Omfattende test af Pentium4 2,2 GHz og Athlon XP 2000+
af Webmaster Tuesday den 08 January 2002 kl. 12:38 [ Processorer ] Både Intel og AMD har netop lanceret nye flagskibe. Intel har frigivet ny 2,2 GHz Pentium4 cpu med 512kb cache og 0,13 mikron fabrikationsteknik, mens AMD har lanceret Athlon XP 2000+ (1,67 GHz). Vi har vurderet testresultater fra mange forskellige sites, og giver her en samlet oversigt.
Alle cpu'er blev testet på repræsentativ hardware, dvs. Athlon XP på KT266A bundkort, mens Pentium4 blev testet på i850 eller i845D bundkort. Grafikkort var generelt GeForce3 (Ti 500), men da alle testresultater er fra mindst mulig opløsning, spiller valg af grafikkort en meget lille rolle (undt. i DroneZ og 3DMark2001). Lad derfor straks se, hvordan titanernes kamp udfolder sig - vi starter seancen i Quake3 Arenaen:
I Quake3 Arena brager Intel Pentium4 2,2 GHz godt igennem, og lader ingen tvivl om, hvem der bestemmer. P4 2,2 GHz er her 18% hurtigere end Athlon XP 2000+. Men lad os se, om andre kan verificere disse resultater:
Også Hot Hardware er enige om, at bedste cpu til det snart ret gamle og støvbefængte Q3A-spil er P4 2,2 GHz. Forskellen til Athlon XP 1900+ er dog i denne test kun 13%, så Athlon XP 2000+ burde kun være ca. 10% bagefter P4 2,2 GHz. Vi fortsætter Q3A-runden:
Eftersom de forskellige Q3A-test er udført via forskelligt demoer ser vi stort variation, og Tech-Report fandt, at P4 2,2 GHz kun var 8% hurtigere end Athlon XP 2000+. Endnu mindre er forskellen i det uhyre cpu-krævende NV15-Q3A-demo:
P4 2,2 GHz vinder normalt over Athlon XP 2000+ i Q3A pga. båndbredde. Men båndbredde betyder næsten intet i NV15-testen - her er tæller stort set kun rå muskelkraft (FPU), hvorfor P4 2,2 GHz kun er 5% foran Athlon XP 2000+. GamePC benytter dog den gode gamle Q3A-test, som fortærer båndbredde til den store guldmedalje:
GamePC testede desværre ikke P4 2,2 GHz, men kun 2,0 GHz. Resultaterne er dog interessante, så vi tager dem med alligevel. På ovenstående billede er P4 Northwood 2,0 GHz 11% hurtigere end Athlon XP 2000+ (og P4 2,2 GHz derfor endnu hurtigere). Vi lader Anandtech få det sidste ord mht. Q3A:
Anandtech fandt, at P4 2,2 GHz var 8% hurtigere end Athlon XP 2000+. Delkonklusionen for Quake3 Arena må således være, at Intel Pentium4 2,2 GHz med i850 bundkort er ca. 10% hurtigere end Athlon XP 2000+ på KT266A bundkort. Vi fortsætter med Serious Sam, som traditionelt har været Athlon XP's boldgade:
Serious Sam tilhører stadig Athlon XP cpuerne, men P4 2,2 GHz giver dog et meget flot resultat i forhold til den gamle P4 Willamette 2 GHz. Athlon XP 2000+ er her 10% hurtigere end P4 2,2 GHz. Mon Hr. Anandtech er enig?
Tjo, Anandtech kan verificere resultaterne fra Tech-Report, og Athlon XP 2000+ klarer sig nu endnu bedre end før, og fører med 17% over P4 2,2 GHz. Vi slutter Serious Sam af med resultater fra Aces Hardware:
Forskellen er nu 12% på Athlon XP 2000+ (ASUS KT266A) og P4 2,2 GHz. Havde Ace's Hardware benyttet i850 bundkort til P4, så havde forskellen nok været endnu mindre. Alt i alt kan vi derfor tentativt konkludere, at Serious Sam er ca. 15% hurtigere med Athlon XP 2000+ end med P4 2,2 GHz. Så der er ringe tvivl om, at Serious Sam: The Second Encounter vil yde bedst på Athlon XP system (i så små opløsninger, at dit grafikkort ikke er flaskehals). I Dronez, som er optimeret til SSE2, får Athlon XP'ere dog bøllebank:
I Dronez er Pentium4 2,2 GHz hele 37% hurtigere end Athlon XP 2000+. Bemærk også, hvor meget de ekstra 512kb "Northwood-cache" betyder. Hot Hardware kan verificere disse resultater i nogen grad:
Atter dominerer Athlon XP 2000+ og er 13% hurtigere end Northwood P4 2,0 GHz (så skal vi gætte på, at dette forspring vil reduceres til ca. 8% med P4 2,2 GHz). Anandtech er dog ikke enig i, at P4 2,2 GHz skulle være langsommere end Athlon XP 2000+:
Hos Anandtech er P4 2,2 GHz 2% hurtigere end Athlon XP 2000+. Alt i alt tyder Wolfenstein-resultaterne dog på, at Athlon XP 2000+ er bedste cpu til dette spil. Det samme gælder i Max Payne:
Havde Ace's Hardware benyttet i850 bundkort til P4, så havde P4 2,2 GHz og Athlon XP 2000+ nok ydet lige godt. Men takket være i845D bundkort vinder Athlon XP 2000+ over P4 2,2 GHz med hele 2% :-). Unreal Tournament er ej heller den store P4-dans på roser:
Pentium4 har traditionelt klaret sig dårligt i UT, men formår nu at være lige så hurtig som Athlon XP 2000+, hvilket er lidt af en bedrift. Ace's Hardware er dog ikke helt enig:
Hos Ace's Hardware vinder Athlon XP 2000+ med 6% over P4 2,2 GHz, men nu har Ace ej heller været flink ved P4 2,2 GHz mht. valg af bundkort. Vi slutter af med 3D Mark 2001:
Og atter vinder P4 2,2 GHz med 1% over Athlon XP 2000+.
KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Intel har med Pentium4 Northwood 2,2 GHz produceret en cpu, som ydelsesmæssigt er fuldt på højde med Athlon XP 2000+. Vi så ovenstående:
Quake3 Arena: P4 2,2 GHz er 5 - 18% hurtigere end Athlon XP 2000+
Serious Sam: Athlon XP 2000+ er 10 - 17% hurtigere end P4 2,2 GHz
Dronez: P4 2,2 Ghz er 37% hurtigere end Athlon XP 2000+
Return to Castle Wolfenstein: Uafgjort (Athlon XP 2000+ dog bedste bud på samlet vinder)
Max Payne: Athlon XP 2000+ vinder over P4 2,2 GHz (men næppe, hvis P4 2,2 GHz var testet på i850 bundkort)
Unreal Tournament: Uafgjort (hvis P4 2,2 GHz testes på i850 bundkort)
3DMark 2001: P4 2,2 GHz er mindst 1-2% hurtigere end Athlon XP 2000+
Ydelsesmæssigt har både Athlon XP 2000+ sine styrker og svagheder, og sammenlagt er de generelt lige gode. Athlon XP 2000+ er dog væsentlig billigere end P4 2,2 GHz, men meget tyder på, at P4 2,2 GHz kan overclockes meget mere end Athlon XP 2000+ og tillige bliver meget mindre varm (max. ca. 38 grader, når P4 2,2 Ghz overclockes til 2,6 GHz). P4 udkommer dog snart med support for PC1066 RDram, og vil således benytte 133 MHz FSB fremfor nuværende 100 MHz FSB (i850). Så selv om P4 2,2 Ghz kan virke tillokkende på nogle, er der visse fordele ved at vente på PC1066 RDram, som burde ankomme om få måneder. Til slut kan vi checke, hvor meget det gav at fordoble cachen fra 256kb på P4 Willamette til 512kb på P4 Northwood:
Sammenlign kun 2 Ghz Willamette og 2 GHz Northwood. I 640x480 giver Northwood en forøgelse på 8%, så cache betyder meget i Q3A. Så meget tyder på, at Northwood er meget afhængig af stor båndbredde og derfor vil blive markant hurtigere med PC1066 RDram. Northwood vinder således meget at det tabte terræn tilbage til Intel, og rigtig spændende bliver det, når PC1066 RDram og 0,13 micron Athlon XP'ere ser dagens lys.
hejsa skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 12:47: [ svar | nyeste ]
Hejsa, hvorfor har du ikke taget det langt mere interessante med som hedder : OVERCLOCKINGSPOTENTIALET VED NORTHWOOD OG XP 2000+
Der kommer måske en selvstændig artikel om emnet?
Rune skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 13:24: [ svar | nyeste ]
Overclockningspotentialet varierer fra cpu til cpu. Jeg har indtil videre set P4 2,2 GHz op til 3 Ghz og Athlon 2000+ (1,67 GHz) op til 2 GHz. Så regn med, at ca. 2,5 - 2,6 GHz kan opnåes med næsten alle P4 2,2 GHz, og 1,8 - 1,9 GHz med Athlon XP 2000+. Da overclockning er individuelt bestemt af cpu'en, regner jeg ikke med, at der ankommer en særskilt artikel om dette.
Hvorfor bliver 3D Mark altid brugt til CPU-test? Programmet er lavet til test af 3D grafik og ikke processor power.
Rune skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 14:51: [ svar | nyeste ]
3DMark 2001 bliver hurtigere med kraftig cpu (især de første 3 tests i low detail er meget cpuafhængige). Rekorden er hele 9400 points med luftkølet P4 2,2 GHz oc til 2,8 GHz (med GeForce3 Ti 200 240/540). 3DMark 2001 understøtter SSE2 og er skam lavet til at måle både cpu og grafikkort, selv om grafikkort i dag betyder det meste i denne test.
213.237.109.135 skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 22:13: [ svar | nyeste ]
Hvornår udkommer den nye Intel Pentium 4 2,2 GHz Northwood i butikkerne!!!
Rune skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 22:35: [ svar | nyeste ]
Teoretisk set i denne eller næste uge :-)
Rune skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]
Bemærk dog, at Pentium4 2,2 GHz nok kommer til at koste ca. kr. 6.000,00 - så vi taler ikke om den foretrukne cpu til folk med små tegnebøger :-) Pentium4 Northwood 2,0 forventes at koste ca. kr. 4.000,00, mens Athlon XP 2000+ idag koster kr. 3.374,00 (og det er ikke den BOX'ede version).
Som Onkel Tom gjorde opmærksom på så har vi ingen bundkort til RDRAM som understøtter 133MHz FSB. Og samtidig forventes den nye PC1066 at koste det dobbelt af RDRAM nu om dage. Så er vi tilbage til de gode RDRAM tider (ret nostagisk!).
Men det er sjovt at se hvor tæt XP'en holder sin rating mod Pentium 4A. I de fleste ting ligger de næsten side om side.
Allan skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 23:30: [ svar | nyeste ]
Jeg holder på at xp'en bliver der mere salg af pågrund af prisen på de 2 Cpu'er
Rune skrev Tuesday den 08 January 2002 kl. 23:42: [ svar | nyeste ]
Tja, det interessante ved Pentium4 er vel, når vi om ca. 2 år kan købe 1 GB PC1066 RDram og P4 2,5+ GHz inkl. bundkort for kr. 3.000,00. Det har generelt aldrig været fordelagtigt at købe Intels flagskib-produkter på introduktionsdagen :-) Men AMD er da også ved at blive en anelse dyre - næsten kr. 3.500,00 for deres flagskib, det er da også en slags penge. Pentium4 under 2 GHz er dog blevet ret billige takket være konkurrence fra AMD, og Northwood forventes også i versioner under 2 GHz.
Alex T skrev Wednesday den 09 January 2002 kl. 13:31: [ svar | nyeste ]
Northwood vil med stor ssh også udkomme i hastigheder under 2.0 GHz. Så PIV 1.6 GHz på eks. 1.6 GHz baseret på kobber (13 nanometer) kan overclockes til 2.0-2.2 GHz...:-)
Prisen bliver ca. 1500 kroner. Hvis rygterne taler sandt er der noget at glæde sig til.
tja jeg holder mig til amd de er billegere nu kommer palomino snart 0.13 mikron så burde den kunne slå p4 igen thurebred eller hvad den nu hedder kommer snart så er vi nok nogen stykker som håber på en test fra
Locudo skrev Wednesday den 09 January 2002 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Har set at P4 2,0GHz Northwood er kommet til danmark, koster 3899,-kr + moms i engros handel.
Locudo
Allan skrev Tuesday den 15 January 2002 kl. 05:49: [ svar | nyeste ]
kommentar til Rune : tja det har du nok ret i , men der går nok ikke ret lang tid før amd kommer med en større Cpu som forhåbligt kan overclockes bedre. Og prisen er nok også steget lidt, hvis dette sker at Amd får en bedre Cpu som kan overclockes bedre end Intels cpu'er
har Intel et problem og skal nok til at sætte priserne ned på deres Cpu'er .CITAT SLUT
Heja, jeg ville bare lige høre om det var klogt at købe en Pentium III EB 1266MHz "Tualatin" In-a-Box Socket 370 / 512KB / FSB 133MHz 2.672 kr. istedet for at vente 6 måneder mere for så at opgradere min computer.
Jeg har ASUS CUSL2 motherboard med 512mb ram, som jeg kan beholde med en Tualatin, ellers skal jeg skifte det hele ud.
Jeg har oxo et ASUS GF3 TI 200. Når jeg spørger om det ville være klogt, var det mere for at få noget feedback på om en opgradering af min cpu vil forøge performance meget på et så 'gammelt' bundkort, og med SDRAM.
Også om det har noget at sige at en Tualatin kører med 512kb cache - om bundkortet 'understøtter' det.
I denne sammenhæng ville en Pentium III EB 1133MHz "Tualatin" In-a-Box Socket 370 / 512KB / FSB 133MHz 2.289 kr nok være at foretrække. 400kr for 100mhz extra lyder lidt ioverkanten. Især når jeg har kørt med en Coppermine 700 @ 937 uden extra køling i et år nu. Så lærer man at sætte mere pris på sine mhz :)
Rune skrev Tuesday den 15 January 2002 kl. 10:00: [ svar | nyeste ]
Hvis du spiller i mindst 1024x768-opløsninger uden at gå på kompromis med de grafiske detaljer, så vil det være meget lidt, du får ud af ny cpu (eftersom dit grafikkort generelt er flaskehalsen og bestemmer farten). Men er du til 640x480 og 800x600 er ny Tualatin-cpu da (muligvis) en god ide - men din Celeron 937 burde da klare sig fint indtil videre? Jo længere du kan vente, desto billigere opgradering kan du foretage. Jeg går stærkt ud fra, at min nuværende P3 953/112,5 kan holde et år endnu. Jeg spiller i enten 1280x1024x32 eller 1600x1200x32 (GeForce3 220/487) og ny cpu vil generelt give mig nul og niks i ekstra ydelse - dvs. være spild af penge (jeg laver ikke DivX-film, Audigy-lydkortet laver mp3 på et nanosekund, og jeg spiller ikke cpu-krævende strategispil). Så mit næste køb vil nok være et grafikkort, som er dobbelt så hurtigt som mit nuværende GeForce3.
Men bortset fra det har du nok ret, jeg venter nok en 3 eller 4 måneder endnu og checker op på det igen. Så har jeg oxo overskud på min konto som jeg skal bruge på min puter ;P
Rune skrev Tuesday den 15 January 2002 kl. 23:20: [ svar | nyeste ]
Ups, nåeja, så er der jo endnu mindre grund til at opgradere :-)
Rune skrev Friday den 18 January 2002 kl. 11:37: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har overclocket og testet Pentium4 2,2 GHz ved 3,01 GHz. Testresultaterne er dog ret underlige og mystiske - dvs. 37% overclockning af både CPU og FSB resultarede i max. 10% hastighedsforøgelse i Quake3 Arena og 3D Mark 2000 & 2001. Jeg tror, at et eller andet gik skævt (måske problemer med grafikkortet?), og at de meget lave resultater derfor ikke er repræsentative for den kommende Pentium4 3,0 GHz. Derfor rydder vi ikke forsiden på HardwareTidende endnu, men du kan læse artiklen hos Tom's Hardware her:
Rabbitt skrev Saturday den 19 January 2002 kl. 00:31: [ svar | nyeste ]
Hvad sker der hvis man sætter en cpu med 133/266
i et bundkort der ganske vist godt kan køre
helt op til 12,5 * 155 mhz, men som kun kan
lave 200 mhz FSB???
Vil det virke??
"Kun kan køre 200 MHz" har du da loddet jumperne fast ;-)
Rune skrev Saturday den 19 January 2002 kl. 02:00: [ svar | nyeste ]
På Athlon bundkort svarede 100 MHz FSB til "200" MHz FSB, og 133 til "266" MHz grundet Digitals EV6-bus (i hvert fald i følge min barnelærdom og ganske teoretisk set):
"First of all I'd like to note that the EV6 or as AMD calls it Athlon front side bus is running at 100 MHz. Well, that sounds pathetic, doesn't it? However, the bus takes advantage of the rising as well as the falling edge of the bus clock for transfers, so that the technical 'speed' is 200 MHz. Thus EV6 and so Athlon's bus is currently the fastest system bus in x86-systems, transferring data at up to 1.6 GB/s.
Så med Athlon skulle 100 MHz FSB (og PC100 Sdram) svare til 200 MHz, hvis vi sammenligner med Intel Pentium3. Problemet er dog, at hvad skal markedsføringsafdelingen så kalde DDR-ram, som benytter 133 MHz (=PC2100). Almindelig PC133 SDram svarer jo ifølge EV6-bussen til 266 MHz allerede. Ergo må PC2100 ram jo give 533 MHz FSB! Men nej, her er det, at PC2100 (=133 MHz DDRram) nu beskrives som 266 MHz og dermed bliver forvirringen komplet. Den gamle EV6-bus er trådt i glemmebogen (det skete ca. i år 2000), og 133 MHz FSB på Athlon bundkort beskrives nu synonymt med 133 MHz FSB på Pentium3, men bliver kaldt 266 MHz FSB, hvis du benytter PC2100 DDRram. Tilsvarende svarer 100 MHz til PC100 eller til "200" MHz PC1600. Så 155 MHz FSB betyder, at du maks. kan benytte PC155 SDram eller "310" MHz DDRram. Hvis din cpu benytter "200" MHz, så skal du sætte din FSB til 100 MHz og benytte PC1600 DDR-ram (teoretisk set :-). Benytter du mere end 100 MHz FSB, så overclocker du cpuen, men ikke dit bundkort.
Når de 1066RDRAM kommer vil Northwood 2.0a nok få 5-20% bedre ydelse og være noget hurtigere end AthlonXP2000+
Det samme gælder også for 2.2 Northwood
Oversat fra Firingsquad.
rabbitt skrev Saturday den 19 January 2002 kl. 23:33: [ svar | nyeste ]
Jeg kan forstå nogle synes det er et tumbet spørgsmål. Det med 200 FSB. Men når der nu står
at bundkortet kun understøtter 200 FSB, ja så
er det jeg undrer mig når det nu kan gange med
op til 155 mhz. Vi snakker om chipset noget i
retning af KT133 fra VIA. Ikke noget med 133A.
Det skulle vel virke alligevel, ikke?
Rune skrev Sunday den 20 January 2002 kl. 16:05: [ svar | nyeste ]
Yup. Og "200 MHz FSB" er stadig lig 100 MHz FSB, jvf. min tidligere kommentar.
Rune skrev Sunday den 20 January 2002 kl. 16:20: [ svar | nyeste ]
Dette er vist rekorden, P4 overclocket til næsten 3700 MHz, læs mere her og se de skøre billeder fra den superkølede systemopsætning:
Bemærk, sidst i artiklen findes resumé på engelsk.
yehaaaa skrev Monday den 21 January 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
whats the big fucking deal about 2,2ghz
intel har lige stået frem og sagt at de måler deres cpu på en helt anden måde end tidligere det vil sige 2,2ghz=ca1,8ghz
røv røv intel
Morten
62.243.58.164 skrev Thursday den 31 January 2002 kl. 14:37: [ svar | nyeste ]
Kan athlon xp bruges i et dual system eller skal man have athlon mp
Rune skrev Thursday den 31 January 2002 kl. 16:06: [ svar | nyeste ]
Selv om AMD ikke rigtig vil kendes ved det, så kan alm. Athlon XP sagtens virke i dual-konfigurationer (også nyere Duron cpuer baseret på Morgan-kernen burde virke, hvis jeg ikke husker helt forkert), se også denne (tyske) artikel:
Men at dual-cpu fordobler ydelsen i populære PC-spil er en myte. Faktisk er der ingen fordele ved dual-cpu konfiguration mht. nyere PC-spil - især når høj opløsning benyttes. Prøv at læse denne artikel, og overvej så nøje, med præcist hvilke(t) formål dual-cpu skal anvendes (professionelle applikationer som 3D Studio max. opfører sig nemlig helt anderledes end nye PC-spil):
Rune skrev Sunday den 24 February 2002 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
0,13 mikron-versionen af Athlon XP, nemlig Thoroughbred, er på vej (Athlon XP udkommer i 2100+ version, mens 2200+ - 2600+ udelukkende er baseret på Thoroughbred), og her kan du se en liste med temeraturer, effektforbrug og hastigheder på alle planlagte Thoroughbred-cpu'er:
62.79.29.242 skrev Sunday den 24 February 2002 kl. 14:04: [ svar | nyeste ]
Mener de at den bliver op til 100°C varm? Et total tabende koncept..
"AMD nu med indbyggede koge plade"
Rune skrev Wednesday den 27 February 2002 kl. 14:03: [ svar | nyeste ]
Ifølge XBitLabs lancerer AMD Athlon XP 2100+ (1,73 GHz) i næste uge (grumle-grumle, og jeg som netop har fået min Athlon XP 2000+ in-a-box leveret i dag :-). Athlon XP 2200+ (1,8 GHz) baseret på Thoroughbred-kernen forventes ude i april-maj 2002. Læs mere her:
62.198.104.146 skrev Monday den 18 March 2002 kl. 14:32: [ svar | nyeste ]
Hvilken af de to CPU´er udvikler mest varme??
Rune skrev Saturday den 01 June 2002 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
Det gør Athlon XP 2000+ uden konkurrence :-)
C C skrev Thursday den 04 July 2002 kl. 21:00: [ svar | nyeste ]
jeg står og skal have mig en ny pc og altid gået meget op i computerens hardware og leget en del med at overclocke så mit spørgsmål lyder om jeg skal købe en 2.2ghz med 400mhz FSB eller den nyere 2.266ghz med 533mhz FSB men du skriver jo at den gamle cpu skulle være nemmere at overclocke hvad ville du have valgt osse med hensyn til bundkort osv.
Rune skrev Thursday den 04 July 2002 kl. 22:23: [ svar | nyeste ]
Jeg ville vælge P4 2,2 GHz in-a-box med 2 x 256 MB Samsung PC800 på Asus P4T533-C og håbe, at Vorherre kan lide mig, når jeg påbegynder overclockningen :-)
C C skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 06:51: [ svar | nyeste ]
okay jeg tilføjede selvfølig ikke at jeg helst vil holde mig til DDR ram samsung PC2700 da jeg så har muligheden for skifte til ATHLON.
Rune skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 10:24: [ svar | nyeste ]
Asus P4S533 (SIS645DX) bundkort i stedet :-)
C C skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 15:33: [ svar | nyeste ]
Undskylder lige engang hvis du dyntes jeg spørger meget men det jo ikke et par hundrede kr.
Det var osse det jeg havde i tankerne men hvad med CPU`en syntes du stadig at jeg skal tage 2.2GHZ altså med 400MHZ FSB eller 2.266 med 533MHZ FSB.
Rune skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 19:25: [ svar | nyeste ]
Det er heller ikke et nemt valg. Jo mere FSB, desto bedre. Dit nye valg af bundkort og ram tillader, at du kan anvende 133 MHz FSB og 166 MHz ram asynkront. Du kan også anvende 133 MHz FSB og 200 MHz ram asynkron uden, at du overclocker andet end rammen. Hvis du køber P4 2,2 GHz 100 MHz FSB, kan du være heldig at opnå 2933,33 MHz ved 133 MHz FSB, uden at andet end cpu'en er overclocket (da PCI/AGP defaulter til standardhastighed ved 133 MHz FSB). Hvis du derimod anvender P4 2,26 GHz ved 133 MHz kan normale PCI/AGP-hastigheder ikke opnåes ved 166 MHz FSB, hvor PCI er hele 42 MHz frem for 33 MHz. Dette betyder, og du mht. overclockning er værre stillet med 2266/133 MHz end med 2200/100 MHz, da du med 2200/100 teoretisk set har mulighed for at nå den sikre platform ved 2933/133 MHz. Hvis overclockning betyder meget, ville jeg derfor vælge 2200 MHz P4, hvis overclockning ikke betyder meget, så 2,26 GHz.
C C skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 00:37: [ svar | nyeste ]
I min forvirring over hvad for en cpu jeg skal købe er min mening nu ved at dreje helt rundt jeg sidder næsten og er ved at bestille et ASUS A7V333 og en Athlon XP 2000+ efter jeg faldt over at jeg kunne få motherboardet til under 1000kr. og jeg nok føler mig mere tryg ved det valg så var det jeg kom til at tænke på at lige spørge dig til råds da jeg har på fornemmelsen at du kender det board og sågar osse cpu`en(HA HA) hvad vil du tro det scorer i 3DMARK20001 med et Geforce 3 TI200(ELSA GLADIAC 721) kun fordi jeg for sjov altid har haft en kamp om hvem der for mest med en god kammerat han har det bundkort som du anbefalde mig(ASUS P4S533) 2x256mb PC2700(Kingston) og en P4 2.266GHZ grafikkort(ASUS TI4400)=10880 point nu ved jeg selvfølelig ikke lige hvad for et grafikkort du har med hensyn til at sammenligne hvad jeg ca. scorer men min vil et TI4200 score meget bedre og hvad hvis jeg vagte en 2100+.
Jeg ved at jeg spørger meget men nu må du ud med nogen top performance råd med hensyn til bundkortet osv. inden jeg bestiller noget hvad ville du evt. anbefale af køler har tænkt lidt på en TT Silent Viking da jeg jo allerede ved at jeg ikke kan ovc. så meget
Rune skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 00:45: [ svar | nyeste ]
GeForce3 Ti 200 vil på A7V333 score ca. 7000 points i 3DMark 2001 SE med Athlon XP 2000+ cpu. Forskellen på 2000+ og 2100+ er minimal, 66 yderligere MHz er jo ingen revolution :-) En score på over 10000 får du sandsynligvis kun med overclocket Ti 4200 (dvs. overclocket til Ti 4400 niveau). Du skal dog ikke regne med at kunne slå din kammerats score, medmindre du har/får/venter på et væsentlig hurtigere grafikkort end Ti 4400.
C C skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 07:08: [ svar | nyeste ]
Så blir jeg meget skuffet da med mit nuværende A7V 1.2@1.4GHZ TB har jeg en gang fået over 6500 selvfølelig osse med ovc. grafikkort og så bare 256mb SDram.
SKULLE MAN HOLDE SIG TIL P4`EREN?????
Rune skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 10:25: [ svar | nyeste ]
Hvis din 3DMark 2001 score betyder meget for dig, så vil jeg anbefale at købe Asus Ti 4200 Deluxe grafikkort til ca. kr. 2.400,00 - disse grafikkort kan generelt klare ca. 300 MHz GPU og ca. 620 MHz ram - dvs. næsten Ti 4600 i forklædning. Derefter kan du så overveje, om ny cpu giver mening, men 3DMark 2001 er først og fremmest en grafikkort-test, ikke en cpu-test (Car Chase High undtaget).
Jo skrev Tuesday den 30 July 2002 kl. 00:52: [ svar | nyeste ]
hvad vil der være i at mærke i forskel på en P4 NW 1600@2133 og til en P4 NW 2200@2926 ( hvis den vil køre 133 ) ?
sytem : Asus P4S533 med 2x256 mb PC2700 samsung, GF4 Ti4400 128 mb og winXP Pro Dk
- 2 x 80 gb. seagate Barracuda4
vil det være en fordel eller er penge smidt bedere ud et andet sted i skift fra 1.6 NW til 2.2 NW
hjælp plz .... :o)
Jo
PS Rune keep up the good work
PSS hvad med et par fede OC tests mellem amd og Intel ?
Rune skrev Tuesday den 30 July 2002 kl. 10:07: [ svar | nyeste ]
Der vil være stor forskel i cpu-begrænsede test/spil, og 2,9 GHz vil være ca. 30% hurtigere end 2,1 GHz. Vi publicerer normalt ikke testresultater fra overclockede systemer, da overclockning generelt er afhængig af den individuelle processor og kan medføre ustabilitet (især med kraftig PCI og AGP overclockning for de uheldige, der ikke kan overclocke deres Northwood fra 100 MHz FSB til 133 MHz FSB).
Jo skrev Tuesday den 30 July 2002 kl. 18:06: [ svar | nyeste ]
du skriver normalt, så jeg glæder mig allerede ... det er jo heller ikke alle der er så heldeige at ha' et Mercedes 600 AMG, men den bli'r da testet :o)
over and out
TAK igen Rune
Johnny
Jo skrev Tuesday den 30 July 2002 kl. 20:47: [ svar | nyeste ]
vil der være en forskel at mærke fra 1,6@2,1 til en 2,2 der måske kan OC en smule ??
eller er en 1,6@2,4 bedre ?
- tror ikke at der er mange 2,2 der kan køre 133 FSB eller hvad ???
johnny
Rune skrev Tuesday den 30 July 2002 kl. 22:50: [ svar | nyeste ]
Du kan jo lodde stemningen i de omfattende databaser hos http://www.overclockers.com - mange P4 2,2 GHz ser ud til at kunne nå 2,933 GHz; men vi mindes selvfølgelig de berømte ord i filmen Forrest Gump: "Life is like a box of chocolates, you never know, what you're gonna get" :-) P4 2,2 GHz i overclocket tilstand vil med stor sandsynlighed være vinderen mht. ydelse, medmindre det lykkes dig at nå mindst 2,4 GHz på en 1,6 GHz eller 1,8 GHz. Som tommelfingerregel køber jeg altid en cpu, som jeg bliver meget glad for, også selv om den slet ikke kan overclockes. Så er du jo sikret fuld tilfredshed ved selv lille overclockningspotentiale. Sæt nu, din P4 1,6 GHz nægter mere end 1,65 GHz (uha, sikken et mareridt, ikke sandt? :-)
Jo skrev Wednesday den 31 July 2002 kl. 06:40: [ svar | nyeste ]
jamen det er slet ikke problemet, for min 1,6 kan køre 2,4
det ville være et størrer mareridt at 2,2 kun kunne køre 2,4 :o)
hvordan tester jeg bedst hvilken af de 2 cpuer der klare sig bedst mht. stabilitet og OC ???
johnny
Rune skrev Wednesday den 31 July 2002 kl. 10:54: [ svar | nyeste ]
Det gør du ved at prøve diverse applikationer gennem længere tid, virker din PC konstant perfekt, så burde der ingen problemer være. 2,4 GHz er iøvrigt en glimrende hastighed, såfremt alt virker perfekt, i stedet for at overveje mere cpu-kraft, ville jeg begynde at spare sammen til nyt grafikkort (NV30 eller Radeon 9700). - Ellers kan du jo også blot glemme alt om videre opgradering i øjeblikket og nyde din PC; 2,4 GHz med Ti 4400 er noget af det bedste, som du kan få. Som tommelfingerregel opgraderer jeg selv udelukkende cpu eller grafikkort, hvis jeg kan vinde 100% i ydelse - ellers kan man jo blive ved, og når jeg opgraderer, ønsker jeg virkelig at kunne mærke det (eksempel; jeg har ned til 14 FPS i Morrowind med alt i max. i 1600x1200x32 - en forøgelse på 30% (=stadig under 20 FPS) ekstra ydelse er imine øjne ikke fantastisk vigtig - mens 100% ekstra ydelse og 28 FPS ville være ok).
Kenenr skrev Tuesday den 06 August 2002 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
hey jeg har en 1.6Ghz P4, der er clockede til 2.4Ghz, bundkortet er et p4s533/audio....
Jeg har siddet og leget lidt med at overclocke den til mere, men hvad kan den max. klare hvis jeg sidder et LN2 coolersystem på,
eller et hjemmelavet coolersystem...???
Ps. kan man krydse de 3Ghz med den???
Rune skrev Tuesday den 06 August 2002 kl. 13:16: [ svar | nyeste ]
Overclockede cpu'er opfører sig alle forskelligt, der er ingen sikre regler; det eneste du kan gøre er at prøve dig frem - og håbe på det bedste (og jo bedre køling, desto mere kan du håbe på :-)
C C skrev Monday den 26 August 2002 kl. 10:02: [ svar | nyeste ]
Så vender jeg tilbage igen Rune.Jeg valgte at købe P4S533 og en 2.2/400mhz og det er jeg osse godt tilfreds med,men du snakkede om at jeg havde muligheden for at nå den sikre platform ved 133FSB fordi der defaulter pci/agp, og det er osse den jeg meget gerne vil nå,men mit problem nu ligger i at jeg kan køre 127FSB(2.8ghz)og du må ikke tro at det er de sølle mhz der irreterer mig, men jeg vil så gerne have den op på 133FSB pga. som du snakkede om defaulter pci/agp ved 127 kører den 42 på pci`en og ved 128 kører den 43 på pci`en og der som du nok og jeg osse selv ved har de altid haft problemer med at nå over 42 på pci`en,jeg har dog fået den til at tage imod 128FSB ved at skrue op for volten på cpu`en,men så kommer mit problem osse så vil den ikke gå længere og er ustabil ved 128FSB pga. 43 til pci`en så prøvede jeg at køre den op til 133FSB hvor jeg osse kunne se at pci/agp defaultede men selv om jeg sad med foldede hænder og bedte til vor herre startede den desværre ikke op.
Så derfor vender jeg nu tilbage for at høre om du ikke måske havde nogen forslag/råd til om der er noget jeg kan gøre for at få den til at køre på den sikre platform,det skal siges at jeg kun har std. køleren på men ved 128FSB bliver den 42grader så jeg tror da næppe det er derfor,for jeg har en Silent Viking liggende og jeg ved godt at de ikke bliver særlig godt omtalt men jeg kunne jo sætte en rigtig kraftig blæser på og så enable Q-fan,men jeg tror stadig ikke på at det er derfor den ikke vil nå de 133FSB.
Så Rune PLEASE kom med nogen råd der kunne give muligheden for at nå den sikre platform.
PLEASE PLEASE PLEASE.
Med Venlig Hilsen og Tak for dine råd indtil videre for de har været yderst vellykket for mig. Claus.
Rune skrev Monday den 26 August 2002 kl. 17:00: [ svar | nyeste ]
Der er desværre aldrig nogen garantier mht. overclockning. Ved kun 42 grader tyder meget lidt på, at du kan overclocke meget mere med bedre køling, medmindre du går efter superkøling med flydende kvælstof :-) Jeg vil normalt altid anbefale at benytte ca. 5 MHz lavere FSB ifht, den FSB-hastighed, som medfører ustabilitet, så jeg ville i dit tilfælde nedsætte FSB til omkring 120 MHz (det virker ærgerligt, men ca. 120 MHz FSB burde stadig give dig god overclockning (2640 MHz) + nogenlunde fornuftig PCI-hastighed (selv om jeg normalt ikke vil anbefale over 37,5 MHz PCI) og fremfor alt en stabil PC). Du kan jo også prøve at anvende meget langsomme ramtimings og se, om dette åbner den magiske 133 MHz FSB-port :-)
OVC skrev Monday den 26 August 2002 kl. 17:26: [ svar | nyeste ]
kører 125fsb nu da den kunne køre 128 og nu bliver den kun de 40 grader og har slet ikke haft nogen crash down det vil sige 2.75ghz og det er osse rigeligt men jeg ville godt kunne defaulte pci/agp,selv om den kører total stabilt,med hensyn til den Silent Viking jeg har liggende hvad synes der skulle jeg hellere bruge den,gider nemlig ikke prøve hvis du skriver NEEEJJJJ.
Rune skrev Monday den 26 August 2002 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Du kan naturligvis sagtens prøve med Silent Viking for eksperimentets skyld, men umiddelbart vil jeg ikke tro, at denne køler forøger dit overclockningspotentiale. Men "hvo intet vover, intet vinder" :-)
OVC(C C) skrev Thursday den 26 September 2002 kl. 15:08: [ svar | nyeste ]
Hej Rune ville bare lige fortælle dig at jeg endelig hor nået den sikre platform ved 133FSB.Det viste sig at det var mine Samsung 2x256mb pc2700(DTL Versionen),for jeg er meget stædig og ringede til div. pc butikker for at få fat i den nu tilbagetrukne "CTL" version og det er nu endelig lykkedes mig at få fat i en 512mb "CTL" stang jeg puttede den i mit P4S533 og startede den op,slukkede igen med det samme og satte min FSB til 128,ingen problemer så jeg slukkede igen hævede FSB`en til 130 og f..... om l..... ikke startede op og det var med 43mhz til pci og den var samtidig klippestabil(målløs),så jeg slukkede den igen satte volt til cpu`en op til 1.6v og FSB til 133mhz trykkede F10 og Enter mens jeg sad med foldede hænder og tror du der var en der var ved at springe op i loftet da den uden problemer startede op med 2.93GHZ,efterfølgende legede jeg lidt med mine Ram Timings og kører nu 4:6(200mhz) og 2.5-3-3-7-1.
Så jeg takker mange gange for god vejledning.
Claus.
PS:Nu går turen til mit/dit ASUS A7V266-E og en ATHLON XP2100+.
Rune skrev Thursday den 26 September 2002 kl. 18:53: [ svar | nyeste ]
Det lyder godt, så tillykke med systemet (det burde nok kunne holde et godt stykke tid). Endvidere er det godt at høre, at visse PC2700 fra Samsung kan klare PC3200 i SIS-bundkort uden problemer, hvilket måske kan interessere andre af vore læsere (selv om 512MB CTL ikke ligefrem hænger på træerne :-)
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.