkring emulatordelen af GP32, vender vi naturligvis tilbage med de saftige detaljer. Hvis du er mere interesseret i GP32, kan du finde producenten her:
Jeg faldt lige over en gammel (10 oktober 2000) artikel fra www.nintendoweb.com, hvor de blandt andet kommer ind på emulationsdelen omkring GameParks GP-32.
Her er uddraget der omhandler det:
One point of interest is that the company plans to provide emulation software for competitors' products. Hmm, not terribly ethical methinks.
Nej etisk er det bestemt ikke :-), men derimod er det yderst interessant, at GamePark stoler så meget på deres Hardware, at de inkluderer software som kan emulere deres konkurrenters produkter.
De beder jo nærmest direkte om retsager
62.243.61.92 skrev Monday den 21 May 2001 kl. 16:17: [ svar | nyeste ]
Hvorfor i alverden skulle de få en retsag på halsen for at lave en maskine der kan emulere andre? Det er der da absolut intet forkert i. En pc kan jo også emulere andre maskiner uden at det bliver ulovligt af den grund. At Nintendo så sikkert gerne vil prøve at stoppe den er en anden sag, men at den eventuelt kan emulere en GB eller GBA bliver den ikke ulovlig af. Derimod bliver det ulovligt hvis folk kører piratkopierede spil på den, men det er stadigvæk kun spillene der er ulovlige.
Selvom den engelske del af Gameparks hjemmeside ikke er helt klar endnu, kan man her se, at GP32 har ændret form og måske snart er klar til en udgivelse?
GP-32 koster hele 1.657,09 kr. men ideen er netop at GP-32 skal tjene sig selv hjem og ikke som alle andre videokonsoller, som bliver solgt med bevidst underskud, for derefter at tjene pengene hjem på software.
Mere om GP32 når de første udviklingsværktøjer udkommer og der bliver produceret emulatorer!
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.