Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af 37 grafikkort i 1280x1024-opløsning - sommer 2002
Grafikkort af Webmaster Tuesday den 16 July 2002 kl. 23:24 [ Grafikkort ]
Digit-Life har atter publiceret et hav af testresultater fra aktuelle grafikkort, men vi har valgt kun at bringe resultater fra Pentium4 2,2 GHz på i850-bundkort (PC800) med WindowsXP i 1280x1024x32-opløsning. 1280x1024 er nemlig en opløsning, som er fremragende på både 17" og 19" monitorer, og som de fleste af disse monitortyper kan klare i mindst 75 Hz. Og har man først vænnet sig til 1280x1024 på en 17", så vil alle broer formodentlig være brændt til 1024x768. I denne artikel ser vi nærmere på, hvilket grafikkort, der aktuelt klarer sig bedst i denne opløsning.

Bemærk dog, at Matrox Parhelia desværre ikke er inkluderet. Derimod er SIS med, og vi har valgt kun at medtage hurtigste grafikkort fra forskellige grafik-chip producenter, dvs. fra ATi, Nvidia, SIS og PowerVR. Alle grafikkort blev testet med nyeste drivere pr. 10/6 2002. Overclockede grafikkort vil ikke blive kommenterede. Lad os se, hvad der åbenbarer sig:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Xabre400 spiller meget overraskende med musklerne, og vi ser:

1. GeForce4 Ti 4600 = 100%
2. SIS Xabre 400 = 78%
3. ATi Radeon 8500 128MB 300/600 = 71%
4. STMicroelectronics Kyro II 64MB = 43%

En absolut forbløffende sejr til Xabre400, der er et langt billigere grafikkort end ATi Radeon 8500 128MB 300/600 - dog skal det siges, at XBitLabs i tidligere Xabre400 review fandt, at driverne anvendte væsentlig dårligere teksturkvalitet end øvrige konkurrenter - så selvom det ser ud til, at Xabre400 vinder på lige vilkår, er det meget muligt, at dette ikke er tilfældet. Læs mere om dette her:

http://www.xbitlabs.com/video/xabre400/

Vi fortsætter 3D-shooter-festen med gode gamle Onkel Samuel:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Xabre400 er desværre ikke med her, da dette grafikkort ikke virkede i dette spil. Men lad os i stedet se, hvad øvrige konkurrenter havde at byde på:

1. GeForce4 Ti 4600 = 100%
2. ATi Radeon 8500 128MB 300/600 = 79%
4. STMicroelectronics Kyro II 64MB = 27%

Atter får Ti 4600 ikke megen konkurrrence og kan på absolut ingen måde fravristes kongetronen. Lad os se, om Unreal Tournament 2003 byder på regentskifte:

UNREAL TOURNAMENT 2003 (build 927)


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Ti 4600 nægter atter at lade nogen konkurrent så meget som se tronen, og pladserne fordeles således:

1. GeForce4 Ti 4600 = 100%
2. ATi Radeon 7500 64MB DDR 290/460 (nej, det er ikke en fejl!) = 28%
3. STMicroelectronics Kyro II 64MB = 23%

Radeon 8500 128MB 300/600 scorer her som en bedstemor uden slag i, og må acceptere, at selv Radeon 7500 er hurtigere. Digit-Life konkluderede: "Unreal Tournament 2003 DEMO build 927 is unstable on ATI cards, making the performance jump unpredictably. We can also state the lowest performance on i850 platform. We can consider this as a test for NVIDIA cards only."
Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Så et stort 03 til enten Radeon 8500 eller Unreal Tournament 2003 - et er i hvertfald sikkert, Nvidia-ejere er de eneste, som aktuelt kan nyde UT2003-festlighederne, mens ATi vel her nærmer sig en Radeon 8500-begravelse... Meget kan forhåbentlig ændre sig inden den fulde version af UT2003 ligger i danske butikker. Xabre400 virkede i øvrigt slet ikke i den testede version af UT2003. Lad os i det følgende undersøge endnu et krævende DirectX8-spil, nemlig Comanche4:

COMANCHE4


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Her er Xabre 400 nede at bide i græsset, men er dog i det mindste blandt testdeltagerne. Pointfordelingen fandt sted således:

1. GeForce4 Ti 4600 = 100%
2. ATi Radeon 8500 128MB 300/600 = 81%
3. SIS Xabre 400 = 49%

Kyro II kunne ikke gennemføre denne test grundet manglende T&L-understøttelse. Vi slutter af med 3DMark 2001 SE:

3DMARK 2001 SE


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Vi ser følgende rangorden:

1. GeForce4 Ti 4600 = 100%
2. ATi Radeon 8500 128MB 300/600 = 84%
3. SIS Xabre 400 = 57%
4. STMicroelectronics Kyro II 64MB = 31%

Atter klar sejr til GeForce4 Ti 4600, selv om Radeon 8500 128MB 300/600 er godt med. Før vi konkluderer nogen som helst, må vi dog lige have et par meget vigtige bemærkninger med:

FEJL OG MANGLER

Digit-Life fandt under testning af ovenstående 37 grafikkort en række problemer. Alle grafikkort blev testet i disse spil:

Return to Castle Wolfenstein (id Software/Activision)
Unreal (Epic MegaGames/Digital Extremes/GT Interactive)
Comanche4 (Novalogic)
Unreal Tournament 2003 (Digital Extreme/Epic Games)
Colin McRae Rally 2 (Codemasters)
Red Faction (Volition/THQ)
realMyst (Cyan Worlds/Mattel Interactive)
Rally Trophy (Bugbear Entertainment/JoWood Productions)
Sacrifice (Shiny/Interplay)
Codename: Outbreak (Venom)(GSC Game World/Russobit-M/Virgin Interactive Entertainment)
Severance: Blade of Darkness (Rebel Act Studios/Codemasters)
Giants: Citizen Kabuto (Planet Moon Studios/Digital Mayhem/Interplay)
Warcraft III (Blizzard)
Clive Barker's Undying (EALA/EA Games)
IL2: Sturmovik (1C Maddox Games/UbiSoft)
Max Payne (Remedy/GodGames)
AquaNox (Fishtank/Massive Development)
Serious Sam: The Second Encounter (Croteam/GodGames)
Command & Conquer: Renegade (Westwood Studios/EA Games)
Medal of Honor: Allied Assault (EA Games)
Elder Scrolls III: Morrowind (Bethesda Softworks)
Star Wars: Jedi Knight II - Jedi Outcast (Raven Software/Activision/Lucas Arts)

Og her er, hvad Digit-Life observerede:

ATI: Unreal Tournament 2003 (build 927) var ustabil samt store ydelsesmæssige udsving på Radeon 8500 blev observeret - med Radeon 7500 optrådte grafikfejl. Radeon 8500 64MB ydede meget dårligt på visse platforme (Digit-Life testede også Athlon XP 2000+ på KT333 samt med WinME). Med nye Catalyst-drivere blev meget alvorlige fejl observeret i spil såsom Severance (Blade of Darkness), Aquanox og McRae Rally2 på Radeon 7000 (VE), 7500 og 8500.

NVIDIA: Alle GeForce2 og GeForce4 MX udviste udelukkende grafikfejl i UT2003 build 927, men virkede perfekt i øvrige spil. Ingen fejl blev observeret i noget spil med GeForce3 (Ti 200 & 500) og GeForce 4 Ti.

STMicroelectronics (PowerVR): KYRO 1-2 virker ikke i Comanche4, og meget alvorlige grafikfejl blev observeret i The Elder Scrolls III: Morrowind.

SIS: Xabre400 virkede ikke i Serious Sam: The Second Encounter og ej heller i UT2003. Return to Castle Wolfenstein virkede ikke med Athlon XP cpu og KT333-bundkort under WindowsME.

Ovenstående problemer med inkompatibilitet med diverse PC-spil er sandsynligvis kun toppen af isbjerget; havde Digit-Life testet flere hundrede spil, vil vi forvente, at langt flere problemer opstår. Derfor bør betydningen af ovenstående inkompatibilitetsproblemer ikke undervurderes.

KONKLUSION

Testen fra Digit-Life var meget omfattende, men konklusionen var soleklar. GeForce4 Ti 4600 havde absolut ingen konkurrence og virkede perfekt med alle spil, mens topkandidaterne fra øvrige konkurrenter alle var plagede af alvorlige problemer.
ATi Radeon 8500 128MB med 300 MHz GPU og 600 MHz ram burde være favorit mht. pris og ydelse, især med nye CATALYST-drivere, men vi kan grundet ekstremt ringe ydelse i UT2003 samt alvorlige problemer med Severance (Blade of Darkness), Aquanox og Colin McRae Rally2 på ingen måde anbefale dette grafikkort. Får ATi ikke snart styr på deres sædvanlige driver-problemer, så frygter vi det værste for Radeon 9700. Et grafikkort skal jo ikke kun virke med de spil, som favoriseres i test hos Anandtech og Toms Hardware - herligt, at Digit-Life tog sig tid til grundig evaluering af ATi's nye "fantastiske" drivere, der vist er lige til skraldespanden.
SIS Xabre400 klarede sig godt i Wolfenstein, men dårligt i Comance4, og virkede slet ikke i Serious Sam 2 og UT2003. Så dette grafikkort kan vi ej heller på nogen måde anbefale - medmindre man drømmer om job som betatester i sin fritid. Kyro1-2 er håbløst forældede, virker ikke ordentligt med nye spil og er intet værd ydelsesmæssigt. Hvis ikke Kyro3 snart ankommer, må vi betragte Kyro-familien som en dinosaur. Alt i alt, kun Nvidia NV20- og NV25-baserede grafikkort slap igennem test-nåleøjet med fremragende ydelse og perfekt kompatibilitet, ergo kan vi udelukkende anbefale disse grafikkorttyper - så langt som økonomien rækker (NV20 = GeForce3-familen; NV25 = GeForce4 Ti-familien).



Jakob Dam Knudsen skrev Tuesday den 16 July 2002 kl. 23:48: [ svar | nyeste ]
Hmmm, nyeste drivere pr. 10/6... der er jo sket meget siden sidst, specielt med SIS' drivere! Ud fra det her må man vel forløbig overrække pris/ydelses-kronen til NVidias Geforce4 Ti-4200. Ærgeligt at Parhelia ikke er med. UnrealTournament2003-testen må siges være stort set intetsigende, eftersom der er tale om en slags betaversion!

Testen her er da ret fed, og Digit-Life har åbenlyst lagt mange timer bag! Takker også til HARDWARETIDENDE, der har givet os muligheden for at læse det på forståeligt sprog (dansk)... :-)

Lige et lille spørgsmål:

1) Jeg har læst en tests hvor næsten samtlige grafikkort scorer ca. 1000 - 1500 points flere i 3D Mark 2001 SE - og CPU'en var stort set den samme! Hvor meget RAM havde testsystemet...?



Rune skrev Tuesday den 16 July 2002 kl. 23:58: [ svar | nyeste ]
Du refererer til resultater fra 3D Mark 2001 SE i 1024x768x32 (=standard) opløsning, for variationens skyld valgte vi resultater fra 1280x1204x32, deraf den lavere score. For underholdningens skyld blev artiklen fokuseret på eksisterende producenter af GPU'er til PC-spil. Men Ti 4200 er da klart bedste ydelse pr. investeret krone, især da Asus Ti 4200 Deluxe overclocket til 300 MHz GPU og 620 MHz ram flere steder har været så tæt ved Ti 4600 (300/650 MHz), at forskel kun ville kunne måles, ikke bevidst opleves :-)


Jakob Dam Knudsen skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 02:06: [ svar | nyeste ]
Nå ja, DO! Det så jeg ikke lige i farten ^_^ Men jeg kan åbenbart stadig ikke bruge mit goe gamle Geforce2MX-200 til noget. Ja, og nu har jeg endeligt (efter 3 måneders tænketid) bestemt mig for Geforce4 Ti4200. Jeg mener, NV30 er for langt ude i fremtiden og R300 bli'r nok ret dyre... TV-out'et må jeg bare lære at leve med (har jo et Philips 100 Hz). I hvert fald kan det vel ikke blive dårligere end på mit nuværende grafikkort, hehe...


3nickma skrev Tuesday den 16 July 2002 kl. 23:58: [ svar | nyeste ]
64 MB vs. 128 MB - hvilket skal man vælge?? Har lige set en test af InnoVISION's GeForce4 Ti 4200 (64 MB)... Testet af Tweakers Asylum, som har givet dette kort deres "Life Sentece"! Men hvor godt er dette kort egentlig, i forhold til dens 128 MB fætter? Hvad skal man vælge - hvad er mest 'fremtidssikret'? Se følgende link, for testen af dette kort http://www.tweakersasylum.com/tapages.php?filnavn=Reviews/Inno3D/TornadoTi4200/00000001.htm


proUSAm skrev Tuesday den 16 July 2002 kl. 23:58: [ svar | nyeste ]
Synd at der ikke var helt alm. GeForce3 med i testen, men man ved den ville ligge imellem geforce3 ti200 og geforce3 ti500..


Jakob Dam Knudsen skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 00:03: [ svar | nyeste ]
3nickma ->

De fleste grafikkorts-producenter bruger forholdsvis langsomme 128-Mb-moduler, i forhold til 64 Mb-modulerne (for Geforce4 Ti-4200 typisk 350 MHz DDR kontra 400 MHz DDR).

MEN Innovions 128 Mb RAM er god nok - på EDBPRISER påstår de i hvert fald at RamDAC'en er 400 MHz!

Jeg vil mene at de 128 Mb altid vil være at foretrække. De bruges hovedsagligt til teksturlagring, og flere og flere spil gør god brug af 128 Mb-kort. Og forskellen i ydelse ved spil der ikke bruger alle 128 Mb er alligevel så lille.

Men da 128 Mb-versionen ikke er mere end et par hundrede kroner dyrere, så bør du ofre de sidste par kroner. Jeg står også og skal til at opgradere. Og det bliver 128 Mb Geforce4 Ti fra InnoVISION, medmindre SIS Xabre 400 bliver dobbelt så hurtigt, Parhelia bliver dobbelt så billigt eller R-300 chips'ene kommer til at koste 1300,- max... ;-)



Cowboy skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 01:40: [ svar | nyeste ]
er der nogen som har problemer med at få geforce 4 Ti 4200 til at vise et ok billed kavlitet i tv out på Divx dvdrip movies så skriv lige


Iznobad skrev Friday den 19 July 2002 kl. 00:48: [ svar | nyeste ]
Jeg kan anbefale TVtool fra www.tvtool.de.

Det er skrædder syet til at løse problemerne med nvidias tvout. Det er shareware til 30$

Jeg har med held brugt det til TNT1 og geforce2 kort



Jakob Dam Knudsen skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 02:02: [ svar | nyeste ]
Cowboy -> Har hørt problemet omtalt på edbpriser som generelt TV-out-problem... det blev klaret med opdaterede drivere og skiftning til PAL-visning. Men hvad mener du med "ok billedkvalitet"? Bliver det kun vist i S/H, mangler der direkte noget, er der for kraftige scanlines oder was...? (NB.: 100 Hz fjernsyn og NVidia-kort har generelt et mindre problem. Jeg har et Philips 100 Hz og et Geforce2-kort, og der er kraftige scanlines) --- Hvis farverne bløder er det pga. DivX-filen eller farve-antallet for dit TV-OUT (står som standard ved 256 farver, men skal jo selvfølgelig ændres til 16/24 bit)...


130.227.121.254 skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 08:05: [ svar | nyeste ]
Jakob dam.

Ram dacen har intet med rammen at gøre deet er den der konverter signalet til noget for en skærm forståligt (analog), rammen på et ti4200 (128 MB) er på 222 MHX DDR eller 444 data, på 64 MB udgaven er der tale om 250 MHz DDR ram der er på eller 500 data.



[PoKéMoN]Raichu skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
Jeg vil lige sige at jeg har et Radeon 8500 og jeg har ikke oplevet nogen fejl i "Colin Mcrae Rally 2" ud over at man skal aktivere dual display i Win 98. Det kører perfekt i win 2000 og "host" XP uden dual display.


Rune skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
Digit-Life benyttede ATi-driver 6.094 til WindowsXP, hvilket er den officielle referencedriver fra ATi dags dato. Har du testet Radeon 8500 med præcis denne driver i WindowsXP?


Capone skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 11:07: [ svar | nyeste ]
Jeg har Innovision's Geforce 4 Ti-4200 64 MB, som du omtaler, det er et ok fedt kort, jeg får ca. 10600 3DMarks i 2001 se'eren i 1024 x 768. Det er med en P4 1600 @ 2560, 256 MB Samsung PC2700 DDR-Ram og et Asus P4S533 bundkort.... Så kan du selv vurdere om det er godt eller skidt....


80.63.184.237 skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 11:28: [ svar | nyeste ]
Fedt, at Digit-Life har brugt så meget tid, og fedt, at Harwaretidende har oversat det!!!!

I øvrigt er vi jo mange, der i disse tests ikke kigger så meget efter GF4 4600's vinderscore, men mere kigger længere nede i rækkerne (hvor man prismæssigt kan være med) - hvor meget forskel er der på Radeon 8500 med 64 og 128 mb RAM, - hvor meget forskel er der på dette korts LE og retail udgaver, - og hvad med 4200 vs. Radeon 8500.....

Og så kan man jo lige se sit nuværende korts placering (GF 1 32mb SD-RAM...hehe)

Det, jeg ærgrer mig mest over, er den tilsyneladende inkompatibilitet med ATI-kort og visse spil, jeg spiller kun FPS og så meget spiller jeg heller ikke, men jeg ville så nødigt købe Nvidia-kort, fordi man ikke kan være sikre på deres tv-out-kvalitet. Desværre tæller alle andre parametre til Nvidias fordel (hastighed, stabilitet, OC-potentiale osv)...

Nå jah, jeg surfer videre i jagt på kortet designet lige til MINE behov....



Mick skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 11:31: [ svar | nyeste ]
Og så tænker jeg på i hvor høj grad problemerne med ANDET end NVIDIA's kort skyldes at spilproducenterne skriver -målrettet- til NVIDIA's chips.

Mig bekendt skyldes det lige så ofte elendige game engines (læs: hardcodede til visse grafikchips).

I hvert fald er testen med UT2003 irrelevant da den ikke formodes at repræsentere endlige ydelse. Og er der virkelig så mange som er interesseret i det spil (kender ingen selv)?

Men fint at man er begyndt at indse at 1024x768 er en forældre opløsning ;)

Forresten - GF4 Ti 4200 kan IKKE så tit overclockes så godt som du beskriver Rune! De fleste 4200-kort har væsentligt langsommere RAM'er - jeg ville mene at 4400 er det bedste bud (hvis man vil overclocke) da dens RAM'er er hurtigere). Da GF4 er godt afbalanceret hjælper det ikke så meget overclocke coren med mindre man kan hive RAM'erne med op. Og her burde hurtigere RAM være en fordel fremfor langsom RAM ;)

Nu mangler vi bare en oversigt over 20-40 3D kort i 1600x1200x32 med 16xANI og 4xAA (og med alle features slået til)....



Rune skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 13:46: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg ved, har jeg udelukkende skrevet, at Asus Ti 4200 Deluxe generelt kan nå Ti 4600 niveau, hvilket er par test indtil videre har vist. Jeg udtaler mig ikke om andre Ti 4200 grafikkort, udelukkende Asus Ti 4200 Deluxe, som kommer på Ti 4600 PCB og med 3,3 ns. ram (S-VHS In/Out, 3D-Briller og meget mere).


Mick skrev Thursday den 18 July 2002 kl. 15:28: [ svar | nyeste ]
Nå ja.. glemte at du jo er glad for ASUS - har da også selv sådan et ASUS GF3 Ti 500 Deluxe ;)

Men generelt så da!



Locudo skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 13:35: [ svar | nyeste ]
Jeg kunne godt tænke mig de også laver en test hvor stor cpu det kan betale sig at købe til de forskelige grafikkort, så en test af matrox Parhelia 512 og når man kom over 1400MHz var der ikke så meget mere at hente, synes at det mangel i mange test, samt biledkvaliteten synes jeg de går for lidt op i.

Locudo



Rune skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 13:50: [ svar | nyeste ]
Du kan blot læse originalartiklen hos Digit-Life og lave egne sammenligninger; både Athlon 1 GHz, Pentium3 1 GHz, Athlon XP 2000+ og Pentium4 2,2 GHz er testet - både i WinXP og WinME:

http://www.digit-life.com/articles/digest3d/index.html

Parhelia vil med al sandsynlighed optræde næste gang.



claus rytter skrev Wednesday den 17 July 2002 kl. 20:02: [ svar | nyeste ]
Hvofor er der aldrig G4 ti4200 128mb som er overclooket mit kort køre 305/555 ville gerne ha overclooket ti4200 128mb med i test


Jakob Dam Knudsen skrev Thursday den 18 July 2002 kl. 17:35: [ svar | nyeste ]
RUNE ->

Hi, jaja -så meget for at bestemme sig for Geforce4 Ti-4200... Jeg læste en del om ATI's Radeon 9000/9000 PRO. Og blev lidt forelsket...

Jeg ved godt det på mange områder ikke er lige så stærkt som hverken Geforce4 Ti4200 eller for den sags skyld Radeon8500. Men TV-out-kvaliteten er jo som altid ATI-kvalitet, plus det at det er DirectX 9-uptodate (det påstår de i hvert fald på Toms H...).

Jeg beregnede prisen til at blive ca. 1300 kroner, nogenlunde det samme som Geforce4 Ti-4200 fra Daytona. Er det værd at vente på nyere benchmarks fra Radeon9000 PRO (de ska vel ha driverne finpudset som altid), eller vil NVidia's bud til samme pris (under 1500,-) ultimativt være bedre? ...Jeg spiller ik så meget, men ser til gengæld mange DVD-film over mit 100 Hz-fjernsyn. Men jeg vil på den anden side også kunne spille UT-2003 flydende... Og så er der mit studie/arbejde, som består af programmer såsom MAX og MAYA.



Jakob Dam Knudsen skrev Thursday den 18 July 2002 kl. 18:05: [ svar | nyeste ]
Ups, jeg mente det var DirectX 8.1 (Radeon9000) kontra 8.0 (GF4)

Locudo -> Ok, havde ikke set prisen på Radeon9500... men mellem ca. 1600-2400 kroner er jo en stor forskel! Har ik 2400,- men kan godt overkomme 1600,- --- allernødigst.



Rune skrev Friday den 19 July 2002 kl. 00:10: [ svar | nyeste ]
Radeon 9000 yder så ringe, at jeg næppe tror, at vi gider spilde tid på en særskilt artikel om dette grafikkort her på sitet. GeForce4 Ti 4200 128MB, som idag kan erhverves for kr. 1.395,00, yder ekstremt meget bedre, se resultater her:

http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1655

Derudover er jeg fint tilfreds med TV-Out-kvaliteten på mit aktuelle GeForce3-grafikkort, og TV-Out-kvalitet er i mine øjne en meget lille detalje sammenlignet med ydelse i aktuelle 3D-spil. HardwareTidende er fokuseret på at beskrive bedst mulig hardware til afvikling af 3D-spil og intet andet. På dette grundlag må vi desværre konkludere, at Radeon 9000 grafikkort er uinteressante. Radeon 9700 er derimod en helt anden snak :-)


Locudo skrev Thursday den 18 July 2002 kl. 17:58: [ svar | nyeste ]
Der komer også et Radeon9500 en LE udgave af Radeon9700, pris 2-300$.

Locudo



Jesper skrev Friday den 19 July 2002 kl. 00:58: [ svar | nyeste ]
Mine erfaringer med Ti4200:

Jeg har lige købt et Point of view Geforce4 Ti4200 m. 128 Mb. Det er et suverænt kort. Det er blå retail model med 4 ns Samsung RAM -> Sikret minimum 500 Mhz på RAM. Herudover er der ThermalTake køler på, der ikke larmer særligt. Mit har kørt OC til 275/550 -> Samme som Ti4400. Dette er dog ikke grænsen. Har haft det på 285/565 stabilt. Kørte 3Dmark2001SE med omkring 9200 på et AMD XP 1600+ system (KT266A med 384 Mb RAM og CAS2). Uden OC ligger den på ca. 8600 mod 3700 på et GeForce2 Pro, som jeg havde før. TV-out-delen styres af en Conexant CX25871, der med TV-Tool 6.5 giver en fuld valuta for pengene. Kvaliteten er faktisk bedre end mange stand-alone DVD-maskiners. Et suverænt kort til ca. 1600,-. Og det er hver en krone værd.

P.S.: Jeg sælger ikke EDB-udstyr og får ikke procenter, :O)).



80.62.18.164 skrev Friday den 19 July 2002 kl. 09:24: [ svar | nyeste ]
Arj,den test har vi jo set 100x allerede,det stadig det samme som for 2 måneder siden og det fordi der ikke er kommet et nyt kort endnu.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende