af webmaster Wednesday den 21 November 2001 kl. 21:41 [ Bundkort ] Bundkort baseret på VIAs KT266A chipsæt er iøjeblikket de bedste til Athlon XP cpu'er, især hvis du allerede har grafikkort, netkort og lydkort (hvis ikke, er nForce mindst lige så godt). Problemet er dog blot, at der er mange producenter af KT266A-bundkort, såsom Asus, Soltek, Soyo, Microstar og Epox. I denne artikel kigger vi nærmere på testresultater fra GamePC og Anandtech, og prøver at finde det bedste og hurtigste KT266A-bundkort.
Anandtech og GamePC anvendte begge Athlon XP 1800+ cpu'er og GeForce3 Ti 500 grafikkort. Vi starter med at kigge nærmere på Quake3 Arena:
Ovenstående testresultater viser, at Asus A7V266-E er det hurtigste KT266A-bundkort til Quake3 Arena. Asus-bundkortet er 6% hurtigere end Soyo Dragon+, som er langsomste Q3A-bundkort og på niveau med SIS 735. Lad os se, hvad Anandtech fandt:
Det eneste KT266A-bundkort, som er medtaget både hos Anandtech og GamePC er MSI K7T266 Pro2. Hos Anandtech yder MSI KT266A som et AMD760-bundkort, mens MSI KT266A hos GamePC er 10% hurtigere end AMD760. Undersøgelsen hos GamePC er væsentlig nyere end Anandtech's undersøgelse og indikerer, at MSI KT266A sandsynligvis via bios-optimeringer er blevet langt hurtigere. KT266A-bundkort fra Asus og Epox virker dog som de bedste og hurtigste (disse bundkort, især Epox, tilbyder desuden omfattende muligheder mht. overclockning). Lad os kigge videre på Return to Castle Wolfenstein:
Sjovt nok indtager Soyo bundplacering i Quake3 Arena, men napper guldmedaljen i Wolfenstein. Asus er dog ikke langt bagefter, og MSI napper atter bundplacering, og er ikke meget hurtigere end SIS 735. Vi slutter af med 3D Mark 2001:
3DMark 2001 verificerer atter, at intet generelt kan røre Asus A7V266-E, som er 6% hurtigere end Soyo Dragon+ og helt falder ned på AMD760-niveau. MSI KT266A yder kun en anelse bedre end KT266 (uden A'et).
KONKLUSION
Desværre kan vi ikke byde på omfattende testresultater af alle nuværende KT266A-bundkort, men nuværende resultater fra Anandtech og GamePC indikerer, at skal du have KT266A-bundkort i dag, så er Asus A7V266-E og Epox 8KHA+ de førende kandidater.
Rune skrev Thursday den 22 November 2001 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
SocketA.com har testet MSI, Soltek, Epox og Soyo KT266A bundkort mod hinanden, og selv om Soyo vandt en lille sejr i Q3A mm, og MSI generelt var mest langsom, så er forskellene ikke store. Alt tyder på, at Epox ikke længere er så hurtigt, som Anandtech tidligere viste - tværtimod er der stort set ingen hastighedsforskel på bundkort fra Epox, Soltek og Soyo (så meget tyder på, at alle KT266A-producenter efterhånden har fået optimeret deres bios). Ærgerligt, at SocketA.com ikke havde Asus A7V266-E i kontrolgruppen også. Læs det hele her:
Human skrev Friday den 23 November 2001 kl. 18:51: [ svar | nyeste ]
Skumle resultater...
Hvid skrev Monday den 26 November 2001 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Jeg forstår ikke nogen kan anbefale 8KHA+ af de første v 1.1 boards røg over 49% købt ved www.overclockers.co.uk tilbage pga. 1. cold boot problemer 2. BIOS problemer 3. Reset problemer 4. boardet FF'er pludselig og den eneste redning er en ny ROM chip. Det er det mest fejlbehæftede bundkort Epox har præsteret indtil videre, jeg har selv været igennem 2 af dem, og jeg er nu tilbage ved mit KG7
Rune skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 12:56: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har netop testet 11 KT266A og 2 nForce bundkort. Epox 8KHA+ klarede sig bedst i PC-spil, men Tom's Hardware anbefaler dog i stedet Soltek eller Soyo grundet stabilitet. nForce kunne ikke vinde over KT266A, selv om de ofte lå meget tæt. Her er fløden:
"The Soltek [SL-75DRV2 - KT266A, red.] is an ideal pick for any hardcore overclocker. Even at higher clock speeds (overclocking) and aggressive memory timing, the board runs much more stably than, say, the much-hyped Epox EP-8KHA+. Another good deal is the Soyo SY-K7V, whose comprehensive array of features set it apart from the crowd, and which comes out at the head of the pack in the benchmark tests."
Rune skrev Wednesday den 28 November 2001 kl. 13:10: [ svar | nyeste ]
Hos GamePC var nForce en smule hurtigere end Asus A7V266-E (KT266A) i Q3A og RtCW. Alt tyder således på, at KT266A og nForce stort set er lige hurtige, så køb det bundkort, du bedst kan lide. Læs det hele her:
Rune skrev Monday den 14 January 2002 kl. 15:49: [ svar | nyeste ]
Meget tyder på, at VIA lancerer nyt KT333 bundkort (support for PC2700 = DDR333) i denne uge, nemlig på torsdag den 17/1. Udover hurtigere ram byder KT333 på AGP8x og ATA/133-harddisk-kontroller. Så KT266A's dage er talte. Asus forventes klar med KT333 (A7V333) om få uger, som endvidere tilbyder sikring mod cpu-overophedning (nu kan du ikke længere brænde din Athlon af, hvis du fjerner køleren). Se dette billede:
Rune skrev Friday den 18 January 2002 kl. 11:56: [ svar | nyeste ]
Anandtech har udført omfattende test af aktuelle KT266A bundkort, og Asus A7V266-E vandt 2 ud af 3 test. Abit KR7-RAID klarede sig dog stort set lige så godt, og vandt ifølge Anandtech guldmedaljen. Læs det hele her:
Rasmus skrev Monday den 04 February 2002 kl. 22:26: [ svar | nyeste ]
Jeg syntes der har været en hel del snak om at via bundkort og AMD Cpuer køre ustabilt sammen og at AMD bliver meget varme. Det kan jeg godt nok ikke forstå jeg har selv et soltek via KT133A og en AMD Xp 1700+ (1466MHz). Det køre da Rigtig godt. Jeg tror det handler om at finde de rigtige drivere og sætte sit styresystem orgentlig op. Med hænsyn til varme fra AMD cpuer OK de bliver for varme, men hvis man køber en orgentlig køler
som f.eks. en silverado til ca 550kr så er det ikke et problem. Selv om man lægger prisen for en god køler oven i prisen for en AMDCpu bliver det stadigvæk den hurtigste Cpu til pengende (Og den er ikke ustabil). Min AMD Xp 1700+ (1466MHz) bliver kølet af en silverado, den køre kun ved 7 volt og larmer ikke og min Cpu bliver Ca 38-40 grader varm.
Rune skrev Monday den 04 February 2002 kl. 22:55: [ svar | nyeste ]
Asus A7V333 (KT333) er ganske tæt på, og den første test af dette bundkort med DDR333 (PC2700) kan ses her:
Rune skrev Tuesday den 05 February 2002 kl. 15:38: [ svar | nyeste ]
Ifølge The Inquirer har VIA droppet at udgive KT333 chipsættet, og udgiver i stedet KT333A. Dette skyldes formodentlig, at KT333 ikke havde mange fordele over KT266A mht. hastighed, mens det forventes, at KT333A bliver noget hurtigere end KT266A. Den 20. februar løfter VIA sløret for KT333A, og mon ikke de første KT333A-bundkort kommer i handlen marts 2002. Læs mere her:
ASUS Har sikkert fyldt GULD i røven på konservativt tænkende folk i lang tid, A7V266-E er endnu et bevis på at deres Designere ikke fatter en meter, ikke nok med at ASUS generelt opheder CPU'erne mere end fks. Soyo, Soltek og en hel del andre mærker, nu er Soltek også på vej med den "ulempe", Rune dit SL75-KAV har endnu ikke dette problem, men DRV serien har højere temperatur end de "gamle", i testen af A7V266-E vises også en model uden ATA100/FASTTRAK100 løsning hvilket der heller ikke er tåleligt på ANUS Boardet, som andre har den svært ved at detekte enhederne, når større end 60GB Diske anvendes, mit Soyo bruger 12-15 sek, hvis ikke alle 4 enheder benyttes, dog gider jeg ikke dette, kan jeg Disable Promise'n i BIOS, den option havde A7V266-E ikke.
Og er det ikke nok man selv skal slås med ledige IRQ'er, er det så fair at placere stikket til CD-Audio på den måde, at fks. en SCSI Controller ikke kan gå i PCI'en da den sidder i vejen, og det netop er den der ville være nærliggende til en SCSI Controller.
Og alt med power management kunne klares i BIOS ville også være rart, kunne dertil spare Boardet for ca 10-15 jumpere.
Et floppy kabel på over 65cm er også nødvendigt hvis drevet sidder øverst, da det er lige før stikket sidder lige så langt nede som på et par af ABIT Boardene.
At Power stikket sidder på den modsatte side af spændings regulatorerne, er også usmart, tillige gør det at det ellers store Board har RAM Bankene så tæt på CPU Soklen at mit Alpha køle profil næsten rører ved RAM Stang 3.....Nææ 03 det er karakteren for en af verdens største Bundkort leverandører, kvantitet ikke kvalitet.
Der er mere end det, men disse ting er de der springer mest frem.
Rune skrev Monday den 18 February 2002 kl. 11:06: [ svar | nyeste ]
Det er selvfølgelig et synspunkt og glimrende med lidt ekstra info. Dog opfatter jeg det bestemt ikke negativt, at rammen sidder tæt på cpu'en, da elektronerne i dette tilfælde skal bevæge sig meget lidt (og lysets hastighed kan spille en rolle, nu hvor cpu'erne aktiveres mere end 1 milliard gange på et sekund - på Soltek SL-75DRV2 og Abit KR7A er der jo 3 gange længere til rammen, Soyo SY-K7V (Dragon Plus!) virker dog lige så smart designet som Asus A7V266-E i denne henseende (lyset/elektroner kan bevæge sig 18cm for hver svingning på Athlon XP 2000+)). Derudover sidder harddisk-kablerne og floppy-kablerne fint, hvis floppydrevet og diverse harddiske er placeret midt i kabinettet, og ikke i toppen (hvilket er tilfældet i mange kabinetter). Asus er tillige meget hurtige til at producere nye bios'er og har fremragende stabilitet + ydelse. Dog havde det naturligvis været rart med ATA/133-support. I andre reviews har jeg dog ikke erfaret, at Athlon (XP) cpu'erne skulle blive varmere på Asus bundkort og har svært ved at detektere harddiske på over 60 GB. Er disse udsagn baseret på egne erfaringer og/eller andre reviews af Asus A7V266-E (bemærk også, at nyeste bios til A7V266-E er 1007.001, som måske løser dette problem)? Her er iøvrigt et par referencer fra 2002:
Yderligere var Asus A7V266-E + Athlon XP 2000+ referenceplatform hos både Anandtech og Firingsquad, da de testede nye GeForce4 grafikkort (men derudover er jeg helt enig i, at Soyo K7V Dragon Plus er et af de bedste KT266A-bundkort, jf. reviews hos Tom's Hardware og SocketA.com)
Rune skrev Monday den 18 February 2002 kl. 11:20: [ svar | nyeste ]
Bemærk yderligere, at Promise-kontrolleren på Asus A7V266-E burde kunne deaktiveres helt fra og med bios 1005e_15, jf. denne kilde:
Every program-qualified motherboard must meet strict consistency guidelines, and even minor changes in platform design require that boards be resubmitted for testing in order to remain qualified. These standards minimize downtime and can help reduce overall cost of operation. AMD is proud to announce the first motherboard to pass this new stringent testing: the ASUS A7V266-E/AA . "The ASUS A7V266-E/AA is the first motherboard to pass the AMD Assured Program's stringent validation tests. Offering excellent manageability and stability, the A7V266-E/AA is an outstanding high-quality motherboard, readily available for systems serving the commercial market.”
The AMD Assured Program is designed to help commercial system builders identify AMD processor-based motherboards that provide stability and long-term availability, enable planned technology transitions, and offer standards-based manageability needed in commercial systems. AMD Assured motherboards have passed AMD’s manageability and validation tests, and are available for use in commercial systems powered by AMD processors, including the AMD Athlon™ XP and AMD Duron™ processors. “The AMD Assured Program demonstrates AMD’s continued commitment to the commercial market, and helps provide a key building block desired by IT managers and commercial customers,” said Tim Wright, director of desktop marketing at AMD.“The ASUS A7V266-E/AA motherboard has many excellent features that meet the standards required by commercial customers.
Så indtil videre er Asus A7V266-E simpelthen det eneste bundkort, som AMD officielt har villet lægge navn og rygte til. Det bliver spændende at se, om Abit, Soltek og Soyo nogensinde bliver optaget i denne kategori. Læs hele pressemeddelelsen her:
OVC skrev Saturday den 08 February 2003 kl. 06:48: [ svar | nyeste ]
Først vil jeg sige at jeg har et ASUS A7V266-E og har været faktisk ridtig tilfreds med det(Tak Rune).Det jeg endelig vil spørge om er at på det ASUS A7V266-E jeg lige hentydede til er der sat en passiv Zalman køleprofil på(kan ikke lige huske navnet noget med z32 tror jeg,Rune det ved du i hverdt fald).Jeg er lige faldet over et ABIT KR7A-RAID(osse kt266A chipsæt)så vil jeg høre dig Rune om jeg ikke osse kan sætte sådan en køleprofil på det MOBO.
PS:Hvis man nu låser multiplieren op kan jeg så ikke udnytte mine PC2700 Ram noget bedre(altså på et kt266A chipsæt)ved at sætte multiplieren ned og FSB`en op på de 166MHz eller måske mere???.
Rune skrev Saturday den 08 February 2003 kl. 23:08: [ svar | nyeste ]
Køleprofilen er Zalman NB32, som burde virker perfekt også til Abit KT266A. PCI og AGP overclockes hæftigt ved 166 MHz FSB på KT266A, hvorfor jeg ikke umiddelbart tror, at det vil virke stabilt.
Thomas skrev Monday den 24 March 2003 kl. 04:42: [ svar | nyeste ]
Hej Rune
Er der flere udgaver af Asus A7V333 mht. forskellige udgaver af VIA333 chipsættet?
mvh.
thomas
Rune skrev Monday den 24 March 2003 kl. 10:33: [ svar | nyeste ]
Der findes flere forskellige revisioner af A7V333, både med ændret PCB-revision og såvidt jeg ved også med nyere chipsæt-revisioner. Dvs. at tidlige A7V333-bundkort ifølge Asus ikke virker korrekt ved 166 MHz FSB, mens nyere A7V333-X bundkort virker ved 166 MHz. Ydelsesmæssigt burde du ikke opleve ændringer - udover 166 MHz FSB. Derudover er Asus A7V333 et KT333-bundkort, hvorfor denne kommentar ikke burde være tilknyttet KT266A-artikel, men nuvel :-) Men ønsker du aktuelt A7V333 bundkort, så køb A7V333-X modellen, som tilbyder 166 MHz FSB og understøtter alle aktuelle Athlon XP cpu'er.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.