Ny Pentium4 1,8 GHz testet mod AthlonMP og Thunderbird
af Webmaster Monday den 02 July 2001 kl. 16:21 [ Processorer ] Anandtech, HotHardware og FiringSquad har netop testet den nye Pentium4 cpu, som denne gang er på 1,8 GHz. Endvidere blev denne cpu bl. a. overclocket til 2,0 GHz og testet mod AthlonMP 1,2 GHz og Athlon Thunderbird 1,4 GHz. Så i denne artikel kan du se, hvilken cpu, som i øjeblikket er den hurtigste til stationære PC'ere.
Vi tidligere har skrevet en del om både Pentium4 og AMD's cpuer, men kan kort nævne, at AthlonMP indeholder samme funktioner (og lidt til, red.), som den kommende Athlon4. Faktisk er AthlonMP og den kommende Athlon4 så ens, at selv bundkort kan tage fejl:
Anandtech testede AMD cpu'er via MSI K7T266 Pro bundkortet. Dette bundkort identificerede dog AthlonMP, som en Athlon4, jvf. ovenstående billede. For at gøre testen så rimelig som muligt, blev Pentium4 cpuer også testet på MSI bundkort, nemlig MSI 850 Pro2. Yderligere blev alle cpu'er testet med GeForce3 grafikkort, og lad os se, hvad der kom ud af det:
Som forventet vinder Pentium4 1,8 GHz over AMD cpu'erne i Quake3 Arena både hos Anandtech og FiringSquad. Selv om Quake3 Arena ikke understøtter SSE2 hos Pentium4, har Quake3 Arena af en eller anden ukendt grund altid kørt aldeles fremragende på Pentium4 (selv ikke Carmack ved hvorfor). Bemærk også, at AthlonMP (Athlon4) med kun 1,2 GHz faktisk er hurtigere end Athlon Thunderbird 1,4 GHz! Så Athlon4 skal nok blive interessant, når denne cpu udkommer til august/september. Men lad os fortsætte med Aquanox:
I lav opløsning er der markant forskel på, hvor mange billeder/s forskellige cpuer kan opnå. Ifølge Anandtech ser Aquanox bestemt ikke ud til at være optimeret til Pentium4, da Athlon Thunderbird 1,4 GHz er næsten 10% hurtigere end Pentium4 1,8 GHz, mens resultaterne fra FiringSquad viser, at Aquanox ser ud til at være super-optimeret til Pentium4! Det er muligt, at Anandtech og FiringSquad har benyttet forskellige versioner af AquaMark-testen, hvilket således kan redegøre for disse meget forskellige testresultater. Denne test også er meget afhængig af GeForce3, og i 1024x768x32 har andre forsøg vist, at en P3 på ca. 700 MHz vil give lige så billeder/s, som ovenstående high-end cpuer (da GeForce3 bliver flaskehals). Vi fortsætter med at kigge på endnu et GeForce3-optimeret spil, nemlig Dronez:
Dronez er et af de få spil, som indtil videre er blevet optimeret til Pentium4, og effekten lader sig ikke skjule. Pentium4 1,8 GHz er her 10-14% hurtigere end hurtigste AthlonMP og Thunderbird cpuer. Bemærk også, at overclocket til 2.0 GHz via 133 MHz FSB bliver Pentium4 14-30% hurtigere end Thunderbird 1,4 GHz. AthlonMP imponerer atter ved at være præcis lige så hurtig, som Thunderbird 1,4 GHz. Forskellen på resultater hos Anandtech og FiringSquad skyldes især, at Anandtech i denne test benyttede GeForce2-kompatibel bumpmapping, hvilket FiringSquad undlod. Vi fortsætter med Serious Sam:
Meget lidt tyder på, at Serious Sam er blevet optimeret til Pentium4. Pentium4 1,8 GHz kan ikke engang hamle op med Thunderbird 1,2 GHz, så Pentium4 klarer sig bestemt ikke godt i dette spil. Ikke engang overclocket til 2,0 GHz kan Pentium4 overgå Thunderbird 1,4 GHz. Men hvad med Unreal Tournament?
Ej heller i Unreal Tournament lykkedes det Pentium4 1,8 GHz at vinde over Thunderbird 1,4 GHz. Dette er dog ingen nyhed, da det er velkendt, at Unreal Tournament aldrig har været det spil, som kørte bedst på Pentium4 - og Unreal Tournament er ej heller på nogen måde optimeret til Pentium4. Det er derimod 3DMark 2001, og med denne syntetiske test afslutter vi hermed testrunden:
I 3DMark 2001, som netop understøtter SSE2 hos Pentium4, skilles fårene fra bukkene og Pentium4 1,8 GHz vinder stort over Athlon Thunderbird 1,4 GHz. Resultaterne fra HotHardware er dog noget lave, da en P3 1GHz med GeForce3 normalt ligger meget tæt på 5000 points, og generelt vil Athlon Thunderbird 1,4 GHz være meget hurtigere end en P3 1 GHz. Pentium4 1,7 GHz ligger dog ifølge officielle resultater fra MadOnion.com (som står bagt 3DMark2001-testen) på 5800 points, så resultaterne fra Pentium4 ser fine ud. Så det er muligt, at Athlon Thunderbird 1,4 GHz i ovenstående scorer unormalt lavt, mens Pentium4 ser ud til at score normalt.
KONKLUSION
Pentium4 1,8 GHz er den hurtigste cpu til spil som Quake3 Arena og Dronez, men taber til Thunderbird 1,4 GHz i Serious Sam og Unreal Tournament. Aquanox gav så forskellige resultater hos FiringSquad og Anandtech, at der her må være tale om delt sejr. 3DMark2001 tyder dog på, at Pentium4 via SSE2-understøttelse har en interessant fremtid, mens Athlon Thunderbird næppe har helt så gode fremtidsudsigter. Det mest interessante ved Pentium4 1,8 GHz er muligvis, at denne cpu relativt nemt burde kunne overclockes til 2,0 GHz, hvilket ifølge resultaterne fra Dronez medfører stor ydelsesmæssig forbedring. Du kan her læse, hvordan du overclocker Pentium4 1,8 GHz til 2,0 GHz:
Bemærk, at overclockning af en cpu er på eget ansvar.
Endvidere kan vi se, at AthlonMP 1,2 GHz (som jo er en Athlon4 i forklædning) klarer sig stort set præcis lige så godt som Athlon Thunderbird 1,4 GHz (se resultater hos Anandtech, da kun Anandtech har testet AthlonMP). Så deraf kan vi konkludere, at meget tyder på, at den kommende Athlon4 på f.eks. 1,5 GHz vil opføre sig som en Thunderbird på 1,7 GHz (dvs. som 200 MHz hurtigere end tilsvarende Thunderbird). Så Athlon4 skal nok blive en succes. Og med Athlon4 på vej, samt introduktionen af Pentium4 1,8 GHz, burde både tilhængere af AMD og Intel have en del at glæde sig over.
Tjaaa Intel prøver da...men hvis AMD kan få Athlon4 op på 1,5 nu her...så kan den følge med en p4 1.8 uden problemmer og til billigere penge...men jeg tror Intel vil være stærkest om et par år, da de udvikler mere end AMD, det virker lidt som at Intel har taget et skridt vidre, godt nok på bekostning af ydelse lige nu.
Rune skrev Tuesday den 03 July 2001 kl. 11:42: [ svar | nyeste ]
Læs evt. også review af P4 1,8 GHz hos Hardware-Unlimited (et eller andet skal sommerferien vel bruges på, red):
Du kan ikke læse om hvordan man overclocker en P4, da de har fået en Intel Engineering Sample (eller hvad de nu kaldte den) så den var ikke multiplier låst, så de satte den til 15x133 - det kan en almindelig køber ikke.
P4'en er næsten ikke understøttet i SSE2, det er SSE, der er ved at være fuldt udnyttet, mens der bruges ganske lidt SSE2 funktioner. Det bevirker at P4'en er den mest fremtidssikre.
Læg mærke til hvordan MP'en (Palomino) klarer sig, det lover ikke godt, den skulle ellers have SSE, men det ser ikke ud til at den er særlig brugbar.
AMD's Athlon 4 MP, har ikke sse2. Den har en masse nye instruktioner som ligner sse2, hvis den havde sse2, skulle de købe den af Intel ligesom de har gjordt med mmx og vist også sse.
Det kan godt være at P4 1.8Gz er hurtigere end AMD
1.4Gz man der også 400Mhz til forskel. Skal i sammen ligne cpu'er så vælg den samme hastighed.
Rune skrev Saturday den 14 July 2001 kl. 01:18: [ svar | nyeste ]
Eftersom Pentium4 er Intels flagskib til alm. brugere (stationære PC'ere, ikke servere), mens Athlon Thunderbird 1,4 GHz på tilsvarende måde er AMDs nuværende flagskib, burde det være ganske rimeligt at sammenligne disse cpu'er mod hinanden. Pentium4 besidder ligeledes en masse muligheder (SSE2), som ikke er understøttet ordentligt endnu, så mens Thunderbird/Athlon4 klarer sig godt iøjeblikket, har Pentium4 med stor sandsynlighed en væsentlig bedre fremtid foran sig. Pentium4 er specielt designet til at skulle operere ved større hastigheder end P3 og Thunderbird. Eksempelvis har Pentium4 en 20-trins pipeline (den længste pipeline nogensinde implementeret i en cpu rettet mod alm. forbrugere), mens Thunderbird har 10-trins og P3 12-trins. Det betyder, at hver instruktion hos Pentium4 tager 20 clock-cykler at gennemføre, mens Thunderbird kan klare sig med det halve. Så måske skulle vi derfor sige, at en P4 på 2GHz ækvivalerer en Thunderbird på 1 GHz :-) Uanset hvordan vi vender og drejer det, bliver sammenligningen næppe totalt retfærdig, da Pentium4 og Thunderbird som beskrevet er meget forskellige mht. arkitektur. At sammenligne AMD's flagskib med Intels tilsvarende flagskib er derfor, hvad jeg personligt opfatter som mest rimeligt.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.