af Webmaster Wednesday den 30 May 2001 kl. 16:36 [ Processorer ] Intel lancerer en ny Pentium3 cpu om få måneder, som hedder Tualatin. Denne cpu er stort set identisk med Pentium3 Coppermine, men forskellen er dog, at Tualatin er baseret på 0,13 micron produktionsteknik, mens Coppermine er baseret på 0,18 micron. Det betyder, at Tualatin bruger meget mindre effekt, og dermed udvikler meget mindre varme, hvorved Tualtin kan opnå større hastigheder end Coppermine. Til sammenligning kan nævnes, at Coppermine 1 GHz forbruger 33-34 watt, mens Tualatin 1,2 GHz kun bruger 24 watt. Tualatin 1,2 GHz kræver 1,425 volt og ifølge rygter, kan du anvende denne cpu på Intel BX bundkort, men ikke på gamle i815 eller VIA bundkort.
Vi kan jo lige starte med et lidt større billede af Pentium3 Tualatin:
Bemærk, at cpuen nu er meget bedre beskyttet af en plade, der ligeledes leder varmen bedre væk. Så Tualatin er kvalitetsmæssigt også en væsentlig forbedring i forhold til Coppermine. Men hvor hurtig er så denne nye Tualatin cpu? X-BitLab.com har samlet testresultater fra et kinesisk site:
Når både Coppermine og Tualatin anvender samme FSB (133 MHz) og CPU-hastighed (866 MHz), ser der ikke ud til at være fordele ved Tualatin, hvilket er i god overensstemmelse med, at Tualatin er baseret på samme kerne som Coppermine. Fordelen er dog, at Tualatin grundet mindre varmeudvikling og effektforbrug kan levere højere hastigheder end Coppermine. Det forventes, at Tualatin senere vil blive produceret med kobber, så i virkeligheden bliver senere generationer af Tualatin måske de første ægte Coppermines :-) Vi vender tilbage til Tualatin, når mere omfattende testresultater foreligger. Hvis rygtet om, at Tualatin kan anvendes i Intel BX bundkort, så kan dette være med til at forøge salget af Tualatin betragteligt - og gøre denne cpu noget mere interessant, end hvad ellers ville være tilfældet. Bemærk, at Tualatin ikke kan anvendes i nuværende i815 bundkort og VIA bundkort, Asus har dog allerede udviklet et Tualatin-kompatibelt bundkort, som hedder Asus TUSL2 (baseret på i815 Step B chipsættet). Du kan læse mere om Asus TUSL2 her:
Munki skrev Thursday den 31 May 2001 kl. 00:21: [ svar | nyeste ]
Tja, godt jeg har beholdt mit go´e gamle Abit BF6 board. ;-)
Morten skrev Thursday den 31 May 2001 kl. 08:29: [ svar | nyeste ]
"Tualatin 1,2 GHz kræver 1,425 volt" -så der vil være visse begrænsninger for hvilke gamle BX-kort der kan køre med Tualatin ?
Rune skrev Thursday den 31 May 2001 kl. 09:41: [ svar | nyeste ]
Det vil helt sikkert kun være BX-bundkort, som også understøtter Coppermine (dvs. BX-bundkort af nyere dato), der MÅSKE vil kunne anvende Tualatin. Hvis kompatibiliteten kun omhandler volt, så burde Tualatin lettere overclocket også virke på i815 og VIA-bundkort. Det skyldes, at Celeron2 i visse tilfælde kræver 1,5 volt, og mon ikke, at Tualatin kan klare 0,075 volt ekstra...
Rune skrev Monday den 04 June 2001 kl. 00:15: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at en adapter, som vil gøre det muligt at benytte P3 Tualatin i gamle bundkort allerede er ved at være parat til at blive produceret. Læs mere her:
195.249.33.119 skrev Thursday den 07 June 2001 kl. 01:59: [ svar | nyeste ]
Slot1 ???
Rune skrev Thursday den 07 June 2001 kl. 09:20: [ svar | nyeste ]
De første adaptere ser ud til at være rettet mod socket370(FCPGA), men derfor kan de sikkert fint bruges til en Socket370-Slot1-adapter :-) Men mon ikke der også ankommer FCPGA2-Slot1 adapter, hvis der ankommer FCPGA2-FCPGA adapter.
Rune skrev Friday den 08 June 2001 kl. 22:33: [ svar | nyeste ]
Det er nu blevet endeligt konfirmeret, at Pentium3 TUALATIN understøttes af Intel i440BX chipsættet, men ikke af i815 og andre nuværende P3 Coppermine kompatible bundkort:
"Tualatin will only function on the 'T' chipsets, Intel's i815 B step, and the good old 440BX chipset. Pro133A, Pro266, i810, i815, i820, and i840 will not function correctly with Tualatin. The fact that BX is compatible with the new .13micron processor defies logic, but is attributed to the earlier voltage spec most BX boards support."
Tualatin virker på BX boards. Jeg har selv lavet et af de slotket mods's der ligger rundt om på nettet, som består af at man isolerer 3 ben og forbinder 2 ben.
Det kræver bestemte typer af bundkort, og slotkets.
Besøg min hjemmeside, der står det hele beskrevet.
Jeg har samlet en masse info angående Tualatin på BX boards på siden også sammen med lidt hardware mods af ASUS P2B-XX serien
Jeg kører en Tualatin 1.0a(1ghz) med en FSB på 133mhz(har pc133 ram) på et Asus P2B-B bundkort.
Asus P2B-B findes i utrolig mange versioner. P2B-B er til AT kabinet!.
På min hjemme side kan man se hvor meget den yder iflg sisoftsandra 2002 og det er faktisk en hel del + det at BX chipsettet faktisk er et af de mest stabile chipset til dato!
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.