af Webmaster Tuesday den 20 May 2003 kl. 10:07 [ Grafikkort ] Støj er efterhånden blevet et stort problem for mange PC-ejere, og ofte kan støj betragtes som bivirkningen ved meget høj ydelse. Især grafikkort er blevet meget larmende, hvorfor støjfølsomme personer står foran en udfordring, såfremt høj ydelse samt lavt støjniveau ønskes. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvor meget flere forskellige grafikkort larmer.
Støj måles ofte i dB(A), desværre følger dB(A) en logaritmisk skala, hvorfor 60 dB(A) ikke opleves som dobbelt så højt som 30 dB(A), men som ca. 8 gange højere. For at forvandle dB(A)-målinger til en skala, som umiddelbart kan omsættes til oplevet lydstyrke, anvendes også enheden "sone". For enheden sone gælder, at en lydstyrke på 4 sone opleves som dobbelt så høj (= 100% højere) ifht. 2 sone. For enheden sone gælder:
Grunden til, at vi her går så meget op i sammenhængen på sone og dB(A) er, at nedenstående resultater er angivet via enheden sone. Bemærk endvidere, at nedenstående målinger er foretaget meget tæt på diverse blæsere, hvorfor den målte lydstyrke er mange gange højere, end hvad diverse producenter selv angiver. Det tyske tidsskrift PC Games HARDWARE har nemlig testet et stort antal grafikkort, og vi vil især fokusere på Radeon 9800 Pro. Vi starter her med at se nærmere på de første resultater, hvor diverse ældre grafikkort også er inkluderet:
STØJMÅLINGER I SONE
Kilde: PC Games HARDWARE, juni 2003, side 107
Røde linier angiver ATi grafikkort, mens blå linier angiver Nvidia grafikkort. Alle grafikkort med betegnelsen "reference" er officielle referencegrafikkort fra enten ATi eller Nvidia. Ovenstående målinger viser eksempelvis, at GeForceFX 5800 Ultra larmede 4 gange mere end GeForce3 Ti 200 og GeForce4 MX-440. Baggrundsstøjen ved ovenstående målinger var på lidt under 0,5 sone (28,8 dB(A)). Et andet forsøg, som kun inkluderer nyere grafikkort, hvor baggrundsstøjen kun var på 0,25 sone (20 dB(A)), fandt følgende:
Kilde: PC Games HARDWARE, juni 2003, side 57
Her ses 3 forskellige Radeon 9800 Pro grafikkort, hvor Sapphire Radeon 9800 Pro (47,4 dB(A) = 1,7 sone) vandt en mindre sejr over Hercules Radeon 9800 Pro (51,1 dB(A) = 2,2 sone) - dog blev Sapphire Radeon 9800 Pro 48,4 grader varmt, mens Hercules Radeon 9800 Pro blev 44,2 grader varmt. Connect 3D Radeon 9800 Pro larmede 50% mere end Sapphire Radeon 9800 Pro. Og Gainward GeForceFX 5800 Ultra sprænger alle rammer. Leadtek Winfast A310 Ultra svarer til GeForceFX 5600 Ultra, mens Leadtek Winfast A340 Ultra svarer til GeForceFX 5200 Ultra. Bemærk, at Hercules Radeon 9800 Pro ifølge Hercules larmer under 28 dB(A), hvorfor Sapphire sandsynligvis ville kunne angive ca. 26 dB(A) for deres Radeon 9800 Pro.
Desværre er GeForceFX 5900 Ultra (NV35) ikke medtaget i ovenstående test. Men heldigvis har både MSI og ASUS netop offentliggjort, hvor meget deres grafikkort vil larme:
"According to MSI, the “Twin Flow” cooling system limits noise to just 26dB and reduces overall heat by eight degrees Celsius compared to products using Nvidia’s original fan and heat sink solution. Asustek’s GameFace enhances the interactive gaming experience by enabling point-to-point video conferencing functions and online gaming to take place simultaneously. Asustek added that its design reduces operating noise to less than 30dB."
Kilde: http://www.digitimes.com/NewsShow/Article.asp?datePublish=2003/05/19&pages=PR&seq=200
Dette kan betyde, at MSI GeForceFX 5900 Ultra fra MSI ville have ligget på ca. 1,7 sone svarende til Sapphire Radeon 9800 Pro, såfremt dette grafikkort var inkluderet i ovenstående undersøgelse, mens Asus GeForceFX 5900 Ultra formodentlig ville ligge under ca. 2,5 sone (muligvis tæt ved Hercules Radeon 9800 Pro).
KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det er heldigvis stadig muligt at opnå fremragende ydelse uden at skulle finde sig i højt støjniveau. Sapphire har præsteret et særligt støjsvagt Radeon 9800 Pro grafikkort, der kun støjer 1,7 sone (formodentlig ca. 26 dB(A)). Ifølge den tyske test var der dog stort set ingen hørbar forskel på Radeon 9800 Pro fra Sapphire og Hercules, selv om målinger viser, at Hercules larmede 30% mere. Til gengæld var Hercules Radeon 9800 Pro dog bl.a. markant koldere og anvender ramkøleprofiler ifht. Sapphire Radeon 9800 Pro, hvorfor Hercules Radeon 9800 Pro blev kåret som samlet testvinder. Endvidere tyder meget på, at kommende GeForceFX 5900 Ultra grafikkort fra MSI og Asus vil blive lige så støjsvage som Radeon 9800 Pro grafikkort fra Sapphire og Hercules. Så uanset om man foretrækker high-end grafikkort fra ATi eller Nvidia, burde støjsensitive personer snarligt have mange valgmuligheder.
194.182.15.46 skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 10:16: [ svar | nyeste ]
Der bliver nævnt i artiklen, at aflæsning af støjen, bliver foretaget lige foran grafikkorts blæseren, så derfor ser talene meget høje ud. I et lukket kabinet og en afstand af en meters penge til kabinettet, er lyden klart formindsket.
For lidt mer-penge kan man jo få et GeforceFX med passiv køler...
0x503feb83.hrnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Thursday den 22 May 2003 kl. 23:05: [ svar | nyeste ]
Hvorfor kan man ikke anvende Zalman's passive køler på FX serien? Der er da hoved til GForce4 serien, kan man ikke anvende det hoved der passer til Ati 97/9800? Det er helt firkantet.
Er der nogen der har erfaring? Der står nemlig intet på zalman's hjemmeside.
Jeg ved godt at den udvikler meget varme, men måske kunne den anvendes på 5600 serien og med en 12dB blæser på arm fra Zalman.
Alaza skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 11:17: [ svar | nyeste ]
Nu er det jo også et mystisk Radeon 9700 Pro kort de har brugt. Mit Connect3D er stort set uhørligt.
Jakob Dam Knudsen der er ikke lavet passivkøling til FX, der er lavet vandkøling til det, men det koster 1500 kr :D
Der er lavet passiv til 9800 og 9700
gaffa skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 13:28: [ svar | nyeste ]
Hvordan kan I tage det for pålydende hvad Asus har at sige om deres nye 5900 kort om støj. Når det ikke er målt i sammenhæng med de andre kort, er det en fis i en hornlygte :) Jeg ved i skriver 'formodenligt', men det er gætværk. Jeg tror jeg skal til at løse the inquirer :P
Firingsquad lavede da en test mellem 5900 og 9800 og der larmede 5900 da markant mere end 9800. Man kunne endda selv høre det i mp3/wav format.
Lars skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 13:33: [ svar | nyeste ]
Så køb dog en Zalman ZM80A-HP
Den er en let og helt perfekt løsning til alle Radeon kort. Nvidia folkene må sejle deres egen sø.
Lole skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 13:44: [ svar | nyeste ]
ENDELIG noget om støj fra grafikkort, det synes jeg har manglet noget så gevaldigt.
Rune:
Har du en idé om hvordan Radeon 9600 pro ville placere sig støjmæssigt?
Tror du at den lille Zalman Heatpipe ZM50-HP, vil kunne køle kortet tilstrækkeligt?
Rune skrev Tuesday den 20 May 2003 kl. 13:50: [ svar | nyeste ]
Nej, det afhænger af producenten bag det specifikke Radeon 9600 Pro grafikkort (som du kan se, så er der også stor forskel på diverse Radeon 9800 Pro grafikkort). Radeon 9600 Pro benytter i modsætning til R300 og R350 0,13 mikron fabrikationsproces, som kan kræve kobberkøleprofil. Såfremt ZM50-HP benytter kobberkøleprofil omkring selve VPU'en, vil jeg tro, at ZM50-HP kan køle tilstrækkeligt - men det er kun et gæt.
Gad vide om den nye Catalyst driver har reduceret støjniveauet yderligere?
;-)
195.231.86.56 skrev Wednesday den 21 May 2003 kl. 11:41: [ svar | nyeste ]
Kan man ikke lave fusk ved at bore to huller i kabinettet? Men det er ikke tilfældigt hvor man borer, det skulle vist være meget svært..... Men er jeg inde på noget af det rigtige?
Kan kun være enig med de målinger deroppe. Fik mig et Tyan 9700 Pro forleden, og uha uha en turbine der kom i kassen der :o
Blev pludselig slemt hooked på at klaske den berømte Zalman på taget af skrighalsen, for det er virkelig en skrålabe det kort. Lyder som nogen der skubber rundt med en Nilfisk bag en lukket dør :)
3e6b576c.aalb.stofanet.dk skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 02:04: [ svar | nyeste ]
Øhh... Der er noget, jeg ikke er helt med på, for 4 sone er IKKE en fordobling af støjen (lydtrykket). En teoretisk fordobling af lydtrykket, er jeg ret sikker på er 3dB, mens den i praksis er 6dB (Sådan som det menneskelige øre opfatter det). At der i denne test regnes med at en "hørbar" fordobling er 10dB, er jeg ikke helt med på.
Jeg har selv arbejdet en del med højttalere (som også kan opfattes som en støjkilde med den rette musik) og i den forbindelse kan jeg IKKE nikke genkendende til en fordobling som værende 10dB... Det er nærmere en fire-dobling...
Jeg har læst kilderne til denne artikel og må indrømme, jeg ikke er enig med dem. En anden ting, der ikke er taget stilling til er ved hvilke frekvenser, støjen "befinder" sig. Som det ses på diagrammerne for "sone" i kilderne, er der endog MEGET forskel på, hvor i frekvensspektret, støjen bifinder sig. Meeen ikke desto mindre, giver testen her et rigtig godt fingerpeg angående den irriterende (og fra producenternes side oversete eller forbigåede!!) støj.
Mvh og god vind i sejlene!
3e6b576c.aalb.stofanet.dk skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 02:07: [ svar | nyeste ]
Hov! Selvfølgelig mener jeg ikke 4 sone som en fordobling, men det dobbelte "antal" sone - i øverste linie af mit første indlæg...
Rune skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 17:51: [ svar | nyeste ]
Ja, sone-skalaen er lineær og rettet direkte mod subjektiv lydoplevelse modsat den logaritmiske dB-skala. Det betyder blot, at 2x sone opleves som dobbelt så højt som x sone. Sone-skalaen tager dog udgangspunkt i, at en forøgelse på 10 dB(A) medfører fordobling mht. oplevet lydindtryk. Dog er vi mennesker alle forskellige, hvorfor forøgelse på 8-10 dB(A) generelt beskrives som at medføre fordobling af oplevet lydniveau. Men sone-skalaen burde under alle omstændigheder give indtryk af, hvor meget mere støj man kan forvente med diverse grafikkort (og enkelte vil opleve endnu større forskel end sone-skalaen umiddelbart angiver - dvs. personer, som oplever fordobling af lydniveau ved ca. 8 dB(A)).
Toolz skrev Monday den 26 May 2003 kl. 09:51: [ svar | nyeste ]
Jeg kan også kun anbefale ZMHP-80A til Radeon kort. Jeg selv har den siddende på et Radeon 9700 kort og det kører upåklageligt. Jeg har to 92 mm. blæsere siddende i kabinettet (spændingsreguleret Pabst) som ikke siger en lyd til ventilation.
217.157.222.46 skrev Saturday den 31 May 2003 kl. 20:26: [ svar | nyeste ]
De har ikke målt hvor meget Sapphire 9700 pro ultimate edition larmer.
Men hey det ville de heller ikke få meget ud af. Da der er passiv køler på.
Også er man jo en af de heldig der har sådan et. :D
Er der nohen der ved hvor meget et msi ti-4800 se kort det laemer i dB
proxy4.cybercity.dk skrev Friday den 20 June 2003 kl. 04:10: [ svar | nyeste ]
Jeg har haft to stk. Sapphire Radeon 9500 Pro kort hjemme. Blæserlarmen var markant forskellig, idet larmen fra det ene kort var klart højere og mere generende end larmen fra det andet. Så der kan altså være ret store variationer selv indenfor samme mærke (Sapphire) og serie (Radeon 9500 Pro).
Da kortene endvidere var fra samme butik, og afprøvet med få dages mellemrum, må man formode at der ovenikøbet var tale om samme produktionsserie. Derfor må man gå ud fra, at der var benyttet nøjagtigt de samme komponenter på begge kort, hvorfor det altså ikke kan være forskellige komponenter der har afstedkommet forskellen i støjniveau.
Jeg ved ikke om dette er en generel regel - at der kan være store variationer mellem identiske kort - men nogen gange kan det altså forekomme! Derfor kan reviews/test af kort måske nogen gange være et lidt usikkert grundlag at bedømme udfra, hvis ikke man i flere forskellige tests ser det samme resultat.
Rune skrev Friday den 20 June 2003 kl. 11:45: [ svar | nyeste ]
Det har du sandsynligvis fuldstændig ret i. Præcis derfor er diverse testresultater også pseudovidenskabelige. Ordentlige test ville involvere et stort antal bundkort af præcis samme mærke og type, så vi kunne få noget at vide om spredning mht. måleresultater. Desværre har næppe engang Toms Hardware kapacitet til så omfattende testning (og diverse bundkortfabrikanter har næppe lyst til at skulle fremsende måske 10 af præcis samme slags bundkort hver gang). Dette er en af de vigtige grunde til, at vi her på sitet går en del op i (såfremt det er muligt), at stille resultater fra flere forskellige testsites op imod hinanden, så vi kan blot en lille og ganske fragmentarisk ide om, hvorledes spredning mht. måleresultater måske forholder sig.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.