Test af 43 grafikkort i 1600x1200x32 - august 2002
af Webmaster Thursday den 15 August 2002 kl. 22:46 [ Grafikkort ] Digit-Life har atter testet en lang række grafikkort, og vi har her valgt at lægge fokus på ydelse i 1600x1200x32. Mange har efterhånden 19"-skærme, som kan klare 1600x1200x32 i 85Hz, og de fleste kan sikkert skrive under på, at har man først prøvet at spille i denne opløsning, så er ikke engang 1280x1024 længere en nydelse. Ydermere presser 1600x1200x32 diverse grafikkort til det yderste, så vi nemmere kan skille fårene fra bukkene. Vi har valgt at beskrive ydelse med GeForce4 Ti 4600 (300/650), GeForce4 Ti 4200 128MB (250/444), GeForce3 Ti 500 (240/500), Radeon 9000 Pro 128MB (275/550), Radeon 8500 128MB (275/550), Matrox Parhelia-512 (220/550), SIS336 (Xabre600 - 275/550) og Kyro2 64MB (200/200).
Endvidere blev samtlige resultater frembragt med Athlon XP 2000+, Epox KT266A-bundkort med 512MB PC2100 i WindowsXP. Men grundet den høje opløsning, så betyder valg af cpu på over 1,5 GHz næppe ret meget. Hurtigste grafikkort vil nedenstående altid blive sat til 100%, og øvrige grafikkort vil blive rangordnet i forhold til disse 100%. Nyeste drivere pr. 10/7 blev anvendt til alle grafikkort. Vi starter med Return to Castle Wolfenstein:
GeForce4 Ti 4600 vinder, mens Xabre600 klarer sig helt fantastisk flot - specielt da Xabre600 forventes at koste langt under kr. 2.000,00. Derudover er Radeon 9000 betydeligt langsommere end Radeon 8500 og virker uinteressant, medmindre Radeon 9000 bliver væsentlig billigere end Radeon 8500 (selv om Radeon 8500 allerede i dag er meget billige grafikkort). GeForce3 Ti 500 og GeForce4 Ti 4200 klarer sig ensartet. Bemærk dog, at visse Ti 4200 grafikkort ankommer med 3,3 ns. ram og vil derfor ved standardhastighed yde som Xabre600 - og disse Ti 4200 grafikkort vil generelt kunne overclockes til Ti 4400 eller 4600-niveau. Matrox Parhelia-512 klarer sig så ynkeligt, at det vil være synd at kommentere dette grafikkort yderligere. Vi fortsætter med endnu et OpenGL-spil:
Denne gang faldt Xabre600 desværre til jorden med et brag, og Radeon 9000 klarer sig ynkeligt ifht. Radeon 8500. Kyro2 udviser ej heller ligefrem en dans på roser, mens Parhelia klarer sig væsentlig bedre ifht. i Wolfenstein (hvilket nok indikerer, at Serious Sam 2 er en ekstrem tung dame at danse med i 1600x1200). GeForce3 Ti 500 og GeForce4 Ti 4200 er atter jævnbyrdige. Lad os se, om dette ikke ændrer sig i et af verdens mest krævende PC-spil, nemlig Unreal Tournament 2003 i 1600x1200x32:
I denne ekstreme test bliver der ikke givet meget ved dørene, og den samlende stilling bliver:
1. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 100%
2. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 84%
3. GeForce4 Ti 4200 128MB (250/444) = 75%
4. Matrox Parhelia-512 (220/550) = 61%
5. Radeon 9000 Pro 128MB (275/550) = 30%
6. Radeon 8500 128MB (275/550) =29%
7. Kyro2 64MB SE (200/200) = 22%
8. SIS336 (Xabre600 - 275/550) = Virker ikke
Atter sejr til GeForce4 Ti 4600, men GeForce3 er ikke langt bagefter og formår at vise GeForce4 Ti 4200 støvskyen bag sine baghjul (dette skyldes sandsynligvis, at både Unreal Tournament 2003 og iøvrigt også Unreal 2 understøtter særlige GeForce3-specifikke egenskaber). Parhelia er også relativt godt med, mens ATi Radeon 8500 og 9000 begge klarer sig uantageligt (bemærk, UT2003 er endnu på beta-stadiet, og meget kan forhåbentlig nå at ændre sig, inden den færdige version ankommer). SIS336 er helt fortabt, men som skrevet før, der er kun tale om beta-version af UT2003, så mon ikke SIS336 senere får en revanche. Vi fortsætter med endnu et meget krævende DirectX8-spil, nemlig Comanche 4:
Comanche 4 understøtter diverse pixel og vertex shadere, så her kommer DirectX8-kompatible grafikkort til deres ret. Stillingen bliver:
1. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 100%
2. GeForce4 Ti 4200 128MB (250/444) = 89%
3. Radeon 8500 128MB (275/550) =78%
4. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 72%
5. Matrox Parhelia-512 (220/550) = 58%
6. Radeon 9000 Pro 128MB (275/550) = 30%
7. SIS336 (Xabre600 - 275/550) = 25%
8. Kyro2 64MB SE (200/200) = Virker ikke
Kyro2 er ikke DirectX8-kompatibel og kan derfor ikke deltage i festlighederne. Et eller andet gik helt galt for Radeon 9000 og SIS336, der begge yder, som var de på vej til skraldespanden. Derimod klare Radeon 8500 sig fremragende, og GeForce4 Ti-kortene viser, hvorfor det er bedre at have to vertex shadere (ligesom X-Box) end én (a la GeForce3 Ti 500). Vi slutter af med 3DMark 2001 SE (dog i WinME):
Denne test er i teorien helt ligegyldig, da den ikke repræsenterer reel ydelse i 3D-spil. Men den er da meget underholdende, så lad os atter kigge på diverse stillinger (hvis enkelte synes, at ydelsen er lav, så husk på, at opløsningen her er 1600x1200x32 - dvs. ikke 1024x768x32, der normalt er standard for denne test):
Her viser Radeon 8500 sin styrke og vinder over både Ti 4200 og Ti 500. Desværre ser det ud til, at Digit-Life ikke har medtaget flere forskellige grafikkort, eller at disse grafikkort simpelthen ikke virkede. Apropos problemer med forskellige PC-spil fandt Digit-life:
PROBLEMER MED DIVERSE PC-SPIL
Et grafikkort skal ikke blot yde godt og understøtte diverse egenskaber, men skal naturligvis først og fremmest virke perfekt med de PC-spil, som findes. Digit-Life testede ovenstående 43 grafikkort i disse 22 spil:
Return to Castle Wolfenstein (id Software/Activision)
Unreal (Epic MegaGames/Digital Extremes/GT Interactive)
Comanche4 (Novalogic)
Unreal Tournament 2003 (Digital Extreme/Epic Games)
Colin McRae Rally 2 (Codemasters)
Red Faction (Volition/THQ)
realMyst (Cyan Worlds/Mattel Interactive)
Rally Trophy (Bugbear Entertainment/JoWood Productions)
Sacrifice (Shiny/Interplay)
Codename: Outbreak (Venom)(GSC Game World/Russobit-M/Virgin Interactive Entertainment)
Severance: Blade of Darkness (Rebel Act Studios/Codemasters)
Neverwinter Nights (Infogrames/Bioware)
Warcraft III (Blizzard)
Soldier of Fortune II: Double Helix (Activision/Raven Software)
IL2: Sturmovik (1C Maddox Games/UbiSoft)
Max Payne (Remedy/GodGames)
3D Mark 2001 Pro (Madonion.com/Remedy)
AquaNox (Fishtank/Massive Development)
Serious Sam: The Second Encounter (Croteam/GodGames)
Command & Conquer: Renegate (Westwood Studios/EA Games)
Medal of Honor: Allied Assault (EA Games)
Elder Scrolls III: Morrowind (Bethesda Softworks)
Star Wars: Jedi Knight II - Jedi Outcast (Raven Software/Activision/Lucas Arts)
Her er en liste over problemer, som Digit-Life konstaterede:
ATi: Store problemer med Unreal Tournament 2003, især ekstrem lav ydelse på i850-baserede bundkort. Catalyst 2,2 (driver 7,74 til WinXP) har ikke ændret dette. Endvidere tilbyder nye ATi-drivere forbedret tekstur-kvalitet, men ydelsen/billedraten er til gengæld blevet kraftigt forringet. Radeon 8500 med 64MB ydede ekstremt ringe i Comanche 4 på visse systemer. Alle Radeon 7500 og 8500 grafikkort forårsagede grafikfejl med driver 6.102 og 6.107 i IL2 Sturmovik flysimulatoren og Max Payne virkede slet ikke med 6.118. Radeon 9000 ydede uantageligt ringe i Soldier of Fortune 2.
Nvidia: Alle GeForce2/4MX grafikkort udviste grafikfejl i Unreal Tournament 2003. Ingen fejl blev konstateret med GeForce3 (Ti 200 & 500) samt GeForce 4 Ti 4200, 4400 og 4600.
PowerVR (Kyro2): Virker ikke i Comanche 4 grundet manglende DirectX8-understøttelse og alvorlige grafikfejl blev observeret i The Elder Scrolls III: Morrowind
SIS Xabre400: Alvorlige problemer blev observeret i Unreal Tournament 2003.
Matrox Parhelia: Red Faction virker slet ikke, Venom (Outbreak) kan ikke spilles grundet menu-problemer. Max Payne, Aquanox og Neverwinter Nights går ofte helt ned (crash til desktop eller PC skal helt genstartes).
Atter ser vi, at de eneste grafikkort, som virker perfekt i alle testede spil, og som besidder fremragende ydelse, er GeForce3-4 Ti (dvs. NV20-25). GeForce4 Ti 4600 taber ikke en eneste test. Radeon 8500 klarer sig dog glimrende, men lad os håbe, at ATi og Epic får rettet op på den meget dårlige ydelse i Unreal Tournament 2003 inden længe (ellers skal Radeon 9700 nok sørge for dette :-) Radeon 9000 ydede ekstremt ringe ifht. Radeon 8500, og det kan undre, at ATi overhovedet har gidet spilde tid på at lancere denne løsning fremfor endnu billigere Radeon 8500-grafikkort. SIS336 (Xabre600) er endnu ikke klar til prime-time, men bliver det forhåbentlig med kommende udgivelser af drivere. Matrox Parhelia er ikke helt tabt, men ville være acceptabelt grafikkort til en pris af ca. kr. 1.500,00; grundet problemer med Neverwinter Nights mm. er dette dog ikke et grafikkort, som vi kan anbefale. Baseret på ovenstående testresultater er det klart, at intet kan konkurrere med GeForce4 Ti 4200 med 128MB, der flere steder kan købes til under kr. 1.500,00. GeForce4 Ti 4600 er stadig hurtigste og bedste grafikkort, hvis vi er ligeglade med prisen, men dette vil med stor sandsynlighed ændre sig, når Radeon 9700 ankommer om få uger.
"Atter sejr til GeForce4 Ti 4600, men GeForce3 er ikke langt bagefter og formår at vise GeForce4 Ti 4200 støvskyen bag sine baghjul (dette skyldes sandsynligvis, at både Unreal Tournament 2003 og iøvrigt også Unreal 2 understøtter særlige GeForce3-specifikke egenskaber)."
Jeg troede da at NV25 havde alle NV20 egenskaberne?
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 00:08: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg tænkte nok, at nogen ville falde over denne bemærkning, og jeg kan naturligvis ikke huske, hvor jeg helt præcist læste dette længere, men her er dog et par idéer. Eksempelvis fandt Anandtech under speciel test i Unreal Tournament 2003, at GeForce3 (Ti 500) er specielt fremragende designet mht. båndbredde:
"It is interesting to note that the GeForce3 Ti 500, despite its lesser memory bandwidth, actually ends up being faster than the Ti 4400 in this test. Without knowing about the inner workings of the GeForce3 GPU vs. the GeForce4 GPU, we hypothesize that the GeForce3 could have larger internal caches that give it the performance edge here. In making room for the second vertex shader unit, nView and all of the additional features in the GeForce4 it is highly likely that NVIDIA reduced the GeForce3's cache size, which would help tremendously in this benchmark."
"Unreal 2 må man mht. grafikken betegne som første repræsentant for den nye generation af 3D-shootere. Takket være en meget omfattende og hurtig grafik-engine bliver spilfigurer, bygninger og frem for alt landskaber fremvist med en kvalitet, som aldrig er set før. Udelukkende på GeForce3 grafikkort vil dette potentielle referencespil blive vist i sin fulde pragt, og udviklerne har endda fået stillet specialfremstillede GeForce3-drivere til deres rådighed for at kunne udnytte samtlige egenskaber ved GeForce3."(min oversættelse, red.)
Kilde: PC GAMES (Tysk), 01/2001.
Men uanset hvad, så kan GeForce3 Ti 500 (naturligvis) ikke hamle op med Ti 4600, men det er da interessant, at GeForce3 Ti 500 (240/500) er lige så hurtig som GeForce4 Ti 4200 (240/550) - især da dette specielle Ti 4200 grafikkort jo ovenikøbet har 10% hurtigere ram! Ovenstående citater kan forhåbentlig være med til at forklare dette.
Det er interessant at GF3 klarer sig så godt i den memory-test Anand har lavet. Men det er åbentbart ikke nok i DM-antalus og DM-Asbestos hvor alle gf4ti-modellerne er hurtigere end gf3-modellerne. v.927 som digit-life har brugt er måske særlig memory-afhængig? Jeg ved ikke særlig meget om de forskellige versioner...
Dit citat fra PC-games er jo fra før NV25, så det kan jo bare være DX8-egenskaber de tænker på?
Jeg venter nu lidt med at græde over mit køb af ti4200 :-)
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 00:57: [ svar | nyeste ]
Ti 4200 er på ingen måde ringere end GeForce3, tværtimod, så der er ingen grund til gråd :-) GeForce4 Ti 4200 kan ofte overclockes langt mere end GeForce3 Ti 500. Derudover kan læses mellem linierne i citatet fra PC Games, at både Unreal Tournament 2003 og Unreal 2 er special-designet til NV20 (og dermed også NV25), hvilket kan forklare, at andre grafikkort aktuelt yder langt ringere end NV20-25 i Unreal Tournament 2003 (bemærk, Unreal Tournament 2003 og Unreal 2 benytter samme engine).
Xp3rt skrev Wednesday den 13 November 2002 kl. 10:00: [ svar | nyeste ]
Tak for rosen af mit grafikkort (G3 TI500)
Deter rigtigt det virker perfekt!
Peter skrev Friday den 16 August 2002 kl. 00:13: [ svar | nyeste ]
Det er lidt ærgerligt, at der bliver testet i xp, for jeg læste i en anden artikel herinde (jeg tror, det var dig, Rune), at man blev direkte snydt for ydelse, hvis man brugte sit radeon8500kort under xp. Hertil var driverne for dårlige, hvorimod win98se var meget bedre....
Så det kunne da være sjovt at se, om forspringet mellem GF 3-4 og Radeon8500 virkeligt var så stort, som testen her indikerer....
Og æv, så er det nok ikke Radeon9000Pro, jeg skal ud og have alligevel....
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 00:23: [ svar | nyeste ]
Du kan læse resultater fra WinME (som svarer til Win98(SE)) i originalartiklen, dog kun vedr. 3DMark 2001 SE:
Der er også testresultater fra mange andre opløsninger og PC-platforme (bl.a. P4 2,2 GHz på i850). De dårlige WinXP-resultater blev dog fundet for længe siden, forhåbentlig er drivere i WinXP nu stort set lige så gode/hurtige som i Win98SE, måske vi skulle undersøge dette snarligt, desværre er det efterhånden svært at opstøve resultater fra Win98SE vs. WinXP...
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 00:50: [ svar | nyeste ]
Dvs. et lille forspring til WinME (max. 2%), dog havde WinME med al sandsynlighed stadig vundet stor sejr i Giants: Citizen Kabuto - og såfremt mere omfattende sammenligninger havde være mulige, så kunne vi naturligvis have fundet andre forskelle (OpenGL-resultater er ofte relativt ens under både Win98/ME og Win2000/XP, mens DirectX-resultater kan variere meget mere, derfor er det ærgerligt, at kun Comanche4 var testet i begge styresystemer i denne artikel hos Digit-Life.com).
ThomasC skrev Friday den 16 August 2002 kl. 05:50: [ svar | nyeste ]
Undrer mig lidt over hvor ideen med at det er et Xabre 600 kort de tester er kommet fra ?
For det er ikke Digit-Life's artikel, og selvom det er overclocked er det ikke helt Xabre 600 hastighed, da det vil komme til at rende 275/300 hvis alt går som deres roadmap viser.
62.242.191.98 skrev Friday den 16 August 2002 kl. 08:37: [ svar | nyeste ]
MUMS! og SLIKKENTOTTôN! ;)
Locudo skrev Friday den 16 August 2002 kl. 10:41: [ svar | nyeste ]
Rune> Har du en ide til hvorfor jeg får det samme i RTCW, lige meget hvilken opløsning jeg køre medmi Club 3D Xabre400 128MB, ligger på Ca 54fps, køre med en Duron1200Mhz i win2k, har prøver i 1024,1280 og 1600, men jeg har helt det samme.
Det er nok din cpu der holder systemet nede måske.
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 11:37: [ svar | nyeste ]
Helt enig, cpu'en laver det samme i alle opløsninger (der bliver jo hverken flere eller færre polygoner om du spiller i 320x200 eller 2048x1536). Derfor gælder, at har du ens ydelse i f.eks. 640x480 og 1600x1200 (hvilket jeg flere steder har i MOHAA), så er spillet cpu-begrænset. Men stiger din billedrate voldsomt ved f.eks at gå fra 1280x1024 til 800x600 (jvf. Neverwinter Nights med max. detalje uden FSAA på GeForce3 64MB 220/487), så er spillet grafikkort-begrænset.
Locudo skrev Friday den 16 August 2002 kl. 14:07: [ svar | nyeste ]
Ok, køber også en Xp1800+, så får jeg at se hvad det giver, regner også med at købe 256MB DDR mere, har kun 256MB i nu, men ellers må jeg sige mit Club 3D Xabre400 køre godt, har kørt samme RTCW test og får 54fps i 1600x1200.
Locudo
Rune B skrev Friday den 16 August 2002 kl. 11:03: [ svar | nyeste ]
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 11:25: [ svar | nyeste ]
Tja, også her får Radeon 9000 generelt smæk af Radeon 8500LE (og LE er jo væsentlig langsommere end Radeon 8500), derudover vinder Ti 4200 generelt (der er testet 4 forskellige Ti 4200 grafikkort mm. i denne artikel - dog er der lagt alt for megen vægt på Q3A, som ingen vel spiller længere. Bemærk yderligere, at Nvidia anvender anisotropisk filtrering på hele skærmbilledet, mens ATi kun gør dette på udvalgte billedelementer; derfor kan Nvidia og ATi grafikkort teoretisk set ikke sammenlignes på ens grundlag mht. anisotropisk filtrering):
Radeon 9000 har fået halveret antallet af tekstureringsenheder pr. pixel pipelines ifht. Radeon 8500, men kan producere flere polygoner; desværre ser det dog ud til, at antal tekstureringsenheder er vigtigste egenskab i langt de fleste aktuelle spil (og sandsynligvis også i mange kommende spil, der netop anvender mange teksturlag).
HyPr!z skrev Monday den 26 August 2002 kl. 21:33: [ svar | nyeste ]
DJeg undrer mig ligesom Rune B over radeon 9000's dårlige ydelse, men egenlgit er jeg glad for det, nu hvoir jeg har 8500 :-)
Engelig var der en test, hvor 128 mb Ti200 løb fra 64 mb versionen. Det var sq egentlig også på tide.
cowboy skrev Friday den 16 August 2002 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Ja Nvidia køre klatten, jeg syntes stadigvæk Ati
har meget at indhente !!
80.62.18.164 skrev Friday den 16 August 2002 kl. 16:28: [ svar | nyeste ]
Endelig en lidt mere relevant roundup. Ati bliver da overhalet af nv30 der udkommer på næsten samme tid. Det sker hvergang for Ati. Kan de så stadig ikke udvikle drivere hurtigt nok?
MacQ skrev Friday den 16 August 2002 kl. 16:53: [ svar | nyeste ]
Jeg går og overvejer meget om det er et TI4200 eller et TI4400 jeg skal ud at købe.
Der nævnes i testen at flere TI4200 kort leveres med 3,3ns med mulighed for bedre overclocking.
Hvilke kort drejer dette sig om ?
Hvilket TI4200 kort er det bedste til spil?
Asus TI4200 deluxe koster jo næsten den samme som deres TI4400 kort..hvilket af disse er man bedst tjent med ?
Mit system er pt:
P4 1,7 Intel-MOBO 512 Mb SDram og Asus Gforce256
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 18:15: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Asus Ti 4400 DELUXE netop er blevet bedste Asus GeForce4 Ti grafikkort, da dette grafikkort aktuelt ser ud til at koste kr. 2.600,00 (kun kr. 200 mere end Ti 4200 DELUXE) - og anvender fuld kobberkøler af både ram og GPU (ligesom Ti 4600 DELUXE - og til forskel fra Ti 4200 Deluxe):
Men vær helt sikker på, at du køber det rigtige produkt - flere danske forhandlere har helt forkerte billeder af dette grafikkort, selv om de påstår at sælge Ti 4400 DELUXE.
62.243.20.147 skrev Friday den 16 August 2002 kl. 18:01: [ svar | nyeste ]
Kan man vente et stort prisfald på GeForce4 ti 4200 om et par uger i så fald hvormeget.
Rune skrev Friday den 16 August 2002 kl. 18:27: [ svar | nyeste ]
Det tror jeg næppe, Ti 4200 skraber allerede bunden med priser ned til kr. 1.314,00 med 128MB ram og TV-Out. Det kan dog være, at Ti 4400 og Ti 4600 falder nogle hundrede kroner, når Radeon 9700 ankommer.
80.197.0.116 skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 08:44: [ svar | nyeste ]
Hvordan kan man "overclocke" sit grafikkort. Jeg har et GF3 ti 200 og har læst her på sitet, at man kan overclocke det til at komme op på GF3 ti 500-niveau. Men hvordan gør? og kan der ske noget ved det?
P.S. Håber at få svar...
Rune skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 11:45: [ svar | nyeste ]
Her er en guide til GeForce3 Ti 200 overclockning:
Jeg vil anbefale Cool Bits (tilføjer overclockingsfaneblad til din Nvidia driver - alt hvad du behøver) eller mere omfattende programmer som RivaTuner, NVMax eller Powerstrip. Flere producenter leverer overclockingsprogrammer med til grafikkortet (f.eks. Asus), så du har måske allerede et sådanne program på din originale drivercd til grafikkortet.
Kasper skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 16:31: [ svar | nyeste ]
Rune> hvordan kan jeg se hvad der er hvad,
i tester mange ti4200 grafikkort jeg kender dem
ud fra disse navne:
AGP-V8420 + DVI
AGP-V8420 DeLuxe + DVI
AGP-V8420 Ultra/DT TV-Out Retail
AGP-V8420 Deluxe TV-Out+DVI+Vi-In Retail
Rune skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 19:17: [ svar | nyeste ]
Vi tester nu ikke noget, det gør derimod Digit-Life :-) Derudover kan jeg godt forstå din forvirring. Asus Ti 4200 V8420 DELUXE anvender 3,3 ns. ram og burde virke ved 600 MHz ram, så forvent ydelse med disse Ti 4200 grafikkort, der svarer til Ti 4200 260/550 i ovenstående testresultater. Dvs.:
Asus Ti 4200 V8420 64MB (IKKE DELUXE) = 250/500
Asus Ti 4200 V8420 128 MB (IKKE DELUXE) = 250/444
Asus Ti 4200 V8420 128MB DELUXE = 260/550 (oc ofte 300/620)
Asus V8420 DELUXE ankommer på Asus V8460 Ti 4600 printplade og med 3,3 ns. ram (600 MHz - normalt benyttes 4 ns. - 500 MHz ram til disse grafikkort). Så Asus Ti 8420 Deluxe er alt andet end et normalt Ti 4200 grafikkort - det ligner mere Ti 4400 eller Ti 4600 i forklædning inkl. alle de ind- og udgange, som hjertet kan begære.
Rune skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 23:21: [ svar | nyeste ]
Anandtech har testet beta-version af kommende Triden XP4 grafikkort i Unreal Tournament 2003. Der er desværre tale om en tidlig version af disse grafikkort, så resultaterne endnu virker ret uinteressante (vi vender tilbage til disse grafikkort, når helt færdige grafikkort + drivere foreligger, ikke før). Læs det hele her:
min nye komputer hakker lidt i Medal of Honor og Return to Castle Wolfenstein. Det er en 1,7 GHz Celeron, 128 MB PC2100, 13 GB Harddisk med ATA 66, GeForce 2 GTS 32 MB DDR, Intel 845G.
Jeg har mistanke til grafikkortet eller rammen.
Får næsten 2fps mere end den test her på siden.
Men er der nogle der ved hvordan jeg overclocker
mit Xabre400 kort i win2k.
Locudo
80.197.0.116 skrev Sunday den 25 August 2002 kl. 17:25: [ svar | nyeste ]
Jeg har et GF3 ti 200 med 64 MB ram. I artiklen som hedder "Test af 37 grafikkort i 1280x1024-opløsning - sommer 2002", kunne mit grafikkort klare 27,0 FPS i UT2003 (alstå med 1280x1024, som opløsning). Men i 1600x1200-opløsningen kan det klare hele 45,9 FPS. Hvordan det?
Rune skrev Sunday den 25 August 2002 kl. 20:24: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg kan se, så får GF3 Ti 200 64MB 63,9 FPS i 1280x1024x32 og 45,9 FPS i 1600x1200x32. Mon ikke at du har aflæst testresultaterne forkert?
Mit system Abit BX-133 RAID/Celeron2 (566-> 952MHz)/Maxtor Diamondmax Fluid 80GB kører ellers nogenlunde med mit Geforce 256 32MB Deluxe VIVO. Overvejer et Ti4200 Deluxe VIVO. Er der forskel på RAMen på et ASUS Ti4200 VIVO og et Prolink Ti4200 VIVO?????????? Det er ret interessant at vide, hvis man vil OC det kort....der er osse en forskel på 6-700 kr for "samme" kort!!
Rune skrev Saturday den 31 August 2002 kl. 13:34: [ svar | nyeste ]
Det alm. Asus Ti 4200 128MB grafikkort benytter 250 MHz GPU og 4 ns. ram sat til 444 MHz ligesom konkurrenterne, mens Asus Ti 4200 Deluxe (som understøtter S-VHS Video In/Out, Composite og 3D-Briller mm.) anvender 260 MHz GPU og 3,3 ns. ram sat til 550 MHz. Derudover anvender Asus Ti 4200 Deluxe samme PCB (printplade, 8 lag) som Asus Ti 4600 og kan ofte overclockes til 300 MHz GPU og over 600 MHz ram.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.