Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Serious Sam 2: The Second Encounter - Doom lever
Software af Webmaster Sunday den 27 January 2002 kl. 14:09 [ Software ]
De kroatiske spilprogrammører Croteam er netop ankommet med fortsættelsen til Serious Sam - The First Encounter, der blev kåret til årets spil 2001 af det toneangivende site Gamespot. Serious Sam er dog blevet rost til skyerne i mange andre anmeldelser, især grundet multiplayerdelen, hvor flere kan spille kooperativt mod computeren. Det mest iøjnefaldende ved Serious Sam 1, og især 2'eren, er dog gameplay'et, for siden Doom 1-2 har der ikke været tilsvarende rendyrket ultravold og hæsblæsende aktion til PC. Vi kigger i denne artikel nærmere på Serious Sam 2 og den hardware, som er nødvendig for rigtig at kunne nyde spillet (bl. a. tester vi, hvor godt spillet afvikles med ca. 1 Ghz cpu og GeForce3 i forskellige opløsninger samt detaljegrader).

Lad os dog starte ud med en lille titel-præsentation:



Og dernæst rigtig byde velkommen med denne introduktion til den sublime grafik, der præger selve spillet:


Velkommen til Serious Sam 2 - The Second Encounter

BAGGRUNDSHISTORIE

Historien i Serious Sam 2 er lige så vidunderligt tyndbenet, som den var i 1'eren. Dvs. at du efter at have fragmenteret og lemlæstet den 10 etager høje slut-boss i 1'eren (ved den store pyramide) tager ombord på den flyvende tallerken, som befandt sig over pyramiden. Ufoen, inkl. dig ombord, tager afsted, men rammes over Sydamerika af en bus, der indeholder de kroatiske Croteam-programmører (som har ret store hoveder). Dette gør, at ufo'en styrter ned, mens vores helt, der stadig tror, han er i ægyptisk luftrum udbryder "oh, no, not Egypt again". Hr. Sam er dog heldig og slipper for endnu en tur til Ægypten, men starter med ægte sydamerikansk kultur (sådan da, for at se indianerne kræves dog et særligt trænet øje eller alkohol i rigelige mængder, red.). Vi kan jo lige nappe endnu et billede:


Alle billeder er taget i 640x480 i Quality-settings og med 4xFSAA

Det korte af det lange er, at ufoen er styrtet ned og har spredt tonsvis af fjendtligtsindede rumvæsner og et ganske stort areal. Og jobbet som biologisk skraldemand og alien-udrenser står der dit navn på. Spillet er derved en tro kopi af Doom 1-2, og du har nu også fået bl. a. en motorsav, flammekaster og gevær med kikkertsigte (som i øvrigt ses på ovenstående billede). Serious Sam 2 har helt overtaget rollen som mest hæsblæsende aktionspil, og Hr. Sam fyrer konstant endnu dummere kommentarer af, en hvad selv Duke Nukem hidtil har kunnet præstere. Her ses flammekasteren i aktion:


Vi mindes alle omkvædet i en tidligere ganske populær popsang "Burn Motherf*****, Burn"

De fleste fjender genkendes fra Serious Sam 1, men der er dog kommet et par nye til, som ikke altid er lige morsomme at møde:


"It is all fun and games until someone looses an eye" (citat fra Serious Sam 1)

Bemærk de to skumle kumpanere i baggrunden, som er udstyret med en "rocket-launcher" i hver næve. Heldigvis er de dog elendige til at ramme. Figuren i forgrunden er også ny, men dør så hurtigt, at disse fjendetyper sjældent bemærkes. Denne kalorius er dog noget mere sejlivet og bemærkes uden problemer:


"Hænderne op, eller jeg skyder"

Senere hen får spillet indisk islæt:



Selv om der er mange forskellige typer af monstre, så bliver spillet trods den fremragende grafik noget repetetiv i længden. Dertil kan dog siges, at dette ikke er et problem, medmindre du insisterer på at spille i mange timer ad gangen. Nøjes du med at spille en time eller to om dagen, så virker spillets singleplayerdel langt fra kedelig og repetetiv, men får lynhurtigt gang i adrenalinet. Og er du mest til multiplayer, vil du kunne nyde endnu bedre grafik, våbenarsenal og monstre (kooperativt). I forhold til Serious Sam 1, er 2'eren meget bedre. Det skyldes, at banerne er langt bedre designet, og de monstre du møder, dukker op på meget mere velvalgte måder end i 1'eren. Kort sagt kan siges, at Serious Sam 2 perfektionerer det gameplay, som 1'eren indeholdte, og gør det så godt, at der er tale om et helt nyt spil, der på mange måder er uhyre langt foran 1'eren.

Serious Sam skulle efter sigende have være i 4 forskellige episoder, men desværre blev Croteam aldrig helt færdige med spillet, og valgte i stedet at udgive første episode med Serious Sam 1 og sælge spillet til reduceret pris (20US$ = kr. 170). Serious Sam 2 indeholder i samme ånd 2. afsnit af Serious Sam sagaen, og kan af erfarne spillere gennemføres på 5-6 timer. Spillet koster stadig 20 US$, dvs. kr. 170, og tager danske forhandlere mere for Serious Sam 2 end ca. kr. 200,00, så bliver du simpelthen snydt.

Vi fortsætter billedkavalkaden med lidt vinterstemning:



Og slutter ovenstående korte gennemgang af spillets tyndbenede, men fantastiske, handling af med dette billede fra sidste bane:


"Never underestimate the power of stupid things in large numbers" (citat Serious Sam 2)

Du kan iøvrigt downloade en demonstration af Serious Sam 2 her (110MB):

http://www.bonusweb.cz/download/dema/serioussamtscdemo.html

eller her:

http://www1.giga.de/download_von_news/0,2862,3092_gigagamespcnews_orange,00.html


HARDWAREKRAV

Lad os starte med at beskrive, hvilken PC hardware, som Croteam anbefaler til Serious Sam 2:

Minimums konfiguration:
CPU: AMD K6-3 400MHz, Pentium II eller Celeron 300MHz
RAM: 64MB
GRAFIKKORT: Skal blot understøtte OpenGL (selv 3dfx Voodoo2 virker!)
LYDKORT: Det skal blot være helt kompatibelt med Microsoft Windows 95 OSR2, Windows 98, Windows 98SE, Windows ME, Windows NT 4.0 (med Service Pack 5), Windows 2000 eller WindowsXP operativsystemer

Anbefalet konfiguration:
CPU: AMD Athlon 650MHz eller Pentium III 650MHz RAM: 192MB RAM
GRAFIKKORT: 3. generation grafikkort med fuld OpenGL understøttelse og 32MB RAM (=Voodoo5, Radeon, GeForce2)
LYDKORT: Creative Labs SoundBlaster Live

Optimal konfiguration:
CPU: AMD Athlon 1GHz eller Pentium III 1GHz RAM: 256MB RAM
GRAFIKKORT: 4. generation grafikkort med fuld OpenGL understøttelse og 64MB RAM (=GeForce3, Radeon 8500).

Grafikken er dog også ret krævende, hvilket ovenstående billeder forhåbentlig indikerer, her er dog et eksempel på de store åbne landskaber, som Serious Sam 2 byder på:


I Serious Sam 2 kan du næsten se så langt, som øjet rækker...

Nuvel, ifølge Croteam burde en 1 Ghz cpu med GeForce3 og mindst 256MB ram være optimal til Serious Sam 2. Vi har testet spillet på en 953/112,5 MHz Pentium3 cpu med 384 MB ram og GeForce3 (220/487 MHz + Detonatordriver 21.83) grafikkort i Windows98. Serious Sam 2 kan lige som 1'eren indstilles med automatiske video-opsætninger, dvs. du kan vælge mellem "Speed", "Normal" eller "Quality". Vi har testet "Normal" og "Quality" for at give dig en god ide om, hvad du kan forvente med ca. 1 Ghz cpu og GeForce3 grafikkort (vsync deaktiveret, 44KHz lyd + EAX aktiveret):

SERIOUS SAM 2 - THE SECOND ENCOUNTER (MULTIPLAYER)



Ovenstående er en slags "worst case scenario", og illustrerer meget tydeligt, at Serious Sam 2 er uhyre cpu-afhængigt, når multiplayer anvendes (ovenstående er kooperativ kamp med 3 spillere involveret). Bemærk at den blå linie angiver "Normal" detaljeniveau, mens den røde linie angiver "Quality"; tallene efter hver linie angiver opnået gennemsnitlig billedrate. I "Normal" bestemmer cpu'en stort set alt, og vi målte hele 75 FPS i 1280x1024 på Athlon XP 1600+, GeForce3 Ti 200 (230/540) og Asus A7V266-E (KT266A) bundkort med PC2100 DDRram. Men en cpu på ca. 1 GHz med GeForce3 kan altså klare kun klare ca. 40-45 FPS i denne krævende test. Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du mest holder af single player; her er der nemlig langt færre monstre på skærmen og billedraten er væsentlig højere, prøv at se her:

SERIOUS SAM 2 - THE SECOND ENCOUNTER (SINGLEPLAY)



I singleplayer går det meget bedre for cpu'er på ca. 1 GHz med GeForce3, og selv i 1600x1200 med "normal" detaljeniveau ligger den gennemsnitlige ydelse over 60 billeder i sekundet. Vi anbefaler, at "Quality" detaljeniveau kun anvendes til og med 1024x768 opløsning, mens 1600x1200 kan anvendes med "Normal" detaljeniveau. Dette gælder dog kun, hvis du har GeForce3 eller Radeon 8500 baseret grafikkort. Hvis du går meget op i multiplayer anbefaler vi en Athlon (XP) cpu på mindst 1,3 GHz eller Pentium4 på ca. 2 GHz (bemærk, Athlon (XP) klarer sig af en eller anden grund meget bedre end tilsvarende Pentium4 i Serious Sam 1 og 2)

Du kan teste din egen ydelse i dette spil ved at skrive:

/dem_bprofile=1

i konsollen (som du ligesom i Quake3 Arena mm. aktiverer ved at trykke på "½"-tasten). Vælg nu et demo og lad det køre helt igennem. Tryk derefter atter konsollen ned og se, hvor god en ydelse din PC har opnået.

VURDERING

GRAFIK = 95% (11-tal). Grafikken er aldeles fremragende og måske den flotteste, der hidtil er set i et PC-spil. Desværre er grafikken ikke super-flydende i 1280x1024 eller 1600x1200, når "quality"-detaljeniveau aktiveres på de aktuelt hurtigste grafikkort på markedet. I Medal of Honor: Allied Assault (MOHAA) og Return to Castle Wolfenstein (RtCW) er grafikken helt flydende på højeste detaljeniveau i 1600x1200, og derfor får Serious Sam 2 ikke nær så høj grafikvurdering som f. eks. RtCW. For hvad nytter sublim grafik, hvis den ikke afspilles helt flydende? Men med "Normal"-detaljeniveau er grafikken stadig fantastisk flot, og f. eks. 1600x1200 kan nu anvendes uden stor nedgang i billedraten, hvilket er basis for karaktergivningen. Med GeForce4-5 eller Radeon3 kan "Quality"-detaljeniveau forhåbentlig lade sig gøre uden store problemer i 1600x1200 :-) Bemærk, at grunden til stort ydelsestab med "Quality"-detaljeniveau skyldes, at anisotropisk filtrering hermed aktiveres.

LYD = 90% (10-tal). Lyden i Serious Sam 2 minder meget om 1'eren, og EAX-standarden mm. er understøttet. Spillet er dog så hæsblæsende, at lyden sjældent bemærkes. Musikken er dog ganske god og medvirker til at aktivere adrenalinfrigivelse, lydeffekter fra diverse våben og monstre er tillige udmærkede.

STYRING = 90% (10-tal). Styring og opsætningsmuligheder er en tro kopi af, hvad vi finder hos Quake3 Arena. Dette er dog også glimrende og efterlader ikke meget at ønske. Vi anbefaler mus (med 200Hz opdatering) + tastatur til dette spil.

GAMEPLAY = 95% (11-tal). Serious Sam 2 - The Second Encounter er det bedste og mest rendyrkede aktionspil, vi har set siden Doom2. Er du til spil, hvor reflekserne betyder meget mere end blot et minimum af strategisk planlægning, så finder du ikke noget bedre en Serious Sam 2. Med andre ord, kunne du lide Serious Sam 1, så er 2'eren uundværlig og måske det bedste spil, du kommer til at opleve i år. Men er du til mere realistiske spil som MOHAA og f. eks. Ghost Recon, så hop over Serious Sam 2 med samlede ben. Serious Sam 2 er et fantastisk urealistisk spil, der sætter nye grænser for grafik og spiloplevelse, og som vel virker meget som en spillehalsmaskine mht. gameplay. Dvs. det er bedst i små portioner, og kan virke repetetivt, hvis det spilles uafbrudt i mange timer. Men nyder du Serious Sam 2 som bagerens mest flødefyldte kage (dvs. i små og afpassede mængder), så er Serious Sam 2 aldeles fremragende underholdning - og vi kan vel gå så langt som til at skrive, at vi i dette tilfælde aldrig har set det bedre.


Serious Sam 2 - The Second Encounter blev testet på følgende PC:
CPU: INTEL Pentium3 Coppermine 953/112,5 Mhz (oc 850/100)
BUNDKORT: ASUS P2B-B (Intel i440BX)
GRAFIKKORT: ASUS V8200 Deluxe GeForce3 220/500 MHz (oc 200/460) med Nvidia reference driver 21.83
RAM: 384MB PQI CAS2 PC166
LYDKORT: CREATIVE LABS SoundBlaster Audigy Player
STYRESYSTEM: Windows98

Alle grafiske detaljer blev aktiveret i "Normal"-detaljegrad, mens højeste niveau at auditive detaljer blev anvendt. Ingen tegn på ustabilitet blev observeret (dvs. ingen fejl mht. grafik og lyd, ingen crash til Windows desktop). Estimeret gennemsnitlig billedrate 45 per sekund i 1600x1200x32 (med aktiveret vsync).



candice skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 15:27: [ svar | nyeste ]
Serious Sam 1 er da det mest ringe spil man kan få for penge. Gamespot anmelderne må have været skæve, da de roste spillet. Grafikken er jo lidt tegneserieagtigt...


Rune skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 15:43: [ svar | nyeste ]
Aha, tænk, i middelalderen var en sådanne kommentar sikkert nok til, at man blev brændt på bålet :-) Men smag og behag er naturligvis forskellig...


Bizarre Freak skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 17:42: [ svar | nyeste ]
JIR! Glæder mig virkelig til at jeg kan få fat i det! Det bliver noget at glæde sig til!


62.243.50.84 skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 19:23: [ svar | nyeste ]
serious sam styrer da! grafikken er ikke tegneserie-agtig!


Alex T skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 20:24: [ svar | nyeste ]
*LOL*..Seriøse Sam er lidt tyndtbenet også efter min mening, med hovedløse mænd og sære monstre...men smag og behag, nogen har..andre har ikke...:-)


Munki skrev Monday den 28 January 2002 kl. 00:16: [ svar | nyeste ]
Serios Sam er det mest kedelige og idiodiske spil jeg nogensinde har prøvet. Der er absolut ikke skyggen af gameplay i det!! Hvor fedt er det bare at rende rundt og skyde til højre og venstre? Det ville virkelig være at smide pengene ud ad vinduet, hvis man var så dum at købe sådan noget lort. Måske er grafikken god, men intet spil er godt uden gameplay.


Flying Hippo skrev Monday den 28 January 2002 kl. 13:37: [ svar | nyeste ]
Munki>> Nu siger du at der ikke er noget gameplay, jeg tror du mener at der ikke er nogen historie, og det er faktisk præcist hvad udviklerne har tænkt sig. De har lavet et (to hvis man også tæller second encounter)spil hvor historie er en by i Rusland og hvor det udelukkende gælder om at holde venstremuseknap nede fra start til slut, og det er efter min mening det mest geniale hjernelamme gampley der nogensinde er lavet.

PS. tænk hvordan doom ville have været hvis bare der havde været lidt historie!?!?!)

Ia Magod



[BD]Spider skrev Monday den 28 January 2002 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
Der er nu en ting jeg ikke helt forstår ved SS. Hvordan kan de beheaded kemikaze skrige når de løber hen mod en? De har jo for H... ikke noget hoved, og dermed ingen mund at skrige ud af.

I øvrigt så er det sq da grineren at spille Duke Nuke'm og Doom med ordentlig grafik og acceptable systemkrav.

BTW Hippo så tvivler jeg stærkt på at du flyver nogen steder :)



Rune skrev Monday den 28 January 2002 kl. 17:03: [ svar | nyeste ]
Kr. 100 på, at de er bugtalere :-)


Martin Hansen skrev Monday den 28 January 2002 kl. 17:56: [ svar | nyeste ]
Neeej, der er højtalere i bomberne ;-)


Tha PAC skrev Monday den 28 January 2002 kl. 19:20: [ svar | nyeste ]
Har du nogensinde, prøvet det over netværk. Vi sidder 5 her og spiller det i coopp mode, det er det sejeste NET spil, ud over CS. Prøv det, der er for sejt, fuldstændig lige som 1 var det, er det her lige så godt i coop mode.


Mortanq skrev Monday den 28 January 2002 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
Har lige skimmet kommentarerne og fandt bl.a. en kommentar der skriver at det er det bedste spil siden doom2!!! Hvad helvede er det for noget pis at skrive. Okay lad os lige tage et kig på hvad Doom2 har at byde på: Ingen AI, intet gameplay, lydeffekter og musik i bedste PCspeaker kvalitet og fik jeg nævnt at der intet gamplay er at hente. Har nogen af jer overhovedet prøvet at spille Doom 1 eller 2 siden 1992, nej det tror jeg heller ikke. Åh hvad en stor skyder, bang bang, hø hø, vi får ingen fisse men den kører 55fps også når jeg fyrer RPG skyd af. I er da en flok hjernedøde nørder. Men okay hvis man nyder bare at lukke øjnene og skyde løs, jo så "go ahead". VÅGN DOG OP OG INDRØM AT DET ER NOGET LORT.


Flying Hippo skrev Monday den 28 January 2002 kl. 22:51: [ svar | nyeste ]
>[BD]Spider Jeg flyver skam fint (lige indtil jeg rammer jorden) ;)

>Mortanq Jeg har faktisk både doom 1 & 2 Duke 3D og Hexen installeret og spiller det på et jævnligt basis

Og det er faktisk rimeligt svært at spille sam med lukkede øjnene med mindre man har 10.2 surround ;)

Ia Magod



62.242.128.74 skrev Tuesday den 29 January 2002 kl. 14:14: [ svar | nyeste ]
Serious Sam: Second Encounter stinker... det er lige så ringe som etteren og det var jo ikke ligefrem noget at råbe hurra for.... Jo... grafikken er fed... der kan man ikke sige noget... men det er jo det slatne gameplay... det holder da ingen stedder...


Flying Hippo skrev Tuesday den 29 January 2002 kl. 20:40: [ svar | nyeste ]
Din ....... Nej jeg gider ikke skrive det igen. I ved hvad jeg mener ;)

Ia Magod



Michael skrev Wednesday den 30 January 2002 kl. 23:22: [ svar | nyeste ]
CrowTeam's menig med spillet var (som også før nævnt) at lave et spil som man ikke skulle bruge særlig mange hjerneceller for at spille, dvs. dem der kan lide sådanne FPS'er som DeusEx og MMPOLRPG's (godt med forkortelser 8-) som EverQuest og Anarchy Online, hvor man skal bruge hovedet nok ikke vil ku' lide det.

De ville helt enkelt genoplive DOOM's "geniale" koncept, så, take it, or leave it, it's here to stay!

P.S Jeg kan ikke selv så godt lide spillet, men CoOP er for sjovt!!



Allan T skrev Thursday den 31 January 2002 kl. 22:04: [ svar | nyeste ]
Hvis nogen ikke var klar over at serious Sam 2

Models og grafik er lavet i lightwave -så hved i det nu - det kunne være at der var nogen hardcore animatore kunne få nogen at tænke over!



80.62.19.199 skrev Saturday den 02 February 2002 kl. 22:58: [ svar | nyeste ]
Tjaa... jeg fatter ikke at nogen kan ta' sådan et l****spil seriøst... Der er jo ikk en skid strategi eller noed i det... Sådan noget L*** ... og så kræver det kr**t**me meget af puteren...

CyA

Ps. ellers god anmeldelse.. Selvom jeg ikke er enig.



Vest skrev Sunday den 03 February 2002 kl. 22:01: [ svar | nyeste ]
Anonymous spadser, du er da for lam at høre på. hvis du ik har bare det mindste brug for at afreagere uden at tænke en gang i mellem, så lad være med at svine at spil som vi er mange andre der faktisk finder morsomt. Jeg fatter ik at nogle kan tage dig seriøs. Og så er det jo bare ærgeligt for dig hvis din 'puter ik er stor nok. Dette spil er der fedeste, god grafik, platte kommentarer fra Sam, og så bare der ud af. Hvad mere kan man forlange. Så kan du jo bare holde dig væk hvis du ik kan lide spillet. 2'eren bliver for svedig.


RCpilot skrev Sunday den 03 February 2002 kl. 11:08: [ svar | nyeste ]
Altsa, i brokkehoveder (i ved selv hvem).

Spillet er lavet for sjov; at pløkke løs.

Grafikken (og spil"motoren") er det eneste seriøse.

At brokke sig over, at der ikke er noget gameplay, er at tage en lille Suzuki bil og bedømme den, som om, den skulle ha' været en VW Passat DeLuxe.

Tag jer dog sammen og gå mere seriøse steder hen, så.

Venligst, Erik



René Molbo Jacobsen skrev Sunday den 03 February 2002 kl. 13:40: [ svar | nyeste ]
Jeg glæder mig til Unreal II. Det bliver så meget sjov at jeg næsten ikke kan vente. Så kan seriøse Sam godt gå hjem og lægge sig.


Flying Hippo skrev Monday den 04 February 2002 kl. 09:42: [ svar | nyeste ]
Unreal II bliver for fedt (men krævende) men har man brug for at afreagere vil jeg stadig sværge til sam


Mads Pedersen skrev Monday den 04 February 2002 kl. 23:59: [ svar | nyeste ]
SS2 er det vilde spil, har allerede hentet diverse mods, plus sat en Serious Sam 2 server op. Spillet er det vi mangler, hvem har ikke brug for bare at syrer ud med våben engang i mellen, istedet for bare at spille CS..

Jeg vil sige til alle jer ANTI ss2'er tag dog og prøv noget online multiplayer det sparker gennerelt røv..



195.97.171.69 skrev Wednesday den 06 February 2002 kl. 16:15: [ svar | nyeste ]
Sjovt at se folks tåbelige kommentarer.

Hvad med at forstå at nogle er til adrenalin (actionspil som Quake, Doome...) og andre til strategi (spil som Lemmings, Chess ...).

Og nogle midt imellem.

Jeg er til begge dele - og her er kun eet spil som opfylder krav til både intelligent multiplayer muligheder samt hardcore realtime action og det er D3 (Descent 3 - www.descent3.com).

Blandt 1st person shooters er RTCW klart og suverænt nr. et:

Det har historie, handling, opgaver og er desuden et sjovt multiplayerspil.

Og selv min viv som HADER al slags action er faldet for stemningen og grafikken i RTCW (som forresten kører suverænt på Radeon 8500).

Problemet med spil som SS, Q3A etc. er at "den som trækker hurtigst" normalt vinder. Og så kan man da lige så godt trække lod om resultatet - eller teste sin reaktionstid på anden måde.

Bedre er en kombination af det hele - altså: Reaktionsssans, overblik, strategi - så overlades der ikke så meget til tilfældighederne. Igen her vinder D3 idet spillet kommer med 7 (eller det hele 9?) forskellige multiplayer modes.



Seti skrev Saturday den 16 February 2002 kl. 21:12: [ svar | nyeste ]
Jeg har en bred smag...og det siger meget :)


Seti skrev Saturday den 16 February 2002 kl. 21:15: [ svar | nyeste ]
men faktisk det eneste spil jeg ikke kan li, det er Descent 3...hov :)


René Molbo Jacobsen skrev Sunday den 17 February 2002 kl. 02:00: [ svar | nyeste ]
Det skyldes at du er ligesom Khan (ham fra Star Trek: The Wraith of Khan) at du tænker i 2D. Derved bliver kampene noget sværere og det gør at man bliver tilintetgjort (se filmen).

Jamen, hvorfor så ikke Descent 1 og 2. Der er det ikke så udpræget.

Hvor ved jeg det fra? Jeg spurgte Smokie Spartakus.



194.239.137.9 skrev Sunday den 17 February 2002 kl. 12:41: [ svar | nyeste ]
molby.... uuuuh respekt - er smokey spartakus ikke blevet til ånden i håndvasken


--raz3r_xP-- skrev Monday den 11 March 2002 kl. 20:09: [ svar | nyeste ]
Dejligt med et spil der ikke ligner alle andre i serien af FPS. Om det er tegneserieagtigt eller hvad er sgu´ lige meget. Jeg regner ikke serious sam 2 for et spil der kommer til at overtage CS el.lign, men synes virkelig at det er et fedt alternativ på en dag hvor man har været hele rækken igennem. At folk sidder herinde og bitcher over den meningsløse action er da et tegn på at de slet ikke fatter pointen med spillet. Noget af det der bærer hele spillet er, at det på intet tidspunkt ligner, eller prøver at ligne virkelighed. (Det er da også sådan noget der har holdt UT og Q3 kørende så længe). Fed anmeldelse og lækre billeder i har smidt på.


/nS/-Exe|PuSheR skrev Wednesday den 20 March 2002 kl. 15:14: [ svar | nyeste ]
Det er sQ da et Nice spil SS2..LoL det er griner at hoppe rundt og fragge Hovedløse mænd og grimme frøer etc. Sig hvad i vil..Det Owner !!! :D


Rune skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 12:06: [ svar | nyeste ]
Det gør SS2 i allerhøjeste grad. Forvent 25 - 50% højere ydelse med GPU i dette spil.


chrisristisis skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 11:46: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der ved om SS2 understøtter t&l


Anders skrev Friday den 12 April 2002 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
hvor mange FPS kan jeg få med AMD 1800+ og et GeForce 3 Ti200 med 64MB og 256 MB DDR-ram PC2700 i 1024x768 32bit


Rune skrev Friday den 12 April 2002 kl. 15:27: [ svar | nyeste ]
Ca. det dobbelte i 640x480 og ca. 50 - 75% mere i 1024x768 ifht. testresultaterne i artiklen med "normal" detaljegrad.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende