Bedste grafikkort til under kr. 1.500,00 - efterår 2002
af Webmaster Thursday den 19 September 2002 kl. 00:08 [ Grafikkort ] Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvilket grafikkort, som er bedste valg, hvis du ikke ønsker at bruge mere end max. kr. 1.500,00 på et nyt grafikkort. Digit-Life har leveret udvalgte testresultater, og vi fokuserer på Radeon 8500 & 9000 Pro, GeForce4 MX 460 & Ti 4200 samt Xabre 400 i en opløsning på 1024x768. Alle grafikkort er udstyret med 64MB ram, så vi kan sammenligne på basis af tilsvarende rammængder.
Følgende system var udgangspunkt for diverse testresultater:
CPU: Intel Pentium 4 2533/133 MHz
BUNDKORT: ASUS P4T533 (i850E)
RAM: 512 MB 32-bit RDRAM RIMM4200
STYRESYSTEM: Windows XP
Nvidia grafikkort blev testet med Detonator 40.41, ATi grafikkort med driver 6.159 og Xabre 400 med driver 3.03. Og lad os se, hvad der kom ud af dette (husk, vi kommenterer kun 1024x768-opløsning):
GeForce4 Ti 4200 viser ingen nåde, selv om Xabre 400 er godt med. Nu skal vi desværre huske på, at Xabre 400 ikke er et grafikkort på lige fod med de andre, da dette grafikkort anvender ringere billedkvalitet for at kunne opnå større hastighed, læs mere om dette her:
Lad os med dette in mente se, hvad de enkelte grafikkort præsterede i Q3A (hurtigste grafikkort er sat til 100%, og langsommere grafikkort skaleret i forhold til hurtigste grafikkort):
ATi grafikkortene er desværre de absolut ringeste (hvis vi ser bort fra Xabre 400 problemerne) og kan på ingen måde overbevise. Vi checker også Return to Castle Wolfenstein:
Dette spil er tydeligt cpubegrænset, og først i 1280x1024 skilles fårene fra bukkene. Vi kommenterer dog kun 1024x768, hvor Q3A-stillingerne gentager sig:
Både Quake3 Arena og Return to Castle Wolfenstien anvender OpenGL, og understøtter slet ikke avancerede DirectX8-egenskaber. Og dette ses tydeligt, da diverse svage grafikkort her klarer sig nogenlunde. Men lad os smide fløjshandskerne ("no more Mr. Nice Guy", som Clint Eastwood vist engang sagde) og for alvor se, hvem der er mand eller mus:
GeForce4 Ti 4200 får simpelthen ingen konkurrence fra øvrige grafikkort, når diverse avancerede DirectX8-egenskaber er understøttet, men lad os se, om Ti 4200 også holder pusten i Comanche4:
Atter imponerende sejr til Ti 4200, hvilket dog næppe er helt urelateret til de nye 40.41 Detonatordrivere til Nvidia grafikkort. Inden vi fortsætter med konklusionen, er det dog på sin plads at sammenligne priser:
BILLIGSTE PRISER PÅ EDBPRISER.DK
Et grafikkort, der er dobbelt så hurtigt som andre, kan nemt miste glansen, såfremt dette grafikkort koster 3 gange mere. Alle grafikkort befinder sig dog under kr. 1.500,00, men lad os se, hvad billigste priser er aktuelt:
PRIS
Xabre 400 64MB = kr. 728,00 (100%)
Radeon 9000 Pro 64MB = kr. 949,00 (130%)
GeForce4 MX 460 64MB = kr. 1.109,00 (152%)
GeForce4 Ti 4200 64MB = kr. 1.248,00 (171%) - kr. 1.249,00 med 128MB ram
Radeon 8500 64MB = 1.295,00 (178%)
Så Radeon 8500 er ca. 80% dyrere end Xabre 400. Lad os prøve at sammenligne ovenstående prisresultater mht. ydelse. Vi finder først gennemsnittet for hvert enkelt grafikkort:
Den gennemsnitlige ydelsesmæssige forskel på de forskellige grafikkort er således meget ringe, medmindre "Ti 4200" indgår i ens efternavn. Vi kan jo slutte af med at se, hvad du kommer til at betale for hver % af Ti 4200 ydelse, som et grafikkort kan klare:
PRIS/YDELSE
Xabre 400 = kr. 9,60 per procent Ti 4200 ydelse (dette kort yder 70% af Ti 4200)
GeForce4 Ti 4200 = kr. 12,50 per procent ydelse (og dette grafikkort yder naturligvis 100%)
Radeon 9000 Pro = kr. 14,20 per procent Ti 4200 ydelse (dette kort yder 67% af Ti 4200)
GeForce4 MX 460 = kr. 16,30 per procent Ti 4200 ydelse (dette kort yder 68% af Ti 4200)
Radeon 8500 = kr. 18,50 per procent Ti 4200 ydelse (dette kort yder 70% af Ti 4200)
KONKLUSION
Xabre 400 klarer sig godt mht. pris og ydelse, men desværre giver vi dog ikke meget for disse Xabre 400 resultater grundet den aktuelle kvalitet af softwareopsætningen; havde Xabre 400 benyttet samme renderingsmæssige kvalitet som øvrige grafikkort, så havde Xabre 400 næppe klaret sig specielt fremragende. Så GeForce4 Ti 4200 giver bedste ydelse per investeret krone, mens Radeon 9000 Pro kommer ind på en 2. plads. Ydelsesmæssigt var GeForce4 Ti 4200 tillige testens absolut hurtigste grafikkort og var i gennemsnit mindst 43% hurtigere end øvrige konkurrenter. I Aquanox var Ti 4200 næsten 100% hurtigere end Radeon 9000 Pro, så selv om Ti 4200 koster 32% mere end Radeon 9000 Pro, så kan alle disse ekstra penge være givet fornuftigt ud, især når kommende spil begynder at udnytte avancerede grafiske egenskaber. Så vi anbefaler klart GeForce4 Ti 4200 både mht. ydelse og pris; dette grafikkort har simpelthen ingen konkurrence. Enkelte bør dog bemærke, at Radeon 8500 & 9000 Pro og GeForce4 MX 460 understøtter hardware-dekodning af DVD-film, men har du en cpu på ca. 600 MHz, så kan øvrige grafikkort dog også klare DVD-dekodning i software.
Nikolaj skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 00:32: [ svar | nyeste ]
Hvorfor får jeg aldrig lov at skrive først? ;-)
Nikolaj skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 00:36: [ svar | nyeste ]
Er Gforce 3 for gammelt til at være med i denne test. Hvordan ville det ligge i forhold til ca.?
BentBent skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 03:10: [ svar | nyeste ]
Rune, det virker ikke til de er opmærksom på at Connect 3Ds kort til 770,- ikke er en Pro udgave. Derfor kører den med lavere ram hastigheder end Pro udgaven som er testet.
Det er kun de versioner der hedder 'Pro' hvor man kan være antage at kortet kører med ens hastigheder. De andre kort må producenten _vist_ selv bestemme hvilke hastigheder kortet kører med.
Når det står ATi på pakken skal man altid dobbelt tjekke om man nu får et kort som er så hurtigt som man forventer, der kan være store forskelle fra producent til producent hvis ikke der står Pro. De gamle Radeon LE kort havde kraftigt varrierende hastighed.
Eks:
Crucials Radeon 8500LE med 333 MHz ram mod ATIs eget Radeon 8500LE med 500 MHz ram.
Hold op hvor de med et Crucial 8500LE må føle sig snydt!
Selv med 'Pro' navnet ville jeg dobbelt tjekke for at være sikker.
Man kan købe et Radeon 9000 Pro til et GF4 Ti4200 pris... :(
BentBent skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 03:21: [ svar | nyeste ]
Lille fejl. Jeg kan finde et 'Pro' m. 64 mb til ca. 1000,-
Rune skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 10:26: [ svar | nyeste ]
Jeg fandt dog et til kr. 949, prisen er muligvis fra i dag...
Rune skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 10:14: [ svar | nyeste ]
Godt, at vi har nogle vågne læsere :-) Artiklen er nu rettet til mht. Radeon 9000 Pro (billigste pris kr. 949,00), og konklusionen er opdateret mm.
stefan skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 13:09: [ svar | nyeste ]
Er GF4 Ti4200 kraftigt nok til at køre et spil som Doom3 med 40-50fps i en pæn opløsning.
Rune skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 13:14: [ svar | nyeste ]
Det ved vi, når Doom3 er udkommet :-)
CNJ skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 17:26: [ svar | nyeste ]
Hvis man nu kun har 650 MHz at lege med, hvad risikere man så ved køb af Ti 4200 ? Vil den slet ikke køre ? eller køre den bare langsommere end den kunne med en kraftigere maskine ?
Gixerman skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 13:18: [ svar | nyeste ]
Mærkelige resultater. Min ven og jeg har stort set ens konfigurerede maskiner, men jeg kører 8500 og han kører Asus GF4200 og han scorer lavere i alle 3Dmark og lavere framerate i nyere spil. Derudover er han billedkvalitet synligt ringere et min.
Go figure.
BentBent skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 13:36: [ svar | nyeste ]
Så har din ven en maskine hvor der er nogle problemer, hvad enten det er med drivere, indstillinger eller bios der er galt med, et eller andet er galt.
Ang. billedkvalitet så lyder det til at din ven har en ringere skærm end du, eller også er han lige så god til at indtille sin skærm som han er til at indstille sin pc :)
Allan skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 14:07: [ svar | nyeste ]
Gixerman det er godt med dig ! Se lige på det facts
Anders skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
Kan det svare sig ikke at købe et Gf4 ti 4200 med 128 mb ram ???
De koster jo næsten det samme med 64mb ram og 128mb ram, men hvad er bedst?
Mads skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 15:23: [ svar | nyeste ]
Ja det kan det. spil som UT i 1024x768 gør godt brug af den ekstra texturhukommelse og kortet med 128 mb ram scorer op til 35% mere eller sådan noget...!
Dr. KloG skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 15:25: [ svar | nyeste ]
Det er vist ikke alt for gennemtænt, at du skriver Radeon 8500, der hvor det langsomste grafikkort er skaleret i forhold til det hurtigste grafikkort, når det jo i virkeligheden er et Radeon 8500LE, der er med i testen. Det kunne let gå hen og give et misvisende indtryk på den knap så opmærksomme/erfarne læser...
Rune skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 16:57: [ svar | nyeste ]
Apropos gennemtænkt, så er både Radeon 8500LE og 8500 med i testen, og vi har valgt ikke at fokusere på 8500LE, så der burde bestemt ikke være fejl i denne henseende.
Wulff skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 16:06: [ svar | nyeste ]
Jeg har hørt et de nyere graffikkort kræver rimelig meget cpukraft.
Passer det eller er der noget om snakken.
Jeg har flere gange tænkt på at købe et ti4200,
Kan det betale sig eller skal opgradere hele systemet.
Mit system.
800 pipfugl
Asus a7v kt133
1024 PC133 ram
Gforce 2 GTS 64MB
Et godt grafikkort, som f. eks. GeForce4 Ti 4200 skal helst have 1 GHz at lege med, og en masse RAM.
Pasta skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 17:31: [ svar | nyeste ]
jeg har lige købt et GeForce4 Ti4200 der har bare 2,4Ghz og lege og 3 X 256 PC2700 Ram :) mon ikke det er nok...hehe
Pasta skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 17:33: [ svar | nyeste ]
...by the way, hvor kunne jeg så ca opnå i 3DMARK 2001 SE med mit system...
195.215.71.209 skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 17:52: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der har et link til en test over støjniveauet på grafikkort.
Aslund skrev Thursday den 19 September 2002 kl. 18:08: [ svar | nyeste ]
Jeg har en Intel Celeron 1,7 og 256 MB
PC2100, Western Digital Cavier Special, I845G, GF2 GTS 32MB DDR,vil i anbefalde at det bliver udskiftet (grafikkort), hvis ja, så hvilken en vil i anbefalde.
Hvis du er interesseret i at køre bare lidt nyere spil, er en udskiftning vist nødvendig. Jeg vil anbefale du køber et GeForce4 Ti 4200. Ovenstående test viser virkelig hvor hurtigt det er, det er dog lidt dyrere... Men sådan er det vel.
Rustica skrev Friday den 20 September 2002 kl. 13:25: [ svar | nyeste ]
Jeg vil nu lige høre, i snakker alle sammen om G4 ti 4200, men ikke noget men hvilket mærke, vil der være bedre at køre et MSI end et at de ukendte navne ??
Lad mig høre....
Rune skrev Saturday den 21 September 2002 kl. 11:27: [ svar | nyeste ]
Ti 4200 fra Palit Microsystems fik faktisk fremragende anmeldelse hos Digit-Life, der fandt, at netop dette grafikkort havde særligt fremragende 2D-kvalitet. Og så er Ti 4200 fra Palit ovenikøbet det billigste 128MB Ti 4200 i Danmark. Ellers er Ti 4200 Deluxe fra Asus at betegne som verdens bedste. Asus Ti 4200 Deluxe ankommer på Ti 4600 printplade, et hav af in/ud-gange og med 3,3 ns. ram, og flere har kunnet overclocke dette grafikkort til 310-320 MHz GPU og 620 MHz ram.
Aslund skrev Friday den 20 September 2002 kl. 19:29: [ svar | nyeste ]
Hvilken graffikkort producent anbefalde til GF4 ti4200
Executor skrev Friday den 20 September 2002 kl. 22:36: [ svar | nyeste ]
Til rustica>>>>>>>> Jeg ville vælge et TI4200 Fra triplex med 128Mb ram, det er et af de hurtigste (hvis det ikker er det hurtigste!!!)
Tænker selv på at købe sådan et
Rustica skrev Saturday den 21 September 2002 kl. 10:04: [ svar | nyeste ]
TIL Executor.......
Mange tak for hjælpen.
Har du et sted hvor jeg kan se forskelden i hurtigheden ??? :o)
/R
bentbent skrev Saturday den 21 September 2002 kl. 19:19: [ svar | nyeste ]
Godt sprøgsmål! Alle Geforce kort yder det samme, der er nogle der er oc fra fabrikken meeen det kan man jo også selv gøre, der er små forskelle i hvor meget de forskellige kort kan OCes. Personlkigt ville jeg vælge et Palit m. 128 mb eller et MSI med 64 mb.
NH skrev Saturday den 21 September 2002 kl. 18:42: [ svar | nyeste ]
Har lige købt et Point Of View Ti 4200 (128 mb)
Kanon grafikkort med fed tv-out chip (til os der elsker divx)
Kører godt nok kun med en Duron 1.1 ghz men det kan sgu ikke betale sig at købe et billigere grafikkort, så far man nemlig MEGET lavere ydelse
Rustica skrev Sunday den 22 September 2002 kl. 09:21: [ svar | nyeste ]
Ja jeg må sige at jeg også er brand varm på Point Of View ti 4200.
Det er jo et kanont kort.
Har du prøvet at over clokke kortet i længre tid ??? det skulle det jo kunne holde til ;o)
Men lige et spørgsmål mere, hvad får du i 3Dmarck se 2001 ??
Måske uden clokning og med ;oD Hvis jeg kunne være så heldig Hæ Hæ.
TAK
/Rustica
Rune skrev Sunday den 22 September 2002 kl. 15:22: [ svar | nyeste ]
Bench House har testet 11 forskellige Ti 4200 grafikkort (både 64MB og 128MB ram versioner). Læs det hele her:
Tobias skrev Sunday den 22 September 2002 kl. 23:39: [ svar | nyeste ]
Sidder lige og læser at folk er interesseret i POW-ti4200... Jeg kan på det kraftigste anbefale at købe SE udgaven med 64mb 3.3 ram.. Har nemlig et selv og det kører stabilt ved 315-620!!! Kost. omkring 1450 hos www.shg.dk
bliver Leadtek, derefter Prolink og Abit udråbt som de kort, der har den bedste 2d-kvalitet. Først i næste kategori kommer kort fra Asus, Msi og Gainward....
I DK kan man få Leadteks 4200 m. 128 mb RAM, ViVo for omkring 1800, hvorimod Asus' deluxe koster omkring 2400 - så kunne man ikke mene, at Leadteks kort derfor er bedre end Asus'.... Leadteks kort har også en massiv køleprofil og dermed et godt OC-potentiale....
Rune skrev Monday den 23 September 2002 kl. 12:19: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg kan se, så testede Bench House slet ikke Asus Ti 4200 Deluxe, men derimod Asus Ti 4200 standard (64MB og 128MB). Så dette review kan desværre slet ikke anvendes til at konkludere noget som helst vedr. Deluxe-modellerne.
Med interesse har jeg læst ovenstående artikel samt de forskellige kommentarer også fordi jeg står og overvejer at gå ud og investere et nyt kort en Geforce4 af et simpelt grund - jeg vil så gerne køre MIcrosoft flight simulator 2002pro optimalt, hvilket mit gamle ganske udemærket ASUS 7700 Deluxe (Geforce 2 GTS) er desværre ikke kompatibelt med i flight simulator, ligeledes i windos XP...
så...hvilke grafikkort skal jeg gå ud og købe? der er mange bud på...min maskine er rimelig kraftig nok til at følge med kortets opogradering, idet den er konfigueret med P4 - 1900 m/ 512 RDram samt 2x40GB HD RAID...
Martin skrev Monday den 30 September 2002 kl. 01:16: [ svar | nyeste ]
Til Executor >> Triplex TI 4200 er muligvis et godt kort, men til gengæld er det ret dyrt... 1.799 for 64 mb versionen og 2.049 128 mb!
Jeg har et Palit Microsystems TI 4200 128 mb clocket ved 300 core 560 mem, det er jeg ret tilfreds med og så koster det kun 1.284 kr...
Morten skrev Monday den 30 September 2002 kl. 02:21: [ svar | nyeste ]
Jeg har 3dfx Voodoo 3 2000 grafikkort med den nyeste driver installeret - men jeg har også brug for de nyeste 3dfx tools til kortet...nogen forslag på hvor jeg kan hente de nyeste 3dfx tools som virker med 3dfx Voodoo 3 2000 og Win ME og Directx 8.1b?
Jonas skrev Monday den 30 September 2002 kl. 09:03: [ svar | nyeste ]
Køb jer dog et ordentligt grafikkort... Jeg kan kun anbefale mit MSI GeForce 4 Ti 4600 128mb ddr.... Køb det og i har et grafikkort der sparker mås! Koster omkring 2500 kr...
Morten skrev Monday den 30 September 2002 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]
!!!Doh!!! Jonas , jeg spurgte om nogen ved hvor jeg kan finde de nyeste 3dfx tools til mit kort , ikke om hvilket nyt kort jeg skal købe, jeg er ved at opgradere min pc til 1300Mhz Duron fra K6-2 450 Mhz, så jeg har sgu ikke råd til et nyt grafikkort, du!!!!
DingDong skrev Wednesday den 02 October 2002 kl. 21:18: [ svar | nyeste ]
Nu er jeg en netklovn og itspasser:c) - men lad nu det ligge, mit spørgsmål går på om et GF4 TI4200 til 1099,- er et godt køb?
David skrev Wednesday den 16 October 2002 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Ok ok
thomas skrev Monday den 21 October 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
For det første er doom 3 ikke udgivet endnu, og for det andet er minimun kravene ca. følgende:
ATi 9700 pro
512 mmb DDR
Stor P4 eller AMD, hastigheden er ikke sat endnu
5.1 lydkort
Rune skrev Monday den 21 October 2002 kl. 16:07: [ svar | nyeste ]
Jeg formoder, at din kommentar er svar til Stefan - hvis du i fremtiden klikker på "svar", og dernæst skriver din kommentar, så vil denne blive associeret direkte med det spørgsmål, som du ønsker at besvare (og gøre det nemmere for diverse læsere at finde hoved og hale i diverse svar).
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.