Athlon XP med 166 MHz FSB - hvor meget betyder dette?
af Webmaster Wednesday den 04 September 2002 kl. 10:39 [ Processorer ] Ifølge diverse rygter vil nye Athlon XP cpu'er med ægte 166 MHz FSB snart udkomme. Dvs. at det forventes, at Athlon XP 2700+ ankommer om ca. en måned og tilbyder 166 MHz FSB. Men er 166MHz et simpelt markedsføringstrick, eller er her virkelig megen ydelse at hente? Vi kigger nærmere på testresultater fra Lost Circuits og XBitLabs.
Bemærk, at KT333 og KT400 bundkort aktuelt er de eneste bundkort, som understøtter ægte 166 MHz FSB til Athlon XP (og det hedder 167 MHz FSB, hvis vi skal være matematisk korrekte og ikke 166 MHz, da der er tale om 166,66 MHz, men sådan er der jo så meget her i verden...). Og alle KT333-bundkort er ikke lige gode, faktisk fandt XBitLabs:
"...setting 166MHz FSB frequency is no big deal for any VIA KT333 based mainboard (the AGP and PCI bus frequencies will be equal to 33MHz and 66MHz respectively). However, far not all the boards will work stably with these settings. Many mainboards on VIA KT333 owe their instability to older PCB design borrowed from the VIA KT266(A) based products. Moreover, many mainboard makers regard 166Mhz FSB as an overclocking friendly feature and hence to not run any stability tests for their products working in this mode. All in all, we could recommend only two products out of four VIA KT333 based mainboards tested recently ...They are: ASUS A7V333 and MSI KT3 Ultra. Another couple of mainboard didn't show any stable operation at 166MHz FSB frequency."
Kilde: http://www.xbitlabs.com/cpu/athlonxp-166/
Så personer, der har valgt deres KT333-bundkort med omhu, ser ud til at få fuld valuta for deres investering. Lost Circuits benyttede Asus A7V333, mens XBitLabs benyttede MSI KT3 Ultra-ARU. For at sikre, at cpu'en benyttede samme taktfrekvens, blev 1666 MHz valgt (dvs. 10 x 166 MHz eller 12,5 x 133 MHz). XbitLabs sammenlignede endvidere med en P4 2400/100 MHz cpu, der benyttede PC2100 DDR-ram på i845E bundkort. Lost Circuits anvendte GeForce4 Ti 4600 grafikkort, mens XBitLabs anvende GeForce3 Ti 500; dette er dog relativt uvæsentligt, da grafikkort generelt ikke var flaskehals i diverse test. Vi starter med Quake3 Arena:
Eftersom KT400 ser ud til ikke at virke optimalt med PC3200, tyder meget på, at PC2700 er optimalt valg af ram til både KT333 og KT400 bundkort, indtil SIS eller Nvidia blander sig med nye bundkort. Derfor vil vi i denne artikel fokusere på forskel på 133/166 MHz FSB/RAM og 166/166 MHz FSB/RAM. At forøge FSB fra 133 til 166 MHz med PC2700 giver på ovenstående billede en forøgelse på hele 8%. Lad os se, om XBitLabs kan verificere dette resultat:
Athlon XP 2000+ nyder den ekstra FSB og vinder her over P4 2,4 GHz. Med PC2700 vinder Athlon XP 7% ekstra ydelse ved 166 MHz FSB. Vi fortsætter med Comanche 4:
XBitLabs fandt dog, at Athlon XP med 166 MHz FSB og PC2700 vandt 5% ekstra ydelse. I det gamle DX6-kompatible spil Expendable giver 166 MHz FSB også fordel:
Serious Sam 2 vinder 6% ekstra ydelsesmæssigt med 166 MHz FSB.
KONKLUSION
I gennemsnit blev Athlon XP 2000+ med PC2700 (DDR333) 6% hurtigere i ovenstående test ved 166 MHz FSB end ved 133 MHz FSB. Dette er en ganske stor forskel, da vi tidligere oplevede, at Pentium4 2,53 GHz med PC1066 i gennemsnit var 5% hurtigere end Athlon XP 2600+ (se http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/21/0348402 ). Det forventes, at Athlon XP 2166 MHz vil benytte 166 MHz FSB og ankomme med 2700+ betegnelse. Og dette kan tyde på, at Athlon XP med 166 MHz FSB og PC2700 for alvor vil kunne matche en P4 Northwood, som både benytter PC1066 og en taktfrekvens, der modsvarer Athlon XP værdibetegnelsen. Sidst på året forventes Athlon XP 2800+ og 3000+, der foruden 166 MHz FSB vil anvende hele 512kb cache (dvs. Barton-kerne, ikke Thoroughbred). Bemærk også, at P4-ejere ikke har grund til at misunde Athlon XP-ejere for 166 MHz FSB; nye SIS648 og P4X400 bundkort tilbyder nemlig ægte 166 MHz FSB til P4, så P4 med 133 MHz FSB burde via cpu-overclockning nemt kunne nå 166 MHz FSB (dog kun via overclockning, Intel ser i modsætning til AMD ikke ud til at have planer om officielt at understøtte 166 MHz FSB foreløbigt). Læs mere om Athlon XP og 166 MHz FSB her:
DevilFish skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:00: [ svar | nyeste ]
Först ! :-)
DevilFish skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:07: [ svar | nyeste ]
Rune ! Kommer det att krävas speciela nya moderkort för att kunna köra AMD:s nya Barton kärna med 512 kb cache ?
Rune skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:50: [ svar | nyeste ]
Ikke såvidt jeg ved, Barton burde virke perfekt med eksempelvis KT333 (især MSI og Asus bundkort), KT400 og nForce2.
Jack skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:43: [ svar | nyeste ]
Fedt det er cirka det jeg havde regnet med!!!
P4 Northwood 2,8 Ghz sutter i sammen ligende AMD.
AMD Rules
193.162.192.11 skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 12:04: [ svar | nyeste ]
Uden at starte en religionskrig, så tyder ovenstående link ikke just på, at AMD "rules".
Måske du skifte til Intel ?
Jakob skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:43: [ svar | nyeste ]
Rune, hvilket bundkort, skal jeg så købe, hvis den skal køre stabil, og hvilken cpu der kører 166,vildu anbefale til. kunne være nice med ca.6-10 % ekstra ydelse, det er jo en del. Må sige,at jeg er imponerende
Rune skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 11:59: [ svar | nyeste ]
KT333 fra Asus eller MSI er førende kandidater (grundet særlig god kvalitet af PCB og komponenter - ikke alle KT333 bundkort kan klare 166 MHz uden problemer), da KT400 aktuelt ikke virker ordentligt med PC3200 og selv med PC2700 er en anelse langsommere end KT333 (dette kan dog ændre sig med mere optimale bios'er til KT400). Ellers er det selvfølgelig oplagt at satse på KT400 (f.eks Asus A7V8X), som tilbyder AGP8x og Serial-ATA - og som formodentlig er testet særlig grundigt med 166 MHz FSB. Via ovenstående testresultater kan du dog se, at KT333 fra MSI (XBitLabs) og Asus (LostCircuits) ingen problemer havde med 166 MHz FSB, og det er jo altid rart at købe testede produkter, så man slipper for ubehagelige overraskelser. Kan du vente, så vil jeg dog anbefale at kigge nærmere på nForce2-bundkort, når disse ankommer inden for ca. 1 måned. Og SIS er vist også snart klar med nyt bundkort til Athlon XP...
Rune skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 12:12: [ svar | nyeste ]
Bemærk iøvrigt, at XBitLabs ikke kunne få 166 MHz til at virke stabilt på KT333 bundkort fra Epox og Gigabyte, mens der som tidligere skrevet ingen problemer var med Asus og MSI. Om bios-opdatering kan hjælpe Epox og Gigabyte er uvist.
193.162.192.11 skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 12:06: [ svar | nyeste ]
ana skrev Thursday den 05 September 2002 kl. 09:51: [ svar | nyeste ]
Det skulle gerne vise at Intel ikke er på spanden og at de outperformer AMD indtil videre.
Alex T skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 15:56: [ svar | nyeste ]
Det ser interessant ud! En forøgelse på level 2 cachen har vist sig at være nøglen til succes hos Intel cpu'er, så Barton bliver ganske interessant med den 512 kb. Den eneste ulempe jeg nu ser på amd cpu'er er nu kun blæserstøjen og varme. Men amd har eksperimenteret med en termal protection metalkapsel a la Intel så Barton bliver ganske interessant at følge.
Mads skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 18:13: [ svar | nyeste ]
Tror i der er en chance for at mit Mobo et SOLTEK SL75DRV5 kan køre en barton cpu med en eventuel biosopdatering?
kh skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 19:56: [ svar | nyeste ]
Mit Soltek Sl-75DRV5, kan ihvertfald fint køre 166 MHz FSB med 1/5 PCI divider 100% stabilt. Har faktisk haft det oppe på 192 Mhz FSB.
Mads skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 20:04: [ svar | nyeste ]
Heh så lyder det jo til at den er klar til Barton :D
WinWiz skrev Wednesday den 04 September 2002 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
Sorry, men Barton kommer så vidt jeg ved til at benytte en lavere Vcore. Vi OC'ere kører selvf. gerne med en højere spænding end standard, men så ryger garantien altså...
Locudo skrev Thursday den 05 September 2002 kl. 11:00: [ svar | nyeste ]
Der skal nok bare en bios opdate for at bundkortet vil genkende i Barton cpu.
Locudo
LarsJ skrev Thursday den 05 September 2002 kl. 15:05: [ svar | nyeste ]
Kunne man håbe at de laver en version med 512 cache og 133 FSB??? Det ville være nice for os med KT266a chipsets :-(
Mark skrev Thursday den 05 September 2002 kl. 17:44: [ svar | nyeste ]
hej... Er der nogen der kan svare på, om den eventuelt vil virke på mit iwill xp333??
Peter skrev Monday den 09 September 2002 kl. 12:50: [ svar | nyeste ]
jeg har en Pentium 4 2400Mz 533 bus. er den låst med hensyn til at sætte fsb om..
jeg har et P4S533 asus bundkort?
Rune skrev Monday den 09 September 2002 kl. 13:28: [ svar | nyeste ]
Din cpu er multiplier låst, dvs. du kan kun opnå højere FSB ved at overclocke din cpu. Med SIS648 bundkort får du adgang til ægte 166 MHz FSB (dvs. PCI = 33 MHz, AGP = 66 MHz), men kun via cpu-overclockning.
Tubby skrev Monday den 09 September 2002 kl. 12:59: [ svar | nyeste ]
Det der lyder da virkelig til at være noget man kan bruge til noget! Men, hvad med varme og stabilitet. Det lyder ikke som den store bekymring her i artiklen.
Kan jeg f.eks. sætte min FSB til 166 med min følgende konfiguration:
A7V333 mobo
256MB ddr2700 (samsung)
??
Rune skrev Monday den 09 September 2002 kl. 13:22: [ svar | nyeste ]
Ja, det kræver blot, at du låser din cpu op (gør den fri for multiplier-restriktioner), find artikel om dette hos Tom's Hardware.
Tubby skrev Monday den 09 September 2002 kl. 13:12: [ svar | nyeste ]
Hov, glemte måske lige min CPU som er en 2100+.. kan det lade sig gøre at køre 166 fsb?
Rune skrev Monday den 09 September 2002 kl. 13:24: [ svar | nyeste ]
Ja, men du kan ikke ramme 1733,33 Mhz præcist, men derimod giver 10,5 x 166,66 MHz 1750 MHz. Effektafgivelse afhænger af cpu'ens taktfrekvens, ikke af FSB, derfor er varme intet problem.
Wildt skrev Monday den 09 September 2002 kl. 14:30: [ svar | nyeste ]
Findes der bundkort med AGP multiplier < 2/3?
Ellers snakker vi 110mhz, hvilket er tæt på 2x standard. Kan de fleste nvidia/ati kort virkelig klare det?
Wildt skrev Monday den 09 September 2002 kl. 14:38: [ svar | nyeste ]
Doh.. glem det spørgsmål - jeg ved der findes bundkort med 1/2 agp multiplier.
Rune skrev Monday den 09 September 2002 kl. 15:53: [ svar | nyeste ]
Faktisk kræves 2:5-ratio for AGP:FSB ved 166,66 MHz FSB, hvilket KT333, KT400, SIS648 og vistnok også P4X400 er udstyret med.
wildt skrev Monday den 09 September 2002 kl. 17:49: [ svar | nyeste ]
Okay.. men en agp clock på 83 (2/3 multiplier) kan de fleste grafikkort klare.
Jeg har et soltek sl-75drv5, og det undrer mig at "kh" i en ovenstående kommentar siger at han kører med 166mhz fsb med 1/5 pci divider. Kortet tillader nemlig ikke indstilling af hverken agp eller pci divider. Det er vist noget kortet selv vælger udfra fsb'en. Desværre vil mit ikke engang poste hvis jeg sætter fsb'en til 166 (via dips eller bios)uanset cpu/ram multiplier (har samsung pc2700 ram og en ulåst t-bird).
Hjælp?
0210 skrev Tuesday den 10 September 2002 kl. 23:32: [ svar | nyeste ]
Rune Kan du lige give mig et godt råg?
Jeg står og er ved at købe ny P4, men ved ikke om jeg skal have en 100 fsb eller 133 fsb. Jeg har fået fortalt, at det er dårlige oc-muligehder i en 133 da mobo hutigt vil løbe tør for fsb end hvis man starter på 100 - er det rigtigt? Kan sis 648 lave om på dette, hvis ja, hornår ser vi så nogle gode kort på markedet. (jeg kan kun finde en enkelt model fra asus)
Mvh 0210
Rune skrev Wednesday den 11 September 2002 kl. 00:11: [ svar | nyeste ]
Ja, SIS648 tilbyder ægte 166 MHz FSB (dvs. PCI og AGP hensættes til hhv. 33 MHz og 66 MHz ved 166 MHz FSB), og giver dig således (teoretisk set) lige så gode muligheder for overclockning af 133 MHz FSB cpu, som 100 MHz FSB cpu. Hvis du har heldet med dig, burde du således kunne få en 2266/133 P4 op på 2833/166 CPU/FSB. Og Asus P4S8X burde være optimalt bundkort til at muliggøre dette. Læs evt. også denne artikel:
0210 skrev Wednesday den 11 September 2002 kl. 01:00: [ svar | nyeste ]
hehe tak for det hurtige svar :-)
Efter at have set alle de ram-settings er jeg solgt til sis648..... men
Lige et par spørgsmål mere:
1. Kender du nogle tidhorisonter for flere mobos med sis648?
Jeg vil ikke have Asus P4S8X, da jeg har forstået det sådan at raidcontrolleren er bygget ind i en af de 2 ide controller og man derfor aldrig kan komme over 4 enheder. Ret mig hvis jeg tager fejl, men jeg har læst lidt på asus hp om det, jeg kan dog sagtens tage fejl, da fagtermonologi og engelsk er en giftig blanding :)
2. Og så den du slår mig for :/ kan det ikke være at corsiar bruger andre ting end lige selve chippen, fx deres heatsinks, pintplader osv, til at øge performance på deres ram ift Samsung? Mine pc 2700 (som jeg er ved at sælge kan også køre 200 mhz, men får jeg ikke en endnu bedre chip i deres pc 3200?
Mvh. 0210
ps. jeg har kigget efter manualen til Asus P4S8X, men den er vist ikke kommet endnu, men det kan ikke varer mange dag :) tjekker sq lige nu :O
Rune skrev Wednesday den 11 September 2002 kl. 09:34: [ svar | nyeste ]
Diverse SIS648-bundkort burde du kunne se på edbpriser.dk, flere burde ankommer meget snart. Via adaptere kan du senere anvende IDE-harddiske på S-ATA-kontroller, se her:
Spørgsmålet er, hvorvidt nogen vil tilbyde alm. IDE-kontroller, RAID IDE-kontroller og S-ATA-kontroller på samme bundkort (=hele 3 kontrollere). Så du kommer nok til at vælge mellem RAID-IDE eller S-ATA. Normalt kan du anvende op til 8 enheder i alt med alm. kontroller og RAID-kontroller (dvs. 4 enheder per aktiveret kontroller).
Hvis du piller kølepladen af din Corsair ram, vil du med stor sandsynlighed finde Samsung PC2700 - Corsair bruger også Samsung PC2700 i Corsair XMS PC3200 ramblokke, se her:
er det sq lidt klamt ikke at får mere ud af sin p4b 2.4 ghz :(
mvh. 0210
Rune skrev Wednesday den 11 September 2002 kl. 18:08: [ svar | nyeste ]
Ikke alle cpu'er kan overclockes lige meget, derfor anbefaler jeg normalt, at man køber en cpu, der er så hurtig, at du kan leve fint med, at den evt. slet ikke kan overclockes. Endvidere er det normalt, at hurtigere P4-cpu'er procentvist kan overclockes meget mindre end langsommere P4'ere (eftersom Intel generelt laver en slags cpu'er, dvs. du kan være heldig at få en f.eks. P4 2,6 GHz forklædt som P4 1,8 GHz). Ifølge databaserne på Overclockers.com kan P4 2266/133 klare fra 2550 til 3289 MHz (gennemsnit 2,9 GHz - 36 cpu'er testet), så nogle af disse cpu'er må kunne klare FSB-mosten uden store problemer. Men du ved jo desværre aldrig, om du får en cpu, der kan klare 2550 MHz eller over 3000 MHz :-)
0210 skrev Wednesday den 11 September 2002 kl. 18:53: [ svar | nyeste ]
takker :O)
195.47.137.92 skrev Thursday den 12 September 2002 kl. 22:47: [ svar | nyeste ]
Hvad med GeForce 420D kortene, burde de ikke også kunne klare det? Har ASUS E versionen.
Rune skrev Thursday den 12 September 2002 kl. 23:23: [ svar | nyeste ]
Du mener vist NForce 420? Disse bundkort understøtter desværre ikke ægte 166 MHz FSB eller ram (ligesom KT266A), men nye Nforce2-bundkort, der ankommmer i løbet af ca. 1 måned, vil understøtte 166 MHz FSB og op til 200 MHz ram.
Rasmus skrev Thursday den 26 September 2002 kl. 08:44: [ svar | nyeste ]
Uhh...det ser da ret lovende ud. Hvis en 1733MhZ kan følge med en p4 2,4. cool nok!
Piquet skrev Saturday den 05 April 2003 kl. 13:13: [ svar | nyeste ]
ØV! Jeg Har lige brugt 1530 kroner på en Barton 2500+ til mit nye Asus A7N8X motherboard. Jeg købte samtidig en Volcano 11 køler til 400 kroner. Først ville min maskine slet ikke starte op, så gik jeg ind i bios og fandt til min rædsel at CPU temperaturen var på alarmerende 69 grader! Herefter satte jeg Volcanoen til at køre med fulde omdrejninger (hvilket kræver høreværn). Temperaturen ligger nu på 63 grader, og nogle gange lykkedes det at indlæse windows, inden ASUS C.O.P lukker min maskine ned.
Har andre end jeg de samme problemer? Lige nu har jeg min gamle Palomino 1800+ tilbage i sokkelen, den ligger stabilt på 42 grader :-(
Min kammerat har et næsten tilsvarende system, dog med et Soltek bundkort (også nforce2), og han har nøjagtigt det samme problem. Kan det virkelig passe at AMD har lavet en processor der ikke kan køles med en af de mest effektive kobberkølere på markedet!?
Nej, min 2400+ ligger lige nu på 40 grader, med en Alpha 8045 profil, og den har ca. samme Watt-output som en 2500+.
Huskede du at putte kølepasta på CPU'en, det kunne godt tyde på du har glemt det...
sten skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 23:22: [ svar | nyeste ]
2500 barton og soltek sl-75frn nf2 + silverado 10v cpu temp 44 max 52c fsb 190 mhz, så jeg er ikke løbet ind i dette problem,
PS er det nomalt at når multi står i default så er den sat til 11X mvh sten
Hejsa.. Jeg ville lige spørge om en lille ting. Jeg har en Soltek SL75-DRV5 bundkort med den Athlon XP 1800+ CPU.. Men hvor stor en cpu kan bundkortet klare?? Håber I kan hjælpe...
Hilsen Simon
Ra skrev Monday den 17 May 2004 kl. 13:17: [ svar | nyeste ]
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.