Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


GeForce4 Ti 4600 - hvilket grafikkort er bedst?
Grafikkort af Webmaster Wednesday den 06 March 2002 kl. 17:58 [ Grafikkort ]
GeForce4 Ti 4600 grafikkort fra forskellige producenter er så småt begyndt at sive ud på markedet, men hvilke af disse grafikkort er bedst? Vi har kigget nærmere på de første resultater fra Asus, Creative Labs, Leadtek og Gainward. Endvidere er resultater beskrevet i forbindelse med overclockning.

Alle resultater stammer fra T-Break (Asus og Gainward) og Tom's Hardware (Leadtek, Creative Labs, Asus). Medmindre andet er anført, er alle grafikkort testet med 300 MHz GPU og 650 MHz RAM (dette gælder også både Asus og Gainward).

Her er et par billeder af de testede grafikkort:

Gainward GF4 PowerPack! Ultra/ 750XP Golden Sample:


Kilde: http://www.pcpop.com.cn/read.asp?id=489&page=6

Se flere billeder af Gainward Ti 4600 her:

http://www.tbreak.com/forums/showthread.php?s=e074b9e503507459954b35a30a651755&postid=72986#post72986

ASUS V840Ultra:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/news/story.html?id=1014964527

Se flere billeder af Asus Ti 4600 her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/02/02/20/3824660

Leadtek WinFast A250 ULTRA TD:


Kilde: http://www.leadtek.nl/new/shared/images/a250utd_front-big.jpg

Bemærk, vi har øget lysstyrken kraftigt på ovenstående billede, så blæserne rigtig kan ses. Her er et flottere og mere repræsentativt billede af Leadtek Ti 4600:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Sidste Ti 4600 grafikkort er Creative 3D Blaster 4 Titanium 4600 (iøvrigt identisk med GeForce4 Ti 4600 fra MSI):


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Det er tydeligt, at kun Leadtek og Gainward har oppet sig og sikret køling af rammen. Leadtek anvender endda hele to blæsekølere og omfattende køleplade. Ud over at sikre bedst mulige betingelser for overclockning er der dog intet positivt de 2 blæsekølere på Leadtek grafikkortet, da disse vil påvirke støjniveauet i PC'en. Desværre havde Creative Labs Ti 4600 dog endnu større støjniveau end Leadtek, og ifølge Tom's Hardware lød Creative Labs blæsekøleren som en hårtørrer! Så Asus og især Gainward ser ud til at løbe med sejren for mest overclockningsvenlige samt støjsvage grafikkort. Gainward benytter to DVI-udgange (til digitale fladskærme) men leverer samtidig D-sub-konvertere med, så to konventionelle skærme kan tilsluttes. Og lad i dette tilfælde håbe, at disse konvertere ikke medfører tab af billedkvalitet på nogen måde (hvilket ser ud til at være tilfældet, ingen har i hvert fald nævnt problemer i denne henseende). Gainward giver tillige PCI-kort med 4 IE 1394 (firewire) porte og 3D-briller med. Se alt udstyret her:

http://www.tbreak.com/hard/grfx/gainward_ti4600/page2.html

Vi fortsætter med diverse testresultater, hvor følgende hardware blev anvendt:

T-BREAK:
Pentium 4 oc 2100 MHz (133 MHz FSB) på SIS645 bundkort med Nanya 256MB DDR-333 RAM. Drivere SiS 1.09m og Detonator v. 27,50

Tom's Hardware:
Pentium 4 2200MHz MHz (100 MHz FSB) på Asus P4T-E (Intel i850) bundkort med 256MB 400MHz RDRAM (2x128MB) ram. Drivere: Nvidia Detonator 27,30 & 27,42 og ATI v. 6.13.10.6025.

Vi starter med Quake3 Arena:

QUAKE3 ARENA



Kilde: http://www.tbreak.com/hard/grfx/gainward_ti4600/page1.html

Asus vinder her marginalt - forskellen er under 1% og kan skyldes målefejl. Lad os se, hvad Tom's Hardware fandt:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Atter ser vi, at den ydelsesmæssige forskel er nul og niks. Men måske der er noget at hente i Serious Sam 2?

SERIOUS SAM 2


Kilde: http://www.tbreak.com/hard/grfx/gainward_ti4600/page1.html

Tja, et Ti 4600 grafikkort er åbenbart et Ti 4600 grafikkort... Vi fortsætter ufortrødent med Aquanox i håb om vildt spændende resultater:

AQUANOX


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Aha. Her ser vi tydeligt, at Asus V8460 er langsommere end de øvrige grafikkort (0,2%! :-). Nuvel, spøg til side, grafikkortene er stadig præcis lige hurtige. I 3D Mark 2001 skilles fårene forhåbentlig fra bukkene:

3DMARK 2001


Kilde: http://www.tbreak.com/hard/grfx/gainward_ti4600/page1.html

Atter vinder Asus en lille sejr hos T-Break og fører med 0,5% over Gainward. Dette er stadig en så lille og ubetydelig forskel, at målefejl ikke kan udelukkes. Tom's Hardware fandt tilsvarende:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Her er Creative Labs vinderen og hele 0,8% foran Leadtek, som klarer sig dårligt. Dvs. at vi i alle ovenstående test har set resultater, hvor forskellen på forskellige Ti 4600 grafikkortet har været under 1%. Med hvad med overclocning - hvem klarede sig bedst her?

OVERCLOCKNING


Kilde: http://www.tbreak.com/hard/grfx/gainward_ti4600/page1.html

T-Break kunne overclocke Gainward Ti 4600 til 320 MHz GPU og 750 MHz ram. Dette medføre jf. ovenstående billede 11% mere i ydelse, hvilket er ganske pænt resultat. Lad os se, hvad Tom's Hardware fandt:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/02q1/020304/index.html

Asus tabte her, mens Leadtek ligesom Gainward kunne klare 320 MHz GPU og 750 MHz ram (og herved blev 8% hurtigere i Q3A). Så Gainward og Leadtek opførte sig ensartet, og der er således næppe brug for de 2 blæsekølere, som Leadtek anvender, når Gainward kan gøre kunsten efter kun med én blæsekøler. Asus postulerede tidligere, at deres Ti 4600 grafikkort ville ankomme med 330 MHz GPU og 660 MHz ram. Dette ser dog ikke længere ud til at være tilfældet, og Asus 8460Ultra kommer sandsynligvis til at benytte 300 MHz GPU og 650 MHz ram som øvrige Ti 4600 grafikkort. Her er de første specifikationer på Asus V8460Ultra, som tydeligt beskriver 330 MHz GPU og 660 MHz RAM (=330 MHz DDRram):


Kilde: http://www.xbitlabs.com/news/story.html?id=1015332739

Og her er en ny pressemeddelelse fra Asus:

"ASUS V8460Ultra series is powered by the most advanced graphics processing unit on earth - the GeForce4 Ti 4600. A core clock speed of 300MHz and memory clock speed of 650MHz, combined with 128MB DDR SDRAM provide the ultimate graphics experience with revolutionary technologies such as: nFiniteFX II engine for complex geometry and animation, Accuview Antialiasing for unbeatable visual quality and frame rate, as well as nView for multiple display flexibility and user control."
Kilde: http://www.asus.com.tw/inside/v8460u.htm

Så der er nu ikke længere ydelsesmæssige fordele ved Asus, og da Asus ikke ser ud til at udkomme med Deluxe-version af Ti 4600, er der næppe nogen anden grund end acceptabelt støjniveau til at vælge Asus Ti 4600 frem for billigere alternativer fra Creative Labs (men denne grund kan jo så sandelig være vægtig nok, red.). Asus V8460Ultra er således lidt af en skuffelse mht. ydelse, og Asus har intet gjort, for at gøre dette grafikkort nævneværdigt bedre end alternativer fra Leadtek og specielt Gainward.

KONKLUSION

Ovenstående resultater tyder på, at der ydelsesmæssigt ikke er forskel på GeForce4 Ti 4600 grafikkort, hvis du ikke overclocker (i dette tilfælde er forskellen på alle ovennævnte grafikkort under 1% og kan skyldes målefejl). Hvis du overclocker, tyder nuværende resultater på, at Gainward og Leadtek klarer sig bedre end konkurrenterne fra Asus og Creative Labs. Grundet medfølgende udstyr og fremragende overclockningspotentiale vil vi aktuelt kåre Gainward GF4 PowerPack! Ultra/750XP Golden Sample som det absolut bedste af ovennævnte GeForce4 Ti 4600 grafikkort (og det er meget lidt sandsynligt, at andre producenter kan overgå Gainward's Ti 4600 i den nærmeste fremtid). I Danmark er GeForce4 Ti 4600 fra Creative Labs næsten kr. 500 billigere end billigste Ti 4600 grafikkort fra Asus og MSI, og er det billigste Ti 4600 grafikkort i Danmark. Grundet omfattende støjniveau fra blæsekøleren er det dog næppe sikkert, at det er en god ide at købe Creative Labs Ti 4600. Lad os håbe, at der var et eller andet galt med blæsekøleren på det Creative Labs Ti 4600 grafikkort, som Tom's Hardware testede - eller at Creative Labs meget snart finder bedre køleløsning. Pga. larmen fra blæsekøleren på Creative Labs Ti 4600 (Ti 4600 fra MSI har sandsynligvis samme støjproblem, da MSI producerer alle Creative Labs Ti 4600 grafikkort)kan vi aktuelt kun anbefale Asus V8460Ultra, hvis du aktuelt ønsker at købe Ti 4600 grafikkort i Danmark (Gainward samt Leadtek Ti 4600 er ikke annonceret på Edbpriser.dk i Danmark endnu - kender du forhandler af Leadtek eller især Gainward Ti 4600 i Danmark, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herom nedenstående).



Rune skrev Wednesday den 06 March 2002 kl. 18:39: [ svar | nyeste ]
At GeForce4 Ti 4600 kræver omfattende køling, og at blæsekølerne kan larme en del på disse grafikkort, skyldes især, at GeForce4 Ti og GeForce3 (Ti 200 & 500) benytter samme fabrikationsproces (0,15 mikron). GeForce 4 Ti (NV25) har ca. 10% flere transistorer end GeForce3 (NV20), så alene af denne grund bliver NV25 varmere end NV20 ved samme taktfrekvens. Så ved 300 MHz GPU forbruger NV25 væsentlig mere effekt end NV20 (175 - 240 MHz), og derfor anvendes meget kraftige blæsekølere. På sin vis kan GeForce4 Ti 4600 godt beskrives som overclocket GeForce3 + ekstra vertex shader med dertilrelateret større varmeudvikling samt behov for køling. Lad os håbe, at Nvidia snart kan komme ned på mindst 0,13 mikron, gerne mindre, og måske ydeligere kan optimere design og nedsætte varmeudvikling, så GeForce5 ikke kommer til at lyde som en turbinehal...


131.164.147.234 skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 04:17: [ svar | nyeste ]
Men findes der ikke nogle benchies eller lign. der fortæller noget om overclockability. Umiddelbart ser leadtek's kort jo ud til at kunne klare noget mere....


jasp skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 10:40: [ svar | nyeste ]
Hej Rune tjek lige dette link GeForce 5 http://vip.pchome.net/news/2001/4/6/674.htm ps kan du ikke lige oversætte det ? HA-HAA jasp


130.227.3.227 skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 10:53: [ svar | nyeste ]
Det er et gammel fake billede fra Apr. 2001


Rune skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 11:07: [ svar | nyeste ]
Det er fuldstændig korrekt, jeg er stødt på dette underholdende billede en del gange efterhånden.


Rune skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 11:11: [ svar | nyeste ]
Bemærk også, at de kvikke hovedet som har lavet "geForce5"-billedet, har glemt at udstyre kortet med AGP4x (det er AGP2x). GeForce5 bliver sandsynligvis AGP8x-kompatibelt.


Jan Tams skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Det rigtige kvikke hoved opdager også. at kortet er et forlænget udgave af 3dfx's voodoo5-6000 prototype http://www.geocities.com/tnaw_xtennis/Voodoo5-6k/v5-6k3.jpg Det ser ret godt ud...altså 3dfx-kortet


Jan Tams skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
Undskyld...prøver en nye side http://www.xbitlabs.com/video/vsa100/v5-6k.jpg håber den virker


62.198.104.68 skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 16:27: [ svar | nyeste ]
kan i ikke hjælpe mig jeg skal have et nyt graffkort og jeg tænkte på radeon 8500 for jeg har ikke lige råd til et g4 hva ville i gøre ???


Martin Hansen skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 17:45: [ svar | nyeste ]
Vi ville købe et GF3TI200 fra Creative Labs, som kører hurtigere end Radeon8500 hvis man sætter sig en smule ind i, hvordan man overclocker dette kort. Så er det også nemmere at spare op til GeForce5, som kommer til slutningen af året og som sandsyneligvis vil sætte den absolut nye standard - inden for grafikkortbranchen.


Erroneus skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 17:45: [ svar | nyeste ]
jeg vil vente et par uger og se hvor meget gf3 falder i pris eller se hvad et 4200 kommer til at koste....men ellers er et radeon er rigtig godt kort, har selv et.


Lerbech skrev Thursday den 07 March 2002 kl. 21:47: [ svar | nyeste ]
og "woodooforce" kortet er også kun udstyret 8 * 16 MB ram hvem tror selv at GF5 kan nøjes med 16 MB ram, men det er da et sjovt billede


Rune skrev Friday den 08 March 2002 kl. 14:50: [ svar | nyeste ]
GamePC har netop haft Gainward Ti 4600 under luppen, læs det hele her:

http://www.gamepc.com/reviews/hardware_review.asp?review=gwti4600&page=1&mscssid=&tp=


213.237.49.100 skrev Sunday den 10 March 2002 kl. 16:04: [ svar | nyeste ]
Martin hansen du er en spade.... radeon 8500 koster kun et par hundrede mere end et ti200... så hvorfor skulle man dog købe et ti200....desuden så ligger radeon oppe på siden af et ti500 så han skal da have lidt held med den overclockning...tumbe....

Så køb det radeon kort og glæd dig over flere effekter og mere fart (u-overclocket) for kun 2-3 hundrede kroner mere... + det kan jo også overclokes...;)



Martin Hansen skrev Sunday den 10 March 2002 kl. 20:06: [ svar | nyeste ]
Hr. Anonymous, du må jo have en intelligens som en Fluffer (Du har jo lavet de samme grammatiske fejl - Både i spørgsmål og svar :-)

Du minder om den der type, som konstant taber her i livets spil - Sikkert derfor du ikke tør stå ved den, du er :-)



195.215.91.54 skrev Wednesday den 13 March 2002 kl. 14:44: [ svar | nyeste ]
Kan det godt betale sig at købe et GF4mx440 istedet for at beholde sit gamle Geforce DDR???


Rune skrev Wednesday den 13 March 2002 kl. 16:02: [ svar | nyeste ]
Ja, men jeg ville nu anbefale GeForce3 Ti 200 til ca. kr. 1.500,00 i stedet.


chrisristisis skrev Wednesday den 13 March 2002 kl. 18:38: [ svar | nyeste ]
nu når ingen ville svare på mit spørgsmål, prøver jeg igen.

Kommer til at kunne spille unreal 2 med høj detail med mit Geforce 4 4600???

Hvor længe kan mit grafikkort holde???



Jesper skrev Wednesday den 13 March 2002 kl. 20:51: [ svar | nyeste ]
Eftersom Unreal 2 ikke er udkommet kan man kun gætte på svaret.

men det kommer sikkert til at køre fint på et geforce 4... men sikkert meget bedre på et geforce 5.. eller 6.. osv...

Fuld tilfredshed eller pengene er spildt



Rune skrev Wednesday den 13 March 2002 kl. 22:00: [ svar | nyeste ]
Unreal 2 er netop blevet rykket til julen 2002. Så lad være med at købe GF4 Ti 4600 for Unreal 2. Med lidt held ser vi først Doom3 og Unreal 2 i 2003...


62.243.115.182 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 21:37: [ svar | nyeste ]
hvornå ud kommer Gainward GF4 ti ???? hvornå vil gf4 ti 4600 falde i pris


Nicklas skrev Tuesday den 19 March 2002 kl. 02:35: [ svar | nyeste ]
et Leadtek Geforce 4 Ti4600 128MB DDR kan købes her... men FÅÅÅÅRK! det er dyrt i forhold til de andre... håbede på det var svenske priser men det er det ikke :/

http://www.databutikken.com/dk/ -under Grafikort>Grafikort AGP finder i det... 4690 kr... tag den!

PIV PIV!



Nicklas skrev Tuesday den 19 March 2002 kl. 02:41: [ svar | nyeste ]
EDBpriser.dk har lige fået et VisionTek Xtasy Geforce 4Ti4600 til en fornuftig pris... tror jeg sætter det som mit TARGET ;)


C.C skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 18:39: [ svar | nyeste ]
Er der nogle der ved om ASUS TI 4600 AGP8640 kommer køleblokke på RAM´ene ?


Rune skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 23:41: [ svar | nyeste ]
Det gør Asus ikke. Men du kan selv montere små ramkølere, hvis du gider :-)


Nicklas skrev Friday den 22 March 2002 kl. 00:29: [ svar | nyeste ]
Så... Leadtek kan findes på http://www.databutikken.com/dk/ og Gainwards GF4 kan findes hos Holm Data (se på EDBPriser)...

nogen som ved noget om et Visiontek GF4 Ti4600?



Martin Hansen skrev Friday den 22 March 2002 kl. 06:30: [ svar | nyeste ]
VisionTek er bedst sælgende grafikkort producent i USA i øjeblikket, så mon ikke det amerikanske marked skal være mættet med deres GeForce4-kort før de gider koncentrer sig om Europa :-)


Rune skrev Friday den 22 March 2002 kl. 08:18: [ svar | nyeste ]
Her er en lille GeForce4 Ti 4600 advarsel til dem, der påtænker dual-Athlon MP 1800+ og højere løsninger:

"When running 1800+ and 1900+ MP in conjunction with the Geforce 4 Ti4600, you need to ensure that plenty of cooling is in place and this must be good! The 2000+ MP CPU’s will be here today we shall feed back to you what we have found with these CPU’s. The heat generated from CPU0 and the graphic card can cause the VRM 2 to overheat very quickly indeed. We found upgrading the HSF on the CPU brought down the temp a bit but heat generated from the Graphic card was still very sharp so this does maybe need looking into."

Kilde: http://www.nvnews.net/#1016770071

Ved 220 MHz GPU når mit Asus V8200 Deluxe op til 66 grader efter anvendelse i 1600x1200, og eftersom GeForce4 Ti 4600 har 10% flere transistorer og også anvender 0,15 mikron, dog ved hele 300 MHz, er der god grund til at tro, at ca. 90 grader ville kunne opnåes, hvis GeForce4 Ti 4600 anvendte samme kølesystem som GeForce3. Så alt tyder på, at GeForce4 Ti 4600 er et grafikkort med så kraftig varmeudvikling, at købere bør være opmærksomme på dette aspekt, før de investerer i Ti 4600.


Rune skrev Friday den 22 March 2002 kl. 13:40: [ svar | nyeste ]
Firingsquad har testet Leadtek GeForce4 Ti 4600, og beskrev tillige potentielle problemer med 128MB grafikkort fra Nvidia (især, hvis du har dual-cpu). Ellers kunne Firingsquad godt lide Leadtek-Ti 4600, og vurderede det til 93%. Læs det hele her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/winfasta250ultratd


130.226.230.3 skrev Saturday den 23 March 2002 kl. 09:27: [ svar | nyeste ]
Et lidt dumt spørgsmål vil de hårde drenge nok sige men er p4 1.7 ghz en dual fætter ?



Rune skrev Saturday den 23 March 2002 kl. 11:14: [ svar | nyeste ]
Kun hvis du køber to af dem og sætter dem på ét bundkort :-)


Rune skrev Monday den 25 March 2002 kl. 08:55: [ svar | nyeste ]
NVchips-fr har testet 3 GeForce4 Ti 4600 mod hinanden (Leadtek, Abit og Gainward), læs det hele her:

http://www.nvchips-fr.com/articles/article.php?IDa=51&p=1


C.C skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 11:10: [ svar | nyeste ]
Er der nogler der har kødt et Ti4600 grafikkort og har lidt spændende at fortælle om det ? hvor det er købt og hvilken producent det er fra ?


chrisristisis skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 11:19: [ svar | nyeste ]
Jeg har købt et VisionTek Xtasy Geforce 4Ti4600 det kører som DRØM!!!!!!!!!!!!!

9,5 ud af 10 gir jeg det.



chrisristisis skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 11:22: [ svar | nyeste ]
jeg retter lige mine fejl Gir=giver Som en drøm ikke som drøm


Martin Hansen skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 20:01: [ svar | nyeste ]
Taget i betragtning, at GF4 TI4600 er verdens hurtigste grafikkort, hvad er så grunden til at du kun giver det 9,5 ud af 10?


62.243.225.210 skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 20:32: [ svar | nyeste ]
Chrisristisis: Hvad med støjniveauet? Larmer blæseren på kortet meget eller er det samme niveau, som vi kender fra det andre GeForce kort?


chrisristisis skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 22:18: [ svar | nyeste ]
Jeg synes Det lyder som et normalt geforce kort,det larmer ikke så meget.


chrisristisis skrev Tuesday den 26 March 2002 kl. 22:20: [ svar | nyeste ]
Martin Hansen: det er ret dyrt.


Jesper S. Olsen skrev Wednesday den 27 March 2002 kl. 14:33: [ svar | nyeste ]
Jeg har selv et Leadtek GeForce 2 GTS kort og har været yderst tilfreds med det. Leadteks GeForce 4 Ti modeller ser meget lovende ud med hensyn til køling, men jeg er lidt nervøs for den støj de 2 blæsere på kortet leverer (jeg har et LowNoise kabinet med støjsvag strømforsyning, cpu blæser og ekstra kabinetblæser).

Det ærger mig lidt at af alle de forskellige, ellers ganske grundige, reviews af de forskellige kortproducenters GeForce 4 Ti kort, har jeg endnu ikke set en eneste kommentar med hensyn til blæserstøj generelt og især i forbindelse med Leadteks unikke køle opbygning. (de franske site Rune refererede til tidligere nævnte faktisk at ud af de 3 testede kort var Abit kortet det mest støjsvage, men ikke hvor meget i forhold til de andre kort.)

Er der nogen her, som kender noget til støjniveauer på de forskellige kort eller er stødt på noget information om dette problem et eller andet sted?!?

Leadteks focus på køling tiltaler mig, men hvis det får min ellers rimeligt støjsvage computer til at larme som en jetturbine, kan det være lige meget.



Rune skrev Wednesday den 27 March 2002 kl. 15:14: [ svar | nyeste ]
Digit-Life havde store støjproblemer med Leadtek GeForce4 Ti 4600, da støvmåtter under blæserne berørte blæserne. Løsningen var helt at fjerne støvmåtterne, læs det hele her og se alle billederne:

http://www.digit-life.com/articles/leadtekti4600/index.html


Jesper S. Olsen skrev Wednesday den 27 March 2002 kl. 21:23: [ svar | nyeste ]
Tak for svaret Rune (er du forresten den samme Rune, som havde nogle lange meget detaljeret grafikkorts diskussioner på Rebel Acts forum i forbindelsen med deres spil Severance: Blade of Darkness sidste år?).

Hmm, jeg har en 17" skærm og foretrækker at spille i 1024x768 og har ingen interesse pt i at overclocke, men jeg kunne godt tænke mig at køre med både Ansitropic filtering og FSAA, så derfor kunne jeg godt tænke mig et GeForce4 Ti4400 kort.

Når jeg hverken kører i sindsyg høj opløsning eller har lyst til at overclocke, er det så overhovedet nødvendigt at bekymre sig om hvorvidt kortproducenterne har lavet deres eget køledesign (Gainward og Leadtek) fremfor at bruge nVidia's standard kort design (Asus og Visiontek)?!?



Jesper S. Olsen skrev Wednesday den 27 March 2002 kl. 21:26: [ svar | nyeste ]
Ups, det skulle have været: "... nVidia's standard køle design ...


Rune skrev Thursday den 28 March 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg postede en del indlæg mht. manglende Glide-kompatibilitet mm. i Severance-fora'erne sidste år (en del indlæg med ret provokerende overskrifter, man er vel nødt at fange lidt opmærksomhed, ellers sker der jo normalt intet :-)

Køledesign burde teoretisk set ikke være det store problem med Ti 4400, men da diverse producenter ser ud til at anvende samme kølesystem il både Ti 4400 og Ti 4600, så kan det være et problem. Ifølge Tom's Hardware er der risiko for, at GeForce4 Ti grafikkort og MSI har blæsekølere, der larmer som at tænde en hårtørrer, og det virker jo knap så heldigt. Asus, Gainward eller Visiontek virker umiddelbart som de hidtil mest støjsvage løsninger (2 blæsere hos Leadtek opfatter jeg klart som et minus i den sorte bog - intet er værre en potentielt forøget støjniveau)


Bjørn Jeppesen skrev Friday den 29 March 2002 kl. 15:58: [ svar | nyeste ]
Jeg har netop købt et Creative GF4 TI4600, desværre, for det LARMER HELT VILDT !!! Jeg kan hverken høre min harddisk eller min CPU-køler mere. Det lyder faktisk lidt som en hårtørrer. Bortset fra støjen virker det ellers perfekt.


BLuELighT skrev Friday den 29 March 2002 kl. 16:29: [ svar | nyeste ]
Hey guys.. Jeg skal købe nyt grafikkort, for mit GeForce4 Ti4400 er crashed, og Gfx'et er købt i USA, derfor vil jeg ikke sende det til USA og vente 3md. Der er 4der vil købe det, jeg skal nok få'det solgt. Jeg har 3000,- nu og vil købe et nice Gfx! Hvad anbefaler i mig at købe? Asus GeForce 3Ti200/500 DeLuxe eller Asus GeForce4 mx 460 ? min mail: BLuelight@mail.dk hvis der er nogen som vil sælge et Gfx (som virker 110%) vil jeg gerne købe det.


Rune skrev Friday den 29 March 2002 kl. 18:37: [ svar | nyeste ]
Asus Ti 200 eller 500 afhængigt af din økonomi. MX 460 er direkte elendigt i sammenligning (ingen DX8-komp eller programmerbar GPU).


Rune skrev Wednesday den 17 April 2002 kl. 10:17: [ svar | nyeste ]
NVChips-fr har skrevet fremragende artikel om bedste Ti 4600 grafikkort og testet hele 6 stk (fra Abit, Creative Labs, MSI, Leadtek, PNY og Gainward). Artiklen er på fransk, men her er fløden:

1. Der er absolut ingen ydelsesmæssige forskelle på forskellige Ti 4600 grafikkort.
2. Overclockningsmæssigt vandt Leadtek en lille sejr.
3. Støjmæssigt tabte Leadtek stort (=larmede MEGET mere end alle andre kort), mens Abit vandt stort (øvrige grafikkort larmede lige meget og kun en smule mere end Abit, dvs. Creative Labs er åbenbart blevet kureret for meget larmende blæser).

Læs det hele her:

http://www.nvchips-fr.com/articles/article.php?IDa=51&p=1


Martin Hansen skrev Monday den 22 April 2002 kl. 00:10: [ svar | nyeste ]
Jeg faldt lige over denne sætning i ASUS nye nyhedsbrev, vedrørende deres TI4600-kort:

While other manufacturers simply rest on the laurels of the NVIDIA reference card design, ASUS incorporates innovative features to boost performance, functionality and value. The ASUS V8460Ultra is the first graphics card to include a copper fan sink fan for superior stability and performance. The ASUS copper fan sink fan significantly lowers the GPU temperature compared to lower quality aluminum solutions and is especially designed for overclocking.

Dette er meget store ord og er desværre ikke helt i overensstemmelse med de første store analyser, af diverse TI4600-kort. Meget kan naturligvis ændre sig til ASUS fordel, når produktions apparaterne for alvor er kommet igang - Vi må væbne os med tålmodighed og vente på de kommende ugers tests :-)



Rune skrev Monday den 29 April 2002 kl. 13:02: [ svar | nyeste ]
Anandtech har netop i omfattende artikel testet mange forskellige GeForce4 Ti grafikkort, men desværre var Leadtek Ti 4600 ikke med, og Anandtech omtaler intetsteds støj fra blæserkølerne. Så derfor virker artiklen mindre interessant, og kan læses her (Anandtech har målt temperatur på GPU'erne, som blev op til ca. 73 grader varme, alle temperaturer er i Fahrenheit (celcius = 5/9 * (fahrenheit - 32)):

http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1613


Ivan Igor skrev Tuesday den 30 April 2002 kl. 11:08: [ svar | nyeste ]
Jeg har høbt ASUS-ti4600Ultra kortet, og virker uden problemer. Ydelse/Prisforholdet var absolut med i vurderingen. I øjeblikket har jeg PIII1000mhz. MB CUSL2 fra ASUS + 2x256 PC133.3x IBM ATA100 Tidl. graf.kort var fra Leadtek MX400 64mb. Denne opdatering har jeg været glad for. Mad-O 2001Se Score blev fordoblet.NICE. Taget i betragtning hvad nyt system skulle koste er pengene godt givet ud. Der er ingen tvivl om at kortet ville vokse med opgaven.P4 / AMD XP med lidt mere "moderne ram".


Rune skrev Sunday den 12 May 2002 kl. 20:58: [ svar | nyeste ]
Så er Asus Ti 4600 DELUXE på vej, se den massive kobber-køler og de mange ind- og ud-gange her:

http://www.rivastation.com/news/news_de.htm#1021190497

Men Kloge-Åge venter nu nok på Matrox Parhelia, NV30 og Radeon3 i stedet - selv om Asus Ti 4600 DELUXE dog klart virker som verdens bedste Ti 4600 grafikkort på alle områder.


Rune skrev Tuesday den 14 May 2002 kl. 00:28: [ svar | nyeste ]
Her er et billede af Asus Ti 4600 DELUXE:



Forhåbenlig bliver Asus NV30 Deluxe mindst lige så godt...


Christian Harboe skrev Friday den 23 May 2003 kl. 13:37: [ svar | nyeste ]
jeg har 1500kr til et nyt gfx og jeg ved ikke hvad det skal være et Radeon eller geforce jeg ved det ikke hvad jeg får bedst for pengene. Der mange der siger at jeg skal lade være med at købe et Geforce FX 5200 fordi at det er kun til firmaer og at det larmer.



217.157.131.78 skrev Thursday den 27 June 2002 kl. 22:51: [ svar | nyeste ]
jeg har lige købt et gf4 kort...men har nogle problemer, hvad kræver det af strømforsyningen?


Rune skrev Thursday den 27 June 2002 kl. 23:06: [ svar | nyeste ]
Det kommer helt an på alle dine øvrige komponenter. Men 300W burde være rigeligt.


Dennis skrev Tuesday den 02 July 2002 kl. 11:09: [ svar | nyeste ]
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, at en eller flere kan hjælpe mig med.

Jeg har et Geforce 2 MX, med 64 mb ram, men overvejer kraftigt at opgradere det.

Jeg har ca. 1.500 kr. til rådighed, hvad ville det bedste "buy" være for mig p.t.?

Er det stadigvæk, jf. tidligere indlæg et Geforce 3TI200 kort eller er et Geforce 4 460?



Rune skrev Tuesday den 02 July 2002 kl. 11:34: [ svar | nyeste ]
GeForce4 Ti 4200 kan aktuelt erhverves for kr. 1.395,00 med 128MB og TV-Out fra Palit Microsystems, intet kan konkurrere med denne pris, da dette grafikkort er hurtigere end GeForce3 Ti 500 og tæt ved GeForce4 Ti 4400 (Bemærk, Ti 4200 fra Palit har tidligere haft problemer med VIA KT133(A) bundkort, men forhåbentlig har Palit ordnet dette problem med nyere revisioner - eller også har der måske været tale om reelt defekte grafikkort). Overclockningspotentialet er helt i top, så med lidt held kan du opnå hastighed svarende til Ti 4400 - eller tæt måske tæt ved Ti 4600.


Baase skrev Tuesday den 02 July 2002 kl. 13:14: [ svar | nyeste ]
Angående køling til geforce 4 ti har thermaltake lavet en køler der efter sigende skulle køle rigtig godt samtidig med at den er mere lydløs. jeg har ikke selv prøvet den men håber det er rigtigt da jeg overvejer at købe et nyt kort

http://www.thermaltake.com/products/chipset/g4.htm



Rune skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 10:49: [ svar | nyeste ]
Så er kongen blandt GeForce4 Ti 4600 grafikkort landet, desværre dog så sent, at det aktuelt er svært at anbefale dette grafikkort - da Radeon 9700 (R300) burde ankomme om 1 måned. Interesserede kan dog læse mere om Asus V8460 Deluxe her - og se en masse billeder:

http://www.riva3d.com/8460d/index.html


80.62.18.164 skrev Sunday den 07 July 2002 kl. 14:35: [ svar | nyeste ]
Så tror jeg det ville være mere spændende at købe Radeon kortet. Kan det køre dx9?


Rune skrev Thursday den 11 July 2002 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]
Nej, "Radeon" understøtter kun DirectX7 :-) Senere skiftede Radeon navn til Radeon 7500, og Radeon 8500 blev introduceret. Radeon 8500 understøtter DirectX8. Først på efteråret forventes Radeon 9700 (R300) introduceret med hel eller delvis understøttelse af DirectX9.


Rune skrev Thursday den 11 July 2002 kl. 22:33: [ svar | nyeste ]
Kongen af Ti 4600 er landet, læs mere om Asus V8460 Deluxe her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/asusv8460d/default.asp

Som Firingsquad selv er inde på, tyder meget på, at dette grafikkort vil være det bedste til PC-spil mm., indtil ATi R300 dukker op.


Christian Harboe skrev Friday den 23 May 2003 kl. 13:42: [ svar | nyeste ]
hvad kan man få bedst for pengene 1500kr som er et godt grafikkort der yder noget



Christian Harboe skrev Wednesday den 28 May 2003 kl. 17:33: [ svar | nyeste ]
Er et Geforce Fx 5600 noget for pengene er der nogle ulæmper ved det?



cpe.atm4-0-1131163.0x50a37486.kd4nxx11.customer.tele.dk skrev Wednesday den 28 May 2003 kl. 17:37: [ svar | nyeste ]
hvad ville du købe hvis man skulle købe et godt grafikkort.til omkring 1500kr skulle det være et geforce FX 5600 med 128ddr eller 256ram til samme pris hvad er best???


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende