Test af ny driver til ATi grafikkort: Catalyst 3,4 mod 3,2
af Webmaster Monday den 19 May 2003 kl. 11:58 [ Grafikkort ] ATi har netop udgivet ny WHQL-certificeret referencedriver til diverse styresystemer, som dels retter en del fejl, men også kan medføre ekstra ydelse. Vi undersøger i denne artikel, hvorvidt det kan betale sig at opgradere fra Catalyst 3,2 til 3,4.
Alle resultater stammer fra Firingsquad, dog har vi kun medtaget målinger fra 1600x1200-opløsning, hvor diverse grafikkort presses til det yderste. Ønskes resultater fra lavere opløsninger, kan originalartiklen læses her:
Her ses stort set ingen interessante forskelle, dog taber Radeon 8500 en smule i ydelse. Markante forskelle optræder dog, når kantudglatning (FSAA) og anisotropisk filtrering (ANI) aktiveres:
Den enester vinder er her Radeon 9600 Pro, som bliver hele 7% hurtigere. Radeon 9700 Pro bliver ca. 2% langsommere. Dog er ydelsen med FSAA og ANI kraftigt forbedret:
Radeon 9700 Pro er blevet hele 10% hurtigere med Catalyst 3,4 - og Radeon 9600 Pro vinder atter 7%. Radeon 9800 Pro vinder kun 1,3% med Catalyst 3,4 - så det ser ud til, at Radeon 9700 Pro nu endelig har fået de hastighedsfordele, som tidligere var forbeholdt Radeon 9800 Pro (men som kunne overføres til Radeon 9700 Pro via uofficielle drivermodificeringer). Hvad med Serious Sam 2?
Der var åbenbart et par problemer med Radeon 8500 og 9000 grafikkort, derudover vinder Radeon 9700 Pro 3,5% i ekstra ydelse, mens Radeon 9800 Pro taber en lille smule. Jedi Outcast er heller ikke blevet meget hurtigere på diverse grafikkort:
Eneste vinder er her Radeon 8500, som med Catalyst 3,4 er blevet hele 6% hurtigere - øvrige grafikkort er ubetydeligt hurtigere med Catalyst 3,2. Comanche 4 er også en blandet fornøjelse:
Atter kan Radeon 9700 Pro ejere juble, dvs. Radeon 9700 Pro er blevet 4% hurtigere med Catalyst 3,4. Anderledes går det for Radeon 9800 Pro, som her har fået ydelse reduceret med næsten 4%. Radeon 9500 Pro vinder ca. 2% med Catalyst 3,4. Den store vinder er dog Radeon 8500, som er blevet 7% hurtigere med Catalyst 3,4. Vi slutter af med 3DMark03:
Her ses, at stort set alle grafikkort er blevet hurtigere med Catalyst 3,4 - mens vi tidligere kunne iaggttage, at dette ikke nødvendigvis gælder diverse spil. Med andre ord betyder fremgang i 3DMark03 ikke nødvendigvis, at ens grafikkort er blevet hurtigere i diverse aktuelle spil, hvorfor 3DMark03 generelt ikke korrelerer med spilydelse. Naturligvis kan man dog håbe, at 3DMark03 kan korrelerer med kommende DX9-kompatible spil, dog ankommer DX9-kompatible spil næppe i stor stil før 2004. Radeon 9800 Pro og Radeon 9500 Pro er her blevet 3,5% hurtigere, mens Radeon 9700 Pro er blevet 7% hurtigere. Radeon 9600 Pro er blevet 5% hurtigere.
KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Den store vinder er her Radeon 9700 Pro, som med Catalyst 3,4 er blevet op til 7% hurtigere, dog op til 10% med 4xFSAA og 8xANI. Ifølge ATi skulle Radeon 9700 Pro dog kunne vinde op til 30% ekstra ydelse med Catalyst 3,4, såfremt der testes i 3DMark03 1600x1200x32 med 8xANI:
Radeon 9800 Pro er generelt blevet en smule langsommere med Catalyst 3,4 ifht. Catalyst 3,2, men kan dog vinde op til 5% ekstra ydelse med 4XFSAA og 8xANI. Radeon 9600 Pro og Radeon 8500 kan dog også nyde godt af Catalyst 3,4 i flere tilfælde, hvor ydelse er steget med op til 7%.
Catalyst 3,4 udbedrer endvidere en lang række fejl, bl.a. virker introen i "GTA - Vice City" nu perfekt, mens Catalyst 3,2 her kunne forårsage fejlfunktion. Catalyst 3,4 driver samt kontrolpanel kan hentes her til Win9x/ME og Win2000/XP:
Når jeg i slutningen af denne uge får mit Sapphire 9800 Pro, vil det vel være optimalt at hælde Catalyst 3.4 i hovedet på den, med den liste af "Fixed Issues" synes dog at det stinker af at ATI stadig ikke har styr på deres Driver, men det er måske fordi at NVidia bare holder oplysninger af den slags tilbage, eller har de slet ikke de problemer ?
Nu har jeg fra andre, Rune du siger det sådan set også, at det er lidt af et arbejde at skifte Driver på ATI, eller er det mig der misforstår ?
Jeg vælger også Catalyst 3.4 da jeg regner med, jo nyere jo bedre, med henblik på SRV2K3, men det ved jeg senest når jeg har monteret det nye.....
Rune skrev Monday den 19 May 2003 kl. 12:57: [ svar | nyeste ]
Catalyst 3,4 virkede for første gang perfekt i Win98 SE, dvs. denne gang ingen ulovlige handlinger (som jeg ellers tidligere har oplevet ved afslutningen af driverinstallation - dog havde disse "ulovlige handlinger" reelt ingen betydning, dvs. efter genstart virkede alt perfekt). ATi har dog stadig ikke fået fikset, at 110 KHz skærme automatisk understøttes i 1600x1200 med 85 Hz i Win98 (selv om 1280x1024 virker fint med 100 Hz, hvilket kræver flere KHz). Det korte af det lange; Catalyst 3,4 ser ud til at virke glimrende, og havde ATi også gjort mig uafhængig af Powerstrip, så havde jeg intet kunne klage over (indtil videre :-). Nvidia beretter generelt aldrig om driverproblemer, mens ATi her er meget mere åben, dvs. finder du fejl i ATis drivere (og ingen driver er jo perfekt), så kan du direkte kontakte ATis driverudviklingsafdeling:
Dejligt med denne artikel, haved brug for den.
Jeg vil dog sige at ati´s problemer med HL ikke ser ud til at være overstået.
Jeg for stadig sortskærm når man trykker Esc men den forsvinder (efter 2 min.).
Tillykke med dit "kommende" grafikkort.
Med hensyn til arbejdet med at skifte drivere. ATI har opdelt sin "driver" i minimum 2 komponenter. En med driveren og en til kontrol-panelet. Derudover er der andre komponenter, som indgår i deres MultiMediaCenter. ATI følger bare Microsoft's anvisninger om at man først skal afinstallere en skærm-driver, før man installerer en ny. Det kræver lidt mere tid end Nvidia's (overskriv og genstart) og kræver en ekstra genstart af maskinen.
Hvis man vil vide mere om ATI's drivere (og problemer/work-arounds), så kan det anbefales at se på www.rage3d.com i deres fora-sektion under Catalyst-drivere. Her deltager eksempelvis beta-testere, chefen for ATI's driver- og developer-relation afdelingen. Man kan også gå på www.driverheaven.net.
Rune skrev Monday den 19 May 2003 kl. 13:18: [ svar | nyeste ]
"Overskriv og genstart" virker nu også fint med ATis drivere - dvs. jeg har prøvet dette talrige gange uden at opleve problemer (dog bør man som tommelfingerregel kun benytte denne metode, hvis man opdaterer til nyere drivere - ændres konfiguration til ældre drivere, bør nyere drivere først afinstalleres). Det er muligt, at "overskriv og genstart" virker bedst, såfremt nyt kontrolpanel installeres før nye drivere (da eksisterende ældre kontrolpanel ikke nødvendigvis fungerer korrekt med ny driver, mens nyt kontrolpanel derimod kan identificere, og fungere fint med, ældre driver).
Mick skrev Monday den 19 May 2003 kl. 15:42: [ svar | nyeste ]
Jeg plejer bare at uninstalle ATI's control panel - dernæst installeres de nye drivere oven i de gamle, der rebootes og så installerer man control panel.
Mange tak, skulle være undervejs, det er snart som Jul, Påske, Fødselsdag og Konfirmation, samtidigt :o) Nå så meget som jeg har haft at kritisere ATI for, sidste år, så skal jeg nok dele ud af erfaringerne med dette "masterpiece" til dem det interesserer......Hvis der er noget at himle op om *GG*
Niels skrev Monday den 19 May 2003 kl. 14:04: [ svar | nyeste ]
Jeg har fået et 9500Pro kort som jeg har ønsket mig længe. Desværre ser det ud til at lave "bølger" på min skærm. Håber at det forsvinder med de nye drivere.
Asger skrev Wednesday den 21 May 2003 kl. 13:34: [ svar | nyeste ]
Niels, mht til bølger på skærmen har jeg set samme problem med et Connect3D Radeon 9700 (Dit kort skulle vel ikke være samme fabrikat). Det virker dog på mig som interferens på signalet, da det forsvinder hvis jeg møfler lidt rundt med skærmens og kablets placering. Måske er grunden et dårligt kabel... Jeg tvivler i hvert fald stærkt på at en driveropdatering løser dit problem.
Jeg har også oplevet lidt bølgen på mit Radeon 9500 (non-pro), men det forsvandt, da jeg satte Hz indstillingerne lidt ned.. Har ikke testet med skærmkablet...
Philip skrev Monday den 19 May 2003 kl. 15:03: [ svar | nyeste ]
"Naturligvis kan man dog håbe, at 3DMark03 kan korrelerer med kommende DX9-kompatible spil, dog ankommer DX9-kompatible spil næppe i stor stil før 2004".
Den bemærning tror jeg faktisk er meget rammende for de nye drivere, i og med der ikke er den store ydelse at hente i 3Dmark2001, det kan selvfølgelig også være en marketingtrick for at stå bedre i kampen mod 5900Ultra kortet.
Men lige et spørgsmål: er Halflife 2 og Doom III ikke DX9 spil ???
Mangle vi ikke en test af Nvidia's nye driver:( Hothardware har i hvert flade lavet en test....
Rune skrev Monday den 19 May 2003 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
Ja, Detonator 44.03 er testet mod 43.45 hos Tech-Report og Computerbase.de; desværre mangler Tech-Report high-end grafikkort fra Nvidia og resultaterne fra Computerbase virker relativt uigennemskuelige. Derfor har jeg vurderet, at der kvalitetsmæssigt endnu ikke findes testresultater mht. Detonator 44.03, som er gode nok til at blive bragt her på sitet. Du kan dog se resultater her:
Jeg har aldrig haft såå mange problemer som jeg havde med driverne efter 3.0 !!
Nu kan jeg ikke bruge nogen som helst drivere,uden at min comp bare genstarter hele tiden,igen og igen...
Sååååå..... jeg sidder sq stadig med min 3.0 og spiller alle de fede spil stadig..
Capiz 8)
0x50a14235.hrnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 15:06: [ svar | nyeste ]
off-topic men, skulle nVidia ik lave et gfx kort med glideunderstøttelse? Og hvorfor bruges der ik glide i spil mere? Synes det så meget bedre ud og way hurtigere engang.
Rune:
Det med at man skal skrive email er pænt irri, jeg gider alrdig skrive den så mine posts er altid anonyme
195.231.248.19 skrev Friday den 23 May 2003 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
og hvor mange kort understøtter glide??? tror du ikke at det ville være en del bedre at lave spillet til enten d3d eller OpenGL?
så ville der være lidt flere der kunne spille det...
og så er der lige den lille bitte ting, at glide ikke blive opdateret mere.... så du skulle nok til at indstille dine små sarte øjne til at kigge på textures i 256x256... og de er rimeligt grimme....
Kan klare alle mine spil i 1280x1024x32 4xFSAA 8xAF det får selv ældre spil til at se skideflot ud....Dertil kommer mellem 5950 og 6060 i 3DMARK03 afh. Af OC, kører dog kun 400/720MHz std. 380/680MHz giver ca 5400 i 3DMARK03.
Nogle testprogrammer er ikke meget højere end før, men der var den nævnte opløsning umuligt med 2xFSAA, på næsten alle spil, dertil kommer nogle enkelte spil som havde mystisk fejl, bla. Enter The Matrix nå man brugte focus så flimrede billedet helt vilt med Detonator 43.51 på Ti 4600, der er intet her, det ser bare godt ud.
Jeg bruger Omega Driver, deri har man alt til OC og Refresh på én gang, kig evt. På http://www.omegacorner.com/ brug af andre tweaks samtidig er ikke anbefalet dog!
Kigger man på forarbejdningen, så er det et ormædt tyndt PCB, med en svalle og løs monteret køler, den larmer ikke nok til at jeg IKKE bemærkede at den stod stille, da jeg startede min PC, efter at have haft Kølepladen afmonteret og modded med strammere fjedre, søger nu med lys og løgte efter køle profiler i str. 12x12x7-15mm 9 stk, da de har monteret RAM på samme sted, ikke forskudt som på mit "gamle" Ti 46, damn det her er en varm sag, det spinkle stik til blæseren, havde ikke godt kontakt, derfor stod blæseren stille, til jeg to gange måtte trykke reset, da PC'en frøs ved teststart, mystisk ikke :) det lugtede også lidt, efterhånden, da jeg tog låget af og så problemet, kan de nok være at jeg fik taget mig af det stik, egentlig for "billigt" til de penge.....Nå men det er da et solidt Grafikkort, da det overlevede ca 15 min uden køling, lucky me ;)
Havde jeg 3150kr og en bekendt i USA, så bestilte jeg et GeForce FX 5900 Ultra da Dollaren er langt nede i kurs og kortet er lige så meget hurtigere end dette er hurtigere end dens forgænger, nå nu har jeg da prøvet ATI, fedt kort, dog som forventet hele 8 faneblade at pille i, i Display Properties, de fungerer dog rimelig godt, selv på Windows Server 2003, der var min skepsis begravet, før jeg i foregårs modtog Grafikkortet.
PS! Sorry for romanen, men der er måske nogen der kan bruge det til noget, skulle en eller anden ha flimmer på skærmen, kunne evt. Den ring til ledningnerne i fronten monteres, det har jeg hørt hos nogen jeg kender.
Atter engang, vent ikke på store prisfald, ej heller på lillebror, kun alternative Mærker kan gøre noget ved prisen!
Rune skrev Saturday den 24 May 2003 kl. 21:47: [ svar | nyeste ]
Hardware skal naturligvis virke korrekt, ellers burde du naturligvis kunne få produktet byttet. Personligt er jeg dog fuldt tilfreds med Titan TTC-CUV2AB kobberkøleren (under 28 dBA), som Hercules anvender til deres Radeon 9700 Pro og Radeon 9800 Pro; dvs. der har aldrig været problemer mht. støj eller funktion.
Hmm man kan da ikke få Hercules Radeon 9800 herhjemme endnu? Hvilken en af dem er pt bedst af radeon 9800erne? Powercoleur, sapphire eller connect3d??
Rune skrev Saturday den 24 May 2003 kl. 23:05: [ svar | nyeste ]
Jeg har kun set én test, der sammenlignede Radeon 9800 Pro fra Hercules, Sapphire og Connect3D (det tyske tidsskrift PC Games HARDWARE, juni 2003), som konkluderede, at Hercules Radeon 9800 var testvinder grundet design (Sapphire var dog en smule mere støjsvagt, til gengæld nåede Hercules 44 grader, mens Sapphire nåede 48 grader). Sapphire Radeon 9800 Pro anvender i modsætning til Hercules Radeon 9800 Pro bl.a. ikke (kobber)køleprofiler på rammen. Hercules Radeon 9800 Pro 128MB forventes af MidtData på lager 6. juni 2003 til en pris af kr. 4.000,00:
Sapphire bliver meget varm, jeg har en probe siddende på PCB'et midt på bagsiden af kærnen, og med 415MHz er det snildt oppe på 68* ca 54-56* når den ikke laver noget, jeg har prøvet med en køler magen til den der sidder på hercules kortet, ud over at den var mere markant i lyden, var der ingen forskel.
Heldigt nok på A7N8X Deluxe er der plads til et Slot Køler, der kører ved 10v max akseptabel pga. Støj, oven på Grafikkortet, jeg har bare vendt bøjlen så blæseren sidder på hovedet, dette tager lige spidsen af varmen og Grafikkortet er derved ikke med til at ophede CPU og Bundkort Chip på samme måde...Jeg har tilmed fået skåret køle profiler med lange finner ud til RAM kredsene, alt dette ændrer dog intet ved de opnåede 415/730MHz OC, Grafikkortet kunne ikke køre stabilt ved længere belastning, ved højere MHz ej før som efter den ekstra køling, det hjælper dog når stuen bliver over 25* hvilket nemt sker for tiden, klart nok.
Hehe Rune der kan man bare se, jeg troede sku ikke prisen ville rasle og slet ikke så meget, det er nu en måned siden du skrev 4300kr, nu er prisen under 3500kr når vi taler om lagervare, godt jeg slap med 3800kr, men om et par mdr. Er det sikkert en svag trøst.
Mick skrev Tuesday den 27 May 2003 kl. 17:51: [ svar | nyeste ]
Og hvis man gerne vil se hende uden blade så findes der et lille hack... hehe ;o) !
0x3ef39adf.arcnxx4.adsl-dhcp.tele.dk skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 18:02: [ svar | nyeste ]
Jeg har gode erfaringer med de nye 3.4 drivers. Især ved minimering af UT2k3 var de gamle drivers et helvede. Alt blev vist i glansbilleder, så det er et kæmpeskridt for mig.
Asger skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 22:30: [ svar | nyeste ]
3.4'erne voldte mig problemer med at Age of Mythology og UT2003 pludselig lukkede uden så meget som et ord. Først efter at have fjernet alle spor efter gamle drivere og installeret 3.4 igen kører alt nu godt.
Hehe, Dawn-tricket er ret coolt...
Rune skrev Monday den 26 May 2003 kl. 23:45: [ svar | nyeste ]
Ligesom i Catalyst 3,2 kan vsync i Catalyst 3,4 ikke aktiveres direkte i driverens kontrolpanel. Derimod kan man i registreringsdatabasen under HKEY_LOCAL_MACHINESoftwareATI TechnologiesDriver000 sætte vsync til værdien 2 under folderen ATIDXHAL (=Direct3D) og OpenGL (=OpenGL! :-), hvorefter vsync altid er aktiveret (værdi 0 = altid deaktiveret, 1 = application preference).
Rune skrev Tuesday den 24 June 2003 kl. 12:33: [ svar | nyeste ]
ATi har desværre fjernet optimeringer (og optimeringer er jo ikke snyd) fra 3DMark03, hvorfor jeg faldt fra 5002 point til 4913, hvilket er ydelsesmæssig reduktion på ca. 2% (ifølge ATi rammer denne hastighedsreduktion udelukkende 3DMark03, hvorfor den reelt er uden betydning). Derudover virker 3Dmark2001 og Quake3 Arena en lille smule hurtigere, dvs. ca. 1%. Endvidere er der foretaget et meget stort antal fejlrettelser i Catalyst 3,5, hvilket ser ud til at være det primære fokus med denne opdatering. Jeg er endnu ikke faldet over problemer med Catalyst 3,5 og installationen gik smertefrit (75Hz fejlen i 1600x1200 på min monitor findes dog stadig).
Jeg har (og altid haft) et problem med min Samsung 957MB og Catalystdriverne. Problemet består i at jeg ikke kan sætte skærmen til 75hz i 1600x1200. Dvs jeg kan, men så skal jeg fjerne fluebenet ved "skjul tilstande, som ikke visses korrekt på denne skærm"
Det er da mystisk, ikke?
957MB understøtter jo 75hz i 1600x1200, men kun 70hz kan vælges ellers. Og forskellen mellem 70hz og 75hz er efter min mening stor.
Catalyst 3.5 hjælper ikke, og jeg bruger nyeste drivere fra Samsung.
Rune skrev Tuesday den 24 June 2003 kl. 16:43: [ svar | nyeste ]
Det eneste, der formodentlig hjælper, er programmet Powerstrip. Via dette program har jeg fået mit Radeon 9700 Pro til at overholde optimale skærmopdateringshastigheder. Intet andet program har kunnet gøre det samme (og jeg har testet et stort antal, kun Powerstrip virkede).
Jeg havde samme problem med min TFT Skærm, den skulle være 75Hz ved 1280x1024, men stod på 72Hz det fattede NVidia godt, det gør ATI ik' Så den droppede ned på 70Hz grrrr
I Setup Inf. Står nu: HKR,"MODES\1280,1024",Mode1,,"30.0-81.0,56.0-81.0,+,+" før stod der 76 som max, nu er det nemt redigeret, da det er den eneste angivelse i min Skærms Setup Inf. Men det løser problemet og skærmen oplyser selv at den kører 75Hz når denne vælges og ved evt. 85 som max, istedet for 81 og denne vælges, angiver den stadig 75Hz så jeg antager at jeg med de nu 60/70/75Hz valgbare muligheder, udfra de ændrede parametre, har fået den optimale udnyttelse af Driveren.
Jeg har heller ikke noget problem med at fryse alle opløsninger til fks. 75Hz, om det er med RivaTuner, PowerStrip, RefreshForce eller andet, det tror jeg nu mere ligger ved XP eller Server 2003.
Rune skrev Tuesday den 24 June 2003 kl. 16:45: [ svar | nyeste ]
Ifølge ATi gælder byder Catalyst 3,5 på følgende forbedringer:
"As with most CATALYST releases, the performance has increased in numerous situations. Here are some examples observed in CATALYST version 3.5.
Improvements in the ATI OpenGL drivers have experienced performance gains such as:
• GL Excess performance improves 12-14% on the RADEON 9700 PRO and 9800 PRO. Modest benefits are noticed on our other graphic products as well
• Unigraphics performance (ViewPerf Ugs-03) improves 27% on the RADEON 9800 PRO, 52% on the RADEON 9700 PRO, and 79% on the RADEON 9500 PRO
• Data Explorer performance (ViewPerf DV-08) improves 9% on RADEON 9800 PRO, and the RADEON9700 PRO. The RADEON 9500 PRO improves by 14.5%
Efter at have installeret Catalyst 3.5 ville jeg se om jeg kunne finde et OC Tweak Tool som ikke "SKAL" eksistere i Systray'n, jeg benytter nu Rage 3D's Radeon Tweaker, om det er den eller den nye Driver har jeg ikke tjekket endnu, men Vice City, ville ikke køre på Windows Server 2003, inden jeg skiftede Driveren, Unreal II kører også bedre, generelt synes jeg at FSAA er en smule bedre, det kan dog være at det ligger i bedre kompatibilitet med Server 2003 end, Catalyst 3.4 havde.
En del af spillene havde også en tydelig lys kant på venstre og top siden, ved brug af FSAA, dette er nu helt væk, jeg kan ikke sige at der er større tab i score, på hverken 3DMARK03 eller 2001SE, ca 50-100 mindre, det kan dog ikke blive til noget problem, over 5900 i 3DMARK03 på R9800 Pro 415/730MHz og 2.25GHz T-Bred.
Jeg glemte lige at rose ATI, jeg har som NVidiot jo ofte skiftet Driver, just for fun, det var en bøvlet affære, da jeg skulle køre 3D Setup på alle spil, som lod sig irretere af at Driveren nu hed noget andet og med over 70 Spil på PC'en var det noget af en kamp.........Dette er absolut et mega stort Plus ved Catalyst Driverne, da dette ikke sker med dem, det er for fedt! Så jeg er ATIist et stykke tid endnu ;o)
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.