Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Bundkort til Pentium4 - Springdale (i865PE) mod Canterwood (i875P)
Bundkort af Webmaster Sunday den 25 May 2003 kl. 22:25 [ Bundkort ]
Intel har udgivet et nyt mellemklasse-chipsæt, som skal afløse bl.a. i845PE. Dette chipsæt har betegnelsen i865PE og er en lettere nedskaleret version af Intels aktuelle high-end i875P-chipsæt. I denne artikel ser vi nærmere på resultater fra Anandtech, Digit-Life og XBitLabs og fokuserer på, hvor godt i865PE klarer sig mod i875P.

i865PE minder meget om i875P, men mangler PAT-teknologi (Performance Acceleration Technology) samt mulighed for at anvende ECC-ram. Dvs. at i865PE ligesom i875P understøtter nye P4 cpu'er med ægte 200 MHz FSB og synkron dual channel PC3200. Bemærk dog, at kun i865PE kan anbefales; andre medlemmer af Springdale-familien såsom i865G ankommer med ubrugeligt langsomt integreret grafikkort og i865P understøtter ikke 200 MHz FSB. Interesserede kan i øvrigt læse mere om i875P her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/04/14/7924343

I det følgende ser vi nærmere på, hvor meget hurtigere i875P er ifht. i865PE med P4 3000/200 MHz:

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

Her ses, at i875P er markant hurtigere end i865PE, her er forskellen hele 10%. Vi fortsætter med endnu et par spil, som er opbygget omkring Q3A-enginen:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/mainboards/display/albatron-px865pe-pro.html

Her var forskellen på i875P og i865PE mindre markant, nemlig kun 2%. PAT-teknologi skulle dog også kun medføre op til 3,5% ekstra ydelse (ifølge officiel reklame fra Asus), hvorfor det ikke virker forventeligt, at i875P skulle være meget hurtigere end ca. 3%. Nuvel, lad os se, hvad Digit-Life observerede i tilsvarende test:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/roundupmobo/i865pe-g-p-chipset.html

Digit-Life fandt, at i875P var 4% hurtigere end i865PE i FAST og 5% i HIGH. Vi fortsætter med Jedi Outcast, som også er baseret på Q3A-enginen:

JEDI OUTCAST


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

I Jedi Outcast var der atter stor forskel på i865PE og i875P, nemlig hele 11%. Vi fortsætter i OpenGL-lejren:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/mainboards/display/albatron-px865pe-pro.html

XBitLabs fandt, at i875P var 2% hurtigere end i865PE. Lad os se, om andre sites er enige:


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

Anandtech var ikke enig med XBitLabs og fandt, at i875P var 5% hurtigere end i865PE. Vi trippelchecker:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/roundupmobo/i865pe-g-p-chipset.html

Ifølge Digit-Life var i875P 3 - 4% hurtigere end i865PE. Lad os se, hvordan det går med Splinter Cell:

SPLINTER CELL


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

Her var i875P ca. 4% hurtigere end i865PE. Splinter Cell er opbygget via "Unreal Warfare"-enginen, som også står bag næste spil:

UNREAL TOURNAMENT 2003


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/mainboards/display/albatron-px865pe-pro.html

Underligt nok var single channel PC3200 her hurtigere end dual channel PC3200 på i865PE. Med dual channel PC3200 var i875P dog kun 2% hurtigere end i865PE. Vi dobbeltchecker:


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

Anandtech fandt, at i875P var 8% hurtigere end i865PE. Vi slutter af med Comanche 4:

COMANCHE 4


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1823

Her var i875P 5% hurtigere end i865PE.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Ovenstående resultater viser klart, at i875P-chipsættet er basis for hurtigere bundkort end i865PE. Men lad os starte med at opsummere diverse resultater:

1. Quake3 Arena: i875P er 10% hurtigere end i865PE
2. Return to Castle Wolfenstein: i875P er 2-5% hurtigere end i865PE
3. Jedi Outcast: i875P er 11% hurtigere end i865PE
4. Serious Sam 2: i875P er 2-5% hurtigere end i865PE
5. Splinter Cell: i875P er 4% hurtigere end i865PE
6. Unreal Tournament 2003: i875P er 2-8% hurtigere end i865PE
7. Comanche 4: i875P er 5% hurtigere end i865PE

I gennemsnit er i875P således 6% hurtigere end i865PE, hvilket er en relativt stor forskel, da forskellen på diverse bundkortchipsæt ofte er meget ringe. Som noget ganske bemærkelsesværdigt fandt Digit-Life, at Asus leverede særligt fremragende resultater på deres i865PE-bundkort, prøv at se her:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/roundupmobo/i865pe-g-p-chipset.html

Her ses tydeligt, at Asus i865PE er præcis lige så hurtigt som Asus i875PE. Dvs. noget tyder på, at Asus har præsteret noget ganske særligt med deres i865PE-bundkort, men hvad hemmeligheden kan være, vides ikke. Vi vender dog tilbage til Asus i865PE, når mere omfattende testresultater foreligger.



62.79.137.78 skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
Synes lige det er værd at nævne at man altså også kommer til at betale en del klejner for at få de ca. 6% ekstra ydelse...

Jeg vil bestemt ikke smide mellem 500 og 1000 kr (50 til 100%) oveni prisen for at få et 875P-kort, for kun 6% ydelse. Så vil jeg hellere smide 1000 dask efter et større grafikkort. Det giver da mere end 4 frames ekstra. :-)

(Glæder mig til at der kommer mere styr på RAM.)



Rune skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 23:05: [ svar | nyeste ]
Anandtech har testet Albatron PX865PE Pro II (865PE), læs mere her:

http://www.anandtech.com/mb/showdoc.html?i=1824


0x3ef387a2.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Sunday den 25 May 2003 kl. 23:48: [ svar | nyeste ]
hmm det er måske værd at tænke lidt over men alligevel tænker jeg også på om I865PE vil kunne holde i lige så langt tid som I875... Hvis vi tager ASUS


Bjørn B skrev Monday den 26 May 2003 kl. 01:49: [ svar | nyeste ]
Pt. koster et Soltek SL-86SPE-L Ca.900,- ifølge EDBpriser.dk Det billigste I875P baserede bundkort jeg har kunne finde er et Abit IC-7 det koster 1299,- ude hos www.waterheads.dk jeg syns faktisk at det Abit bundkort er et noget bedre købe en Soltek´s er selvom vi kun snakker om 6% i ydelsesforeskel, det vil jeg sgu godt betale 400,- for..... Men for at gøre tingene værre så koster ASUS P4P800 faktisk det samme som Abit IC-7..........

:)



snailwalker skrev Monday den 26 May 2003 kl. 09:12: [ svar | nyeste ]
Tja nu har jeg lige købt et ASUS p4c800 (canterwood) så jeg blev lidt bekymret da jeg så denne test, men det var der vist ingen grund til. Den klarer sig squ godt :)


Rune skrev Monday den 26 May 2003 kl. 14:12: [ svar | nyeste ]
Tweaktown har også set nærmere på i865PE (mod i875P og i845PE):

http://www.tweaktown.com/document.php?dType=review&dId=476&dPage=1

Og T-Break har testet i865PE fra Epox:

http://www.tbreak.com/reviews/article.php?id=208



cpe.atm2-0-107127.0xc159f182.arcnxx9.customer.tele.dk skrev Monday den 26 May 2003 kl. 16:09: [ svar | nyeste ]
Det er da for tidligt at hoppe i med begge ben først ... det er da en ganske tilfældig og summarisk gennemgang. Hvis man nu tog hele spektret af såkaldte anmeldelser på nettet, er det tydeligt at der er kæmpe forskelle på implementeringen af tilsyneladende "ens" chipsæt !

Herudover er problematikken omkring RAM timings og SPD styring eller ej noget uafklaret (for at udtrykke det diplomatisk). Spørgsmålet omkring umodne BIOS og generelt MB layout er ganske interessant ...

Det er meget interessant at se, hvordan f.eks. MSI og Asus "fifler" med bla. skjulte rutiner i BIOS og chipsæt - som til dels giver sig udslag i betydeligt bedre ydelse end produkter baseret på Intel's referencedesign.

Så det er svært at være enig i konklusionen, at 875P eentydigt er hurtigere eller bedre 865PE (PE !).

Men både Toms og Anand har lover yderligere udredninger i løbet af den nærmeste fremtid ....



SmileyB skrev Monday den 26 May 2003 kl. 20:23: [ svar | nyeste ]
Hvad er det for skjulte rutiner Asus fifler med ?


DenniS skrev Monday den 26 May 2003 kl. 17:10: [ svar | nyeste ]
Nogen der ved hvor man kan købe et "Albatron PX865PE Pro II " bundkort henne??


Doctor Dee skrev Monday den 26 May 2003 kl. 17:29: [ svar | nyeste ]
Det var helt vildt med det de ASUS bundkort. Hvordan fanden kan de lave noget der er næsten 10% i de tests!!! Det svarer jo nærmest til forskellen på to forskellige generationer af bundkort. Man er sgu næsten åndsvag hvis man køber andet end ASUS, medmindre det er features der gælder.


Rune skrev Tuesday den 27 May 2003 kl. 15:09: [ svar | nyeste ]
SharkyExtreme har også skrevet glimrende anmeldelse af i865PE, læs mere her:

http://www.sharkyextreme.com/hardware/motherboards/article.php/2211511


gateway.dr.dk skrev Wednesday den 28 May 2003 kl. 15:29: [ svar | nyeste ]
Med hensyn til fifleriet, kan der bl.a. på Tomshardware findes yderligere oplysninger. Men grundlæggende er det applikation's og belastningsafhængige DYNAMISKE ændringer af BIOS parametre. Disse kan ikke afsløres af div. "statiske" analyseværktøjer og til dels heller ikke eentydigt genkendes i (alle) benchmarkprogrammer.

Tjah - det er ikke til tro, hvis man ikke selv har læst det - vel .....



gateway.dr.dk skrev Wednesday den 28 May 2003 kl. 15:34: [ svar | nyeste ]
Og så er det lidt pinligt, at f.eks. "hæderkronede" Anandtech ikke har kommet på dette i deres "test" af MSI 875P. I min bog har (også) Anand's troværdighed lidt et knæk. Det er fan... nødvendigt at krydsrefere alt man læser på nettet efterhånden - enten er de "i lommen" på HW producenterne - eller også er testene for eensidige, overfladiske eller ugennemtænkte. Så det er fint med en integrator som Hardwaretidende !


Rune skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 10:52: [ svar | nyeste ]
Ifølge XBitLabs er det muligt, at det er lykkedes Asus at aktivere PAT (Performance Acceleration Technology) på deres i865PE-bundkort (selv om PAT ifølge Intel skulle være forbeholdt i875P), hvilket kan forklare, hvorfor Digit-Life fandt, at i875P og i865PE fra Asus havde identisk ydelse (se ovenstående artikel). Læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/mainboards/display/20030528093951.html


Rune skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 10:58: [ svar | nyeste ]
Nuvel, sagen tager nu en ny drejning, dvs. Intel afviser, at PAT overhovedet eksisterer:

"The interview, on SimHQ Technology, asks George to explain what PAT means to "all of us non technical people" and how it helps our computers go faster. And George answers by revealing it's not a technology at all – it just means Intel is using better silicon for the memory controller hub chips. Which means basically it's not a technology at all, just a marketing acronym" (,in fremhævning, red.)

Kilde: http://www.theinquirer.net/?article=9738

Spørgsmålet er således, hvilken type af chips, som Asus benytter som ramkontroller-hubs i deres i865PE-bundkort (bemærk, at Asus i865PE er ret dyre bundkort, så Asus kan teoretisk set godt anvende høj kvalitet, som måske svarer til i875P - men alt er naturligvis blot gisninger på nuværende tidspunkt).


AngerMAn skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 15:18: [ svar | nyeste ]
Asus first to claim PAT enabled on 865PE board !!!! Taipei, Taiwan; May 28, 2003 — ASUSTeK Computer Inc. (ASUS), the worldwide leader of motherboards, today announced its P4P800 series motherboards, based on Intel™s latest 865PE chipset, are able to active Intel's Performance Acceleration Technology (PAT) for robust computing. Currently, ASUS' 865PE motherboards are the only solutions in the market that provide this advanced feature.

http://www.tech-report.com/onearticle.x/5193



AngerMAn skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 15:58: [ svar | nyeste ]
Mere om den billige tøs PAT

"Bigamous PAT" http://www.overclockers.com/tips00386/



cpe.atm2-0-107127.0xc159f182.arcnxx9.customer.tele.dk skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 22:07: [ svar | nyeste ]
Spørgsmålet melder sig så : hvor stor kontrol hat Intel over anvendelsen af deres chipset - og foregår der yderligere selektering hos f.eks Asus - og hvorfor ? På den ene eller anden måde må det koste Asus penge, hvad enten de selv selekterer eller tilkøber komponenterne. I øvrigt synes jeg nu ikke, at deres MB er specielt meget dyrere end en del andre lignende (bortset fra at Asus virkelig er begyndt at skære ned på tilbehøret).

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at indenfor gruppen af 875P baserede bundkort med PAT (?!) - ja dér er Asus P800C også markant hurtigere. Selvom konkurrerende bundkort også bruger PAT selekterede chipset.

Så jeg hælder til teorien fra Tomshardware omkring MSI 865 - nemlig at der sker en "kunstig"/ikke-bruger-kontrollérbar overclocking i visse situationer - hvilket MSI forøvrigt indrømmer. Er der nogen som har læst noget omkring Asus officielle udmelding til problematikken ?



LarS skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 22:24: [ svar | nyeste ]
Hardwareluxx.de har i øvrigt en udmærket gennemgang af PAT :

[url]http://www.hardwareluxx.de/cgi-bin/ubb/ultimatebb.cgi?ubb=get_topic&f=11&t=000032&p=4[/url]



LarS skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 22:34: [ svar | nyeste ]
Og så må jeg vil vist hellere lære mig der der HTML tags ... Foreløbig et interessant link uden.

Mere omkring PAT :

http://www.lostcircuits.com/motherboard/canterwood2/



LarS skrev Thursday den 29 May 2003 kl. 22:46: [ svar | nyeste ]
Og her så Tomshardware indgangen til MSI 865's OC :

http://www6.tomshardware.com/cpu/20030522/index.html

Så det ville være rart med en mere præcis udmelding fra Asus side - andet end småt troværdigt snak om udvalgte chips og PAT enabling.



rasmuslp skrev Saturday den 31 May 2003 kl. 12:36: [ svar | nyeste ]
#1: Det kan godt være at 875 er lidt dyre, men der er også mere gejl med og de fleste kort koster ikke mange 100kr ekstra for 875 frem for 865, så luk f***** inden du flamer bare fordi du ikke har råd. /RlP

[redigeret, webmaster]



Rune skrev Sunday den 01 June 2003 kl. 20:16: [ svar | nyeste ]
ExtremeTech har skrevet en artikel om, hvorledes Asus i865PE kan "forvandles" til i875P:

http://www.extremetech.com/article2/0,3973,1112152,00.asp


Rune skrev Monday den 02 June 2003 kl. 19:38: [ svar | nyeste ]
Firingsquad har netop bekræftet Digit-Life's resultater (se ovenstående artikel); dvs. at der ydelsesmæssigt generelt ingen forskel er på i875P og i865PE fra Asus - så Asus i865PE ser ud til at være usædvanligt godt køb. Se de imponerende resultater fra Asus i865PE her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/asus_p4p800_deluxe_review/default.asp


LarS skrev Tuesday den 03 June 2003 kl. 16:01: [ svar | nyeste ]
Toms Hardware har med vanlig grundighed en gennemgang af problemkomplekset omkring 865/875. Gad vide om det er en form for "krig" mellem de asiatiske producenter og Intel - taiwaneserne kan jo godt se, at Intel er ved at løbe med guldet - pusten er jo gået ud af VIA, SIS og AMD !

http://www.de.tomshardware.com/motherboard/20030603/index.html



Kristian L. Espensen skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 17:37: [ svar | nyeste ]
AnandTech har udført en meget omfattende undersøgelse af ramkompatibilitetsproblemer på Intels Springdale og Canterwood chipsæt. De har testet 5 forskellige rammoduler på ikke mindre en sytten forskellige bundkort (otte i865PE og ni i875P). Resultaterne er på ingen måde alarmerende, men man bør næsten lige tjekke denne artikel før man køber et i865PE eller et i875P bundkort med tilhørende ram. Artiklen kan læses her:
http://www.anandtech.com/memory/showdoc.html?i=1828&p=1


Rune skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 21:53: [ svar | nyeste ]
Endvidere kan nævnes, at de eneste bundkortproducenter, hvor samtlige anmeldte bundkort kom igennem Anandtech ram-test-nåleøje uden så meget som skyggen af problemer, var Aopen og Asus. Dog var kun et i875P-bundkort medtaget fra Aopen, mens både Asus i865PE og i875P var inkluderet.


Dennis skrev Wednesday den 23 July 2003 kl. 17:29: [ svar | nyeste ]
Så fremt at PAT er aktiveret på 'Asus P4P800 Deluxe', hvor stor vil den ydelses- og stabilitetsmæssige forskel være på den og så 'Asus P4C800-E-Deluxe'?

Vil de 5-600,- det koster ekstra være det værd, samt hvad ekstra lir/gejl angår?

Den ekstra plads ved AGP-porten vil måske være kærkommen, hvis de nye grafikkort også vælge at fylde lige så meget som FX-serien.

Har 'Asus P4P800 Deluxe' et andet revisionsnummer får den version med lige chip-køler?



Erik Winther skrev Thursday den 24 July 2003 kl. 12:11: [ svar | nyeste ]
Hvorfor har i hele tiden gang i 5-600kr forskel, når der fysisk KUN er 350kr forskel på fks. P4C800 Deluxe, der samtidigt inkl. 4x S-ATA ikke 2x S-ATA.

Det med PAT er kun i visse situationer det giver ekstra ydelse, dog markant meget mere på de områder, tror det var noget erhvervsområde baserede tests jeg så forskellen på det område.

AGP og PCI 1 er ikke noget man benytter sammen idag, bør man ikke, nogle Board kan slet ikke, derfor kunne man generelt undlade den, jeg kan dog bedre lide 874P's Design, da jeg gerne vil have en Slot fri ovenover AGP Porten, til evt. Kølermontering, det kan jeg ikke på 865PE, den har også en IDE Port midt på Boardet, forneden, av jeg hader den måde at placere dem på, at CPU'en er flyttet ned på 875P og begge strøm stik sidder op i højre hjørne er bare super, efter min mening.

Og dem jeg kender har kun fået Board med den meget tungere og lige siddende Chipkøler, derfor ville jeg vælge 875P, hvis ASUS så P4C800 Deluxe.



Erik Winther skrev Thursday den 24 July 2003 kl. 12:41: [ svar | nyeste ]
P4C800-E-Deluxe har Intel Gigabit Lan CSA som burde køre over Nothbridge og ikke 3COM's Lan over PCI, via Chip.....Sorry det kom bagefter!


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende