Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Return to Castle Wolfenstein - årets spil 2001
Software af Webmaster Sunday den 25 November 2001 kl. 17:58 [ Software ]
Den længe ventede fortsættelse til Wolfenstein 3D kan købes i Danmark fra 30. november og overgår alle hidtidige 3D-shootere. Sammenlignet med Max Payne anvender Return to Castle Wolfenstein (RtCW) ca. dobbelt så mange polygoner, men afspilles stadig dobbelt så godt i 1600x1200x32. Grafikken i RtCW er baseret på Quake3 Team Arena teknologi og er uden sidestykke. Gameplayet er endvidere så fængslende, at lignende ikke er set siden Doom eller Unreal udkom.

Vi kan jo starte med en tur ned at erindringernes hovedvej, sådan så Wolfenstein 3D ud i 1992 (men kunne ikke afspilles flydende, da daværende 386'ere ikke kunne trække spillet ordentligt i fuld skærm):

TILBAGEBLIK



Ak, ja, man husker det som flottere, men sådan så det ud. Her er endnu et par hukommelsespiller:



Det store maskingevær på ovenstående billede indikerer en forskel til RtCW. RtCW er meget mere realistisk udført, mens Wolfenstein3D lå meget mere op ad Doom.


Uha-uha, men i 1992 var Wolfenstein 3D uden sidestykke.

Prøv at bemærke soldaten på det store billede fra Wolfenstein 3D (øverste billede i denne artikel). Sådan så en tysk soldat ud i 1992. I RtCW ser han således ud:


Alle uniformer i RtCW er tro kopier af originalerne. Og lidt er der da sket siden 1992, ikke sandt :-)

Bemærk alle billeder fra RtCW er taget i 640x480x32 med 4xFSAA. GeForce3 og Pentium3 Coppermine 953 MHz er anvendt, og alle grafiske detaljer er aktiveret på højst muligt niveau. Endvidere har vi aktiveret måling af aktuel billedrate, som du kan se øverst i billederne, så du kan se, hvor godt RtCW kører i 1280x1024 uden FSAA (eftersom 640x480 med 4xFSAA svarer meget præcist til ydelse i 1280x1024 uden FSAA).

HISTORIEN I RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN

I RtCW skal du som i Wolfenstein 3D primært skyde tyskere (dvs. egentlig kun dem i nazi-uniform, red. :-), og yderligere er banerne i RtCW spækket med hemmelig rum og skjulte skatte, som du får point for at finde: På denne måde er RTCW tro mod aktionkonceptet i Wolfenstein 3D og Doom. Du skal som amerikansk soldat infiltrere SS-organisationen og afsløre dens mest dystre hemmeligheder. Ifølge virkelige historiske dokumenter var lederen af SS-tropperne (de mest frygtede tropper under 2. verdenskrig), Heinrich Himmler, meget betaget af okkulte hændelser. Dette er udnyttet til fulde i RtCW, hvor genetiske eksperimenter og okkulte kræfter har givet SS mulighed for at udnytte og udvikle nye og meget slemme monstre, som du naturligvis møder. RtCW byder således på fantastiske væsner og en stemning, der kendes fra f. eks. Doom, men er våbenmæssigt noget mere realistisk anlagt. Okkulte fantasivæsner møder du først senere i spillet. Selve spillet starter med at du infiltrerer Castle Wolfenstein, da de allierede allerede har fået nys om, at der her smedes ganske særlige planer:


Castle Wolfenstein anno 2001.

I de første baner undersøger du Castle Wolfenstein, hvor en doktor er ved at torturere og afhøre en fange. Doktoren bliver lidt febrilsk, da vi forstyrre ham og er ej sen til at finde pistolen frem:



Doktoren på ovenstående billede har et lille fint Adolf-overskæg, men derudover er der ikke megen skæg ved doktoren, hvis hænder stadig er sølet ind i blod efter afhøringen...(doktorens pistol ser lidt mærkelig ud, hvilket skyldes, at pistolløbet blev skåret over, da vi tog skærmbilledet).

Her er endnu et eksempel på miljøet i Castle Wolfenstein:


"Do you feel lucky, punk, well do you?" (citat fra Dirty Harry)

Via din færd på Castle Wolfenstein lærer du om nogle mystiske arkæologiske udgravninger i en nærliggende landsby. Du forlader Castle Wolfenstein via svævebane, her er et eksempel på missionsbeskrivelse:


Hver mission i RtCW er generelt opdelt i mindre dele.

Den nærliggende landsby er ligeledes meget flot lavet, og vores fotograf nåede også at fange et billede af den:


Træerne er meget fint lavet i RtCW, og vi holder endda 60 FPS, RtCW er en meget flydende oplevelse.

Senere hen går turen gennem diverse katakomber, hvor du for første gang møder en samling meget okkulte monstre, prøv at se, hvor godt de er lavet, RtCW udrydder al konkurrence og sætter ny milepæl for fremtidige 3D-shootere:


RtCW er ganske uhyggeligt, dog ikke nær så modbydeligt som Aliens vs. Predator 2.

En anden zombie illustrerer her den fantastiske brug af ild:


Ildeffekterne i RtCW er uden sidestykke, men ikke et problem for en fuldt ladt maskinpistol...

Katakomberne fører dig frem til en gammel kirke, og atter viser RtCW, hvor grafik-skabet skal stå:


Grafikken er uovertruffen i RtCW, og så er den tilmed helt flydende.

Desværre får en højtrangerende SS-leder, den lettere fuldfede Helga, aktiveret et særlig slemt monster, som efter at have revet Helga totalt fra hinanden, giver dig sin fulde opmærksomhed:



Ovenstående supermonster (Boss1) udsender små ånder og rejser de døde til kamp mod dig. Så på denne måde minder RtCW lidt om Doom.

Vi skal naturligvis ikke afsløre hele spillet, men blot fortælle, at du senere bliver sendt ud på mange andre farlige missioner, som alle er fantastisk godt lavet. Endvidere har du adgang til mange forskellige våben, såsom pistoler, diverse geværer, dynamit, håndgranater osv. Vi slutter dermed introduktionen til selve spillets historie af med et billede fra skovområder (senere hen møder du tanks, får dobbelte håndvåben a la John Woo og Max Payne, ser en stor tysk ubåd, flere grusomme monste og meget meget mere):


"Kurt og hans venner ville ikke forlade mit sommerhus, før jeg tog drastiske midler i brug"

GRAFIKKEN OG HARDWAREKRAV

Sammenlignet med Max Payne har RtCW meget flottere spilfigurer, og vi vil i det følgende vise et par repræsentative eksempler. Vi kan jo starte ud med en af dine medhjælpere:



Ansigtet er fremragende lavet, selvom flere polygoner kunne anvendes på armene. RtCW understøtter dog TRUFORM, hvilket kan glæde Radeon 8500 ejere og råde bod på dette. Nvidia-ejere kan til gengæld aktivere specielle tågeeffekter ("Nvidia distance fog", som kan være enten plan eller radierende), så ATi og Nvidia tilhængere har hver sine grunde til at misunde hinanden :-) SS-pigerne i RtCW er også ret flotte og frække, ikke sandt:


Måske ikke netop en pige, man ville være sammen med - uden for soveværelset naturligvis.

Her er endnu et eksempel på de små søde storbarmede Wolfie-piger:


"Halløjsa, skal vi more os med fars gøp?"

SS-pigerne er faktisk ret svære, og bevæger sig meget hurtigt. Så ovenstående billede er lidt kamikaze-agtigt. Men hvad gør en trofast fotograf ikke for et skærmbillede. Her er endnu et kamikaze-billede:


"Ok, ro på, slip pistolen, så snitter jeg dig måske kun en lille smule"

Over 100 forskellige ansigter er anvendt i RtCW for at maksimere realismen, yderligere er SS-uniformerne tro kopier af originalerne. Prøv at se dette billede, hvor spilfigurerne beviser, at RtCW er langt mere fotorealistisk end Max Payne nogensiden har været det:



Spilfigurerne i RtCW har fingre og endda negle. Prøv at se teksturkvaliteten mht. bæltet og øvrige prydsgenstande. Ansigtet er ligeledes fremragende lavet, og der er brugt mange polygoner. Udover dette er spilfigurerne animeret meget realistisk, og det er aldrig set bedre (dette kan vi desværre ikke vise, da det ville kræve en video-film). Så man følger sig rigtig hensat til et scenario fra 2. verdenskrig. Men som ovenstående billeder i denne artikel allerede så småt har insinueret, så er det ikke kun spilfigurerne, der besidder fotografisk kvalitet, resten af miljøet er ligeledes fremragende lavet:



Der er ikke sparet på polygonerne i RtCW, og Id Software eksemplificerer med RtCW, hvad deres Quake3-engine kan klare. Yderligere kan du med GeForce3+ og ca. 750 MHz cpu afspille RtCW med alle grafiske detaljer aktiveret i 1600x1200x32. Billedraten ligger i denne opløsning på mellem 25 og 80 billeder pr. sekund, men i 1600x1200x32 forstår man først rigtigt, hvad fotorealistisk grafik betyder. Effekter forårsaget af lys og skygge er heller aldrig set bedre end i RtCW, her er et eksempel:



Det er svært at gengive de fantastiske belysningseffekter i RtCW på still-billeder, men foran kakkelovnen kan anes en svag dis (3D-tåge), og det samme kan svagt anes omkring loftslampen. Her kan du iøvrigt læse, hvad Gray Matter, som har produceret RtCW, har fortalt om grafikken:

"The models are generally created in 3D Studio Max As mentioned above, many of the textures in the game are modified photographs taken of actual stone, wood, doors, etc. found throughout Europe. Gray Matter’s artists have done a great job taking these assets, creating new ones to match and pulling together an environment that looks and feels like war-torn Germany. They have also been able to spend a bunch of time making a number of different character faces and uniforms for each of the soldier models. Again, this just adds to the feeling that you are in a world that is alive and real, as there are probably close to 100 different looking characters that you will encounter throughout the game. Both id and Gray Matter use GeForce hardware as a preferred development platform and gaming platform, and the game just looks amazing on the GeForce3."
Kilde: http://www.nvidia.com/view.asp?IO=castle_wolfenstein

Takket være Quake3 Team Arena teknologi kan RtCW fremvise store landskaber uden problemer, og grafikken er helt flydende. Usædvanlig detaljeret tekstur, animationer, lyseffekter og et meget høj polygonantal gør, at RtCW simpelthen er den flotteste 3D-shooter, der endnu er set på PC. Og der er langt ned til 2. pladsen. Man kan selvfølgelig indvende, at dette spil ikke understøtter bumpmapping, pixel eller vertex-shadere, og kunne have haft godt at anvende ekstra teksturlag, når man er tæt på gulvet eller en væg, men dette er ikke et problem. RtCW er nemlig så perfektionistisk udført, at selv avanceret grafiske spil som Aquanox får kamp til stregen. Så før Unreal2 og Doom3 ankommer, tyder meget på, at RtCW ikke vil blive overgået. Minimumskrav til din hardware er:

Grafikkort:
3dfx® Voodoo™ 3 or higher chipsets
ATI® Rage™ 128/128 Pro
ATI® Radeon™
Matrox® G400™
nVIDIA® Riva TNT™ and TNT2™
All nVIDIA® GeForce™ chips

CPU:
Pentium II® 400Mhz processor or Athlon® processor

Øvrige detaljer:
Windows® 95 /98/ME/NT4.0/2000/XP
128 MB RAM
100% DirectX® 3.0 or higher compatible sound card and drivers
100% Microsoft®-compatible mouse/keyboard and drivers
Quad-speed CD-ROM drive (600K/sec. sustained transfer rate)

Generelt gælder dog, at RtCW er en anelse langsommere end Quake3 Arena, men nok nogenlunde på niveau med Quake3 Team Arena. Så kan du køre Quake3 Arena, burde RtCW ikke være et stort problem.

KONKLUSION OG SAMLET VURDERING

Grafik - 98% (13-tal). RtCW er uhyre perfektionistisk lavet mht. grafik. Alle uniformer er præcise kopier af originale soldateruniformer, og du kan endvidere finde reproduktioner af originale nazi-plakater/billeder mange steder i spillet. RtCW er det tætteste, der nogensinde er set mht. fotorealisme i en 3D-shooter, hvilket også skyldes, at grafikerne bag dette spil har være ude at fotografere ægte sten og diverse andre materialer, som derefter er blevet brugt til at fremstille fotorealistisk tekstur. Specielt på GeForce3 i 1600x1200x32 med alle grafiske detaljer aktiveret på højst mulige niveau overgår absolut intet RtCW, og så er grafikken tilmed helt flydende (RtCW overgår langt nuværende XBOX-spil, har du første vænnet dig til RtCW i 1600x1200x32, hopper du over PS2- og XBOX-spil i 640x480-opløsning med samlede ben :-).

Lyd - 95% (11-tal). Havde der været EAX2.0-understøttelse og mulighed for 44KHz, så havde vi givet endnu et 13-tal. Lyden er fænomenal, og du kan høre samtaler mellem diverse soldater (som endvidere diskuterer dig, den amerikanske soldat). Endvidere kan du høre ægte tysk musik fra 2. verdenskrig, når du enkelte steder finder en radio.
Baggrundsmusikken er tillige med til at fremhæve spillets stemning og sætte gang i adrenalinen.

Styring - 90% (10-tal). Styringsmuligheder er de samme som i Quake3 Arena, så styringen er ganske udemærket i RtCW. Vi anbefaler mus + tastatur til dette spil.

Gameplay - 98% (13-tal). RtCW er lidt underlig mht. gameplay. Egentlig indeholder RtCW ikke meget nyt, men RtCW gør blot alt perfekt. 3D-shootere er som bygget til spil a la RtCW, og selv om du næsten skal skyde alt med puls, så virker dette jo meget naturligt - du er jo amerikansk soldat på fjendtlig tysk grund. Endvidere er alle banerne spækket med hemmelige rum, så man rigtig får stemningen fra Wolfenstein 3D frem igen. Yderligere er banerne meget varierede, så man ikke føler, at grafikken og spillet virker repetetivt. Den utroligt flotte, fotorealistiske og flydende grafik (i 1600x1200x32 med alle grafiske detaljer makset ud) er naturligvis også med til at få spillet til at emme af stemning, så man virkelig føler sig som en soldat under 2. verdenskrig. Alt i alt gør dette, at RtCW simpelthen er den bedste 3D-shooter, som vi nogensinde har set til PC. Yderligere er spillet udstyret med fremragende multiplayerfunktion, som gør, at spillet, selv efter at du har gennemført singleplayerdelen, knap lige er begyndt.

Return to Castle Wolfenstein blev testet på følgende PC:

CPU: P3 Coppermine 953/112,5 Mhz (oc 850/100)
BUNDKORT: ASUS P2B-B (Intel i440BX)
GRAFIKKORT: ASUS V8200 Deluxe GeForce3 220/500 MHz (oc 200/460)
RAM: 384MB PQI CAS2 PC166
LYDKORT: CREATIVE LABS SoundBlaster Audigy Player
STYRESYSTEM: Windows98

Alle grafiske og auditive detaljer blev aktiveret i højeste detaljegrad. Ingen tegn på ustabilitet blev observeret (dvs. ingen fejl mht. grafik og lyd, ingen crash til Windows desktop). Estimeret gennemsnitlig billedrate ca. 50 FPS i 1600x1200x32.





Rune skrev Monday den 26 November 2001 kl. 09:29: [ svar | nyeste ]
Også Icrontic.com har udgivet review af RtCW og vurderet, at dette spil bliver årets absolut bedste, her er deres konklusion:

"Return to Castle Wolfenstein is the game we have all been waiting for. It has game of the year written all over it. The combination of realism, the game engine, and breathtaking graphics put this game far ahead of the rest. It is another first person shooter, but the way the game must be played with cunning wit and stealth does not make it feel like any other first person shooter. When I first heard that this game was going to be released, my first thought was “Oh great, more first person shooters. Can’t they think of anything new?”. Well, my tune sure changed pretty quickly. My skepticism turned into anticipation of the release after playing the multi-player test demo. The level of detail put into every major and minor aspect of the game is amazing. With the cinematics and realism of the game play I felt as though I was right in the middle of World War II. The negatives are far and few between. The only complaints are that this game has high system requirements to run and no capture the flag. Once you start playing, good luck. You’re going to need it. There is not much else to say. So what are you waiting for? You need to get started on saving the world. Good luck soldier.(mine fremhævninger, red)

Samlet vurdering blev 95%. Læs hele reviewet her:

http://www.icrontic.com/index.php?page=public/software&softwareId=22



Rune skrev Monday den 26 November 2001 kl. 09:33: [ svar | nyeste ]
Også NVNews.net er godt oppe at køre over RtCW:

"In case you're wondering where I've been, I just got Return To Castle Wolfenstein. I've been playing it non-stop all day. The game rocks, single player is really done well with great enemy AI. Multiplayer is great, because you finally get to play maps other than the one in the Wolf Test. I can say that this is one of the best games that I have ever played. Not since Quake 2, have I ever been so enthralled in a game. If you can afford it, I reccomend it highly. If you can't, put it on your gift list."(mine fremhævninger, red.)

Kilde: http://www.nvnews.net/#1006742117


Rune skrev Monday den 26 November 2001 kl. 12:12: [ svar | nyeste ]
Lige et par tips, har du mindst 256MB ram, kan du lade RtCW benytte 192MB ram (ellers bruger RtCW kun 72MB) ved at skrive denne kommando i konsollen:

com_hunkmegs 192

Yderligere kan du give RtCW lov til at bruge 32MB til lyden fremfor 24MB:

com_soundmegs 32

Derudover er RtCW begrænset til kun 85 FPS, dette kan du ændre til 200 FPS via denne kommando:

com_maxfps 200

Og hvis du aktiverer denne funktion, kan du se, hvor mange billeder din PC kan klare i RtCW:

cg_drawfps 1

(hvis du sætter cg_drawfps til 0, deaktiverer du atter denne funktion)


Rune skrev Monday den 26 November 2001 kl. 15:42: [ svar | nyeste ]
RtCW fortsætter med at få helt fantastiske anmeldelse. Prøv at læse, hvad Monolith3D.com gav RtCW i deres review af spillet:

"Return to Castle Wolfenstein is truly worth every hard-earned cent that it costs. The refreshing polish and stunning level design make this game one of the best I have played in years. That is why I award it with a 9.9/10 - the highest score this site has ever given in a review. Return to Castle Wolfenstein has my vote for game of the year, hands down."(min fremhævning, red.)

Kilde: http://www.monolith3d.com/reviews/rtcw/

Så Monolith3D gav 99% i overall, den bliver svært at stikke :-), endnu et argument for at du bør skynde dig at købe dette spil, når det udkommer på fredag.


Børge skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 08:22: [ svar | nyeste ]
Aha har i lånt spillet? Eller "lånt" det, siden det jo ikke er i dk endnu?


GrillBiller skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Hmm gamemail.dk har den da liggende... til 300 og noget med 40kr...


Rune skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Det er korrekt, at vi har anmeldt den amerikanske version, som en af mine bekendte tog med hjem fra USA sidste uge. Den kostede iøvrigt over kr. 500, men blev heldigvis ikke taget i tolden (der er visse fordele ved at pakke spilcd'er sammen med øvrige musikcd'er :-) I Danmark bliver prisen nok kr. 350,00 og der er ingen forskelle på den engelske/australske/amerikanske version. Derimod er der ingen hagekors i den tyske version, og de modsatstillede ørne i Wolfenstein-logoet anvendes i stedet.


Rune skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 12:21: [ svar | nyeste ]
Nåeja, sidst, men ikke mindst, det forventes, at den danske version er identisk med den engelske (hagekors er jo et at de mest kraftige symboler på nazismen og den ondskab, der fulgte i dens farvand, og uden disse symboler mister RtCW meget af stemningen, så hvem frygter ikke at ende op med den tyske version :-).


ThomZe skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 21:48: [ svar | nyeste ]
Men hvad er den bedste indstilling til en

* Duron 800 * 256mb-sdram pc133 * UDMA 66 * Creative GeForce 2 GTS

Kan man ikke se det et sted? velogmærket i bedste muglige grafik. hader at med min gfx lige nu har jeg mellem 15 og 140.



Rune skrev Tuesday den 27 November 2001 kl. 23:16: [ svar | nyeste ]
Prøv at finde et sted, hvor du har 15 FPS. Dernæst kan du forsøge at skalere tekstur, geometri, tågeeffekter mm. ned - undersøg kun en variabel (f. eks teksturdetalje) ad gangen, så du klart kan se, hvad der betyder noget, og hvad der ikke hjælper. Prøv evt. også lavere opløsninger, 16bit farver og deaktiver evt. vsync osv.


tkh skrev Wednesday den 28 November 2001 kl. 19:40: [ svar | nyeste ]
Jeg er en dél uenig med, at Return to Castle Wolfenstein skulle blive Game of The Year, men jeg er også så kræsen.

Af hensyn til system specs. Jeg kørte det på en P3 504MHz med 768MB RAM og et GeForce DDR i Windows XP Professional. Med alle detaljer på MAX, trak jeg det kanont i 800x600x32 (med virkelig alt på MAX, på nær AA sæ'fø'li, no AA). Lå på ca. 40 FPS hele tiden.

Jeg stemmer stadig på F1 2001 som årets spil. Så kan vi snakke om realisme! ;)



Rune skrev Wednesday den 28 November 2001 kl. 22:35: [ svar | nyeste ]
Jeg har faktisk slet ikke prøvet F1 2001, det må være en mangel i min spillemæssige opdragelse. Jeg så det dog på TV, det så ret godt og meget detaljeret ud og kørte ret flydende... Jeg har det dog tit således, at jeg opfatter livet som for kort til fly- og bilsimulatorer, men hvis der er en arcade-mode, lyder F1 2001 da fristende :-) Nuvel, vi kan jo for at gøre flere læsere glade måske udnævne RtCW til årets spil inden for 3D-shooter-kategorien, ellers får jeg måske også snart et par IL2 Sturmovik fans på nakken (IL2 er en flysimulator, red. :-)


Rune skrev Thursday den 29 November 2001 kl. 11:27: [ svar | nyeste ]
Så ankom endelig reviewet fra GameSpot, som gav RtCW hele 92% (dog 100% i grafik), hvilket vist er det højeste, de har givet en 3D-shooter i år (Max Payne fik det samme). GameSpot er dog ikke glade for singleplayer-delen, men holder meget af multiplayer-delen, læs det hele her:

http://gamespot.com/gamespot/stories/reviews/0,10867,2827475,00.html

Jeg finder nu singleplayerdelen aldeles fremragende, men jeg tager mig nu også god tid - et så flot spil som RtCW er lidt som et museumsbesøg - dvs. det handler ikke om at gennemføre hurtigst muligt, men at give sig tid, så alle interessante detaljer bemærkes. Og naturligvis, hvis du ikke kunne lide Wolfenstein 3D, Clint Eastwood i Flugten fra Ørneborgen og okkulte scenarier forbundet med nazister i Indiana Jones filmene, så hold dig langt væk fra RtCW :-)


Rune skrev Thursday den 29 November 2001 kl. 11:47: [ svar | nyeste ]
PC Game Central er også ude med meget positivt review af RtCW:

Grafik = 95% ("Photorealistic graphics and fully animated characters, it doesn't get any better.)

Lyd = 96%

Gameplay = 96%

Kilde: http://www.pcgcentral.com/index.php?file=/reviews/wolf/wolf

Brugerafstemningen på RtCW-fansitet http://www.rtcw.co.uk vedr., hvor god singleplayerdelen er, viser, at flest har vurderet singleplayerdelen til 10 ud af 10 (=100%).


tkh skrev Thursday den 29 November 2001 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Rune: At dele "Awards" ud til hver genre lyder som en god idé.

Det der normalt har irriteret lige præcis mig, er at stort set hvert år, er det en 3D Shooter som får Game of The Year Award'n fra samtlige sites. Ingen tvivl om at Return to Castle Wolfenstein nok er det FPS jeg har haft mest interesse i, i år (oxo Ghost Recon, men det er ved egentlig taktik mere end FPS), men der er som sagt andre genre.

Og så kan jeg desværre ikke sige der er en Arcade Mode i F1 2001, da ikke med mindre du har en PlayStation2, som du har tænkt dig at spille det på. PC versionen indeholder kun simulation, som kan være ret svært at mestre på de fleste baner.

Så lige som en tilføjelse til dem der måske endnu tvivler på om de vil købe RtCW. Der er at par "Stealth"-missioner, i spillet. Den første er en smule kedelig (i hvert fald i forhold til nr. 2), men nr. 2, som går ud på at infiltrerer en mindre by fyldt med officerer, er ganske genial. Ingen baggrunds-musik, andet det man kan hører i de gamle radioer. Og der er vel intet bedre end a snigmyrde fjender til Fur Englise? :)))



Morten skrev Sunday den 02 December 2001 kl. 02:50: [ svar | nyeste ]
Hvad skal jeg sige ?? Boller fra Koberg!

RTCW er da bare det fedeste spil, og det køre enda perfect på denne her gamle P3 500MHz, Voodoo3 og 256MB ram, desvære er der steder den kommer ned på de 10 fps, som jo engligt ikke er så fedt, men what the hell det er jo en gammel maskine..

Jeg får helt lyst til at installer WOLF3D igen, bare for at nyde det gamle gameplay med oversej graffik :D ... Har i ikke købt RTCW endnu, så kan jeg varmt anbefale at i får gjordt det i en fart, det den er alle pengende værd..



195.215.222.251 skrev Sunday den 02 December 2001 kl. 15:32: [ svar | nyeste ]
Jeg har næsten læst alle anmeldelserne af RTCW. Jeg synes det lyder utroligt fedt, men jeg er bange for at det vil hakke utroligt meget på selv den laveste detalje grad. Her er den PC jeg har,

CPU :Pentium3 550 MHz Ram :512 MB Ram (PC 133) Grafikkort :Creative GeForce 256 Pro (32MB DDR) Lydkort :Creative SoundBlaster AudioPCI Windows :Windows 98 SE

tror i at jeg kan køre på den højeste detalje grad uden at det hakker?

På forhånd tak.



Rune skrev Monday den 03 December 2001 kl. 21:13: [ svar | nyeste ]
Martin har muligvis ret, jeg vil dog tilføje, at RTCW burde køre fantastisk godt på alle GeForce-PC'ere (RTCW er jo OpenGl uden bumpmapping og avanceret shader-support). Sæt Quake3 Arena op i højeste detaljeniveau og træk ca. 25% ydelse fra, så har du en god ide om, hvordan RTCW virker på din PC. Jeg tror ikke, at RTCW vil hakke meget på din PC, og muligvis kan du klare max. detaljegrad, jeg er ikke sikker på, at 64MB ram på grafikkortet er nødvendigt (jeg aner det faktisk ikke :-)


Martin Hansen skrev Monday den 03 December 2001 kl. 02:28: [ svar | nyeste ]
Nej, det kan du desværre ikke, men din PC er bestemt ikke tabt bag en vogn, så der er ingen grund til ikke at investere i RtCW af den grund. grafik-detaljerne kan du ikke få helt i top, men "gameplayet" kan du stadigvæk nyde til fulde!



Rune skrev Monday den 03 December 2001 kl. 21:18: [ svar | nyeste ]
Endnu et par RTCW review:

http://www.ferrago.co.uk/story.asp?id=92
Vurdering = 94%

http://pc.ign.com/reviews/13948.html
Vurdering 90%


tkh skrev Monday den 03 December 2001 kl. 23:03: [ svar | nyeste ]
Anonymous:

Jeg kørte det selv på en Intel Pentium !!! 450MHz@504MHz (112MHz FSB x 4.5MHz Multiplier) 768MB PQI SD PC-133 RAM Creative Anihialator PRO GeForce256 DDR (GeForce DDR)

Jeg ved ikke om mere information er nødvendigt, hvis det er, kan jeg da bringe det ;)

Jeg kørte hele vejen igennem i 800x600x32bit med alle detaljer muligt slået på High og Full. Jeg havde en god stabil Frame Rate på 40 næsten igennem hele spillet. Der var ved visse steder den lige syntes den måtte hakke i det, men ellers kørte det absolut glimrende.

1024x768x32bit med alt på High eller Full, var dog ikke muligt. Der lå min Frame Rate på godt og vel 15-20, og Control Lag var én af årsagerne til at jeg satte det til at kører i 800x600.

Men selv i 800x600 er det superbt kvalivarer man har med at gøre her!

Jeg havde faktisk aldrig regnet med at Quake III: Arena motoren kunne strækkes så langt.

Håber det besvarede lidt? :)



Rune skrev Tuesday den 04 December 2001 kl. 12:58: [ svar | nyeste ]
RtCW understøtter "low", "medium", "high" og "extra" som mulige detaljegrader mht. tekstur. Kan du anvende detaljegraden EXTRA uden problemer med 32MB ram på dit grafikkort?


tkh skrev Tuesday den 04 December 2001 kl. 18:15: [ svar | nyeste ]
Rune: Den lå på Extra. Spillede hakkede kun ved meget få tilfælde, men vidst kun når der faktisk var utroligt mange døde som lå rundt omkring.


Rune skrev Tuesday den 04 December 2001 kl. 18:24: [ svar | nyeste ]
Glimrende, det betyder, at stort set alle kan spille RtCW med alle detaljer aktiveret. Så har du GeForce1-3 eller Radeon (dog ikke Radeon VE) grafikkort og en cpu på mindst 400 MHz (P2-klasse eller bedre, ikke K6-2 eller K6-3), så burde du kunne aktivere stort set alle detaljer i RtCW. Det må man da sige er flot klaret af Gray Matter, da RtCW teoretisk set burde være et af de hidtil tungeste spil mht. polygonantal. GeForce3 muliggør sandsynligvis blot, at spillet er helt flydende i 1600x1200x32 takket være "occlusion culling" og "lightspeed memory architecture" (sammenlagt giver disse funktioner meget stor effektiv båndbredde).


tkh skrev Wednesday den 05 December 2001 kl. 09:38: [ svar | nyeste ]
Rune: Bestemt ikke en AMD K6-2 eller en AMD K6-3. Min kærer bror spiller det på nuværende tidspunkt på hans maskine, som er en AMD K6-2 350@400MHz med 256MB Kingston SD PC-100 RAM og et GeForce 2 MX, og det må siges at kører så slemt, at man ikke kan forstå han kan holde det ud.

Han kører det i 640x480 med stort set alt slået til Minimum eller off, og stadig kører det af ged.

Lidt ærgeligt, da han var én af dem som jeg tror ventede med meget stor spænding på det.

Må se at få skravet nogle penge sammen så han kan få en 800/900MHz AMD Duron tror jeg :)



Rune skrev Wednesday den 05 December 2001 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
Jeg var selv en af dem, som i 1998 troede på K6-2. Med Quake2-3DNow!-optimeringerne (udført af AMD's ingeniører) var denne cpu jo absolut fantastisk (til Quake2 - jf. resultater på Toms Hardware) og selv Unreal var jo optimeret til 3DNow! Så jeg købte gladeligt K6-2 (vist nok 350 MHz, kan ikke huske det mere). Jeg havde denne cpu nøjagtig en uge. Jeg opgraderede fra Pentium 262,5/37,5 MHz (oc P233 MMX) til K6-2 337,5 MHz. Jeg gik 25% ned i Quake1 timerefresh (som er meget cpu-afhængig) og Unreal blev 5% hurtigere, men generelt var min gamle cpu noget hurtigere end K6-2'en. K6-2 er absolut den ringeste opgradering, jeg nogensinde har oplevet (kun i Quake2 er den fremragende). Da jeg en uge senere bootede min splinternye P2 333 MHz op, havde jeg 100% bedre hastighed i Unreal (end P262,5 MMX) og 50% bedre ydelse i Quake timerefresh. Det var tider, og så kunne jeg overclocke til P2 400 Mhz uden problemer :-)


Rune skrev Tuesday den 04 December 2001 kl. 16:36: [ svar | nyeste ]
Her er et site, som hjælper dig med at gøre RtCW endnu mere ...*host!*...interessant:

http://www.planetentropy.net/projects/toplesselites.shtml



Rune skrev Thursday den 06 December 2001 kl. 15:38: [ svar | nyeste ]
"Kom endelig ind, Ilse, så mine forældre kan møde dig":

http://www.alloutgames.com/Reviews/Images/RTCW-girl.jpg

:-)


Jens Wedel skrev Tuesday den 11 December 2001 kl. 08:34: [ svar | nyeste ]
Jeg er en af de formastelige, som mener at singleplayer delen er det bedste ved rtcw. I multiplayer er det også ok, men det overgår ikke CS, ja det når det ikke til sokkeholderne. Det irretere mig at, man kan spawne og få ekstra helbred det er urealistisk, ellers er det bare"sjovt" nok, men det holder ikke, det bliver hurtigt kedeligt. Grafikken er "forpustende" flot, det bedste nogensinde. Dog er der en ting som altid har være komisk ved den 3D engine som bliver brugt i både quake3 og her i rtcw, det er, at figurene ikke går på gulvet eller jorden, de nærmest svæver henover med nogle underlige akavede benspjæt. Når man løber bagved en anden i multiplayer, er det som om personen løber fremad i sidelæns position, sådan lidt krabbe agtigt. Nænej skønt dårligere grafik, er og bliver CS no1 som multiplayer spil, rtcw holder ikke længe, det bliver hurtigt kedeligt, og det gør single playerdelen også når den engang er gennemført.


Rune skrev Tuesday den 11 December 2001 kl. 12:10: [ svar | nyeste ]
Jeg er sikker på, at de fleste vil give dig ret mht. Counterstrike, men nu er der vel egentlig heller ikke noget, som kan konkurrere med CounterStrike i multiplayer. Personligt irriterer Half-Life enginen og det efterhånden meget ringe polygonantal mit øje så meget så meget, at jeg ikke har gidet bruge tid på Counterstrike, men jeg er nu ej heller meget til multiplayerspil (det minder for meget om sport - næh, et godt singleplayer-eventyr man kan leve sig ind i - det er sagen :-)


Munki skrev Wednesday den 12 December 2001 kl. 00:09: [ svar | nyeste ]
Hmm.... Jeg var så dum at købe RTcW, og hvis jeg skal være helt ærlig så er jeg dybt skuffet og handlingen. Det er rent ud sagt kedeligt, faktisk rigtig kedeligt. Der imod er multiplayer helt i orden. Glæder mig dog til at de flytter cs over i anden grafik engine, hvis man altså kan det uden at ødelægge gameplayet fuldstændigt.


tkh skrev Wednesday den 12 December 2001 kl. 15:13: [ svar | nyeste ]
Aldrig rigtig spillet Counter-Strike, så ved nok desværre ikke hvad I snakker om :)

Jeg fandt dog Return to Castle Wolfenstein sjovt i både Single Player og Multiplayer, men nu er F1 2001 begyndt at erobrer mig igen...



Rune skrev Thursday den 20 December 2001 kl. 10:16: [ svar | nyeste ]
Du kan læse endnu et review af Wolfenstein her:

http://www.fragland.net/?body=review&rid=85

Desværre havde revieweren kun GeForce DDR, og jeg vil til enhver tid påstå, at Wolfenstein skal spilles med alle detaljer i max. og i mindst 1600x1200x32-opløsning, hvis du virkelig vil opleve og nyde hvert aspekt ved dette spil (i 1280x1204 kan du nemlig ikke se langt nok i flere baner, uden at diverse objekter i horisonten bliver grynede og utydelige. 1600x1200 forøger sigtbarheden med 50% ifht. 1280x1024, og i 1600x1200 mangler du ikke FSAA på 19" monitor).


Rune skrev Friday den 28 December 2001 kl. 00:46: [ svar | nyeste ]
Urgh, jeg snublede lige over et scenario i RtCW, som vel er tæt på "worst case". Problemet er, at såfremt "General textures" sættes på HIGH, så kan billedraten i RtCW 1600x1200x32 blive ret lav. Her er, hvad jeg oplevede:

Alt i max: 18 FPS
General textures i high + bilineær filtrering = 32 FPS
General textures i normal + trilineær filtrering = 40 FPS
General textures i normal + bilineær filtrering = 42 FPS

Så RtCW bliver over 100% hurtigere, hvis du skifter General textures fra HIGH til NORMAL. Dette gælder kun i 1600x1200x32 og kun visse steder i spillet. Men et er da helt klart, hvis GeForce4 Ti 1000 skulle blive 50% hurtigere end GeForce3, så er der stadig meget tilbage at ønske. Så der er allerede behov for grafikkort, som er mindst 100% hurtigere end GeForce3 (Ti 500), hvis du med alle detaljer aktivere i 1600x1200x32 ikke vil opleve under 30 FPS (dette gælder i endnu højere grad i Aquanox).


Rune skrev Saturday den 29 December 2001 kl. 11:12: [ svar | nyeste ]
Upsi-dasse, jeg har åbenbart dedikeret for lidt ram til RtCW (sådan kan det gå, hvis man piller ved for mange settings), hvorfor dette spil kviede sig med alt i max. Glem derfor ovenstående resultater med optimal ramtildeling ser resultaterne således ud:

1600x1200x32
Alt i max: 36 FPS
General textures i high + bilineær filtrering = 40 FPS
General textures i normal + trilineær filtrering = 42 FPS
General textures i normal + bilineær filtrering = 42 FPS

Så bilineær filtrering giver kun 10% ekstra, og så passer pengene (jvf. Q3A-resultater, hvor bilineær filtrering også giver + 10% i 1600x1200x32 med alt andet i max.). Pu-ha, så kan vi altså godt vente lidt med GeForce4 alligevel :-)


Martin skrev Wednesday den 02 January 2002 kl. 19:45: [ svar | nyeste ]
Hej ....

Min Cpu. er på 1200 Mhz, 224 ram, og andet mellem godt hardware. Jeg køber snart et nyt grafikkort - Pixelview Geforce 2 TI 64 mb DDR ram. Er det godt nok til "RtCW", og vil det køre godt nok???? Ellers vil jeg ikke ud og købe det???



Rune skrev Wednesday den 02 January 2002 kl. 21:48: [ svar | nyeste ]
Medmindre dit udvalgte Pixelview grafikkort koster under kr. 1.000,00 ville jeg ikke købe det. Daytona GeForce3 Ti 200 fra Palit Microsystems koster i dag ca. kr. 1.600,00 og det er endda med TV-Out. GeForce3 Ti 200 er et helt fantastisk meget bedre grafikkort end GeForce2 Ti, så jeg ved godt, hvad jeg ville vælge :-)


Rune skrev Wednesday den 09 January 2002 kl. 18:25: [ svar | nyeste ]
Activision har nu produceret og udsendt mere end 1 million kopier af Return to Castle Wolfenstein, så det ser ud til, at dette spil sælger som varmt brød. Men det har det jo også fortjent. Så det kan altså godt betale sig at producere PC-spil, hvis man yder et ordentligt stykke arbejde :-) Læs mere her:

http://www.avault.com/news/displaynews.asp?story=192002-94032


Rune skrev Tuesday den 15 January 2002 kl. 12:59: [ svar | nyeste ]
Gamers Pulse har givet Return to Castle Wolfenstein hele 96% i gameplay og tildelt dette spil deres "Seal of Excellence". Læs det hele her:

http://www.gamerspulse.com/reviews_2002/PC/RTCW/RTCW.shtml


Rune skrev Wednesday den 16 January 2002 kl. 15:17: [ svar | nyeste ]
Sådan aktiverer du VSYNC (lodret synkronisering) i Return to Castle Wolfenstein og Medal of Honor:

RtCW benytter altid deaktiveret vsync hos Nvidia grafikkort. Du kan dog ændre dette ved at redigere filen WOLFCONFIG.CFG (via f. eks. programmet Notepad), således at SETA R_SWAPINTERVAL ændres fra 0 til 1. Så kan du nyde Wolfenstein i hele sin herlighed. I Medal of Honor skal du gøre det samme, blot hedder filen her NEWCONFIG.CFG (og altså ikke wolfconfig.cfg). CG_DRAWFPS virker ikke i Medal of Honor, istedet skal kommandoen FPS (som kan være 0 eller 1) anvendes i stedet, hvis du vil se, hvor mange billeder din PC kan yder i sekundet.


Rune skrev Wednesday den 16 January 2002 kl. 15:19: [ svar | nyeste ]
Nåeja, ovenstående wolfconfig.cfg og newconfig.cfg ligger i folderen MAIN.


Martin Hansen skrev Wednesday den 12 February 2003 kl. 17:54: [ svar | nyeste ]
Fred være med Eder.

Alle der ligesom mig håbede på et smukt (Single player) punktum med Quake3-enginen, via den efterhånden kendte "kommende" udviddelsespakke til RTCW, vil desværre blive meget skuffet :-(

Læs R.I.P.'en her:

http://www.gamespydaily.com/news/fullstory.asp?id=4696



Kristian R skrev Sunday den 06 July 2003 kl. 01:15: [ svar | nyeste ]
Stadig sjovt spil...fandt det egentligt frem for at teste mit oc af 9500 pro, men blev lige fanget et par timer:)

kørte det i 1600x1200 m. v-sync i 75hz. ANIx8. Alle detaljer selvfølgelig på max. Konstant 75fps.

Grafikken er dælme flot med disse settings, specielt anisotropic filtering x8 gør grafikken rigtig flot og helt skarp.

Ændringen fra 275/270 til 335/317 på mit 9500 pro gjorde en kanon forskel. Optur!



Kristian R skrev Sunday den 06 July 2003 kl. 01:49: [ svar | nyeste ]
"Lige et par tips, har du mindst 256MB ram, kan du lade RtCW benytte 192MB ram (ellers bruger RtCW kun 72MB) ved at skrive denne kommando i konsollen:

com_hunkmegs 192

Yderligere kan du give RtCW lov til at bruge 32MB til lyden fremfor 24MB:

com_soundmegs 32

Derudover er RtCW begrænset til kun 85 FPS, dette kan du ændre til 200 FPS via denne kommando:

com_maxfps 200

Og hvis du aktiverer denne funktion, kan du se, hvor mange billeder din PC kan klare i RtCW:

cg_drawfps 1

(hvis du sætter cg_drawfps til 0, deaktiverer du atter denne funktion)"

- Rune, jeg kan vist ikke aktivere kommandoerne i konsollen i selve spillet (fps måler virker ihvertfald ikke, ikke sikker med resten), er det muligt at skrive dem ind i "wolfconfig.cgf"?



0x50a14252.hrnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Sunday den 06 July 2003 kl. 09:12: [ svar | nyeste ]
jo...lav en cfg og skriv

seta com_hunkmegs "xx" seta com_soundmegs "xx" seta com_zonemegs "xx" seta cg_drawfps "1"

og så exec i console



x1-6-00-02-cf-02-25-51.k273.webspeed.dk skrev Tuesday den 09 December 2003 kl. 14:16: [ svar | nyeste ]

jeg syndes det kunne være sejt hvis man kunne få alle våben fra 2.verdenskrig og der kom flere baner og nogen af dem blev lidt eller meget sværer



numådetværenok skrev Friday den 10 September 2004 kl. 13:00: [ svar | nyeste ]
En sætning, to stavefejl, to-tre manglende kommaer....


d40a4b97.rev.stofanet.dk skrev Wednesday den 11 February 2004 kl. 18:40: [ svar | nyeste ]
jeg fatter det ikke. Jeg har en p4 2.0 gHz, 256 mb ram og et radeon 9600 pro, men alligevel hakker RTCW.. Det samme med stortset alle andre spil. (specielt mafia som kører med 5 fps) Hvorfor?


Zero skrev Friday den 10 September 2004 kl. 00:32: [ svar | nyeste ]

Hejsa alle Wolf fans det sku godt at se.

Jeg fik da lige prøvet den gamle wolf 3d fra 1992 og det rigtigt den hiver en tilbage til den gang man gik i skolen hvor Blackstone os hittet meget.

Jeg fik dog prøvet det her spil ( Wolf 3d ) og jeg opdaget hurtigt hvor er den baggrunds musik som var en gang den er væk er der nogen der kender en løsning til hvordan man måske kan få det på det på igen ??? for det er jo et sjovt spil og ville være fedt hvis ens lydkort kørte med spillet selvom man skriver i dag windows xp den gang det var fremme må havde været 3,11 eller 95 hehe

Men håber i kan hjælpe en gamer her

Mange Hilsner

Zero



Rune skrev Friday den 10 September 2004 kl. 11:49: [ svar | nyeste ]
Prøv evt. med en DOS-emulator:

http://prdownloads.sourceforge.net/dosbox/DOSBox0.61-win32-installer.exe

Har du en ekstra harddisk, som du ikke bruger til noget, så kan du måske installere DOS-system på denne. Win98SE kan også bruges (kommer med DOS 7.10, såvidt jeg husker), og der findes DOS-drivere til f.eks. Audigy-lydkort (jeg har haft det installeret tidligere på Audigy-lydkort, så jeg havde musik mm. i både Doom, Duke3D og Dos-Quake).


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende