Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Evaluering af Athlon XP ved 200 MHz FSB og RAM på nForce2-bundkort
Processorer af Webmaster Monday den 07 April 2003 kl. 13:11 [ Processorer ]
Vi har længe overvejet, hvorvidt vi skulle bringe resultater fra Athlon XP med 200 MHz FSB og RAM på nForce2-bundkort, men har nu besluttet at gøre det alligevel, da der er konsistens mellem en af vore læseres målinger samt resultater fra XBitLabs. Vi kigger derfor i denne artikel nærmere på, hvor meget hurtigere 200 MHz FSB og RAM er ifht. 166 MHz på nForce2-bundkort. Endvidere er det muligt, at AMD snarligt udkommer med 200 MHz FSB Athlon XP, hvorfor denne evaluering ikke nødvendigvis kun er interessant for personer med ulåste cpu'er (dvs. cpu'er frigjorte fra multiplier-restriktioner).

Der er dog enkelte problemer ved nForce2, som vi vil gemme til senere i artiklen. I stedet vil vi starte med diverse testresultater fra XBitLabs, som testede mange forskellige ramblokke, og kun med de absolut bedste og dyreste ramblokke kunne de opnå biostimings 2-3-3-5 på nForce2 (de bedste timings 2-2-2-5 kunne derimod opnåes ved 133 og 166 MHz FSB og RAM). XBitLabs anvendte Abit nForce2-bundkort samt 2 GHz Thoroughbred cpu (ulåst = unlocked), hvorfor denne cpu kunne anvende 10 x 200 MHz = 2 GHz; 12 x 166,66 MHz = 2 GHz eller 15 x 133,33 MHz = 2 GHz. XBitLabs fandt, at OCZ EL DDR PC-3700 var bedste (og absolut dyreste, red.) ramblok, selv om disse dog kun kunne klare 2-3-3-5 biostimings ved 200 MHz (hvilket reelt er ret elendigt, mere om dette senere). En af vore læsere ved navn "Peter" kunne ej heller opnå mere end 2,5-3-3-6 ramtimings med alm. Samsung PC2700 på nForce2 ved 200 MHz FSB og RAM. De bedst mulige resultater for 200 MHz FSB og RAM var således:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/memory/display/ddr400.html

Forskellen på 166 MHz FSB/RAM og 200 MHz FSB/RAM er her 6%. Bemærk dog, at vi her har mange variable, nemlig både FSB, RAM og diverse ramtimings, men resultaterne viser dog, hvor meget man kan forvente at opnå ved at gå fra 166 MHz FSB/RAM (bedst muligt ramtimings) til 200 MHz FSB/RAM (bedst mulige ramtimings). Tilsvarende forskel på 133 MHz FSB/RAM og 166 MHz er 8%. En af vore læsere (Peter) fandt dog følgende i Q3A på nForce2 (også med 2GHz ulåst cpu, dog med Samsung PC2700):

QUAKE3 ARENA

FSB/MEM (timedemo1)
166/166 (2,5-3-3-6) = 284,2 FPS
166/166 (2-2-2-6) = 294,3 FPS
166/166 (2-2-2-5) = 289,5 FPS
166/200 (2,5-3-3-6) = 272,7 FPS
200/200 (2,5-3-3-6) = 308,6 FPS

Det forunderlige er her, at nForce2 i modsætning til diverse VIA-bundkort ikke bliver hurtigere med asynkron ram (166/200 ifht. 166/166 med samme ramtimings) og at 2-2-2-6 her er hurtigere end 2-2-2-5, hvilket er ikke er logisk, da 2-2-2-5 teoretisk set er hurtigere end 2-2-2-6. Forskellen på 166 MHz FSB/RAM (2-2-2-6) og 200 MHz (2,5-3-3-6) er her 5%. Men et eller andet tyder på, at nForce2 har store problemer med ramtimings. Personer, der ønsker at vide mere om sådanne ramtimings bedes læse denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918

Vi fortsætter med Unreal Tournament 2003:

UNREAL TOURNAMENT 2003


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/memory/display/ddr400.html

Her er forskellen på 166 MHz FSB/RAM (2-2-2-5) og 200 MHz (2-3-3-5) på 4%. Tilsvarende forskel på 133 og 166 MHz er 6%. XBitLabs har desværre ikke medtaget flere reelle 3D-spil, men derimod særligt grafikkortorienterede test, som desværre ikke er fremragende til at undersøge fordele ved forøgede taktfrekvenser mht. FSB og RAM, men vi kar da bringe disse resultater for underholdningens skyld:

3DMARK 2001 SE


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/memory/display/ddr400.html

Forskellen på 166 MHz FSB/RAM (2-2-2-5) og 200 MHz (2-3-3-5) er her 3%.

3DMARK03


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/memory/display/ddr400.html

Forskellen på 166 MHz FSB/RAM (2-2-2-5) og 200 MHz (2-3-3-5) er her 2%. Da der således er basis for at konkludere, at nForce2 ikke kan virke med 2-2-2-5 biostimings ved 200 MHz ram, har vi valgt at kigge nærmere på dette fænomen.

PROBLEMER MED RAMTIMINGS PÅ NFORCE2

En af vore læsere (Peter) fandt, at 2-2-2-6 medførte bedre ydelse end 2-2-2-5 ramtimings på nForce2, hvilket indikerer, at nForce2 har problemer med ramtimings. Men måske er det helt umuligt at opnå de bedste ramtimings ved ramhastigheder på over 200 MHz på aktuelle ramblokke? Hertil må vi svare, at dette er ukorrekt. På alm. SIS645DX bundkort fra Asus opnåede eksempelvis SubZeroTech disse resultater med optimale ramtimings 2-2-2-5-1:

Max. overclockning ved hurtigste timings (bios 2-2-2-5-1)
Crucial PC2700 = 178 MHz
Kingmax PC2700 = 186 MHz
OCZ PC2700 = 224 MHz
Samsung PC2700 = 226 MHz

Kilde: http://www.subzerotech.com/index.php?module=sz_reviews_display&id=38&page=5

226 MHz med Samsung PC2700 (dog de specielle CTL-ramblokke) svarer til at anvende PC3616 ved 2-2-2-5-1, hvilket er meget imponerende resultater, og også OCZ PC2700 er tæt ved disse resultater. Tilsvarede resultater kan opnåes med andre Pentium4-bundkort og andre ramblokke. Men måske er der stor forskel på bundkort til AMD og INTEL cpu'er, og kun ram i P4-bundkort kan opnå meget høje taktfrekvenser? Men atter må vi svare nej; her er, hvad VR-Zone opnåede på Epox KT333 bundkort med ulåst Athlon XP 1800+ cpu (sat til multiplier 7,5):


Kilde: http://www.vr-zone.com/reviews/Memory/HighPerfDDR/

På et KT333 bundkort lykkedes det således VR-Zone at opnå hele 209 MHz FSB og RAM ved 2-2-2-5-1 ramtimings, mens ingen ramblokke ser ud til at kunne klare mere end 2-3-3-5 på nForce2 ved kun 200 MHz.

Alt dette tyder således på, at aktuelle nForce2-bundkort har problemer med at anvende PC3200 og hurtigere ramtyper, såfremt optimal ydelse (=optimale ramtimings) ønskes. Årsagen til disse nForce2-relaterede problemer skyldes næppe diverse ramblokke, da disse ramblokke kan fungere i andre bundkort med optimale ramtimings (2-2-2-5-1) i hastigheder på over 200 MHz.

KONKLUSION

At skifte fra at anvende 166/166 MHz FSB/RAM på nForce2 med biostimings 2-2-2-5 til 200/200 MHz FSB/RAM (2-3-3-5) giver en merydelse på 2-6% (gennemsnit 4%). I tidligere artikel vedr. hastighedsforbedring fra 133/166 MHz FSB/RAM til 166/166 MHz FSB/RAM fandt vi en forskel på 6%, læs mere her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/09/04/8784744

Ved at forøge både FSB og RAM fra 166 MHz til 200 MHz burde vi således forvente endnu større forskel end at gå fra 133/166 til 166/166 MHz FSB/RAM. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet; tværtimod tyder alt på, at mange entusiaster må forøge ramtimings på nForce2-bundkort, hvis de ønsker at have en stabil og velfungerende PC, der anvender 200+ MHz ram. VIA er dog formodentlig snart klar med afløser til KT400A ved navn KT600, som forventes at understøtte PC3200 og 200 MHz FSB. SIS forventes også snart klar med SIS748-chipsættet, som understøtter 200 MHz FSB og RAM. Hvorvidt KT600 eller SIS748 kan klare 2-2-2-5-1 ramtimings ved 200 MHz FSB/RAM, kan vi aktuelt kun gisne om. Interesserede kan læse mere om KT600 og SIS748 her:

KT600
http://www.xbitlabs.com/news/chipsets/display/20030318152528.html

SIS748
http://www.digitimes.com/NewsShow/Article.asp?datePublish=2003/03/12&pages=04&seq=17

KT600 og SIS748
http://www.digitimes.com/NewsShow/Article.asp?datePublish=2003/03/19&pages=04&seq=21



0x3ef31409.bynxx2.adsl.tele.dk skrev Monday den 07 April 2003 kl. 13:43: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der ved om et EPoX 8RDA+ vil understøtte 200MHz FSB's CPU'er? :/


Rune skrev Monday den 07 April 2003 kl. 14:05: [ svar | nyeste ]
Officielt vil KT333-bundkort ikke understøtte mere end 133 eller 166 MHz FSB. Hvad du derimod uofficielt kan overclocke disse bundkort til, er dog en helt anden diskussion...


Rune skrev Monday den 07 April 2003 kl. 14:03: [ svar | nyeste ]
Noget tyder på, at Nvidia snart udkommer med nyt chipsæt, som understøtter 200 MHz FSB og PC3200. Eftersom nForce2 også understøtter 200 MHz FSB og PC3200, må der formodentlig være et eller andet, som Nvidia er utilfredse med hos nForce2... Her er et uddrag:

"Nvidia is planning to shortly introduce a new-generation core logic chipset to support upcoming 400MHz FSB (front-side bus) Barton-core Athlon XP processors from Advanced Micro Devices (AMD), said Drew Henry, Nvidia’s senior director of platform product management, in a telephone interview. He gave no details on the product’s name and design, however, saying only that Nvidia would maintain its lead in product specifications."

Kilde: http://www.digitimes.com/NewsShow/Article.asp?datePublish=2003/04/07&pages=04&seq=20


Rune skrev Monday den 07 April 2003 kl. 16:04: [ svar | nyeste ]
The Inquirer er også ude med en kort artikel vedr. nyt chipsæt fra Nvidia til AMD Athlon XP (Barton) cpu'er:

http://www.theinquirer.net/?article=8766


Kristian Espensen skrev Monday den 07 April 2003 kl. 15:21: [ svar | nyeste ]
Det fremgår, så vidt jeg kan se, ikke af original artiklen hvorvidt der er tale om Abit NF7-S rev. 1 eller 2. Man kunne fristes til at tro at det ikke betyder det store, men Abit har selv meldt ud at rev. 2.0 understøtter 200 MHz FSB og 200 MHz ram. Det skyldes, tror jeg, at North bridgen er af C1-stepping. Den skulle nemlig være ekstremt god, har hørt om over 220 MHz FSB med C1-stepping. Er der ikke tale om rev. 2.0, vil jeg mene at X-bit Labs (for en gang skyld) har begået en fejl. De har nemlig selv understreget i denne artikel, at rev. 2.0 skulle være bedre ved 200 MHz FSB:

http://www.xbitlabs.com/news/mainboards/display/20030325170454.html

Jeg ved så ikke om rev. 2.0 er kommet endnu, men jeg ved at nogle Epox 8rda+ ankommer med C1-stepping på North bridgen, og de går rigtigt højt på FSB'en, men om de er bedre til at klare aggresive timings skal jeg ikke kunne sige.


Rune skrev Monday den 07 April 2003 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Det kan du naturligvis have helt ret i. Dog har diverse nForce2-bundkort generelt haft meget store problemer med 200 MHz ram, hvilket Toms Hardware tidligere har vist:


Kilde: http://www.tomshardware.com/mainboard/20021111/index.html

Spørgsmålet er, hvorvidt Nvidia har klaret dette store PC3200-problem med ny chipsæt-revision, eller hvorvidt nForce2 blot ikke er i stand til at anvende asynkron ram optimalt (i modsætning til VIA KT333-400(A)). Høj FSB er ikke nødvendigvis en stor fordel, hvis høj FSB automatisk betyder, at rammens ydelse sænkes markant. Derudover kan resultater fra XBitLabs gælde for personer, som ejer ældre versioner af nForce2-bundkort (hvilket næppe er et helt ringe antal, da nForce2 har været populært bundkort i flere måneder).


OVC skrev Monday den 07 April 2003 kl. 15:55: [ svar | nyeste ]
"Kristian" ved du hvordan jeg ser om mit EPOX 8RDA+ er med C1-stepping. Jeg ka køre stabilt ved 11x210(skal siges at det ikke er vdd modded),altså med rammene kørende synkront og har læst om mange der har måtte lave vdd mod for at bare komme over 200mhz. Jeg ka ikke sige så meget endnu da det max. er 14 dage gammelt og jeg kører med en 1700+(JIUHB 0302),ved 166mhz synkront kørte jeg 2-2-2-4 på rammene(2x512mb Samsung PC2700"CTL"),i det hele taget synes jeg at rammenes timings både er underlige og tilmed er det så lidt forskel der er,har et P4S533 hvor der var tydeligt bedre ydelse med bedre timings men det her virker faktisk meget ligeglad,må bare ikke stå på auto/by spd for så ka jeg slet ikke boote Windows op,hvor imod ved 2-2-2-4/5 både booter op og er klippestabil ind til videre i hverdt fald.



Kristian Espensen skrev Monday den 07 April 2003 kl. 17:10: [ svar | nyeste ]
Mit internet er desværre meget ustabilt i disse timer, så jeg kommer med mere info senere. Jeg vil dog sige, at det er meget sandsynligt at dit 8RDA+ har C1-stepping grundet "den unge alder".


Kristian Espensen skrev Monday den 07 April 2003 kl. 17:44: [ svar | nyeste ]
Nå, så virker nettet igen (utroligt hvor hjælpeløs man er uden det).
Efter lidt søgen fandt jeg det sted jeg læste det, nemlig hos VR-Zone:

"How about NVIDIA? There is no upcoming nForce2 chipset from NVIDIA to officially support 400Mhz FSB Barton since nForce2 was already designed to support 400Mhz FSB in the first place. Instead NVIDIA has been constantly revising their nForce2 chipsets with newer steppings. Right now, there are two nForce2 chipset revisions in the market with A2 and A3 steppings and apparently NVIDIA has quietly added one more revision A1 which is in fact C1 Stepping. It seems like NVIDIA is getting ready for 400Mhz FSB too and indeed the newer revision has significantly improve stability under higher FSB. The latest 8RDA+ board is using this new C1 Step nForce2 and the overclockability is simply amazing. Using a VDD of just 1.65V with CPU/RAM at DDR460 Sync, the board is able to run at 230Mhz FSB very stable!"

http://www.vr-zone.com/Home/news188/news188.htm#2931

Du kan bruge wcpuid, eller afmontere køleren på North Brigde (hmm, hvad er nemmest :D):

http://e04hardware.crosswinds.net/e04/eng/nbcode/c1nb.htm

Ham der har skrevet det har i øvrigt overclocket en 1700+ JUIHB til 2749.28mhz, og nået op på 235 MHz FSB.

http://e04hardware.crosswinds.net/e04/eng/170003092/03092nd.htm

Min tidligere antagelse vedrørende NF7-S viser sig måske at holde stik, interesserede kan læse mere i denne tråd:

http://www.vrforums.com/showthread.php?s=46683923fecfb715249d8b1295a7b46d&threadid=7071


$toffer skrev Monday den 07 April 2003 kl. 18:25: [ svar | nyeste ]
Apropos ulåste amd'er, er der så nogle hajer, der skulle ligge inde med nogle links til hvordan man lettest muligt får låst de sataner op...? (Evt. bare gode råd?!)

Skulle der iøvrigt være forskel på hvor nemt det er at låse en palomino/thouroughbred/barton op?



Mick skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 09:33: [ svar | nyeste ]
Check waterheads.dk - de kan både klare det for små penge eller du kan købe et gør-det-selv-kit.


Grosen skrev Monday den 07 April 2003 kl. 19:45: [ svar | nyeste ]
Ang. unlocking af AMD cpu'er så er der forskel på hvordan de enkelte skal låses op. F.eks. er det meget nemt med en 2200+ Thouroughbred (A) - her skal man blot forbinde bro nummer 5 i L3 på cpuen med en eller anden form for ledende lak eller hvad du nu ellers kan finde. Ved andre ældre AMD cpu'er (ikke Thouroughbred) er det i visse tilfælde nok at være i besiddelse af en ganske almindelig blyant til forbinde de forskellige broer. Hvis du kigger lidt på denne side: http://www.amdforums.com/ burde du kunne finde noget information om oplåsning af de enkelte cpu. Men LAD NU VÆR med at klatte med de ledende materialer når du prøver at forbinde de broer der skal forbindes. Nogen er lidt mere tricky end andre og kræver en del arbejde. God fornøjelse! :)


Erik Winther skrev Monday den 07 April 2003 kl. 19:52: [ svar | nyeste ]
Bind en tråd om to ben på undersiden af Thoroughbred, det kan tilmed fjernes igen uden at efterlade spor, jeg har billeder af placeringen også tidligere skrevet om denne smarte detalje, er der nogen der vil ha dem ew@pcsline.dk


Frozen skrev Monday den 07 April 2003 kl. 22:01: [ svar | nyeste ]
Hva Rune skal dine XP'er ikke låses op? Så kan du jo få lidt mere glæde af dine dejlige Samsung PC2700 "CTL" RAM, og måske også nå højere hastigheder?!?


Rune skrev Monday den 07 April 2003 kl. 22:57: [ svar | nyeste ]
Nej, jeg bekymrer mig ikke meget om den relativt ringe gevinst, som jeg herved kan opnå. Jeg skifter som hovedregel cpu eller grafikkort, når jeg kan opnå 100% ekstra i ydelse (derfor skift fra GeForce3 til Radeon 9700 Pro - når jeg opgraderer ønsker jeg virkelig at kunne mærke det, faktisk føltes skiftet fra GeForce3 til Radeon 9700 Pro ikke som nogen stor revolution, men blot et lille evolutionært skridt fremad - dvs. meget under 100% i ekstra ydelse ville jeg næppe bemærke i tilstrækkelig høj grad). Dvs. at jeg aktuelt afventer en cpu, der kan klare ca. 125 FPS i Q3A NV15. En overclocket P4 3,6 GHz kunne kun klare sølle 93 FPS i NV15, så vi skal nok på den anden side af P4 5 GHz - eller måske Athon 64 4xxx+ - før jeg kommer til at foretage cpumæssige ændringer (så Athlon XP 1750/140/175 MHz CPU/FSB/RAM bliver næsten med garanti den eneste Athlon XP cpu, som jeg kommer til at opleve). Dvs. at jeg i særligt cputunge spil kan ramme under 20 FPS - at addere 6% ekstra ydelse ser jeg ikke som besværet værd (så nemt er det trods alt ej heller at tage Alpha'en af og på - hele bundkortet skal afmonteres osv.), men kan jeg få 100% ekstra cpuydelse, så tager jeg gerne tegnebogen og værktøjskassen frem :-) Derudover oplever jeg efterhånden flere spil, hvor Radeon 9700 Pro er flaskehalsen i 1600x1200x32 - mens Athlon 1750/140 MHz cpu'en kan klare mange flere FPS, end grafikkortet kan levere. Så mine 2 x 256MB Samsung CTL kan fortsætte med at trille tommelfingre lidt endnu - engang kan de måske få lov til at blive stresset lidt mere, såfremt 2 x PC3200 overhovedet er interessant, når 125 FPS opnåes i NV15 eller ydelsesmæssig fordobling opleves i lignende cpuintensive test.


rud666 skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 00:28: [ svar | nyeste ]
Her er en kort guide til hvordan en T-bred nemt kan låses op uden at garantien ryger sig en tur.

http://www.xhw.dk/?menu=guider&side=vis&grid=35

Har selv benyttet tricket i forbindelse med min XP1700+ JUIHB 0302 til min fulde tilfredshed. Nu arbejder CPU´en som en XP2000+ uden nogen synderlig temperaturstigning.



rud666 skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 00:45: [ svar | nyeste ]
Forresten er der en gut inde på hol.dk ved navn Jens Christian som skriver i sin profil at han er oppe på 200MHz med sine HyperX PC3000 RAM samtidig med de agressive timings 2-2-2-5.

Dette er copy/pastet fra hans profil:

Bundkort: EpoX 8RDA+ CPU: AMD T-bred 1700+, JIUHB 0302 @ 2400 MHz - 2.15 vcore - 12*200 Ram: 2x 256 MB Kingston PC3000 @ 200 MHz - 2-2-2-5 - 2.9 volt

Noget tyder altså på at dette ikke er helt umuligt med nForce2 trods alt.



Jim skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 03:49: [ svar | nyeste ]
Har selv:

Bundkort: Asus A7N8X, CPU: AMD T-bred B 2400+, AiUHB @ 2260 - 1,79 vore - 11*205,5 Ram: 2x 256MB TwinMos PC3200m/Winbond @ 411MHz - 2T-2-2-5 - 2,8V

Epox 8RDA3+ og Abit NF7-S v2.0 har begge C1 stepping, har sett en test av Abit som klarte FSB på 230MHz rett ut av esken.



Rune skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 11:26: [ svar | nyeste ]
Ok, derudover kunne det være interessant at se, hvorvidt 133/166 MHz FSB/RAM er hurtigere på nForce2 end 133/133 (naturligvis med præcis samme ramtimings og cpu-taktfrekvens). Dvs. vi ved allerede, at 166/166 er væsentlig bedre/hurtigere end 166/200 på nForce2, hvilket tyder på, at 1) nForce2 ikke bryder sig om asynkron 200 MHz ram eller 2) at nForce2 har store problemer med optimal ydelse ved 200 MHz RAM (tilføjer automatisk waitstates ved 200 MHz ram?). Vi ved, at KT333/400 er væsentligt hurtigere med asynkron 133/166 MHz FSB/RAM end med 133/133 MHz FSB/RAM. Hvis nForce2 opfører sig tilsvarende (dvs. at nForce2 bliver hurtigere med asynkron ram (133/166) end med synkron ram (133/133)), burde vi have beviset for, at noget er helt galt, når man aktiverer 200 MHz RAM på nForce2 (dvs. at reduceret ydelse med 200 MHz ram i dette tilfælde ikke nødvendigvis kan løses ved at opnå 2-2-2-5 ramtimings)... At teste 133/133 mod 133/166 på nForce2 med samme ramtimings og cpuhastighed er blot at foretage et par målinger i f.eks. Q3A timedemo demo001 i FASTEST (512x384) - gerne med deaktiveret lydkort under enhedshåndtering, hvis en af vore læsere har mulighed for dette.


OVC skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 10:13: [ svar | nyeste ]
Kort spørgsmål: Er der nogen der bruger/ved "vcool" til NForce2 Chipsæt.?????


OVC skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 17:12: [ svar | nyeste ]
"Kristian"Jeg brugte cpu-z og blev noget SKUFFET da den viser meg at mit mainbord er et REV.A2.Jeg er jo meget mere end forventet, overrasket over mit meget hurtige res.(11x210,PC2700 ram,uden vdd mod,),men vi ved jo osse alle at softwareprogrammer skal man vist ikke altid stole på,så det bliver den "besværlige":) metode at tage køleprofilen af(det ville den aligevel pga. vandkølig skal installeres) så jeg kan jo give lidt info når jeg for taget mig sammen(har haft et helt komplet sæt i en uge).


Kristian Espensen skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 21:22: [ svar | nyeste ]
Okay. Prøv evt wcpuid for at varificere informationen fra Cpu-z, jeg tror dog ikke det gør nogen forkskel. Kan du så få installeret noget vand, så den JUIHB kan få nogle smæk :)

For lige at holde os lidt til subjekt, så kunne det måske være en opgave for dig OVC at lave til bencmarks på dit nye system. Som Rune skriver ovenover kunne det være interessant at se nærmere på ramdivideren i nForce2. Det kunne også være interessant at se hvorvidt C1-stepping (hvis du nu har den, eller hvis en anden har den) har afhjulpet problemet med 200MHz+ ram. Du skal teste i et program der er ramkrævende (doh) f.x. Quake3 Arena, eller Dragotic high (3dmark2001SE) i 800*600 (så grafikkortet undermineres).

Ramtimings skal være de samme undervejs, derfor de mest "slappe" f.x. 3-3-3-7-deaktiveret. Cpu'en skal køre ved samme frekvens under alle tests, f.x. ca. 1650 GHz som er det højeste ved du kan nå ved 133 MHz FSB (grundet 12,5x multiplier er højeste mulige. Din cpu er jo ikke låst, så vha multiplieren burde du kunne ramme cirka samme cpufrekvens ved forskellig FSB.

Hvis du gider kunne følgende frekvenser være interessante (FSB/RAM i Mhz: 133/133, 133/166, 133/200, 166/166, 166/200 og 200/200 (evt. 200/166 for skæg). Du er en guttermand OVC :-)


OVC skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 21:10: [ svar | nyeste ]
"Kristian"Jo det vil jeg da meget gerne,men er ikke lige klar over de benchmarkprg. du nævner andet end jeg har tit har set det Quake 3(kræver det ikke at man har spillet),3DMARK2001"Dragotich High"???jo self. kender jeg 3DMARK2001 men som rune osse skriver mener jeg ikke at der er nogen af de test der er brugbare.Jeg vil med glæde gøre det men det kræver at du ligger et link til prg. ANYWAY HOLD PÅ HAT OG BRILLER:).Har kørt Prime95 hele natten ved 12x222=2664MHz og endda ved 1.85v.Til sidst vil jeg da osse tilføje at man kan jo blive ved og teste dette MOBO pga. utallige opsætninger i biosen,har vist osse nævnt tidligere at det opfører sig meget underligt hvad angår ramtimings(virker fks. rigtig glad for 2-3-3-5 hvor imod hvis jeg sætter dem til auto/by spd ville den slet ikke boote op).Dette tyder på hvor meget vi endelig kan bruge de forskellige ram timings på DIV. NForce2 MOBO`s,det virker som om den stiller sig selv da forskellen på ydelsen er så lille.


Kristian Espensen skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 22:11: [ svar | nyeste ]
Lækkert overclock du har lavet der, har du vand eller compressor?! Mht. til valget af benchmarkprogrammer er det selvfølgelig helt op til dig selv. Q3 Arena kræver at man har spillet. Jeg er nu ikke helt enig omkring 3dmark2001SE diskussionen. 3dmark2001SE er slet ikke 100% afhængig af grafikkortet i et afbalanceret system. Cpu, ram og chipsæt spiller en stor rolle. Jeg fik f.x. ca. 3000 mark ved at opgradere bundkort og ram (samme cpu og grafikkort). Jeg har desuden oplevet en stigning på næsten 500 marks, bare ved at optimere ram-timings. Cpu'en har også en del at sige. Min erfaring siger mig desuden, at car testen er meget cpu-afhængig, Dragothic testen er med ram-afhængig, og lobby er både ram og cpu-afhængig. Alle tre afhænger selvfølgelig også meget af grafikkortet, men har du et gf4ti eller bedre, så vil grafikkortet næppe være den store flaskehals i 800*600 eller lavere. Du kan også vælge PCmark 2002 (memory test) i stedet, og evt. suplere med SiSoftware Sandra.

Mht timings kan du jo vælge 2-3-3-5 hele vejen, da de jo virke ved 220 MHz må de også virke ved 133, 166 og 200 MHz. God fornøjelse.


OVC skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 17:14: [ svar | nyeste ]
Rettelse til mit tidligere indlæg. "Kristian"


OVC skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 17:21: [ svar | nyeste ]
Cpu-Z version 1.16

Northbridge Dump

Vendor : nVidia, Model : nForce2, Revision : A2



Kristian skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 19:28: [ svar | nyeste ]
Er det muligt at se stepping på ens Athlon XP processor via software?


OVC skrev Tuesday den 08 April 2003 kl. 19:51: [ svar | nyeste ]
Ikke hvad jeg ved og igen,er man helt sikker på div. softwareprg.


OVC skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 10:10: [ svar | nyeste ]
Her er en site hvor du kan finde ud af hvad din ATHLON XP(1700+JIUHB,2100+AIUHB) er nedclocket fra.Min 1700+ er/skulle have været en 2600+ som åbebbart ikke har været stabil ved 1.55v,så sætter de den oven i købet op til at køre std. med 1.65v men sælger den som en 1700+. PS:Jeg brokker mig ikke.:)


OVC skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 10:11: [ svar | nyeste ]
http://mp3.zonebg.com/cpu/cpu.php


62.61.140.89.generic-hostname.arrownet.dk skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 12:26: [ svar | nyeste ]
Der er endda et sted hvor du kan købe ulåste 1700+ og 2100+. www.waterheads.dk . Købte en ulåst 1700+ som normalt kører 1466 mhz = 133*11, nu ligger den på 12,5*166 =2079 mhz @ 45 grader under burn-in test, med alpha 8045 køleprofil og 26dB fan. Thank god for AMD!


Rune skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 12:44: [ svar | nyeste ]
AMD har ifølge HardTecs4U.com nu officielt tilkendegivet, at der vil ankommer Barton cpu'er med 200 MHz FSB, nemlig:

Athlon XP 3000+ v. 2,1 GHz
Athlon XP 3200+ v. 2,2 GHz

Kilde: http://www.hardtecs4u.com/?id=1049870078,95280,ht4u.php

Så med stor behændighed lykkedes det således for AMD at presse "Athlon XP"-familien til det yderste uden at komme over de 2,25 GHz, som Athlon XP 2800+ benytter. Rent markedsføringsmæssigt er det dog uforståeligt, at AMD ikke forlængst har udgivet Barton med 133 MHz FSB, da det først og fremmest er brugere med langsom FSB, som kan mærke de 512kb l2-cache. Og antallet af solgte bundkort, der understøtter 133 MHz FSB, fremfor 166 og 200 MHz FSB, må formodes at være gigantisk ifht. 166/200 MHz FSB kompatible bundkort. Det må således formodes, at AMD kun kan levere så få Barton cpu'er, og/eller cpu'er på over ca. 2,1 GHz, at AMD vælger kun at sælge til 166/200 MHz FSB bundkort (og dermed reducere antallet af interesserede købere betragteligt).


Rune skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 12:51: [ svar | nyeste ]
Mere nyt om KT600, som først ser ud til at ankomme til sommer (august?):

http://www.xbitlabs.com/news/mainboards/display/20030408063113.html


Rune skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 12:57: [ svar | nyeste ]
Ifølge The Inquirer er det noget nyt på vej fra Nvidia:


Kilde: http://www.theinquirer.net/?article=8814

Så snart bliver NForce2 formodentlig endnu hurtigere...



OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 20:11: [ svar | nyeste ]
"Rune" ERr det bare de nye NForce 2 board med en bedre Northbridge(A1/C1 stepping),hvor de andre er HHV. stepping A2 og A3,FKS. det der er på EPOX 8RDA3+,ABIT NF7 Rev. 2.0,sågar osse på Solteks board er NB A1/C1 stepping.


gateway.widex.com skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 13:34: [ svar | nyeste ]
Hermed en lille hjemme test af ram timming på nforce2 målt med 3 gange benchmark af hver setings i 3dmark 2001se test af epox 8rda+ GF4ti4600 og aktiveret lyd kort og (fsb = ram = 166mhz(x=10.5)) med ramtimings som eneste variabel viser ingen forskel ud over de normale benchmark variationer ved 3dmark2001se med en ca score på 13260-13030 gennemsnit = 13100 som blev opnået med samtlige ram settings,der blev testet med følgende ram timmings 2.0-2-2-4 / 2.0-2-2-5 / 2.0-2-2-6. ram type = 2 stk 256mByte kingston hyper x pc3000.


Rune skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 13:44: [ svar | nyeste ]
Det burde man heller ikke forvente, da du har valgt en ekstremt dårligt test. Brug i stedet test som Q3A i 512x384 eller f.eks. Wolfenstein, som begge er ekstremt sensitive test for cpu-ram-forhold (og lad være med at bruge grafikkort-test; 3DMark2001 SE er en af de absolut ringeste test til dette formål, da testen både er upræcis og endvidere primært er fokuseret på dit grafikkort). At du kun ændrer SDRAM Active Precharge Delay fra 4 til 6 burde ej heller medføre mere end max. 1,6% ydelsesmæssig forskel - som dog druknes i 3DMark 2001 SE. Læs mere om betydningen af biostimings her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918


OVC skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 10:41: [ svar | nyeste ]
"Rune" Jeg vil meget gerne lave den test med forskellige instillinger af ram timings osv. Men gider du ikke skrive hvad for et benchmark prg. jeg skal bruge(og ikke Q3A eller andre som kræver at man har spillet). Jeg har selv tænkt lidt på PCMARK 2002,men vil ikke begynde og lave testene,hvis der menes at div. resultater alligevel er ubrugelige(så ser jeg det som lidt spild af tid).Hvis du anbefaler et benchmark prg. og giver mig div. info om hvad forskellige FSB/RAM og Timings jeg skal prøve, ville det da være lidt mere oplysende mht. NForce2 chipsæt info. På Forhånd Tak.


Rune skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 11:15: [ svar | nyeste ]
Du burde ellers kunne downloade gratis demo af Quake3 Arena, der såvidt jeg erindrer indeholder demo001 (46MB):

http://www.3dgamers.com/games/quake3arena/

Eller f.eks. Unreal Tournament 2003 demo (142MB), der burde indeholde en "benchmark.exe"-fil i spillets system-folder:

http://www.unrealtournament2003.com/?downloads

Ellers kan du evt. prøve at måle på "Car Chase HIGH DETAIL" (og kun denne ene test, og endelig ikke med low detail) i 3DMark 2001 SE, som er den absolut mest cpu-intensive test (og som også anvender 3D-grafikkort korrekt, hvorfor jeg umiddelbart foretrækker denne test fremfor cputest i 3DMark03). Syntetiske test er dog ikke noget, som jeg anbefaler, da disse ofte ikke korrelerer med ydelse i 3D-spil. En anden test, som også burde være fremragende (=særligt følsom for ramtimings), er Dungeon Siege Benchmark - men den kræver desværre, at du har Dungeon Siege installeret i fuld version:

http://www.computergames.ro/download.php?optiune=show_download&did=211

ftp://ftp.extremetech.com/pub/extremetech/3dGraphics/DSBenchmark.EXE

Jeg har ikke testet om denne Dungeon Siege Benchmark kan afvikles med nyeste demo af Dungeon Siege (197MB):

http://www.microsoft.com/games/dungeonsiege/8.asp

For at undersøge, hvorvidt NForce2 med fordel kan anvende asynkron ram, så kunne jeg godt tænke mig at se resultater fra 133/133 MHz FSB/RAM med 2-2-2-5 ramtimings mod 133/166 MHz FSB/RAM (2-2-2-5) og evt. 133/200 MHz FSB/RAM (2-2-2-5, om muligt) - cpu'en skal naturligvis benytte præcis samme taktfrekvens (men eftersom du her benytter 133 MHz FSB i alle test burde dette ikke være et problem). Derudover kunne det være interessant, hvis din PC også kan klare 166/166 (2-2-2-5), 166/200 (2-2-2-5) og 200/200 (2-2-2-5) - cpu'en skal natuligvis benytte nøjagtig samme taktfrekvens. Dvs. i alt 6 forskellige målinger... Husk at teste i 640x480-opløsning eller lavere (uden lyd, uden vsync), så grafikkort og lydkort får minimal indflydelse på testresultaterne!


AlphaMF skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 15:52: [ svar | nyeste ]
Der bliver snakket meget om at "un-locke" AMD t-Bred cpuer. Så vidt jeg ved kommer T-Bred fra 1700+ og derefter oplåste fra fabrikken.... Dette var faktisk også tilfældet med den jeg købte. Grundet mit bundkort kan jeg endnu ikke sætte fsb'en til 166 så jeg måtte stille mig tilfreds med at sætte multiplieren op på 12.5. istedet for de 10.5. Dette var (for en god ordens skyld) uden modification på hverken bundkort eller CPU.

Det der derimod kunne være interessant mht 1700+ er at låse multiplierne op til 13.0x - (20x?) istedet for de 5x - 12.5x der er tilgængeligt fra fabrikken. Jeg kunne godt tænke mig at vide om nogen havde nogle kneb til netop dette.



Sila skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 17:27: [ svar | nyeste ]
http://www.ocinside.de/go_e.html?/html/workshop/socketa/tbred_painting.html


OVC skrev Wednesday den 09 April 2003 kl. 19:50: [ svar | nyeste ]
Tjek lige et overclock på en 1700+(JIUHB0309) 1466@3100MHz på EPOX 8RDA+(jeg var lige så glad fordi min er stabil ved 12x222=2664MHz.

http://www.piopioshardware.com/YAO/1700+B/yao20030408.htm



seattle skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 02:51: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige været på ASUS´s hjemme side for at se om der var en ny bios opdatering (nforce 2), og det var der nemlig to ! en for ver 1.xx og en for ver 2.00 af bundkortet. Er der nogle der ved hvad forskellen er ?

EVT. et hint til folk der skal ud at købe mobo om at få fat i ver 2.



Karsten skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 20:45: [ svar | nyeste ]
Hej Rune. Nu da vi er klar over at nforce2 ikke kan lide hurtige ramtimings er der vel ingen grund til at bruge PC2700 ram men man kan lige så godt bruge PC2100 ram af god kvalitet,og opnå samme hastighed.


Rune skrev Thursday den 10 April 2003 kl. 23:12: [ svar | nyeste ]
Tjoeh, som du kan læse i enkelte kommentarer, ser det ud til, at 2-2-2-5 kan være muligt ved 200 MHz alligevel. God PC2700 burde også kunne klare 166 MHz med 2-2-2-5 biostimings, mens det samme ikke nødvendigvis gælder for PC2100. Så jeg vil nu anbefale PC2700 eller bedre til nForce2.


Jim skrev Friday den 11 April 2003 kl. 04:38: [ svar | nyeste ]
UT2003Demo botmatch-citadel med Asus A7N8X | XP2400+ | TwinMos DDR400 m/Wb (Cas 2T-2-2-3)| GF3 Ti200 @ 250/500 Vsync og lydkort slått av:

133(x15)/133____122,8fps, 52,4p
133(x15)/166____116,9fps, 48,7p
133(x15)/200____119,2fps, 50,8p
166(x12)/166____134,2fps, 57,4p
181(x11)/181____138,7fps, 59,2p
190(x10,5)/190__138,1fps, 59,9p
200(x10)/200____143,3fps, 61,4p


Rune skrev Friday den 11 April 2003 kl. 12:20: [ svar | nyeste ]
Ok, det er meget interessante resultater, som klart indikerer, at nForce2 i modsætning til KT333-400 ikke bryder sig om asynkron ram - selvom ydelsen stiger med 2% fra 133/166 til 133/200, så er 133/133 stadig 3% hurtigere end 133/200. Ifølge dine testresultater gælder således (samme ramtimings):

133/133 = 100%
166/166 = 109%
200/200 = 117%

Er resultaterne repræsentive, så burde 200 MHz FSB og RAM give 7% ekstra ydelse ifht. 166/166, mens ændringen fra 133/133 til 166/166 resulterede i 9% ekstra ydelse. Teoretisk set tilbyder 200/200 20% ekstra båndbredde samt mulighed for dataoverførsel ifht. 166/166, mens forskellen på 166/166 og 133/133 teoretisk set er 25%. Umiddelbart ville vi derfor i praksis forvente, at 200/200 ifht. 166/166 ville medføre 80% af merydelsen ved at gå fra 133/133 til 166/166, men reelt ser vi her 73%, så teoretiske forhold udmøntes således fint i praksis.


Seattle skrev Friday den 11 April 2003 kl. 20:16: [ svar | nyeste ]
Hi Jim Det ser ud til du kører godt, og har nogle gode rammer, så lige en ting det kunne være sjovt at se (især fordi 133-133 egentligt kører ret godt) kan du køre noget der ligner 2-1-1-2 stabilt ved 133/133 for så tror jeg vil se et boom, der ligner 200/200


OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 18:17: [ svar | nyeste ]
Så har jeg osse fået lavet den samme test,fandt ud af at min CPU var Locked ved x12.5:( (har købt som om den sku være unlocked).Det vil sige at i de tre første er der kun x12.5.

133(x12.5)/133____119.69fps,58.46p 133(x12.5)/166____114.27fps,56.21p 133(x12.5)/200____113.32fps,56.58p 181(x11)/181______149.72fps,72.1p 190(x10.5)/190____148.78fps,73.1p 200(x10.5)/200____153.21fps,74.4p

M.V.H. OVC



OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 18:22: [ svar | nyeste ]
Fandt lige ud af at i gennem alle testene,stod mine timings 2.5-4-4-6 :(.


OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 18:25: [ svar | nyeste ]
Forresten osse med et Geforce 3 TI200(IT SUCKS).


Jim skrev Friday den 11 April 2003 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
Kjørte testen i 640x480, målte gjennomsnittlig fps og poeng i botmatch-citadel, ingen flyby. SDRAM Active Precharge Delay er satt til 3!

Som du ser setter chipsettet ram timmingen ned ved ca 182 i fsb, og man må helt opp i 190 for å komme ajour. nForce2 Ultra har nok ikke dette problemet, ettersom de understøtter de nye Barton cpuene.



Rune skrev Friday den 11 April 2003 kl. 15:03: [ svar | nyeste ]
Ok, jeg har på basis af dit svar bl.a opdateret min forrige kommentar til at omhandle reelle fps-målinger (point-angivelserne var dog stort set proportionale med FPS).


Deepan skrev Friday den 11 April 2003 kl. 16:02: [ svar | nyeste ]
Hej jeg er en stolt ejer af XP 2400+ og Epox 8rda+ bundkort, samt 2 X Kingston hyperX 3500 på 256 MB som kører dual, og Sapphire Radeon 9700.. men nu vil jeg gerne sætte timings og FSB op.. nogle snakker om at sætte aktiv køler ( Crystal Orb) på northbridge og lave Vdd mod med en modstand på 680 Ohm.. men andre nævner brug af flg. programmer (Cpu-z, wcpuid ).. hvad er det gutter? Hvad gør jeg?, da jeg ikke vil ødelægge bundkortet el. CPUen da det er nyt.. jeg vil ikke købe vandkøling til CPU..


Deepan skrev Friday den 11 April 2003 kl. 16:19: [ svar | nyeste ]
Oki.. wcpuid.. er blot et oplysningsprogram..


Karsten skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 15:36: [ svar | nyeste ]
Hej Rune el andre. Nu kan vi jo læse at nforce2 ikke er godt at overclocke dvs ram timings og asynkron ram og CPU FSB,men vil du anbefale at købe Intel cpu og 845PE eller 7502 bundkort hvis jeg vil overclocke så meget som muligt.Har tænkt at købe P4 2,4 og en af to ovennænte bundkort.


Rune skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 22:53: [ svar | nyeste ]
Det er måske en sandhed med visse modifikationer, dvs. hvis Jims resultater er repræsentative, så er der markante positive forskelle på 133/133, 166/166 og 200/200 MHz FSB/RAM med samme ramtimings (se ovenstående kommentarer). Optimal udnyttelse kræver dog, at 2-2-2-5 eller bedre kan opnåes på nForce2 ved 200/200 MHz FSB/RAM. Resultater fra XBitLabs kan dog indikere, at ikke alle nForce2-bundkort eller alle ramtyper kan klare 2-2-2-5 eller bedre ved 200 MHz... Skal du have P4, så ville jeg overveje E7205-bundkort fra f.eks. Asus, som f.eks Toms Hardware tidligere har opnået fremragende overclockningsresultater med - og ydelse med E7205 er generelt bedre end i845PE. Bemærk dog, at du med visse Thoroughbred cpu'er burde kunne opnå lige så fremragende overclockningsmuligheder som med P4, læs evt. mere hos http://www.overclockers.com (især cpu-databasen).


OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 00:00: [ svar | nyeste ]
Karsten:Er NForce ikke godt at clocke på:JA HVA SKA JEG SIGE BOLLER FRA KOHBERG. PS:SORRY RUNE Jeg ved godt at vi skal holde os til indholdet,men det indlæg er jo en komplet total fuldstændig osv. MISFORSTÅELSE(ærligt,der er de prob. eller hvad man skal kalde det,mht.FSB/RAM men det er jo overhovedet ikke ens betydning med at det ikke er godt og clocke på.

SPØRGSMÅL TIL Karsten:Hvad køber folk mht. chipsæt,når de skal clocke en T-BRED.



Karsten skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 12:09: [ svar | nyeste ]
OVC:Du har ikke læst mit spørgsmål korrekt,jeg skrev ikke at nforce2 var dårlig at overclocke på,men kun ramtimings og synkron og asynkron ram og fsb som du jo også kan læse i denne artikel.Da jeg skrev dette spørgsmål lidt kort var det for ikke sidde at skulle skrive en hel smøre som for nogle er uinteresant,da jeg ikke er rutineret overclocker var det for at få en reaktion om man kunne løse dette problem på nogen måde.Jeg har altid kørt AMD og VIA bundkort som har virket perfekt og vil helst have det igen.Mit spørgsmål blev til fordi en kammerat til mig sagde hvis jeg ville overclocke så skulle jeg købe INTEL CPU og ASUS 845PE el 7502 bundkort,fordi at nforce2 havde disse problemer,hvor stor betydning det har i ydelse aner jeg ikke,men folk køber bundkort/chipsæt efter hvad de ser på forskellige testsites det er jo det eneste vi novicer har at rette os efter.


OVC skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 13:07: [ svar | nyeste ]
Karsten:Lige nu er der da kun et system der er spændende at overclocke,NFORCE 2 og en 1700+(JUIHB DLT3C).Jeg har selv et EPOX 8RDA+ og den omtalte CPU,kører lige nu 12x222(KLIPPE STABILT),har da osse selv en P4 2.2@2.93 på et ASUS P4S533.Så ka du jo selv tænke dig til hvad der er sjovest at lege med.


Karsten skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 18:11: [ svar | nyeste ]
OVC:Jeg er helt enig med dig,det er jo også det som man læser om hele tiden nemlig AMD og nforce2 og VIA,men som du kan forstå kommer jeg i tvivl da jeg hører at nforce2 ikke rigtig dur til overclocking,jeg ville selv havde købt EPOX 8RDA el Asus og AMD2,4 samt nogle hurtige ram,men måske skal man vente til at det nye nforce2 ultra400 kommer måske er problemet løst på det.Men du har ret en TB1700 der kan clockes så vildt lyder som en udfordring.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende