af Webmaster Wednesday den 13 March 2002 kl. 22:34 [ Processorer ] Flere sites har idag testet den nye Athlon XP 2100+ cpu fra AMD. Vi har udelukkende udvalgt resultater fra sites, som også havde Intels førende cpu, nemlig Pentium4 2200 MHz, i kontrolgruppen. Så her kan du se resultater fra f. eks. Serious Sam, Quake3 Arena, Unreal 2, Return to Castle Wolfenstein og følge den kontinuerte kamp mellem AMD og Intel.
Tom's Hardware testede Athlon XP 2100+ på KT333 bundkort, mens både Anandtech og The Tech Report anvendte KT266A bundkort. Pentium4 2,2 GHz blev testet på i850 bundkort. Anandtech benyttede GeForce4 Ti 4600 grafikkort, mens både Tom's Hardware og The Tech Report benyttede GeForce3 Ti 500. Athlon XP 2100+ er generelt 66 MHz mere spændende end Athlon XP 2000+, og vi vil derfor ikke gøre meget ud af at beskrive Athlon XP 2100+. Bemærk dog, at det kan kræve bios-opdatering, hvis dit bundkort korrekt skal genkende Athlon XP 2100+. Athlon XP 2100+ er derudover sidste/hurtigste Athlon XP cpu, som produceres på 0,18 mikron og på Palomino-kernen. Den kommende Athlon XP 2200+ bliver baseret på Thoroughbred-kernen og anvender 0,13 mikron fabrikationsproces. Men lad os ikke spilde mere tid på detaljer og hoppe direkte til lagkagen:
Nuvel, takket være KT333 er Athlon XP 2100+ simpelthen verdens hurtigste cpu til Quake3 Arena (Pentium4 cpu'er på over 2,2 GHz er slet ikke på markedet endnu, så dem vil vi ikke kommentere). Dette er lidt af en gevinst for AMD, da Quake3 Arena tronen således er erobret for første gang. Så stort tillykke til AMD for denne præstation. Men hvad med Return to Castle Wolfenstein (RtCW)?
Forskellen er her 12% på Pentium4 2,2 GHz (i850 = RDram) og Athlon XP 2100+, og Pentium4 2,2 Ghz kan ikke engang slå Athlon XP 1800+ af pinden. Havde The Tech Report anvendt KT333-bundkort, så havde Athlon XP 2100+ vundet endnu større sejr (men omvendt havde Pentium4 2,2 GHz Northwood sandsynligvis også været en smule hurtigere med optimeret SIS645DX-bundkort...). Athlon XP 2100+ vinder endnu en sejr i Unreal 2:
Bl. a. takket være KT333 vinder Athlon XP'erne stort over alle Intel nuværende cpu'er, og Athlon XP 2100+ er 4% hurtigere end Intel Pentium4 Northwood. Vi dobbeltchecker også dette resultat:
The Tech Report fandt ikke det samme som Tom's Hardware, hvilket sandsynligvis skyldes, at de anvendte KT266A bundkort. Forskellen mellem Athlon XP 2100+ og Pentium4 2,2 GHz (i850) er dog så ubetydelig, at den må betragtes som ikke-eksisterende. Eftersom Athlon 2100+ vinder hos Tom's Hardware, men står lige med Pentium4 2,2 GHz hos Tech Report, kan vi godt tillade os at kåre Athlon XP 2100+ som samlet vinder af 3DMark 2001.
KONKLUSION:
Athlon XP 2100+ er meget hurtig og billig cpu, som dog forbruger op til ca. 73 watt. Athlon XP 2100+ forventes at koste ca. halvdelen af Pentium4 2,2 GHz, men yder mindst lige så godt. I ovenstående test så vi følgende:
Quake3 Arena: Delt sejr mellem Athlon XP 2100+ (KT333/KT266) og Pentium4 2,2 GHz (i850)
Return to Castle Wolfenstein: Pentium4 2,2 GHz (i850) var 2% hurtigere end Athlon XP 2100+ (KT266A)
Serious Sam: Athlon XP 2100+ (KT266A) var 12% hurtigere end Pentium4 2,2 GHz (i850)
Unreal 2: Athlon XP 2100+ (KT266A) var 4% hurtigere end Pentium4 2,2 GHz (i850)
3DMark 2001: Athlon XP 2100+ (KT333/KT266A) var op til 4% hurtigere end Pentium4 2,2 GHz (i850)
Vi så, at Pentium4 var 2-5% hurtigere end Athlon XP 2100+ (Quake3 Arena, Wolfenstein), mens Athlon XP 2100+ kunne præstere at være 4 - 12% hurtigere end Pentium4 (Serious Sam, Unreal 2, 3D Mark 2001). Da Athlon XP 2100+ er en meget billigere cpu end Pentium4 2,2 GHz Northwood, må vi derfor konkludere, at medmindre du ønsker at overclocke en Pentium4 2,2 GHz Northwood, så er både Athlon XP 2100+ langt billigere og hurtigere end Pentium4 2,2 GHz Northwood.
62.107.95.33 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 02:50: [ svar | nyeste ]
Der er blevet brugt forskellige bundkort i de test, det står først i artiklen her på Hardware Tidende. 'Tom's Hardware testede Athlon XP 2100+ på KT333 bundkort, mens både Anandtech og The Tech Zone anvendte KT266A bundkort.'
Derfor er der forskellig scores i benchmarks. Hvis ikke, der bliver andvendt samme demo i f.eks. Quake kan det også give forskellige resultater - benchmarking er ikke nødvendigvis objektivt - der kan nemt fifles med scores, hvis det er det et site er ude på.
Jeg stoler kun 100% på et hardware stite og det er The Tech Report (http://www.tech-report.com/) Det er 100% et hobby site og er ikke afhængig af reklamer fra hverken Intel eller AMD, der er faktisk meget få reklamer på The Tech Report. Desuden er de ekstremt komeptente, imho.
62.107.95.33 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 02:52: [ svar | nyeste ]
Mon ikke Rune mener The Tech Report istedet for The Tech Zone?
Prøv at trykke på linket så finder du ud af hvad Rune mener.
Rune skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 08:49: [ svar | nyeste ]
Fejlen er rettet, så nu burde artiklen korrekt referere til Tech Report alle steder - godt, vi har et par vågne læsere!
Anders skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 07:48: [ svar | nyeste ]
Jeg synes at THG's resultater virker fornuftige. Læs artiklen på tech report, hvor de også skriver at Pentium4 kun er hurtigst med RDRAM. Dvs. når man vælger den hurtigst mulige (og dyreste) ram platform til en P4 så slår den XP 2100+.
Det THG har gjort er at vælge den hurtigst mulige ram platform til XP 2100+, nemlig KT333. Og det er vel meget fair!? Og dermed får de lidt bedre resultater end Tech Report.
Men resultaterne er da ikke så langt ude at man kan påstå at der er fiflet med noget!
Rune skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 09:12: [ svar | nyeste ]
Jeg tror bestemt heller ikke, at Tom's Hardware har manipuleret med resultaterne. Ved at udvælge forskellige testresultater kan man stort set vise, hvad man ønsker. Vælges resultater fra Demo001 i Quake3 Arena vinder Pentium4 generelt, fordi netop denne test favoriserer båndbredde (og her er Pentium4 den ukronede konge). Men anvender man den benhårde NV15-test, krævers meget kraftig FPU, og dermed får Athlon XP særligt gode kår. Samme gælder med Wolfenstein, hvor Anandtech har valgt et utroligt ringe demo - ingen behøver 166 FPS, og denne test favoriserer atter båndbredde og Pentium4 vinder. Havde Anandtech anvendt mere tung Wolfenstein-test, så havde Pentium4 næppe vundet - se her:
Hvor mange har nu lyst til at vædde alle deres sparepenge på, at Athlon XP 2100+ taber til Pentium4 2,2 GHz i Wolfenstein? Personligt er jeg ligeglad med, om jeg får 200 eller 300 FPS. Men jeg er bestemt ikke ligeglad med, om jeg får 40 eller 60. Derfor er de tunge og krævende test i mine øjne langt vigtigere end de lette, hvor diverse systemer brager afsted med flere hundrede billeder pr. sekund. Intet er vel vigtigere end minimums-billedraten, da det er denne som generer øjet og øger opgraderingslysten.
62.107.95.33 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 15:15: [ svar | nyeste ]
Nu mener jeg heller ikke Toms har fiflet med noget til fordel for AMD, det skulle så være første gang. Jeg mener bare at man kan og at benchmarking ikke er en objektiv 'videnskab'.
Anders skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 07:55: [ svar | nyeste ]
Iøvrigt synes jeg der en vigtigere pointe. Nemlig de 73 watt!!! AMD har efterhånden presset citron til det yderste. Og det giver nogle varme cpu'er, som skal køles med noget der larmer. (Det tror jeg Rune kan tale med om).
Egentlig kunne det være sjovt med en sammenligning af Intel + AMD (og andre) mht. temperatur. Var det ikke noget Rune? Det siger vel også et eller andet om hvor udviklingen står mellem de to chip giganter.
Det kan godt være at AMD er lige i hælene på Intel, men det virker som om Intel ikke behøver at presse deres chips så hårdt.
Rune skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 09:00: [ svar | nyeste ]
Problemet med AMD ser ud til at være deres design. Al varmen fra cpu'en ledes ud i et meget lille område, mens Intel har spredt varmen over et meget større område. Det er ikke uden grund, at både Intel og AMD anbefaler strømforsyninger på 300 - 400 watt (især til Pentium4 Willamette). Intel Northwood forbruger dog væsentlig mindre effekt end Athlon XP, og er tillige meget bedre til at aflede varmen, så temperaturerne ikke virker særligt voldsomme (Athlon XP er dog designet til at kunne klare meget høje temperaturer - helt op til 90 grader skulle ikke være et problem for Athlon XP - Thoroughbred forventes at klare 95-100 grader).
62.107.95.33 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 15:25: [ svar | nyeste ]
Nu taler jeg om noget jeg ikke ved en dyt om!
AMD CPU kerner langt mindre end P4, det er af hensyn til produktionen, hvor det er fordelagtigt at have så mange kerner pr. wafer som muligt. Det muligør at AMD kan producere billigere end Intel.
En anden grund til at AMD har langt mindre kerner end Intel er at AMD ikke kan lave så store wafers som Intel og det gør AMDs produktion dyrerer hvis de havde samme kerne størrelse som Intel.
Jeg tvivler dog ikke på at Intel også gerne vil reducere deres kerne størrelse, men det kan de sandsynligvis ikke endnu. AMD vil sikkeret også gerne kunne lave størrer wafers.
I fremtiden vil Intel dog også få presset deres kerne størelse ned og de vil blive ligeså svære at køle som AMDs.
En lille kerne er sværere at køle da varmen skal udslippe fra et mindre område.
Som sagt er min viden meget sparsom.
Como skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 08:47: [ svar | nyeste ]
Ja, eller hvad med en sammenligning af
elforbrug. godt nok er et amd system billigere
end et intel, men hvordan vil det se ud hvis
man beregner prisen efter 5 timers daglig brug i et År, anskaffelsespris + forbrug.
Det der skal købes af dyre køler/diverse blæsere
til amd er også med til at øge system-prisen
og forbruget.
Mon prisforskellen så vil være så stor ?.
Rune skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 08:54: [ svar | nyeste ]
Selv om forskellen på Northwood 2,2 GHz og Athlon XP 2100+ er på ca. 20-25W er det næppe noget, som belaster din elregning specielt. En PC består af mange flere komponenter end cpu'en, og både grafikkort, bundkort, harddisk, diverse cdrom-drev og meget mere skal jo også have strøm og forbruger effekt. F. eks, benytter Pabst-blæser til AMD kun 1,3 watt, så det er næppe her, at skoen trykker. Det korte af det lange er, at forskellen på AMD og Intel system burde være meget lille, da cpu'en bestemt ikke er den eneste PC-komponent, der belaster elregningen.
Jeg har lavet en test af strømforbruget på de to maskinerer jeg har:
Min Server: Celeron 900 MHz, 512 pc133 ram, tnt2 m64, 30 gb ibm hd, 100mbit netkort. Ingen diskette eller cdrom drev eller andet.
Forbrug v idle tilstand: 21-23 watt.
Min standard computer: Athlon 1333@1466, 512 pc2100 ram, 60 gb hd, gf2 pro, sb live, dvd drev, brænder, 6 ekstra 80 mm blæsere mm.
Forbrug v idle tilstand: 63-66 watt. Op til 10 watt mere v fuld load.
Mit Athlon system bruger her en op til 43 watt mere end celeron systemet, men har også mange flere komponenter.
Så hvis man sammenligner forbruget af et amd og et intel system, vil der nok generelt max være en differens på 20 watt, hvis resten af systemet eller er ens.
Pris for 20 watts merforbrug pr år v. forbrug på 10 timer i døgnet: (1,5kr/kwh)*(20watt*10timer*365dage)/(1000watt*timer) = 109,5 kr pr år.
Sååå amds evt. merforbrug er vist ikke noget der kan slå bunden ud af nogens økonomi.
Det skal dog siges at en computer som standard bruger langt mere end hvad jeg har opgivet her. Feks bruger min 19" skærm 130 watt alene når den står tændt.
Alle målinger er lavet med et wattmeter, købt i Silvan til 300 kr.
Como skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 10:26: [ svar | nyeste ]
Tak for oplysningerne.
Så behøver jeg ikke at tænke så meget på el-regningen, når jeg engang skal samle et nyt system.
Martin skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 11:53: [ svar | nyeste ]
Hvad er den absolut bedst kølende og mest støjsvage køler til P4 i dag? Hvem er den ukronede konge??? (OK, der er sikkert flere gode bud, hvad med en top 3!)
Rune skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 13:03: [ svar | nyeste ]
Det må vist være Swiftech MCX478B køleprofil med 12 eller 19 dBa 80mm Pabst blæser. Prisen er dog kr. 930,00 for denne løsning.
Vil de næste 0,13 micron Athlon CPU'er kunne bruges på et socket A bundkort?
62.107.95.33 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 17:36: [ svar | nyeste ]
Ja
Human skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 17:05: [ svar | nyeste ]
DOH
candice skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 18:40: [ svar | nyeste ]
LITTLE SIS MAKES A BIG IMPRESSION over at the Italian Resource Centre, Hardwareirc. According to its tests the new SiS645DX chipset is the world's fastest P4 chipset. You can find the details (in Italian) here.
fra inquirer
195.249.194.20 skrev Thursday den 14 March 2002 kl. 20:45: [ svar | nyeste ]
Med hensyn til testene så virker det mærkeligt at THG bruger en dårligere opsætning end de gør ved AMD. Han har lige tidligere testet SiS 645DX til at være hurtigere end i850, hvorefter han bruger det hurtigste chipset til AMD, men kun det næst hurtigste til Intel. Men som tidligere sagt er dette ikke nogen objektiv videnskab, en site har også sagt at man kunne få stort set en hvilken som helst CPU til at være hurtigere i test, hvis man havde lyst (han sammenlignede K6-2 og en XP).
Med hensyn til wafers og kerne størrelser, har wafers størrelse kun betydning for hvor mange CPU'er man kan lave af gangen (i princippet). Ved at gøre dem større så bliver produktionsomkostningerne billigere (ca 30% ifølge Intel). Så du har ret i at det påvirker prisen, AMD siger at de skifter til 300mm² i 2005. Så Intel laver lige nu CPU'er suverænt billigt, da de har meget højt udbytte. Så hvis de vil kan de faktisk godt sænke prisen meget kraftigt, men hvad så med efterspørgslen? Det kan være at der sker noget når Fuldblod bliver lanceret.
Intel følger lige nu en meget mærkelig strategi. Høj pris og dårlig ydelse. Itanium har nogle positive sider - lav pipeline, lav taktfrekvens høj IPC. Den mangler dog gode compilere (så vidt jeg ved), men Intel har også gjort store fremskridt på dette punkt.
Jeg er ikke sikker på at Intel producerer CPUer billigere end AMD, det kan f.eks. gøre ligemeget at Intels wafers er 20-30% større ind AMDs hvis også Intels CPUer er 20-30% større end AMDs. Jeg er ret overbevidst om at Intels CPU (kerner) er større end AMDs.
Desuden er der er en lang række andre hensyn man skal tage højde for hvem der producerer billigst. Kun dem der er inde i Intels og AMDs regnskaber kan komme med et kvalifiseret gæt.
Hej Rune!!
Hvis du går ind på SiS hjemmeside reklamere de med en grafikchip til DX 8.1 og AGP 8x....er det bare noget reklame-bavl..eller er SiS 330 et nyt produkt...jeg synes nemlig kun jeg kan huske SiS 315 som grafik-chip... Men der står ikke ret meget andet:-)
Rune skrev Friday den 15 March 2002 kl. 13:16: [ svar | nyeste ]
SIS330 er bestemt et nyt og kommende produkt, men traditionen tro, vil jeg ikke regne med, at SIS330 bliver særligt hurtigt. Meget tyder på, at SIS330 svarer til GeForce2 mht. hastighed. SIS330 bliver dog sikkert billigt. Læs mere her:
'Intel Discloses U.S. Operations Lost $350 Million Last Year' så jeg tror ikke at Intel er særligt godt rustet til en evt. priskrig. AMD har vel heller ikke brug for en priskrig da de kører med overskud og æder ind på Intels markedsandel.
Netop derfor burde Intel gå ind i en priskrig. Officielt fra Intel - Pentium koster $55 per styk. Så med et udbytte godt oppe ved de 90% burde de kunne sætte priserne meget langt ned. Det vil medføre større salg, og det rammer konkurrenten. En pris på 6500,- for P4 2,2GHz er totalt overkill.
AMD tjener meget lidt på deres processorer, så hvis Intel går i priskrig med AMD så kan AMD (igen) få store underskud. Uheldigvis går AMD ikke fallit bare fordi de har underskud.
Intel mangler et ordentligt udviklingssystem. Før de får det kan de ikke tage kampen op med AMD.
- Da Intel var på sit højeste lavede de en Pentium som ikke havde en taktfrekvens! Det har AMD vist ikke gjort endnu. Intel burde gøre det samme med Pentium 4 så havde de førertrøjen igen.
Hvornår kommer AMD's hammer cpu'er?
Hvor når kommer de første Athlon XP baseret på 0,13 micron teknologi?
Rune skrev Sunday den 17 March 2002 kl. 12:20: [ svar | nyeste ]
Hammer ankommer sandsynligvis til sommer/efterår, mens Thoroughbred (Athlon XP 0,13 micron) introduceres måske allerede i næste uge, selv om Athlon XP 2200+ næppe er i handlen før ca. maj 2002.
Intels kerne er laangt større end AMDs og derfor nemmere at køle. Den er næsten dobbelt så stor!
Jeg håber at både Intel og AMD består da konkurence er godt, kapitalisme styrer.
Der er rygter om at Microsoft selv vil producere deres næste chip til X-Box2, måske lurer der her en tredje stor producent af x86 chips.
steffen skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
hvor kan man købe det bundkort med KT333
hvem laver det.
steffen skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 10:46: [ svar | nyeste ]
er KT333 det hurtigste bundkort
steffen skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 10:48: [ svar | nyeste ]
skal man have speciel kabler til det der raid.
og skal man have speciel harddisk før den understødter det raid.
er raid meget hurtigt eller hvad kan det bruges til????????
Munk skrev Thursday den 21 March 2002 kl. 12:06: [ svar | nyeste ]
Jeg er nu glad for min Athlon XP 1400 Mhz @ 1707 Mhz. Den køre bare der ud af. Der jo ik noget sjov ved at købe den hurtigste cpu, hvis man kan købe den næst mindste, og så overclocke den langt ind i helvede.
Rune skrev Friday den 22 March 2002 kl. 08:43: [ svar | nyeste ]
Noget tyder på, at den sidste 0,18 mikron Athlon XP bliver 2200+ og ikke 2100+, her er et uddrag med sidste nyt fra fronten (også info in Thoroughbred):
"Desktop Athlon XP with the new 0.13-micron core will appear only in the end of spring/beginning of summer. Before that another processor with 2200+ rating from Athlon XP line is expected. It will be based on the old 0.18-micron Palomino core.
AMD representatives confirmed that Thoroughbred will not be different from Palomino in architecture, will work at 266 MHz bus frequency and will have a 256-Kb L2-cache. That is why new 0.13-micron Athlon XP will be fully compatible with the old mainboards. Nonetheless, AMD is planning to switch its CPUs to a faster 333 MHz FSB, however, it can happen most probably, only after the next Barton core release.
According to AMD reports, first Athlon XP (Thoroughbred) will have a 2400+ rating. Besides, two slower Thoroughbred models with 2200+ and 2000+ ratings will be released."
Ja, så skulle man jo være mere end almindelig dum, hvis man skiller sig af med sit gennemtestede og AMD godkendte ASUS A7V266-E, bare fordi man til den tid, skal have en ny CPU!
Men lad os nu se tiden an :-)
62.243.50.120 skrev Saturday den 23 March 2002 kl. 14:41: [ svar | nyeste ]
jeg købte min pc samlet for ca. et år siden (en Hewlett-packard Vectra 400). Hvordan finder jeg ud af hvilket MB der sidder i den?
Rune skrev Saturday den 23 March 2002 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
Check de medfølgende manualer eller kontakt din forhandler - søg evt. på internettet eller ret henvendelse direkte til Hewlett-Packard.
193.44.157.68 skrev Monday den 15 April 2002 kl. 14:18: [ svar | nyeste ]
Hej! När din pc starta upp så kan du se lite text o siffror på skärmen... om du är snabb så kan du se hur mycket ramminne din pc har. Det kommer förmodligen att stå 64 eller 128mb ram eftersom din pc är ganska gammal. Men du kan öppna din pc och räkna antalet kretsar på ram-minnena (om du vet vart de sitter i din pc? ) Varje kretts motsvarar 1mb. Fast det var ett tag sedan jag höll på med datorer så kanske de nya minnen ser annorlunda ut? Men som sagt, din pc är lite äldra så det skall nog gå bra.
Rune skrev Monday den 15 April 2002 kl. 14:47: [ svar | nyeste ]
MB er her en forkortelse for MotherBoard (bundkort), så jeg tror, at du har misforstået spørgsmålet lidt, ellers tak for hjælpen - og rart at se, at vi også har svenske læsere!
Kolzie skrev Thursday den 30 May 2002 kl. 19:42: [ svar | nyeste ]
Hvorfor er AMD Athlon XP 1900+ ikke med? (det er der bl.a. på den PC jeg lige har købt)
Rune skrev Thursday den 30 May 2002 kl. 22:02: [ svar | nyeste ]
Den opmærksomme beskuer vil straks bemærke, at Tom's Hardware netop har inkluderet en Athlon XP 1900+ :-)
131.165.202.1 skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 09:58: [ svar | nyeste ]
Hej..
Puha da da.. lige et spørgsmål vedr. varme.. har lige købt en p4 2,26 og 512 Mb samsung DDR-Ram
Og fordi jeg var smart købte jeg lige et par lydmåtter til kabinettet.. MEN
er det normalt at ens cpu bliver 51 grader og ens ram 38 Grader.. ?? :-)
Rune skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
Ja, det er ganske normalt, som du kan se i denne artikel, så bliver P4 Northwood 2,2 GHz og 2,53 GHz hhv. 58 og 65,5 grader varme under fuld belastning (denne artikel er iøvrigt god læsning for temperatur-interesserede):
Så man kan skam godt spejle æg med P4 2,53 GHz :-) Og P4 2,53 GHz er således varmere end selv Athlon XP 2100+ under fuld belastning. Jeg testede selv 2,133 GHz Northwood (oc 1,6 GHz) forleden, som blev 41 grader under alm. windows-brug, dette passer fint med, at P4 2,2 GHz bliver ca 42-43 grader under alm. windowsbrug (jf. resultater hos XBitLabs), mens temperaturen vil stige meget ved fuld belastning.
131.165.202.1 skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 14:43: [ svar | nyeste ]
Ok! fint så er jeg mere rolig.. jeg tænkte på at købe sådan noget "kølecreme" :-) til at lægge imellem cpu´en og køleren. er det en god ide ? og kan det evt. få graderne længere ned ? og hvad for noget er bedst.
Jeg skal have installeret en fancontroler i mit kabinet med 4 blæsere, og tænkte..må man i sådan et tilfælde godt sætte en blæser ( 80 mm ) op omkring cpu´en ( tænkte på om det ville påvirke kølningen fra den som sidder på cpu´en som standart )
Rune skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 15:20: [ svar | nyeste ]
Sørg blot for god luftgennemstrømning i kabinettet, gerne med indsugningsblæser i front og 1-2 udstødningsblæsere bagtil, så burde du nok kunne sænke temperaturen en del mere. Arctic Silver III kølepasta kan nok hjælpe fra 1 til 4 grader, men du burde være langt mere sikker på gevinst med kabinetblæsere.
131.165.202.1 skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 16:31: [ svar | nyeste ]
Tak Rune for dine hurtige svar. og forresten
rigtig fed hjemmeside.. den har hjulpet mig meget med at bestemme hvilket system/hardware jeg skal have. mit næste problem er nok grafikkortet.. aner ikke hvad der er godt til en pris á 1500,- kr. har set på Point of view med 128 mb ram. kan du evt. svare mig ?
Rune skrev Thursday den 15 August 2002 kl. 22:49: [ svar | nyeste ]
Ja, Ti 4200 er generelt fantastiske grafikkort til prisen, specielt Palit Microsystem, der har helt fantastisk god billedkvalitet (lige så god som Gainward og væsentlig bedre end Abit og Prolink) samt pris - læs mere her:
Anders skrev Monday den 19 August 2002 kl. 14:13: [ svar | nyeste ]
Hej. jeg har lige invisteret i et asus p4s533 SiS645DX bundkort og en 2,26 mhz P4 cpu samt 512 Mb DDR 2700 ram. men hvordan kan jeg tjekke om jeg får fuld udbytte af fsb´en på de 533 mhz som bundkortet kan kører med ?
Så både min cpu og mit bundkort kører 533 mhz.
Rune skrev Monday den 19 August 2002 kl. 14:53: [ svar | nyeste ]
Dit bundkort understøtter ikke ægte 533 MHz FSB, men derimod 133 MHz FSB. Hvis du benytter 133 MHz FSB, så benytter du, hvad smarte markedsføringsfolk kalder "533" MHz FSB.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.