af Thomas Olesen Saturday den 21 July 2001 kl. 01:31 [ Software ] Den spændende historie om en rumpirat, og om en galakse på randen til en konflikt af alt ødelæggende størrelse.
Badlands (lidt baggrundshistorie)
Året er 2378. I en galaxe langt langt væk, kaldet "Badlands Cluster" ser en ung dreng, Cal Johnston, Caleb Maas dræbe sin far, som var en fredelig miner. Maas er en intergalaktisk blodsuger, klar til at arve kommandoen over et enormt og magtfuldt selskab.
Da 12-årige Cal prøver at hævne sin far, får Maas ham spærret inde i en arbejdslejr via en fængselsdom på 80 år for forsøgt mord. Men som 27 årig flygter Cal imidlertid sammen med en gruppe af indvigede kumpanere. De gemmer sig i, hvad der engang var Cal's pirat-bedstemor Lucrecia's skjulested. Stedet er i virkligheden en enorm rumbase beliggende i hjertet af en stjerneklynge, som gør den umulig for andre at finde, og som gør den komplet usynlig udefra. Cal's bedstemor brugte den som base for sin flåde af rumpirater. Cal bestemmer sig for at følge i sin forfaders fodspor, men glemmer aldrig sin lyst til hævn over den onde Maas og hans selskab.
Den almindelige bruger
Spilleren i Independence War 2: The Edge of Chaos skal spille den facinerende og karismatiske Cal Johnston og personificere hans gerninger som rumpirat. Selve spillet udleves i en central simulations del, hvor spillerne er pilot for en række mindre rumskibe, som specielt egnet til kamp. Det ligner meget andre spil som : X-wing serien og Wing Commander. Lige fra starten leder IW2 spilleren roligt igennem de forskellige faser af spillet, hvilket giver ham/hende selvtilliden til at reagere hurtigt og naturligt. Uden at kompromittere den almene dybde af spillet er kontrolleringen gjort meget simpel, hvilket hjælper meget på den almindelige spillers indlevning i Cal Johnston eventyret.
Spillets opbygning
Spillet er bygget op i 3 velsammenhængende dele: simuleringen, administration, og computer animering i høj klasse. Den første, og for spillet vigtigste del, er den, hvor spilleren skal leve sig ind i rollen som pilot på et rumskib, der skal udføre forskellige opgaver igennem spillet.
I den anden del skal spilleren administrere Cal's hjemmebase, hvorigennem det er muligt at bytte/handle varer igennem en række "købmænd", lovlige eller ikke. Producere varer til at handle med ved at genbruge matrialer. Organisere udstyr til sit eget rumskib ned til sidste detalje. Også her har man formået at gøre "interfacet" nemt og overskueligt ved hjælp af en traditionel menu opbygning.
Den tredje del er en såkaldt cinematografisk del. Den er sammensat af en række computeranimerede filmklip. Fantastisk flot lavet og instrueret, virkelig guf for øjnene. Er man en hund efter den slags, så har spillet alene på disse klip været alle pengene værd. De er dog mere og andet end "øjenguf". De bruges som en slags bindeled imellem de forskellige dele af spillet og til at fortælle hovedparten af historien, yderligere hjælper de til med at forstå de centrale personer i historien bedre, hvilket kun er med til at sikre en dybere indlevning i spillet.
Simuleret ydre rum
En af de mest facinerende aspekter af IW2, som hjælper meget på helhedsoplevelsen, er den fantastiske grafik. Alt i spillet er lavet med en overraskende detaljerings grad, helt ned til mindste detalje.
Måden hvorpå denne øde verden er animeret er konstant kilde til kuldegysninger. Kampene mellem rumskibe er i en sådan kvalitet, at man automatisk kommer til at tænke på Star Wars sagen fra biografen.
Independence War 2: Edge of Chaos er yderligere et af de første spil, som er optimeret til GeForce3 og her er, hvad dette betyder:
"Using the rich feature set including programmable Vertex and Pixel Shaders that NVIDIA's GeForce3 super accelerates in hardware, Particle Systems are now able to give realistic material characteristics to the outer hulls of all the craft on Independence War 2. We can represent the distinctive characteristics of materials such as new polished metal, old corroded metal, painted and scratched surfaces, and countless other combinations. For the first time these techniques are possible in real time, allowing us to give unparalleled realism to each craft in the game."
Michael Powell, Managing Director, Particle Systems
Minimum krav
Spillet er testet på en Athlon Thunderbird 750 Mhz med geforce 2 mx 32mb og 256mb ram. Jeg vil ikke mene, at man skal gå meget længere ned, førend spillet ikke længere er sjovt. Ydermere vil det være næsten umuligt at kontrollere spillet uden et godt joystick med mange knapper (og helst en tredje aksel plus en hat switch til at manøvrere sig rundt i menuerne med). Kan man imidlertid leve op til disse krav, vil IW2 være et af de bedste spil, som findes på nuværende tidspunkt.
BEDØMMELSE
Grafik 90%
Simpelthen ekstraordinær. Fra rumskibene ned til de mindste objekter, der svæver rundt i rummet. Det hele er præcist, detaljeret og utroligt flot lavet.
Lyd 95%
Også her er der kun roser fra undertegnede. Lyden er i meget høj kvalitet og næsten lige så god som mp3. Baggrundsmusikken kører konstant, men uden at være for dominerende eller trættende. Lydeffekterne er flotte, og er med til at fuldende grafikken, og gøre det hele til en flot oplevelse. Også stemmerne på diverse personer i spillet er gennemførte (selv Cal's elektroniske mentor), og passer perfekt med stemningen i resten af spillet.
Styring 90%
Independence War 2: The Edge Of Chaos, er hurtigt og nemt at gå til. Den glimrende træningsdel samt relativt få knapper at skulle holde styr på, gør at man hurtigt bliver grebet af Cal's univers med dertilhørende risiko for vanedannelse.
Gameplay 90%
Den flotte og gennemtænkte opbygning af historie, grafik og lyd gør dette spil noget nær fuldendt.
Bestemt noget af det bedste, som jeg har set til dato.
Rune skrev Saturday den 21 July 2001 kl. 18:14: [ svar | nyeste ]
Selv om I-War2 virker ret flot, kan det dog næppe stille meget op mod Freelancer, som udkommer i starten af næste år. Ifølge det tyske computer magazin "Game On" var Freelancer det mest imponerende spil på E3-messen, og her kan du se nye billeder fra Freelancer:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.