Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af stort antal grafikkort i 1024x768-opløsning (dec. 2002)
Grafikkort af Webmaster Sunday den 22 December 2002 kl. 15:12 [ Grafikkort ]
Tom's Hardware har testet 29 grafikkort, mens det russiske site iXBT har testet 37 grafikort. Vi kigger i denne artikel nærmere på udvalgte resultater fra Athlon XP cpu'er (2400+ og 2700+) på nForce2-bundkort i en skærmopløsning på 1024x768. Endvidere har vi valgt at undersøge procentuelle forskelle på Radeon 9700 Pro, Radeon 9500 Pro, Radeon 8500, GeForce4 Ti 4600, GeForce4 Ti 4200, GeForce3 Ti 500, GeForce4 MX 460 og GeForce2 Ti.

Resultater fra Tom's Hardware er opnået med Athlon XP 2700+ cpu (166 MHz FSB), mens iXBT (Digit-Life) anvendte Athlon XP 2400+ (133 MHz FSB). Nyeste drivere per 10. november blev anvendt af iXBT, mens Tom's Hardware anvendte nyeste drivere fra midten af december. Hvis et grafikkort findes med forskellig rammængde (64 og 128MB), er resultater med 128MB blevet favoriseret nedenstående. Vi starter med et par børn af Quake3 Arena:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml

I 1024x768 uden kantudglatning (FSAA) og/eller anisotropisk filtrering har flere grafikkort ikke båndbreddeproblemer, hvorfor optimerede drivere og gpu-design spiller markant rolle. Vi har som i tidligere artikler af denne art rangordnet diverse resultater ved at skalere forskellige grafikkort procentuelt ifht. hurtigste grafikkort. Overclockede grafikkort er angivet med rødt i ovenstående resultater og vil ikke blive kommenteret. Derudover kommenteres udelukkende grafikkort, der benytter standardhastigheder (eller mest udbredte hastigheder):

1. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 100%
2. GeForce4 Ti 4200 (250/444) = 98%
3. Radeon 9700 Pro (325/620) = 97%
4. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 95%
5. GeForce4 MX 460 (300/550) = 90%
6. Radeon 8500 (275/550) = 87%
x. Radeon 9500 Pro (275/540) = ikke medtaget
x. GeForce2 Ti (250/400) = ikke medtaget

Forskellene er ikke store på ovenstående grafikkort, hvilket indikerer, at ovenstående test er mere cpukrævende end grafikkortafhængig - i hvert fald i 1024x768. Jedi Outcast er også baseret på "Quake3 Arena"-enginen og giver tilsvarende resultater:

JEDI KNIGHT II - JEDI OUTCAST


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20021218/index.html

Her ser vi atter, at diverse Nvidia GeForce4 Ti grafikkort vinder små sejre:

1. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 100%
2. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = 99%
3. Radeon 8500 (128MB) = 97%
4. Radeon 9700 Pro (325/620) = 97%
5. Radeon 9500 Pro (275/540) = 97%
6. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 93%
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = 88%
8. GeForce2 Ti (250/400) = 69%

Atter er der ikke stor forskel på diverse grafikkort, før vi når til GeForce4 MX 460 og GeForce2 Ti. Men lad os se, om det er muligt at skille fårene fra bukkene i det langt mere krævende spil Unreal Tournamant 2003 (og disse resultater kan muligvis også give en ide om, hvor krævende Unreal 2 bliver - Unreal 2 forventes at blive væsentlig mere krævende end Unreal Tournament 2003 og at udkomme i slutningen af januar 2003):

UNREAL TOURNAMENT 2003


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml

Her kan Radeon 9700 Pro så småt vinde terræn, men vi skal op i langt højere opløsninger, før Radeon 9700 PRO uden FSAA og anisotropisk filtrering virkelig kan slå GeForce4 Ti 4600 (resultater ikke medtaget her). I 1024x768 ser vi dog følgende:

1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 87%
3. GeForce4 Ti 4200 (250/444) = 68%
4. Radeon 8500 (275/550) = 60%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 60%
6. GeForce4 MX 460 (300/550) = 44%
x. Radeon 9500 Pro (275/540) = ikke medtaget
x. GeForce2 Ti (250/400) = ikke medtaget

GeForce4 MX 460 taber her pusten, men formår alligevel at yde tæt ved GeForce3 Ti 200. Radeon 9700 PRO og GeForce4 Ti 4600 ligger i front og giver her fuld valuta for (næsten) hver investeret krone. Mon Tom's Hardware er enige?


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20021218/index.html

Hos Tom's Hardware ser vi i Unreal Tournament 2003 følgende orden:

1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 74%
3. Radeon 9500 Pro (275/540) = 69%
4. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = 56%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 48%
6. Radeon 8500 (128MB) = 37%
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = 29%
8. GeForce2 Ti (250/400) = 19%

Radeon 9700 Pro fører her endnu mere over GeForce4 Ti 4600, sandsynligvis fordi Tom's Hardware har benyttet kraftigere cpu eller anden test (eller andre drivere til ATi grafikkort). GeForce4 MX 460 og GeForce2 Ti ligger som de eneste grafikkort under 60 FPS. Vi fortsætter 3D-shooter-undersøgelsen med Serious Sam 2:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml

Grand Cathedral testen kræver megen cpukraft, medmindre særligt krævende grafiske "Quality"-indstillinger anvendes (hvilket ikke er sket her). Vi ser derfor:

1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 96%
3. Radeon 8500 (275/550) = 92%
4. GeForce4 Ti 4200 (250/444) = 83%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 81%
6. GeForce4 MX 460 (300/550) = 70%
x. Radeon 9500 Pro (275/540) = ikke medtaget
x. GeForce2 Ti (250/400) = ikke medtaget

Sådanne cpu-krævende test formår desværre ikke at give en ide om det fulde potentiale i high-end grafikkort, lad os derfor se nærmere på et spil, der udnytter diverse avancerede DirectX8-egenskaber, nemlig Aquanox:

AQUANOX


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20021218/index.html

Aquanox skiller atter fårene fra bukkene:

1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 74%
3. Radeon 9500 Pro (275/540) = 68%
4. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = 58%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 47%
6. Radeon 8500 (128MB) = 40%
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = 31%
8. GeForce2 Ti (250/400) = 31%

Resultaterne er en tro kopi af, hvad Tom's Hardware fandt i Unreal Tournamant 2003 - blot med undtagelse af GeForce2 Ti, der her klarer sig lige så godt som GeForce4 MX 460. Vi fortsætter med Comanche 4:

COMANCHE 4


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml

Comanche 4 er atter meget cpukrævende, hvorfor selv små forskelle på grafikkort kan afspejle reelt store forskelle. Rangordnen bliver:

1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 95%
3. GeForce4 Ti 4200 (250/444) = 93%
4. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 88%
5. Radeon 8500 (275/550) = 85%
6. GeForce4 MX 460 (300/550) = 83%
x. Radeon 9500 Pro (275/540) = ikke medtaget
x. GeForce2 Ti (250/400) = ikke medtaget

I denne test er der ikke meget stor forskel på diverse grafikkort. Dungeon Siege er et spil med tilsvarende tendenser:

DUNGEON SIEGE


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20021218/index.html

Som vi tydeligt ser i særligt cpukrævende applikationer, så betyder det anvendte grafikkort ikke ret meget. Rangordnen bliver:

1. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 100%
2. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = 100%
3. Radeon 9700 Pro (325/620) = 99%
4. Radeon 9500 Pro (275/540) = 99%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 99%
6. Radeon 8500 (128MB) = 77%
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = 73%
8. GeForce2 Ti (250/400) = 62%

Ovenstående resultater fra forskellige spil har skildret en relativt bred vifte af spil, som har krævet meget af både cpu og grafikkort. Det bør dog bemærkes, at opgraderes udelukkende for at opnå højere billedrate i ens yndlingsspil, er det meget vigtigt at bemærke, hvorvidt dette yndlingsspil først og fremmest kræver hurtig cpu eller hurtigt grafikkort. Ellers kan man nemt komme til at investere på en måde, hvorved man ikke oplever øget billedrate (løsningen er naturligvis altid at opgradere både grafikkort og cpu - eftertænksomhed kræves kun, hvis du kun har råd til én af delene).

GENNEMSNITLIG YDELSE OG PRISFORHOLD

Prisen på et grafikkort er generelt relateret til ydelse, hvorfor de naturligvis kan være relevant at tage prisen på aktuelle grafikkort i betragtning. Her er billigste dagspriser på diverse grafikkort hos danske forhandlere per 22. december 2002 (se http://www.edbpriser.dk for yderligere information):

PRISER
1. Radeon 9700 Pro (325/620) = kr. 3.095,00 (100%)
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = kr. 2.185,00 (71%)
3. Radeon 8500 (128MB) = kr. 2.120,00 (68%)
4. Radeon 9500 Pro (275/540) = kr. 1.649,00 (53%)
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = kr. 1.199,00 (39%)
6. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = kr. 1.194,00 (39%)
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = kr. 850,00 (27%)
8. GeForce2 Ti (250/400) = kr. 599,00 (19%)

Udfra alle ovenstående testresultater kan vi endvidere udregne gennemsnitlig ydelse i diverse 3d-spil:

GENNEMSNITLIG YDELSE
1. Radeon 9700 Pro (325/620) = 99%
2. GeForce4 Ti 4600 (300/650) = 91%
3. Radeon 9500 Pro (275/540) = 83%
4. GeForce4 Ti 4200 (128MB) = 82%
5. GeForce3 Ti 500 (240/500) = 76%
6. Radeon 8500 (128MB) = 72%
7. GeForce4 MX 460 (300/550) = 64%
8. GeForce2 Ti (250/400) = 45%

Resultater fra Radeon 9500 Pro og GeForce2 Ti er kun baseret på resultater fra Tom's Hardware, og ligger derfor sandsynligvis en anelse lavere end øvrige grafikkort. Ifølge disse resultater giver GeForce4 Ti 4200 stadig bedste ydelse per investeret krone. Da Radeon 9500 PRO tilbyder langt højere ydelse i kommende DX8-9-spil samt mulighed for høj billedrate med FSAA og anisotropisk filtrering ifht. Ti 4200, er Radeon 9500 PRO dog reelt mest attraktive grafikkort.

KONKLUSION

Personer, som blot er ude efter maksimal billedrate i 1024x768, og som ikke interesserer sig for kantudglatning eller anisotropisk filtrering, vil næppe få meget ud af at investere i high-end grafikkort som Radeon 9700 PRO. I stedet kan Radeon 9500 PRO aktuelt erhverves for særlig billig pris - og GeForce4 Ti 4200 giver også glimrende ydelse prisen taget i betragtning.



0x503e179a.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 15:52: [ svar | nyeste ]
Lige et spørgsmål hvorfor skriver de aldrig producent af de forskellige kort ... rimelig irriterende


Karsten skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 16:13: [ svar | nyeste ]
Helt enig lad os få nogle navne på kortene.Jeg må stadig forbavses over Geforce4 4200 at den yder så godt,men glæder mig til at se de første test af Geforce FX.


Julemanden skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 16:56: [ svar | nyeste ]
I skal få hvad i ønsker jer i glade nørder;-)) Det er jo jul


0x503e179a.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 17:05: [ svar | nyeste ]
Ja det ville da bo´r vær´dæjlig´t ^^


Locudo skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 18:13: [ svar | nyeste ]
Man får bare ikke et helheds biled når der kun vises testne i 1024x768, da RADEON9700 PRO yder næsten lige så godt i 1600x1200, mems GF4 falder noget mere og hver vil ikke spille i så høj en opløsnin som mulig uden tab af frames.

Locudo



pc170113.stofanet.dk skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 19:31: [ svar | nyeste ]
det er fedt nok når de laver de test men jeg kan ikke bruge dem til så maget når jeg ikke ved prist hvad det er for et kort der står jo ikke producentens naven på de her test. der er jo mange grafikkort fx GeForce4 Ti 4600 er der 13 forskælige kort af.........


Rune skrev Monday den 23 December 2002 kl. 09:57: [ svar | nyeste ]
Dette er stort set fuldstændigt ligegyldigt. Så længe diverse grafikkort anvender standardhastigher, er der ikke ydelsesmæssige forskelle.


Anders skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 19:34: [ svar | nyeste ]
enig med Locudo.... Vi vil have forandringer.. NAvne på kortene, og test i flere opløsninger.!


Michael Vile skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 20:10: [ svar | nyeste ]
Jeg tror ikke dette er det rigtige sted at rette på testen, da, såvidt jeg ved, hardwaretidende.dk blot samler tests fra andre sites.

Desuden betyder producenten af et produkt ikke synderligt meget for ydelsen. Der er dog nogle der bruger specielle RAM, så der kommer lidt mere ydelse, eller bruger specielt høje clockfrekvenser, men dette er langtfra altid tilfællet. Der er sjældent mere end 1-3% ydelsesforskel på de forskellige producenter.



Julemanden skrev Sunday den 22 December 2002 kl. 20:19: [ svar | nyeste ]
Jeg kan godt se hvad I mener drenge. Rune kunne måske godt have skrevet navnene, men i stedet for at brokke Jer kan I jo selv gå ind på edbpriser og se hvad navnene er... Han henviser i forvejen til siden hvor man kan finde navnene. Han har bare valgt de billigste kort..

Ellers kan jeg gøre Jer den tjeneste i anledning af julen.

POINT OF VIEW Radeon 9700 Pro (325/620) = kr. 3.095,00 (100%)
POINT OF VIEW GeForce4 Ti 4600 (300/650) = kr. 2.185,00 (71%)
HERCULES Radeon 8500 (128MB) = kr. 2.120,00 (68%)
SAPPHIRE Radeon 9500 Pro (275/540) = kr. 1.649,00 (53%)
ASUS Pure GeForce3 Ti 500 (240/500) = kr. 1.199,00 (39%)
PALIT MICROSYSTEMS GeForce4 Ti 4200 (128MB) = kr. 1.194,00 (39%)
??? GeForce4 MX 460 (300/550) = kr. 850,00 (27%)
PALIT MICROSYSTEMS 8. GeForce2 Ti (250/400) = kr. 599,00 (19%)

Mht. til tests og flere opløsninger så giver jeg Jer ret i at det kunne have været fedt... Ligeledes at se hvor stor distancen er mellem 9700 og de andre - her er der forskel. Og endnu mere hvis man slår FSAA til. Men I skal også lige have i baghovedet at det ikke er Rune selv der laver tests'ne og trøste Jer med at han sikkert havde taget dem med højere opløsning med i artiklen hvis de var tilstede på nettet...

Hohoho! Glædelig Jul allesammen!

/Julemanden


AngerMAn skrev Monday den 23 December 2002 kl. 01:26: [ svar | nyeste ]
"Lige et spørgsmål hvorfor skriver de aldrig producent af de forskellige kort ... rimelig irriterende "

Fordi alle kortene, af samme model, yder ens uanset om det er ASUS, Palit eller Connect3D



jesper w skrev Monday den 23 December 2002 kl. 02:14: [ svar | nyeste ]
angerman det passe jo ikke. nogle er bedre til at lave kort på den chip som de bruger. jeg kunne aldrig drømme om at købe fra andre en herkules eller asus for dem har jeg aldrig haft problemer med. og ja det koster mere men kvali koster tit mere...

glædelig jul



AngerMAn skrev Monday den 23 December 2002 kl. 04:25: [ svar | nyeste ]
Siden langt de fleste nvidia og ati kort er lavet efter samme reference kort så yder alle kortene 100 % ens. Det er et faktum, ASUS kort er ikke hurtigere end Hercules som ikke er hurtigere end Palit.

Der findes ikke den test der påviser nogen forskel i ydelsen mellem kort, der er baseret på samme design men af forskellig fabrikat.

Flere af producenterne af grafikkort får lavet deres kort det samme sted, den eneste forskel er et klistermærke, det mest kendte eksempel er at Creative kort er lavet af MSI.

Jeg kan desbærre ikke finde artiklen men så vidt jeg husker har et stort, kendt tech site har besøgt en fabrik hvor de lavede grafikkort, af artiklen fremgik det at flere fabrikater fik grafikkort fra denne fabrik.

Selv blandt de fabrikater der selv laver deres grafikkort tvivler jeg på at der er kvalitetesforskel, når alt kommer til alt så skal de samle en printplade efter et fastlagt referencedesign, hvor svært kan det være?

At vælge mellem forskellige mærker af grafikkort er som at vælge mellem forskellige mejerier når man køber mælk.



AngerMAn skrev Monday den 23 December 2002 kl. 05:28: [ svar | nyeste ]
Siden jeg bare ikke kan finde artiklen så er her et yderligere eksempel på at forskellen mellem grafikkort _tildels_ består af klistermærker.

Dette er dog bare et muligt senarie, men bliver det en realitet så vil forbrugere betale en forskel på flere hundrede kroner for et klistermærke hvor der står ASUS på frem for et klistermærke hvor der står Palit på.

Ang. Geforce FX:

"to ensure that there are plenty of cards on the market as early as possible, NVIDIA may offer some of its partners full graphics cards to re-brand and sell" http://www.tech-report.com/onearticle.x/4502



Ole Kristensen skrev Monday den 23 December 2002 kl. 07:56: [ svar | nyeste ]
Der er forskel på hvilke fabrikant der laver korten f.eks har jeg 2 stk G3 TI200, Palit og ASUS . ASUS har bedre billed og køre mere flydende end Palit.


Mick skrev Monday den 23 December 2002 kl. 09:32: [ svar | nyeste ]
Det afhænger kun af driverne - der er forsvindende små forskelle mht. til selve chippene.

Jeg har har adskillige ASUS kort og de yder hvad driveren fortæller dem. Ligesom ca. alle andre NVIDIA kort.

Kun nogle enkelte producenter har langsommere udgaver samt diverse andre in/output-muligheder.

Hercules laver skam kvalitet - bestemt da. Men med mindre de har clocket core eller mem hurtigere så afhænger hastigheden af driverne.



GWiZ skrev Monday den 23 December 2002 kl. 08:52: [ svar | nyeste ]
AngerMAn har naturligvis ret i at så længe to fabrikater bruger samme kortdesign, så kan der ikke være forskel på hastigheden.

Forskellene kommer først når visse fabrikanter (fx. Asus) laver deres eget kortdesign og måske bruger hrutigere ram-blokke etc.

Som du siger Ole: ASUS har bedre billede og kører mere flydende end Palit. Det skyldes at asus bruger bedre udgange end Palit (som er så standard du overhovedet kan få :-)), og måske har optimeret PCB-designet.

Just my 2 cents.



0x50c4914e.adsl-fixed.tele.dk skrev Monday den 23 December 2002 kl. 09:42: [ svar | nyeste ]
Der er forskel på de ram som de forskellige bruger! og dermed også forskel på Oc muligheder og perfomance


Rune skrev Monday den 23 December 2002 kl. 10:03: [ svar | nyeste ]
Ja, men vi tager ikke hensyn til overclockningspotentiale. Ved standardhastigheder er der ingen ydelsesmæssige forskelle, derfor er producent ikke væsentlig. Hvad den enkelte bruger må ønske sig af ekstratilbehør, kan vi ikke tage hensyn til - udelukkende ydelse er derfor vurderet.


BOBO skrev Monday den 23 December 2002 kl. 17:46: [ svar | nyeste ]
Jeg tror sq ikk på de her tests, I jedi outcast overhaler radeon 8500LE 9700PRO!!!! LOL, og i commanche testen overhaler et standard R 9000 et 9700 der er o/c :-[] LOL!!!


Rune skrev Tuesday den 24 December 2002 kl. 11:38: [ svar | nyeste ]
Testresultaterne fejler næppe noget, men kan virke overraskende, hvis man kun er vandt til at se resultater fra langt højere opløsninger. Som skrevet, 1024x768 kan håndteres af mange grafikkort uden problemer. Diverse Q3A-baserede spil presser stort set ingen grafikkort i 1024x768, men er først og fremmest cpu-afhængige, hvorfor du bestemt ikke har brug for Radeon 9700 Pro til Jedi Outcast i 1024x768 - medmindre du f.eks. anvender 8x anisotropisk filtrering og 4xFSAA.


air_reventlow@hotmail.com skrev Monday den 23 December 2002 kl. 19:18: [ svar | nyeste ]
Jeg ville nok også foretrække test's i 1280 x 1024 opløsningen, da mange 17" og 19" kan klare denne i 85 Hz, og 1024 x 768 ikke altid er så kønt at kigge på, mens der ikke er så mange skærme igen der kan klare de "nødvendige" 85 Hz i 1600 x 1200...


Locudo skrev Tuesday den 24 December 2002 kl. 10:56: [ svar | nyeste ]
Nu kan man jo gå ind på ixbt side og se test i 1280x1024 og 1600x1200, det er toms der kun har lavet test i 1024x768 som jeg synes er for lidt kun at teste i.

Locudo

http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml



Grosen skrev Wednesday den 25 December 2002 kl. 17:01: [ svar | nyeste ]
Lige en kommentar til dem der kan lide at overclocke

Det er fuldstændig korrekt at der ikke er ret meget forskel på standard ydelsen på kort baseret på det samme chipset men på længere sigt når hastigheden ikke slår til længere er det nu rart at vide hvilke kort der kan overclockes og samtidigt køre stabilt. Her kan der nemlig være stor forskel fra kort til kort.

Ikke for at gøre reklame for ASUS men som det allerede er nævnt mange gange før så er deres GeForce4 Ti 4200 særdeles velegnet til at overclocke da det er nøjagtigt det samme kort og ramtype (3,3ns) som deres Ti 4600 model benytter - du kan selv verificere dette ved at pille det lille klistermærke af dit Ti 4200 kort hvis du kan nænne det :) Derfor kan du uden problemer få det til at rende stabilt med samme frekvens som Ti 4600 modellerne. Vær dog lige opmærksom på at blæseren ikke er helt så effektiv på Ti 4200 inden du begynder at presse det alt for hårdt :)

Netop fordi det er samme kort ærgrer det mig også lidt at det aldrig er Ti 4200 128 MB som de overclocker i div. test af grafikkort i stedet for "den skrabede" 64 MB version. Måske vil de ikke sætte Ti 4600 i et dårligt lys.....



0x503e1260.esnxx2.adsl.tele.dk skrev Wednesday den 25 December 2002 kl. 20:29: [ svar | nyeste ]
Jeg elsker mit Leadtek ti4600 325/740. Fsaa og Aniso er ikke så specielt ophidsende at spille med da det ikke nødvendigvis giver bedre men snarere lidt sløret men afrundet og udrettede former hvor den ægte vare er mere behagelig i længden, flere fps er bedre at spille med og mere behageligt at se på. Desuden er 1600x1200 kun til 19" skærme og de fleste har 17"..


jesper w skrev Wednesday den 25 December 2002 kl. 22:46: [ svar | nyeste ]
Locudo skrev tirsdag den 24 december 2002 kl. 10:56: [ svar | nyeste ] Nu kan man jo gå ind på ixbt side og se test i 1280x1024 og 1600x1200, det er toms der kun har lavet test i 1024x768 som jeg synes er for lidt kun at teste i. Locudo

http://www.ixbt.com/video2/itogi-video-p1.shtml

hvordan fanden har du tænkt dig at jeg skal kunen læse russisk hvis det er det som det er......

synes godt ikek jeg kan bruge det til noget. og jeg tror tom's har en grund til de ikke bruge højere opløsning når de tester.....

aka john_doe_dk



Rune skrev Thursday den 26 December 2002 kl. 22:49: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har testet flere grafikkort, såsom Ti 4200-4600 og Radeon 9500-9700 Pro, se samtlige testresultater her:

http://www.xbitlabs.com/video/radeon9500-9700/


Kristian Espensen skrev Thursday den 26 December 2002 kl. 23:23: [ svar | nyeste ]
Desværre for Radeon 9500 har X-bit labs ikke brugt Catalyst 3,0, som giver en del bedre ydelse; læs mere her


steffen skrev Friday den 27 December 2002 kl. 13:55: [ svar | nyeste ]
jeg ville også være meget glad for hvis der stod hvem der havde lavet kortet, det giver ingen mening i at sidde og kigge på en masse kort ude producenten..


Rune skrev Friday den 27 December 2002 kl. 14:01: [ svar | nyeste ]
Det giver skam glimrende mening; producent betyder generelt intet mht. ydelse, sålænge der anvendes standardhastigheder. Benytter din yndlingsproducent ikke standardhastighed, så tilbyder iXBT (se ovenstående artikel) målinger fra stort antal atypiske varianter, hvorved du under alle omstændigheder burde kunne finde, hvad du søger.


Figo skrev Saturday den 28 December 2002 kl. 20:38: [ svar | nyeste ]
Quete: (Locudo) Man får bare ikke et helheds biled når der kun vises testne i 1024x768, da RADEON9700 PRO yder næsten lige så godt i 1600x1200, mems GF4 falder noget mere og hver vil ikke spille i så høj en opløsnin som mulig uden tab af frames.

Svar: Jeg vil ikke spille Counter-Strike i 1600x1200 selvom jeg godt kan - næh jeg fortrækker 800x600 selvom mit system kan klare et meget højere opløsning.

Der er lavet mange statestikker vedrørende opløsning i spil og langt de fleste foretrækker en opløsning på enten 800x600 eller 1024x768 - selvom de godt kunne spille i højere.

Et andet eksempel er HeatoN, en af de bedste Counter-Strike spillere for tiden og han spiller sågar counter-strike i 640x400.

konklusion: Tror generelt at folk er en smule ligeglade med opløsningens størrelse og om de kan bruge anti-aliasing, men derimod interesserer de sig mere for, om netop deres ynglings spil kører perfekt i den opløsning de har det rarest med - hvilket tidligere nævnt er enten 800x600 eller 1024x768.



Michael Vile skrev Saturday den 28 December 2002 kl. 20:41: [ svar | nyeste ]
Der må jeg give Figo ret. Om jeg havde så havde en meget kraftigere computer end den jeg har nu, tror jeg ikke jeg ville være interesseret i at spille i højere opløsninger end 1024x768. Jeg kan ikke forklare hvorfor, sådan har jeg det. Jeg kører endda Windows i 800x600 nogengange, det synes jeg ser pænt ud. Jeg kan ikke forklare det...


0x503e179a.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Sunday den 29 December 2002 kl. 12:30: [ svar | nyeste ]
Hmm synes nu 1024x768 er den ultimative opløsning men igen det er vel en smagssag....


cpe.atm2-0-1021036.0x3ef28ee6.banxx1.customer.tele.dk skrev Sunday den 29 December 2002 kl. 13:04: [ svar | nyeste ]
Alle nyere games giver efter min bedste overbevisning et bedre bildede i 1600*1200 frem for lavere opløsninger så fremt pcen kan generere nok fps især RTCW har virklig noget at byde på wow,og behovet for kantudglatning er ikke ret stort ved denne opløsning,kører pt alt undtagen mafia i denne opløsning på 19" monitor,På min 17" monitor nøjes jeg med 1280*1024 men kun fordi monitoren ikke kan køre 1600*1200*85hz. Så jeg ser frem til nvidia fx så også mafia,hitmann 2 samt doom 3/unreal 3 kan køre med mindst 60 fps.

oc/xp2100+/@2200+,oc/gf4ti4600,@305/705mhz.



Rune skrev Thursday den 09 January 2003 kl. 14:58: [ svar | nyeste ]
Det er muligt, at Radeon 9500-ejere snart vil kunne konvertere dette grafikkort til enten Radeon 9500 PRO eller Radeon 9700 via software (dvs. ny version af RivaTuner burde kunne klare dette). Dvs. Radeon 9500 64MB burde kunne ændres til Radeon 9500 Pro, mens Radeon 9500 128MB burde kunne ændres til Radeon 9700. Læs mere her:

http://www.guru3d.com/comments.php?category=1&id=1072


Fithoved skrev Wednesday den 15 January 2003 kl. 15:54: [ svar | nyeste ]
Jeg er nu lidt uenig med dem der mener at 640 x 480 eller 800 x 600 er de bedste opløsninger... Jeg kunne ikke drømme om at gå under 1024 x 768 (og helst 1280 x 1024 eller 1600 x 1200), dog kan 800 x 600 måske gå an hvis 4x FSAA og 8X anisotropisk filtrering benyttes, men det er ikke helt optimalt efter min mening...

Jeg kører med 19", og det afhænger jo også lidt af hvilken størrelse ens skærm har...



Kvapla skrev Sunday den 30 March 2003 kl. 17:24: [ svar | nyeste ]
Man kan efter min mening godt spare på pengene og købe et G3 Ti500 til under 1000 kr. hvis man kan leve med en opløsning 1024 x 768


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende