af Webmaster Monday den 24 June 2002 kl. 21:24 [ RAM ] Tom's Hardware har tidligere undersøgt, hvor meget det betød at optimere DDR-ram via forskellige bios-indstillinger. Dette foregik imidlertid med Intel i845-bundkort, og vi supplerer i denne artikel med detaljerede oplysninger om mange forskellige bios-indstillinger fra KT333-bundkort. Og helt ligegyldigt er det bestemt ikke, hvorledes rammen er sat op i bios, hele 10% ekstra systemydelse kan nemlig vindes.
Men lad os starte med at genopfriske resultater fra Tom's Hardware, som her er opnået med P4 2 GHz, PC2100 DDR-ram, GeForce3 (Detonatordriver 28.32) og WinXP:
Her ses, at forskellen på langsomste og hurtigste ramopsætning i bios er 3%. Altså ikke det helt vilde. Tilsvarende resultater gjorde sig gældende i Quake3 Arena, der ellers er meget følsom overfor rambåndbredde:
Atter skuffende resultater, forskellen på hurtigste og langsomste ram-timings er kun 3%. Så det kan være relativt ligemeget, hvorvidt hurtigste eller langsomste bios-indstillinger af ram anvendes. Her er det dog, at vi må stille spørgsmålestegn ved ovenstående testresultater. Disse harmonerer på ingen måde med de resultater, som kan opnåes på KT333-bundkort. Vi har testet på Asus A7V333 (KT333) bundkort med Athlon XP 1750/140 MHz cpu, GeForce3 220/487 MHz (Det. 29,42), Samsung PC2700 ram og Win98. Biosindstillinger blev varieret jf. dette billede fra bios'en på A7V333:
Kun specifikke ram-indstillinger som nedenstående blev testet og varieret:
1. SDRAM CAS Latency (kan antage værdi 2 eller 2,5)
2. SDRAM RAS to CAS Delay (kan antage værdi 2 eller 3)
3. SDRAM RAS Precharge Time (kan antage værdi 2 eller 3)
4. SDRAM Active Precharge Delay (kan antage værdi 5 eller 6)
5. SDRAM 1T Command Control (kan antage værdi 1/enabled eller 2/disabled)
Vi startede med de langsomste værdier, nemlig 2,5 - 3 - 3 - 6 - 2. Derefter blev kun én parameter skiftevis ændret, så vi kunne observere, hvilke parametre, som betød mest. Sluttelig testede vi med hurtigste værdier og alle resultaterne blev således:
Det er umiddelbart evident, at den forskel på 3%, som Tom's Hardware observerede på langsomste og hurtigste bios-timings af rammen i Q3A, ikke gælder her. Forskellen på hurtigste og langsomste ram-timings er nemlig her hele 10%. Og 10% er mere end forskellen på KT266A og KT333, hvis samme ram-timings benyttes. Med langsomste timings (2,5 - 3 - 3 - 6 - 2) som udgangspunkt kan vi analysere de enkelte parametre ved kun at ændre en ad gangen - hvilket er, hvad ovenstående testresultater viser. Ikke alle parametre er lige vigtige, vi ser:
Hvis vi forestiller os, at hver parameter bidrager med et resultat, der umiddelbart kan akkumuleres, burde alle parametre sammenlagt resultere i en ydelsesmæssig forøgelse på 10,2%, men reelt opnåes 9,5%. Disse tal er dog så tæt ved hinanden, at det er meget muligt, at hver ramparameter bidrager med konstant procentuel ydelsesmæssig forøgelse. Dvs. ændres 1T Command Control fra 2 til 1, så opnåes ca. 3% ekstra ydelse osv. De vigtigste parametre bliver således:
1. SDRAM 1T Command Control = 1 (giver 3,3% ekstra ydelse)
2. SDRAM CAS Latency = 2 (giver 2,5% ekstra ydelse)
3. SDRAM RAS Precharge Time = 2 (giver 2,1% ekstra ydelse)
4. SDRAM RAS to CAS Delay = 2 (giver 1,5% ekstra ydelse)
5. SDRAM Active Precharge Delay = 5 (giver 0,8% ekstra ydelse)
Så er det jo blot om at komme igang - aktiver langsomste biosopsætning og vælg dernæst hurtigste (=laveste) indstillinger for 1T Command Control - virker PC'en derefter stabilt i Windows? Hvis ja, så gå endnu videre og skift nu fra CAS2.5 til 2 osv. Alt er naturligvis på eget ansvar :-) Kan rammen klare hurtigste timings, er der således hele 10% ekstra ydelse at vinde - helt uden at forøge rammens eller cpu'ens taktfrekvens.
KONKLUSION
Ved at anvende hurtigere ramtimings vha. optimale biosindstillinger kan hele 10% ekstra ydelse vindes. 10% er ganske meget, og svarer til den reelle forskel på Athlon XP 1500+ og Athlon XP 1900+ i Quake3 Arena NV15 demo, jf. disse resultater:
Endvidere målte vi, at de parametre, som betød mest, var "SDRAM 1T Command Control", "SDRAM CAS Latency" og "SDRAM RAS Precharge Time". Så der er meget at vinde med god ram, og aktuelt kan kun Samsung PC2700 anbefales for bedst muligt resultat. Dog er det muligt, at hurtigste ram-timings (2 - 2 - 2 - 5 - 1) ikke kan opnåes på alle bundkort med Samsung PC2700, hvis ramspænding under 2,9 - 3,1 volt anvendes. Bemærk dog, at aggressive ramtimings og forøgelse af ramspænding i værste tilfælde kan medføre ustabilitet, tab af data og permanent komponentskade; så alt, hvad denne artikel kan give anledning til er fuldstændigt på eget ansvar. Læs mere om Samsung PC2700 her:
0x50a26911.slnxx1.adsl.tele.dk skrev Saturday den 07 June 2003 kl. 13:50: [ svar | nyeste ]
Hej. Hvordan optimere man de Samsung PC 2700 ddr ram 512 blok fra Bios. ?.. Jeg har et Ecs Bundkort.. AMD:(
Casper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 23:36: [ svar | nyeste ]
Men dog....
En artikel hvor testne er baseret på resultater fra ... HARDWARETIDENDE... Så kunne i alligevel ikke styre jer... :)
80.62.18.164 skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 00:53: [ svar | nyeste ]
Hvor kan man bare bruge de test til meget. Konfigureret uden lyd,jamen dog! Hvor mange spiller spil uden lyd for at få 10 framerates mere i resultater,der i forvejen ligger så højt man ikke kan se det?
OVC skrev Sunday den 25 August 2002 kl. 18:58: [ svar | nyeste ]
bare en kommentar til hvad 80.62.18.164 og MadsN skriver længere oppe sådanne bemærkninger burde tages ud.For det siger bare lidt om hvor meget de ved om DDR Ram timings.
Gider ikke tilføje mere.
MadsN skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 01:05: [ svar | nyeste ]
Du siger noget der jeg tør væde med at forskellen er under 3% når man har lyd og alt gejlet sat på.....
Rune skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 09:48: [ svar | nyeste ]
Sikke dog engang sludder - normalt testes altid uden lyd for at undgå, at diverse forskellige lydkort + lydopsætninger farver testresultaterne (så kan I jo ej heller bruge resultater fra Tom's Hardware og Anandtech m.fl. til noget, disse sites tester altid uden lyd). Resultaterne gælder iøvrigt også i andre applikationer som f.eks. Wolfenstein mm., hvis nogen skulle være i tvivl. Grunden til ovenstående artikel var såmænd, at jeg med basis i resultater fra Tom's Hardware fortalte en ven, at det ikke gav ret meget at optimere ram-timings, men han påstod, at Wolfenstein blev næsten 10% hurtigere på hans KT333-bundkort med hurtigste ramtimings (og dette var skam med lyd) - så vi lod det kommme an på en prøve... Her er iøvrigt et eksempel på systemopsætning fra Anandtech's seneste artikel - ingen lyd som sædvanlig:
Thomas skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 13:46: [ svar | nyeste ]
Der står også system, ikke spil. så måske de 10% hlder ca. så meget tar lyd altså heller ikke
Capone skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 09:41: [ svar | nyeste ]
Hmm.....har også overvejet at køre med skrappere timings, men kan man ikke clocke dem mere med langsommere timings? Giver det ikke et bedre resultat?
Rune skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 11:18: [ svar | nyeste ]
Normalt starter jeg altid med at overclocke cpu'en så meget som muligt med de mest langsomme ramtimings. Først derefter er det ofte relevant at optimere ramtimings. Dvs. ramtimings kan max. give dig 10% ekstra ydelse, mens cpu-overclockning i visse tilfælde kan nå 30 - 50% (fx. P4 Northwood 1,6 GHz) - så cpu-overclockning er ofte det mest vigtige, medmindre cpu'en ikke kan tåle at blive meget varmere eller ikke kan overclockes ret meget (fx. Athlon XP 2100+ og hurtigere).
10% er sq da meget! En forskel på ca. 30 FPS i q3 er enormt, ved kun at pille lidt ved ram'ne!! Ved selvfølgelig godt, at man ikke har noget og bruge så mange FPS til, men det kan man jo altid i andre og nyrere spil... Glæder mig sq til, at jeg skal have opgradet min comp - med Samsung DDR ram!! hehe
80.62.18.164 skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 12:34: [ svar | nyeste ]
Hvad er: Memory hloe at 15-16m? Det er noget man kan slå til i min bios(Award).Det ikke alle ddr ram(333) der kan køre med hurtige timings,det jeg havde(Apacer)kunne ikke klare det.
Rune skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 12:39: [ svar | nyeste ]
Du kan få svar på dette spørgsmål og mange andre her:
80.62.18.164 skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 12:35: [ svar | nyeste ]
Rettelse,Memory hole at 15-16.
62.107.105.73 skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 23:50: [ svar | nyeste ]
Jeg har et A7V333 bundkort med raid og samsung pc2700 ram. Når jeg sætter ram timings til SDRAM RAS to CAS Delay gider windows xp ikke at boote op. Alle andre timings har jeg slået til, men den der gider ikke.. Hvordan kan det være??
Rune skrev Wednesday den 26 June 2002 kl. 15:38: [ svar | nyeste ]
Aner det ikke, måske grundet for lav ramspænding, men du taber max. 1,5% ydelse med "SDRAM RAS to CAS Delay = 3", så ingen grund til bekymringer :-) Du kan risikere at skade din ram permanent, hvis øget ramspænding anvendes over en længere periode. Såfremt en gevinst på 1,5% ydelse er det værd, kan du her se, hvorledes ramspænding justeres på A7V333:
131.164.146.242 skrev Wednesday den 26 June 2002 kl. 20:46: [ svar | nyeste ]
Hej
Jeg har Asus A7V333 og Samsung 2700 ram. I testen hvad var spændingen på rammen?
Jeg har problemer med SDRAM 1T Command Control = 1. Når jeg sætter denne til 1, kommer XP pro med en BLÅ fejlskærm, og jeg er nød til at sætte indstillingen tilbage. Nuværende indstilling er 2.88 til 2.96 V og 2-2-2-5-2.
Rune skrev Thursday den 27 June 2002 kl. 10:36: [ svar | nyeste ]
Testen anvendte 2,78 - 2,85 Volt, dog blev rammen kørt synkront med FSB, dvs. i dette tilfælde 140 MHz. Ved 175 MHz kan jeg klare 2-2-2-6-2 maksimalt, sandsynligvis grundet anvendelse af 2 blokke (2 x 256 MB). Bedst mulige testresultater med Samsung PC2700 blev opnået ved anvendelsen af kun én ramblok på 256MB og 2,9 - 3,1 volt ramspænding (Epox KT333 bundkort). Med 1750/140/175 indstillinger når jeg 349 FPS til sammenligning med 2-2-2-6-2.
Hvordan skal mine TwinMOS 256 Mb DDR-ram PC2700 sættes op på mit Soltex SL-75DRV5 for at jeg for mest mulig ud af dem
Rune skrev Sunday den 30 June 2002 kl. 00:57: [ svar | nyeste ]
Se side 64-65 i din Soltek SL-75DRV5 bundkort manual (version 2.0), sæt "DRAM CAS Latency" til 2, "DRAM Command rate" til lavest mulige indstilling (2?), aktiver "Bank Interleave" på 4 (ved ustabiltet vælg værdien 2 eller disabled), sæt DRAM Burst length på 8 (QW) og DRAM Queue depth til "4 level" - prøv evt. at sætte "System performance" til FASTEST, reducer denne værdi mod "normal" ved ustabilitet. Dette er de hurtigste indstillinger; stabilitet er ikke garanteret med TwinMos ram og alt er på eget ansvar.
hhhmmmm Jeg har et 512MB Kingston PC2100 og lige nu kører jeg 2-2-2-5-1 på et Asus A7V266-E Raid.... i win2k... uden problemer... så igen kommer det an på om man har været heldig med ramklodserne....
Staalormen :-)
There is a saying, - "If your only tool is a hammer, everything looks like a nail"
- AMDs Sledgehammer is comming....
For at op når dennne her Optimering af DDR-ram via biosindstillinger skal sdram bank interleave så stå på auto eller på 2...? fordi at minne Sansum pc2700 kan ikke komme op på 2-2-2-5-1 selv ved 3,06V den vil ikke en gang god tage Sdram 1T command control, hvad kan jeg gøre...?
Mit system.
Asus A7V333,AMDxp1900,2x256 Samsun pc2700,Gforce ti 4600.
Rune skrev Saturday den 06 July 2002 kl. 13:08: [ svar | nyeste ]
Næppe ret meget, du kan jo forsøge, om forskellige indstillinger for SDram Bank Interleave, selvom 4 er det bedste. Ellers er det ikke sikkert, at din ram tillader mere. Hvis du har præcis én klods 256MB Samsung PC2700 M368L3223CTL-CB3 (og du har jo to) må konklusionen være, at der sandsynligvis er forskel på at benytte én eller flere ramklodser (prøv evt. om ikke du kan klare 2-2-2-5-1 ved 3,06 volt med kun én ramklods i slot1). Hvis 2-2-2-5-1 heller ikke virker med kun én ramklods ved 3,06 volt, kan der være forskel på ramklodserne (ligesom overclockning af cpu og grafikkort er forskellig) - eller der kan være forskel på bundkort (bedste resultater med Samsung PC2700 ram blev opnået på Epox KT333).
Alex skrev Saturday den 06 July 2002 kl. 18:03: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der ved hvor meget jeg kan oc mine 512MB kingston PC2100 uden nogen form for ekstra køling før de brænder sammen? Lige køre de bare med 133/333?
Cyrix skrev Saturday den 06 July 2002 kl. 20:17: [ svar | nyeste ]
Min comp kører helt stabilt med TwinMos ram ved fastest settings.
Kasper skrev Wednesday den 10 July 2002 kl. 20:32: [ svar | nyeste ]
Nogen der ved hvilke bois-instillinger der vil være optimale til mig.
Jeg har:
1800xp+
256samsung + 256 Eudar
asus A7V266-E
Radeon8500 retail.
jeg for ca. 8570 i 3dmark2001 se
er det okay eller burde jeg få mere..
ps. jeg har tjekkede på 3dmark.com, og der er mange der score over 10000.
kasper skrev Wednesday den 10 July 2002 kl. 20:36: [ svar | nyeste ]
jeg glemte lige at sige at min grafikdriver er
6-13-10-6094 inde fra ati.com(deres nyeste)
og jeg kører med windows xp pro.
Rune skrev Wednesday den 10 July 2002 kl. 21:59: [ svar | nyeste ]
Du er selv nødt til at prøve dig frem, men du burde forhåbentlig kunne anvende 2-2-2-5-1, da du kun anvender 133 MHz FSB + RAM. Skulle ustabilitet opstå, så vælg langsommere/mere konventionelle indstillinger. Alt er naturligvis på eget ansvar.
kasper skrev Thursday den 11 July 2002 kl. 21:54: [ svar | nyeste ]
er der en stor risiko ved at anvende 2-2-2-5-1
ps. jeg glemte at sige at mine ram er ddr-ram
men det gør vel ikke nogen forskel...
Rune skrev Thursday den 11 July 2002 kl. 23:06: [ svar | nyeste ]
Ikke nødvendigvis. Kan din RAM ikke klare mosten, går din PC med sandsynligvis ned før styresystemet er helt opstartet, og du kan blot genstarte PC'en og ændre ramtimings i bios. I værste tilfælde vil dit styresystem blive ubrugeligt - permanent hardwareskade har jeg ikke oplevet. Hvo intet vover, intet vinder :-) Men som sagt, alt er på eget ansvar.
Kasper skrev Friday den 12 July 2002 kl. 01:13: [ svar | nyeste ]
Nice, det virker jeg fik 257point mere i 3dmark,
med den hurtige ramopsætning...
det virker også stabilt, men nu har jeg ikke kørt med den opstilling så længe endnu.
Men tak for hjælpen Rune.
Rune skrev Friday den 12 July 2002 kl. 01:27: [ svar | nyeste ]
Det var så lidt, forvent dog ca. 10% større ydelse i programmer, hvor dit grafikkort ikke er flaskehals (3DMark 2001 er ekstremt grafikkort-krævende, og her hjælper ramoptimering ikke meget - det gør ramoptimering derimod i meget cpukrævende spil, såsom Medal of Honor, Jedi Outcast, Soldier of Fortune 2 mm.).
kasper skrev Friday den 12 July 2002 kl. 01:48: [ svar | nyeste ]
jeg tjekkede lige min temperatur på mit motherboard og cpu den er blevet ca. 5 grader højre med den hurtige ramoptimering...
desuden er jeg træt af min køler, jeg har en volcano 7 et fejlkøb den larmer alt for meget,
kan du anbefale en god køler til min xp1800+
Rune skrev Friday den 12 July 2002 kl. 01:55: [ svar | nyeste ]
Underligt, ramoptimeringen burde ikke medføre øget temperatur (jeg oplever ingen forskel) eftersom taktfrekvens ikke ændres hos hverken cpu eller ram. Nuvel, mht. cpukøling benytter jeg selv Alpha 8045T køleprofil med Pabst 80MM 26 dBa blæser (2600 rpm), prisen er vist ca. kr. 550,00. Derudover anvender jeg Arctic Silver III kølepasta mellem cpu og køleprofil, men jeg er nu ikke sikker på, at AC3 er alle pengene værd. Med Zalman Fanmate kan du trinløst justere mellem 5-12 volt spænding til blæseren (=gøre cpublæseren næsten totalt lydløs, dog på bekostning af en smule mindsket køling). Du kan få alt her:
131.165.202.2 skrev Monday den 19 August 2002 kl. 14:25: [ svar | nyeste ]
Hej. Jeg har 512 mb DDR 2700 MBRam i et slot, er der en bedre timing på dem end de 2.2.2.5.1 ?
Har ikke prøvet at oc før så hvor skal 1 tallet stå henne ? kan man risikere at ødelægge rammene. ?
Rune skrev Monday den 19 August 2002 kl. 14:51: [ svar | nyeste ]
Prøv at læse ovenstående artikel en gang til, 2-2-2-5-1 er specifikke værdier for specifikke ramtimings i bios. Du kan ikke risikere at ødelægge rammen, men din PC kan blive ustabil, hvis diverse timings ikke virker.
seattle skrev Friday den 30 August 2002 kl. 02:31: [ svar | nyeste ]
Måske lidt uden for emnet men :
Ville det være muligt at benytte de DDR Ram
kredse på de hurtige videokort 2.8 ns, og lave
hurtige DDR700 RAM stænger ? eller har disse kredse en speciel bust mode eller en lang latens tid ?!
Rune skrev Friday den 30 August 2002 kl. 10:55: [ svar | nyeste ]
Nej, ram til alm. PC er 64-bit, ram til de grafikkort, som du nævner, er 128-bit (eller 256-bit hos Radeon 9700 Pro).
Torben skrev Tuesday den 03 September 2002 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
Nu handler din test om Asus bundkortet... Jeg har et MSI KT3 Ultra ARU med Dane-Elec RAM (fra Samsung) men bundkortets instillinger for RAM'men hedder ikke det samme.
Jeg så at der er noget der hedder "Optimal settings" i BIOS'en, men er ikke sikker på hvor meget den egentlig ændrer på.
Har du nogen ide om hvilke indstillinger der vil være optimale for min RAM?
Rune skrev Tuesday den 03 September 2002 kl. 21:24: [ svar | nyeste ]
Jeg kan nu ikke rigtig se problemet, om du har eksempelvis MSI (AMI-bios) eller Asus (Award-bios) bundkort. Se din bundkortmanual under "Advanced Chipset Features", burde være side 3-13. Sæt "Configure DRAM timings by" til "User". Dernæst gælder (husk, kære børn har mange navne):
1. SDRAM CAS Latency = SDRAM CAS# Latency
2. SDRAM RAS to CAS Delay = RAS to CAS Delay
3. SDRAM RAS Precharge Time = Row Precharge Time
4. SDRAM Active Precharge Delay = RAS Pulse width
5. SDRAM 1T Command Control = SDram 1T Command
Husk at sætte SDRam Bank Interleave til 4 og SDram Burst Length til 8. Fast Command kan du jo eksperimentere med på eget ansvar (ligesom øvrige indstillinger :-)
Doc skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 13:23: [ svar | nyeste ]
Hvor kan man stille på volten til Rammene på et Asus A7V333? Min comp bliver ustabil hvis jeg sætter den til 2-2-2-2-5! Og det er 512 MB Samsung 2700 DDR...
Rune skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
212.10.24.240 skrev Saturday den 14 September 2002 kl. 12:22: [ svar | nyeste ]
Jeg har ASUS A7V333 med 2000+XP(1666 Mhz) og 512 MB Samsung-ram. Mit system laver spontan genstart i WinXP, når FSB er 133Mhz og CPU/Memory ration står på Auto.
Sættes CPU/Memory ratio på 4:5, er systemet stabit...hvorfor???
Sættes FSB til 100 Mhz dvs. CPU kører med 1250Mhz (multiplier 12,5)kører alt også perfekt.
Jeg hader Samsung-ram!
Rune skrev Saturday den 14 September 2002 kl. 13:10: [ svar | nyeste ]
Aner det ikke, jeg har ikke selv oplevet sådanne problemer, diverse fremragende testresultater med Samsung PC2700 er opnået med CTL (og DTL) ramblokke på 256MB, ikke 512MB. Men teoretisk set burde 512MB da også være ok - hvis du anvender 133 MHz FSB og 4:5-FSB/RAM-ratio, så virker din ram perfekt ved 166 MHz (der er jo ingen grund til at vælge "auto", når 4:5 er korrekt indstilling). Hvis du ikke bryder dig om ramtypen, så kan din forhandler sikkert tilbyde dig ram fra andre producenter.
212.10.24.240 skrev Sunday den 15 September 2002 kl. 14:28: [ svar | nyeste ]
Måske er Ram-modulerne defekte, da systemet også laver spontan genstart(dog meget meget meget sjældent)med CPU/memory ratio 4:5.
Måske burde jeg også prøve jump-mode, istedet for jumper-free mode.
.......Alt det besvær for verdens bedste ram.....
Rune skrev Sunday den 15 September 2002 kl. 15:29: [ svar | nyeste ]
Vi har haft andre læsere med problemer med Samsung 512MB blokke, så der kan være problemer med disse. Jeg har dog endnu ikke hørt om problemer med CTL eller DTL 256MB ramblokke, og det er som tidligere skrevet disse ramblokke, som er blevet testet med fremragende resultat, ikke 512MB ramblokke. Prøv evt. at anvende "by spd" ramtimings, medmindre du allerede gør dette, disse indstillinger er per definition de mest stabile. Medmindre du har testet rammen til at have tilsvarende problemer i andet bundkort, er det endvidere teoretisk set umuligt at konkludere, at det er din ram, som fejler (det kan jo være bundkortet). Så du kan jo prøve om det hjælper at opgradere til nyeste bios (v. 1012 eller 1013, jeg bruger selv 1007 uden problemer).
62.61.133.60 skrev Monday den 30 September 2002 kl. 10:04: [ svar | nyeste ]
Mine pc2700 Samsung ram kører kun med 266MHz på ASUS A7V333. Bios 1006. Skulle de så ikke køre 333MHz by DEFAULT. det er 2 X 256 MB blokke !
Rune skrev Monday den 30 September 2002 kl. 11:46: [ svar | nyeste ]
Jo. Din FSB:RAM-ratio skal stå på 4:5 eller "Auto", så anvender din ram 166 MHz (="333" MHz). Kun hvis du selv har sat FSB:RAM-ratio til 1:1, burde du anvende 133 MHz ram, såfremt din FSB er 133 MHz. Bemærk, flere programmer kan ikke måle din ram-hastighed, såsom WPCPUID, og disse programmer oplyser fejlagtigt FSB hastighed som RAM hastighed.
Hej Rune. Jeg kan ikke vælge 4:5, men kun 1:1 når jeg kører 163 MHz FSB, hvordan får man så rammene til at kører ved højere taktfrekvens? lige nu kører jeg 2-2-2-5-1 så det går skam ikke langsomt, men det kunne være nice med f.x. 200 MHz som Samsung jo skulle kunne klarer! Sys: Asus A7V333 (1011, tror jeg), XP1600+@2050+ og samsung PC2700
Rune skrev Monday den 30 September 2002 kl. 17:04: [ svar | nyeste ]
Problemet er, at KT333 understøtter 166 MHz FSB og 166 MHz RAM, derfor får du kun lov til at vælge 1:1-ratio, når du nærmer dig 166 MHz FSB. Så 200 MHz RAM når du desværre udelukkende med "unlocked" "2400+" cpu (f.eks. 10 x 200 MHz FSB = 2000 MHz CPU og 200 MHz RAM). P4-ejere med SIS645DX eller SIS648 har meget bedre muligheder for ramoptimering. Men med 163 MHz FSB/RAM og 2-2-2-5-1 biostimings har du dog også opnået hastigheder, som de fleste kun kan drømme om :-)
tak for svaret. Det er nu en skam, at vi lykkelige ejere (undertegnede fra i fredags) af A7V333 ikke kan udnytte vores dejlige samsung ram uden at skulle købe >2000+ og så unlocke den hvilket er ret besværligt og mine øjne uoverskueligt pt. Jeg er skam meget tilfreds med mit oc. Jeg har kørt Prime95 i to timer nu, og den lever stadig (7-9-13), dog med temperatur på 76 grader :-(. Det er noget andet end min Duron 1100 MHz som lå på 42 grader ved full load. Jeg er nu ikke nervøs for temperaturen, men den må snart ikke blive varmere før jeg bliver nervøs. Jeg læste et sted at man helst skulle ligge under 60 grader for optimal oc, men så skal der vist vand eller <50 CFM til. Jeg købte også cpu'en i fredags, kan man forestille sig at AMD har optimeret deres produktionsteknikker så meget at alle de Palomino cpu'er de laver kan klarer mindst f.x. 1,6 ghz og at de stadig sælger 1600+,1700+ og 1800+ for at ramme et markedssekment? Jeg havde slet ikke regnet med så godt et oc. Vcore er 1,850V er det skadeligt i længden? Foresten kører jeg "kun" 2,5-2-2-5-2. Tak Rune fordi dine kommentarer ledte mig til købet af Asus A7V333! Det er fadme lækkert, f.x. Q-fan: selv med mit oc tager den lige 1000 rpm af blæseren; nice.
Rune skrev Monday den 30 September 2002 kl. 17:54: [ svar | nyeste ]
76 grader er nu ikke så slemt, det svarer nogenlunde til, at en P4 bliver 49 grader varm. Jeg er langt fra sikker på, at du vil opleve bedre overclockningspotentiale, såfremt du kommer under 60 grader (ofte ser det ud til, at hverken temperatur eller spænding betyder meget - det som betyder meget er således først og fremmest, hvor heldig du har været med kvaliteten af din cpu). 1,85 volt burde din cpu godt kunne klare (i Asus Probe programmer ligger jeg selv på 1,824 volt - dette program ser ud til at måle anderledes og mere præcist end bios'en). Ved at anvende programmet VCool, kan du sænke din cpu-temperatur drastisk i applikationer, hvor cpu'en ikke behøver arbejde for fuld hastighed. Se min kommentar vedr. VCool i denne artikel (dvs. søg på ordet VCool eller led efter de to billeder i en kommentar):
Derudover kan du ved at sikre god luftgennemstrømning i dit PC kabinet vinde stor nedgang i temperatur, men det har du måske allerede læst mere om i vores guide til køling af AMD-systemer. Normalt laver AMD kun én slags f.eks. Palomino-cpu til almindelige brugere, og nogle kan klare mere end andre. Efterhånden som AMD har fået optimeret deres produktionsteknik, ser det ud til, at de fleste Palomino-cpu'er kan klare 2000+ - 2100+. Så for at dække forskellige markedssegmenter er det næppe helt ved siden af, at visse "2100+"-kompatible cpu'er kan blive solgt som 1600+. Og man ved jo først, hvilken cpu, som man har fået, efter at man har overclocket den :-)
Anders skrev Wednesday den 09 October 2002 kl. 12:36: [ svar | nyeste ]
Hej.. Kan ændring af timing på ram medføre at maskinen har problemer med at huske.
Fx. Har jeg problemet at jeg får en fejlmeddelse ved opstart at min masikine ikke kan huske hvor hurtig den er og derfor går ind i bios´en.
Jeg skal genstarte 3-4 gange før det virker..
Og så kommer endnu en fejl hvor rammene er forkerte. genstarter så.. og så er vi kørende indtil vi slukker igen.
( Jeg kører med timings 2,5. 3. 3. 6. 1. 512 MB PC2700 Samsung ) ( Cpu P4 2,226 )
Rune skrev Wednesday den 09 October 2002 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
Jeg har ikke oplevet tilsvarende, men skal naturligvis ikke kunne udelukke, at mange forskellige fejltyper kan opstå ved ustabile ramtimings. Men prøv dig frem og reducer ramtimings, hvis de ikke er stabile. Og har du din ram/bundkort mistænkt for at forårsage ustabilitet ved mest konventionelle ramtimings, så kontakt din forhandler.
130.225.71.229 skrev Monday den 21 October 2002 kl. 15:32: [ svar | nyeste ]
[OT] Jeg kan læse at der er flere der lige har købt et ASUS A7V333 (incl mig selv). Hvad er revisionen på jeres? Jeg mente at rev 1,04 var det nyeste, men der sidder et klistermærke, hvorpå der står 2,00 på mit nye board. Er det fusk eller er der virkelig en rev 2,00
Rune skrev Monday den 21 October 2002 kl. 15:49: [ svar | nyeste ]
Så har du sandsynligvis en "ægte" rev. 2.0 - bemærk, at rev. 2.0 aktuelt er eneste A7V333-revision, der af AMD er godkendt til 166 MHz FSB cpu'er. Men dermed ikke sagt, at 166 MHz FSB slet ikke virker på andre A7V333-revisioner (at være godkendt er ikke altid det samme som at virke).
Peter skrev Tuesday den 22 October 2002 kl. 19:42: [ svar | nyeste ]
Spørgsmål ;)
Hvad er vigtigst: Mængden eller hastigheden af Ram ???
Lad os feks tage et ECS K7S5A, som både kan køre SD & DDR Ram. 512MB SD & 256MB DDR koster næsten det samme & begge dele har vel både fordele & ulemper. Men hvad vil være bedst til en allround computer ???
Peter H.A. Petersen
Rune skrev Tuesday den 22 October 2002 kl. 21:38: [ svar | nyeste ]
ECS K7S5A imponerer desværre ikke stort hastighedsmæssigt med DDR-ram, men du burde kunne vinde 10-15%. I aktuelle spil burde 256MB DDR-ram være tilstrækkeligt, men om få måneder vil 512MB sandsynligvis være mere fordelagtigt. Jeg ville dog vælge 256MB PC2700, så kan du spare samme til yderligere 256MB senere - og atter senere vælge et meget hurtigere bundkort. En PC kan jo betragtes som en kontinuert opgraderingsproces, og ej et stationært punkt, hvorfor fornuftig langtidsplanlægning ofte kan betale sig :-)
Hvis du bruger winXP kan 256 MB være i underkanten. Spil som Mafia og specielt Battlefield 1942 kræver en del ram; gerne 384 MB eller derover i afvikling under winXP. Hvis du har en del baggrundsprogrammer kørende er 512 MB et must.
Spot skrev Thursday den 13 February 2003 kl. 22:03: [ svar | nyeste ]
Hej! Jeg fattet ikke helt systemet i de timings..
Jeg kører nu med Auto timings som er:
SDRAM Active Precharge Delay: 10
SDRAM Ras to Cas Delay: 5
SDRAM Ras Precharge Delay: 5
SDRAM Cas Latency: 3T
Hvad skal jeg sætte dem på med 256Mb Samung Pc3200 400Mhz på et Asus A7N8X Deluxe
med en 900Mhz AMD Thunderbird?
På forhånd tak!
JLP skrev Sunday den 16 February 2003 kl. 18:56: [ svar | nyeste ]
Hey.
Fed artikel!! Jeg vile lige høre om mine resultater i Sisoft Sandra er ok? RAM Int: 2371 MB/s, RAM Float: 2162 MB/s Eller skal jeg kunne komme højre op? System Athlon 2200+ 11*166, Asus A7V333 Ram Timings 2-2-2-5-1
M.v.h.
JLP
Rune skrev Sunday den 16 February 2003 kl. 21:02: [ svar | nyeste ]
SiSoft Sandra er en relativt ligegyldigt test (brug i stedet ægte 3D-spil eller applikationer, hvis du ønsker at observere reel ydelsesforbedring); hvis du kan anvende 2-2-2-5-1 burde alt virke optimalt.
80.161.173.52 skrev Sunday den 23 February 2003 kl. 13:01: [ svar | nyeste ]
Til Rune
Kunne det ikke være en ide at samle alt om OC under et særskilt hovedemne så man er fri for at skulle ind under de forskellige emner RAM,Bundkort etc. så man havde en såkaldt OC for dummies til os der er lidt skeptiske for at give os i sving med oc?
Rune skrev Sunday den 23 February 2003 kl. 19:52: [ svar | nyeste ]
Egentlig er jeg ikke ret interesseret i at have særskilt overclockings-sektion her på sitet. Det skyldes, at overclocking altid kun gælder for individuelle produkter, så f.eks. fordi, at Hercules Radeon 9700 Pro kunne overclockes til 390 MHz VPU hos Tom's Hardware, betyder på absolut ingen måde, at andre er lige så heldige med deres Radeon 9700 Pro grafikkort. Personer, som ingen erfaring har med overclocking, kan naturligvis også forårsage mere skade end gavn ved at overclocke (hvis de er lidt uheldige, her tænker jeg specielt på systemustabilitet). Hvis man kunne regne stabilt med, at overclocking af produkt A gjaldt for alle andre produkt A'er, så ville overclockning kunne blive interessant, men desværre. Er interessen stor nok, kunne vi dog overveje at oprette særskilt forum, hvor overclockning kunne diskuteres (og hjælp søges) - indtil videre kan man naturligvis også rette spørgsmål mht. overclockning f.eks. under kategorien "hardware" i vores forum.
217.157.198.185 skrev Sunday den 23 February 2003 kl. 20:57: [ svar | nyeste ]
jeg har kun tre cifre jeg kan rykke paa, paa mit bundkort ?? hvorfor ... hvordan
193.163.255.4 skrev Thursday den 27 February 2003 kl. 10:01: [ svar | nyeste ]
Jeg har pc2100, kan rammen tage skade af dette, og er der nogle der ved hvad jeg kan sætte min ram til. Den en klos er kingston.
212.88.77.68 skrev Friday den 28 February 2003 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
Har nu oc min pc2700 ram (2x256) på Nforce2 board og i Sisandra er ramhastigheden opgivet til 2100/2014 Mb/s FPU/ALU er det et godt eller skidt resultat?
Rammene kører 169MHz
FSB 136 ,2200+ målt til 1840MHz.
Findes der evt bedre testbenches.
Rune skrev Friday den 28 February 2003 kl. 13:14: [ svar | nyeste ]
Quake3 Arena demo001 er meget følsom mht. rambåndbredde og timings (jf. ovenstående artikel), så jeg vil klart anbefale denne "realworld"-test fremfor diverse syntetiske og mere eller mindre ligegyldige testprogrammer.
212.88.77.68 skrev Friday den 28 February 2003 kl. 13:12: [ svar | nyeste ]
Kan i anbefale nogle test programmer med hensyn til ram som funger?
De forskellige applikationer der er beskrevet Rune hvordan får man fat i dem og hvordan ser man testresultaterne i diverse 3D spil fx MOHAA/BATTLEF 1942?
Der kan godt være jeg spørger dumt men jeg er rimelig newbe i OC.
Rune skrev Friday den 28 February 2003 kl. 13:19: [ svar | nyeste ]
I Medal of Honor kan du aktivere konsollen og skrive "fps 1" (såvidt jeg husker), hvorefter du kan se din billedrate (samme kommando er "cg_drawfps 1" i Q3A). BattleField kan du måle FPS via programmet FRAPS:
Er der nogle af jer herinde, der kan forklare mig hvorfor en1800+ kører hurtigere i dualram end en xp 2400´+. Jeg bruger crucial pc 2700 ddr ram, 2x256 mb, de er sat til by spd. Mit bundkort er Epox 8rda. Da 1800+ sad der stod der i post optimal ram settings, men med 2400+ står der ddr 166. Det sjove ved det her, jeg har målt det i Sisoft sandra, at med 1800+ var det noget hurtigere.
Rune skrev Thursday den 20 March 2003 kl. 14:20: [ svar | nyeste ]
Glem alt om syntetiske testprogrammer, de er reelt stort set intet værd og forvirrer ofte langt mere, end de gavner. Prøv i stedet at teste i rigtige applikationer/spil, specielt Quake3 Arena er glimrende program/spil til at måle "real-world"-ydelse, når du tester cpu og/eller ram. Personligt bruger jeg stort set aldrig syntetiske testprogrammer (dvs. udover 3DMark-serien en sjælden gang, selv om 3DMark-serien ikke korrelerer med ydelse i diverse 3D-spil og derfor per definition medfører misvisende resultater - men de grafiske præsentationer i 3DMark-serien er dog flotte at se på og vise frem :-).
0x50a32c8c.unknown.tele.dk skrev Tuesday den 25 March 2003 kl. 02:30: [ svar | nyeste ]
OVC - fej lige for din egen dør først!
"OVC. skrev mandag den 24 juni 2002 kl. 22:16: [ svar | nyeste ]
SAMSUNG INSIDE=HARDCORE OVERCLOCKER OUTSIDE. KINGSTON INSIDE=IDIOT OUTSIDE. "
Latterlig kommentar - har læst lige meget godt/skidt om Samsung og Kingston på nettet, så det kan vist komme ud på ét. Mine Kingston DDR2100 kører på 334Mhz med 2 - 2 - 2 - 5 - 1, 100% stabilt...
Philip skrev Saturday den 19 April 2003 kl. 11:27: [ svar | nyeste ]
Rune...ret lige fejl
5. SDRAM Active Precharge Delay (giver 0,8% ekstra ydelse)
Skriv lige 5.
/PHIL
Rune skrev Saturday den 19 April 2003 kl. 12:23: [ svar | nyeste ]
Nej da :-) Alle resultater i ovenstående artikel er gennemtestede og i relation til KT333-bundkort samt specifik software. At du muligvis har gjort dig andre erfaringer, ændrer intet på gyldigheden af ovenstående testresultater.
Philip skrev Sunday den 20 April 2003 kl. 19:49: [ svar | nyeste ]
Hov, er det mig den er galt med. Jamen mangler der ikke en værdi som giver 0,8%ekstra ydelse...
1. SDRAM 1T Command Control = 1 (giver 3,3% ekstra ydelse)
2. SDRAM CAS Latency = 2 (giver 2,5% ekstra ydelse)
3. SDRAM RAS Precharge Time = 2 (giver 2,1% ekstra ydelse)
4. SDRAM RAS to CAS Delay = 2 (giver 1,5% ekstra ydelse)
5. SDRAM Active Precharge Delay = [mangler værdi](giver 0,8% ekstra ydelse)
ELLER???
Rune skrev Sunday den 20 April 2003 kl. 23:48: [ svar | nyeste ]
Du har helt ret, jeg beklager, at jeg misforstod din forrige kommentar (jeg læste din kommentar, som om 0,8% skulle rettes til 5%). Fejlen er rettet nu - og tak for hjælpen :-)
Rune skrev Tuesday den 01 July 2003 kl. 23:46: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har set naermere paa, hvorledes ydelse kan optimeres via ramtimings. Desvaerre er der ingen testresultater fra 3D-spil, men artiklen byder paa en del baggrundsinformation; laes det hele her:
klavil skrev Sunday den 26 October 2003 kl. 13:30: [ svar | nyeste ]
Hej Rune
Hvad sker der hvis ramtimingen ikke passer med rammenes indstilling når du ændrer dem i bios.
Starter PCén så ikke op ligesom ved OC af fsbén eller hvad gør den. Hvordan kan du komme retur til default. Er det reset af bios??
Tak for nogle gode artikler. Der er godt kød på.
Rune skrev Sunday den 26 October 2003 kl. 19:11: [ svar | nyeste ]
Tak; det er dog forskelligt, hvad der sker, hvis rammen ikke kan klare diverse ramtimings - jeg har eksempelvis oplevet, at en PC går helt i sort og er vanskelig at genstarte; eller at der forekommer kritisk fejl under start af styresystem eller inde i Windows. Nyere bundkort vil generelt resette sig selv, hvis rammen fejler. Går alt galt på ældre bundkort burde du kunne resette cmos-værdier, så bios anvender default-værdier (læs evt. mere om dette i bundkortmanualen). Hvis jeg anvender 140 MHz ram, kan jeg eksempelvis anvende 2-2-2-5-1, men ved 175 MHz standser min PC før Windows er startet helt op med disse timings - derimod virker 2-2-2-6-2 perfekt (og 2-2-2-6-2 ved 175 MHz er lidt hurtigere end 2-2-2-5-1 ved 140 MHz på min aktuelle PC). Der er altid en risiko for kritisk softwarefejl (som kan kræve reinstallation af styresystem), men jeg har ikke oplevet permanente hardwarefejl som følge af for aggressive ramtimings.
klavil skrev Saturday den 01 November 2003 kl. 16:15: [ svar | nyeste ]
tak for svaret. Dog et nyt spørgsmål: De ramtimings som producenterne skriver:
PC4000 ramtiming x.x.x.x.x er det kun den timing ved den hastighed, altså der den virker bedst?
Hvis man så fik dem OC med eksempelvis 20% og alt kører godt, men ramtimingen stadigvæk er den samme, er det så ensbetydende med at det er der de yder mest.
Er det sisoft der er bedst at tjekke med.
Mht nyere bundkort. Du skriver at de normalt resetter sig selv. Er det noget der skal slåes til i Bios
Rune skrev Saturday den 01 November 2003 kl. 17:35: [ svar | nyeste ]
De ramtimings, som producenten oplyser, er de timings, som rammen er garanteret til at virke med ved rammens officielle hastighed (f.eks 250 MHz v. PC4000). Ofte kan rammen dog presses til at klare hurtigere ramtimings, evt. via forøget ramspænding. Jo hurtigere ramtimings, som rammen benytter, desto mindre kan du generelt overclocke rammen - og omvendt. Du kan jo prøve at bibeholde officielle ramtimings og se, hvor meget du kan overclocke cpu og ram (husk at teste diverse 3D-spil, såsom Q3A demo001, som er meget sensitive for hastighed af cpu og ram). Dernæst kan du prøve at fjerne al overclockning og se, hvor lave ramtimings, du kan nå - og når du har fundet hurtigt mulige ramtimings uden overclockning, kan du prøve at se, hvor meget du nu kan overclocke (husk atter at teste diverse 3D-spil). Dette vil muliggøre, at du kan sammenligne og finde ud af, om det bedst kan betale sig at anvende 1) hurtigste ramtimings med reduceret overclockning eller 2) dårligere ramtimings med maksimal overclockning (evt. kan du også prøve maksimal overclockning med langsomste ramtimings osv.). At bios på nyere bundkort resetter sig selv sker automatisk (ihvertfald på diverse Asus i865PE/i875P bundkort mm.) - men alt er naturligvis på egen risiko.
klavil skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 22:12: [ svar | nyeste ]
Tak for svaret.
Hvis du har OC rammene til eksempelvis 270Mhz istedet for normalt 250, kan du så blive ved med at køre ved den hastighed hvis alt kører stabilt.
Hvilke programmer er bedst til at teste cpu og ram og hvor finder jeg dem
Ellers tak for hurtigt svar.
PS: hvordan resetter de sig selv. Jeg har selv et Asus P4P Deluxe.
Rune skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 22:17: [ svar | nyeste ]
1) Det burde være muligt, ja; 2) Q3A er fremragende, især demo001 (har du ikke dette spil, så kan spilpriser.dk nok hjælpe - eller du burde kunne klare dig med spilbar Q3A-demo, som burde kunne findes via google); 3) den præcise mekanisme kender jeg ikke, og Asus fortæller den sikkert ej heller (eftersom dette er et konkurrenceparameter mellem forskellige bundkortproducenter) - dvs. bundkortet resettes blot til standardværdier ved ustabile timings.
klavil skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 22:20: [ svar | nyeste ]
Hej. Vil det igen sige at jeg kan køre DDR400 med mine DDR333 512 Samsungram, som jeg i forvejen ved kan køre 200Mhz??
Tak for hurtigt svar
Rune skrev Saturday den 13 December 2003 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
Ja; DDR400, 200 MHz og PC3200 er 3 forskellige navne for samme kære barn.
Er der nogle der kan hjælpe mig ned om mit soltek sl-75drv5 kan køre med en AMD Athlon XP 2500+, 1.83 GHz, 333 MHz FSB, 0.13 (Barton).Hvis den kan det skal jeg så opdater min bios.Og hvis jeg skal det er der nogle der kan hjælper mig med det.
Hilsen finn Gulløv
Rune skrev Saturday den 13 December 2003 kl. 13:53: [ svar | nyeste ]
Check hvilke bundkortspecifikationer der skal til (revisionsnummer samt bios) via Solteks hjemmeside:
Hej.
Jeg kom til at trygge på (ENTER)
revisionsnummer samt bios er det der står i bundeb af min start sidde.
Der står (05/17/2002-vt8367-8233-6a6lvsnbc-00
50a1ada0.flatrate.dk skrev Sunday den 14 December 2003 kl. 13:52: [ svar | nyeste ]
Du har formentlig Bios version nr 1,3 når det står i opstartsfasen
Hej.
Ja det har jeg .
Skal den opdaters og hvis den skal det hvordan gør jeg det.
Jeg har været inde på SOLTEK hjæmmeside, men jeg tør ikke at opdater min bios selv.
Hvis du vil hjælpe mig må du gerne ringe til mig på NR.28601189.
Venlig Hilsen
Finn Gulløv
MaLk^ skrev Tuesday den 03 February 2004 kl. 17:13: [ svar | nyeste ]
Hey rune, jeg har et P4C800 deluxe med 2X256 MB spectec PC2700 ram, hvad ville være de optimale settings for mine ram?
Jeg OC´er i øjeblikket 20% på min P4 2.6 800 og har en FSB på 240 og mine ram kører 3:2.
Grunden til jeg spørger er at jeg har kun prøvet at overclocke med AI overclock funktionen der er på kortet, så min erfaring med at OC manuelt og at optimere ram timings er minimal.
Rune skrev Tuesday den 03 February 2004 kl. 17:22: [ svar | nyeste ]
Lavest mulige ramtimings er principielt hurtigst, men er ofte ustabile (medmindre du anvender særlig god ram) - læs også disse artikler:
MaLk^ skrev Tuesday den 03 February 2004 kl. 19:44: [ svar | nyeste ]
Jeg har prøvet at sætte dem på 2-2-2-5-1 men det gav mig kun 30 sekunder før den rebootede, hvad for en af tallene skal jeg så hæve?
Jeg vil gå igang med at læse artiklerne lige så snart jeg har lidt bedre tid, 1000 tak for det hurtige svar :D
MaLk^ skrev Tuesday den 03 February 2004 kl. 19:52: [ svar | nyeste ]
jeg har sat dem til 2.5-2-2-5-1 nu, er det den rigtige fremgangsmåde?
at simpelthen starte fra en ende af?
hvad siger du forresten til min opsætning med at de kører 3:2 @ 2X160 Mhz?
Kan jeg gøre noget yderligere for at optimere performance?
Rune skrev Wednesday den 04 February 2004 kl. 10:12: [ svar | nyeste ]
Ja, det er en fornuftig fremgangsmåde. Bedst burde være at benytte synkron FSB og RAM (ratio 1:1), men det er ikke sikkert, at din ram kan klare mosten - du kan dog prøve, megen PC2700-ram (166 Mz) virker nemlig fint ved PC3200-hastighed (200 MHz), prøv evt. først 200 MHz ram med langsomme ramtimings (f.eks. "by SPD"-biosindstilling). Og alt er naturligvis på eget ansvar (men hvo intet vover intet vinder :-)
MaLk^ skrev Saturday den 07 February 2004 kl. 09:33: [ svar | nyeste ]
Jeg troede da at mine PC 2700 kørte, eller kunne køre, 333 Mhz?
Jeg er lidt ny i det her game, så hvis du har tid kan du så give mig en step to step guide i hvad jeg skal gøre i BIOS?
MaLk^ skrev Saturday den 07 February 2004 kl. 09:36: [ svar | nyeste ]
sorry, nu forstod jeg: da det er DDR(Double datarate) skal de 166 eller de 200 Mhz ganges med 2?
Hvis jeg kan køre med Rammene på 2X200 Mhz, ville jeg så kunne køre rammene synkront med FSB? (240)
Rune skrev Saturday den 07 February 2004 kl. 19:34: [ svar | nyeste ]
Ja, du skal multiplicere med en faktor 2. Hvis din cpu anvender "800" MHz FSB (dvs. reelt kun 200 MHz), så skal din PC3200 ram sættes til enten ratio 1:1, ægte 200 MHz eller "400" MHz - det kommer an på din bios. Hvis din FSB er 240 MHz, så behøver du teoretisk set PC3840 (dvs. PC4000) ram, før du kan anvende synkron ram og FSB. Her er en lille oversigt baseret på ægte og (teoretisk set) maksimale taktfrekvenser mht. ramblokke:
huse skrev Tuesday den 10 February 2004 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
der er ikke 512 DDR p133 ram på edbpriser.dk.
Neurobrain er der ikke andre steder hvor de har det som jeg vil have.???????
Rune skrev Tuesday den 10 February 2004 kl. 14:58: [ svar | nyeste ]
PC133 er SDram; der findes ingen "PC133 DDR-ram" (såvidt jeg er informeret). Der findes dog 133MHZ DDR-ram, som hedder PC2100. Alle disse ramtyper findes på EDBpriser.dk. Følgende gælder:
huse skrev Tuesday den 10 February 2004 kl. 15:28: [ svar | nyeste ]
Rune jeg har en fujitsu siemens 2,5 ghz p4 som jeg har købt fra tyskland
og der står på pakken der sidder to pc133 256 ddr ram kort i og der plads til tre på min bundkort så jeg vil pille en af ram kortene af og sætte to 512 ddr ram kort men jeg kan ikke finde dem i pc133 her i danmark.
mvh huse
Rune skrev Tuesday den 10 February 2004 kl. 17:02: [ svar | nyeste ]
Hvis du helt præcist véd, hvad dit system hedder, så burde du kunne finde dit system på Fujitsus hjemmeside samt info om din ram. Jeg vil gætte på, at du aktuelt benytter 2 x 256MB PC2100, da Futitsu næppe har solgt dig en P4 2533/133 med SDram... Via dette program burde du kunne finde info om dit bundkort-chipsæt (via knappen "Chipset Info"):
Rune, har du prøvet at lave en funktion, der udtrykker max frekvens på RAM som funktion af de forskellige timings? Det kunne være ret interessant :)
Det ville være sejt, hvis du kunne lave en ligning, således at man kunne beregne sin "RAM-konstant), hvis man kendte en max frekvens (og tilhørende timings) på sine RAM.
Det ville blive rigtig interessant, hvis du så kombinerede det med, hvad du har fundet ud af om sammenhængen mellem ydelse og timings; så kunne du måske lave et program der oplyste de perfekte timings, når man oplyste systemet og en maxfrekvens på RAM (og tilhørende timings).
Jeg ved godt, at det er et stort arbejde; men jeg synes bare, at du skulle have ideen :)
Rune skrev Tuesday den 27 April 2004 kl. 20:46: [ svar | nyeste ]
Det kunne være en god ide, som måske kan testes senere, men umiddelbart er jeg dog ikke sikker på, at det ville virke efter hensigten. Dels fordi ikke alle bundkort er kompatible med diverse ramtyper (dvs. fordi man på et bundkort kan nå 2-2-2-5 ramtimings, så er der ingen garanti for, at man kan gøre det samme på alle mulige bundkort). Så variation mht. chipsæt, bios og bundkortproducenter vil nok medføre, at man får svært ved at genere en formel, der giver ensartet resultat på alle mulige systemer (noget tyder også på, at ramtimings kan få mindre betydning, når level2 cachen bliver meget stor - dvs. resultater fra Athlon 64 og P4 Extreme Edition har indikeret, jf. undersøgelse hos Tom's Hardware, at ramtimings ikke nødvendigvis betyder så meget som tidligere). Men jeg skal da ikke udelukke, at man kunne "lave et program der oplyste de perfekte timings, når man oplyste systemet og en maxfrekvens på RAM (og tilhørende timings)", blot vil jeg tro, at dette program skulle tage højde for ens bundkort-chipsæt (KTxxx, nForcex, ixxx, sisxxx osv.), hvorfor alt nok ville blive ganske kompliceret - hertil kommer, at diverse ramtyper nok også skulle testes (Corsair, OCZ, Samsung osv. - og her tyder noget på, at visse ramblokke fra en producent kan klare bedre timings end andre, ligesom to P4 2,6 GHz P4 cpu'er ofte kan overclockes forskelligt, hvilket atter ville kunne formudre billedet en del). Alt dette betyder også, at vi ikke nødvendigvis kan generalisere ovenstående resultater med ramtimings hinsides Athlon XP med VIA KT333 chipsæt - men man kan da håbe på, at Athlon XP på andre VIA chipsæt opfører sig nogenlunde ligeledes.
"visse ramblokke fra en producent kan klare bedre timings end andre" <- det skulle man netop kompensere for ved at oplyse max frekvens (og tilhørende timings) - det tror jeg ville virke, hvis det var det eneste, som man ændrede på.
Men det kan selvfølgelig ende med, at man skal have testet samtlige kombinationer, hvorved formålet forsvinder - pointen var vel, at man skulle kunne gætte sig til de mellemliggende data :)
port59.ds1-bav.adsl.cybercity.dk skrev Tuesday den 06 July 2004 kl. 08:24: [ svar | nyeste ]
Hej Rune,
lige et spørgsmål fra en absolut intetanende PC-buger :-)
Jeg har et Soltek 75drv5 bundkort som hidtil har kørt med et 256 MB /333 Mhz modul.Nu har jeg fået fat i et 256 MB /400 Mhz modul. Kan jeg få de to moduler til at køre sammen og hvis ja, hvilke indstillinger skal jeg foretage i BIOS ?
Jeg er ikke hardcore gamer eller overclocking-freak , men ønsker et stabilt system :-)
Btw har jeg opdateret BIOS til vers. 1.8
Venlig hilsen
Michael
Rune skrev Tuesday den 06 July 2004 kl. 11:23: [ svar | nyeste ]
Du burde blot kunne sætte rammen i, så burde alt virke. Husk at slukke din PC helt, før du sætter rammen i (dvs. fjern strømkablet fuldstændigt). Skulle det mod forventning ikke virke, så check, at din bios er sat til "by SPD" eller "auto" mht. ramhastighed.
Goof skrev Sunday den 05 September 2004 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Hej, Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg har bestilt de rigtige RAM. Jeg har bestilt 2 x 512 hyperX 3200 blokke. Det hele skal køre med min snart nyindkøbte computer. Men er de for dyre i forhold til hvad jeg får? Er det smartere at købe cosair?
De skal køre med:
Bundkort asus a8v deluxe Wifi.
AMD 64 3500+
POD geforce 6800 GT 256mb
SATA 160 HD
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.