Støjniveau målt på mellemklasse og high-end grafikkort fra Nvidia og ATi
af Webmaster Tuesday den 15 July 2003 kl. 12:53 [ Grafikkort ] Toms Hardware har målt, hvor meget blæserne støjer på mange forskellige grafikkort. Vi har dog udvalgt resultater fra mellemklasse og high-end grafikkort, og har med vilje udeladt low-end (=GeForceFX 5200 (Ultra)) grafikkort, da ydelsen med low-end grafikkort er uacceptabelt ringe. Personer, som tror, at de aktuelt mest lydløse high-end grafikkort benytter Radeon 9800 Pro VPU, kan her få sig en overraskelse. I denne artikel giver vi endvidere særlig introduktion til GeForceFX 5900 Ultra fra MSI.
Støj kan ofte betragtes som en bivirkning ved høj ydelse, dvs. høj taktfrekvens samt højt transistorantal i moderne VPU'er. Men dette er dog en sandhed med visse modifikationer, da grafikkortproducenternes valg af kølesystemer viser, at det skam er muligt at producere meget støjsvage kølesystemer til selv de aktuelt hurtigste grafikkort.
Toms Hardware målte støjniveau ca. 23 cm fra AGP-porten i et system, hvor cpublæser og blæser i strømforsyningen var deaktiverede (og ingen harddiske var forbundet til systemet), så mere præcis måling af støj fra grafikkort er muligvis vanskelig at foretage. Bemærk, at diverse grafikkortproducenter (og blæserproducenter) benytter en anden standard for støjmåling, hvorfor resultater fra Toms Hardware ikke kan sammenlignes med andre opgivelser. Støj er nedenstående målt i dBA, som er en logaritmisk skala; dvs. en forøgelse på 10 dBA svarer til at oplevet støjniveau fordobles. Ifølge Toms Hardware gælder (dog kun mht. denne undersøgelse):
25 - 35 dBA = stort set uhørligt
35 - 50 dBA = stille
50 - 55 dBA = hørbar støj
55+ dBA = larm; meget generende støj
Med dette in mente kan vi starte med at se nærmere på støj fra grafikkort i mellemklassen (alle Nvidia grafikkort er angivet med blå farve, ATi grafikkort med rød):
Veluddannede og opmærksomme beskuere ser formodentlig straks, at der ingen nye GeForceFX 5600 Ultra (400/800) er medtaget. Toms Hardware har næppe haft sådanne grafikkort til rådighed, hvorfor kun to stk. GeForceFX 5600 Ultra (350/700) er medtaget. Endvidere er der et stort antal almindelige GeForceFX 5600, som dog er så langsomme, at disse grænser til low-end kategorien. Her på sitet vil vi ikke anbefale, at man køber nogen af de mellemklasse grafikkort, som her er vist. Det skyldes, at GeForceFX 5600 er for langsomt til aktuelle spil og fordi Tyan Radeon 9600 Pro larmer alt for meget. Personer, som ønsker sig et Radeon 9600 Pro bør således holdes sig fra Tyan, og personer, som ønsker sig et GeForceFX 5600 Ultra grafikkort bør sørge for, at få et med 400 MHz VPU og 800 MHz ram. Gainward GeForceFX 5600 Ultra (400/900 - ram automatisk overclocket af Gainward) blev dog testet af Toms Hardware, men grundet en fejl (som nok bliver rettet snarligt), så har Toms Hardware ikke opgivet støjniveau, men skriver: "Fan is very audible in 3D mode", så mon ikke vi taler om over 50 dBA her og dermed en manglende anbefaling her på sitet. Personer, som ærgrer sig over, at vi ikke har medtaget støjtest fra low-end GeForceFX 5200 (Ultra) grafikkort, kan dog her finde et fuldstændigt lydløst GeForceFX 5200 (250/400) grafikkort fra Innovision:
Desværre var der ikke meget at komme efter hos Toms Hardware mht. grafikkort fra mellemklassen (at kun ét grafikkort fra ATi er medtestet er ej heller noget at juble over). Lad os i stedet se nærmere på de grafikkort, som vil være meget mere interessante for personer, som ønsker at få det meste med, når Half-Life 2 og Doom3 udkommer:
Bemærk, at der ikke er medtaget et eneste GeForceFX 5900 Ultra grafikkort; dog er forskellen på GeForceFX 5900 og GeForceFX 5900 Ultra blot, at Ultra-modellen har 256MB ram i stedet for 128MB. Dvs. at GeForceFX 5900 modsvarer Radeon 9800 Pro 128MB, mens GeForceFX 5900 Ultra modsvarer Radeon 9800 Pro 256MB. MSI har med deres aktuelle GeForceFX 5900 ingen konkurrence og Radeon 9800 Pro grafikkort fra Powercolor og Gigabyte larmer 2 - 4 gange mere. Ønsker man MSI GeForceFX 5900 Ultra skal man dog være opmærksom på, at standardmodellen produceres af Nvidia og IKKE indeholder førnævnte støjsvage kølesystem:
Ønsker man særligt støjsvagt GeForceFX 5900 Ultra grafikkort skal man således IKKE købe standardmodellen fra MSI, derimod skal man have fat i den særlige "MSI NBox N5900 ULTRA", hvis emballage ser således ud:
Imidlertid fandt Digit-Life, at køleren på bagsiden af MSI GeForceFX 5900 (NBox Ultra) kunne fjernes uden problemer:
"The small cooler is rather a victim of fashion than a real necessity. What's the use of a cooler which is pressed to the backside with a rigid thermal element when there is a heap of logic elements between this cooler and the textolite? It's almost useless. Also, if you look at the last photo in this table (se ovenstående billede, red.), you will see that this piece of decoration can make problems if you try to insert such cards into mainboards where the north bridge is turned at 45 degrees and placed too close to the AGP slot. For example, almost all i875P based boards have such configuration. You have to turn back the north bridge's heatsink's pins to let the small cooler of the video card get through. And what if a north bridge has a cooler with a fan and decorative grills? However, you can take off this small cooler, that is why this problem is not critical."
Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/gffx/gffx-13.html
Personer, som ønsker at vide mere om det specielle MSI NBox GeForceFX 5900 Ultra (256MB) grafikkort, kan læse denne artikel:
Det mest støjsvage high-end grafikkort, som aktuelt kan købes, er sandsynligvis MSI NBox GeForceFX 5900 Ultra. Særlig påpasselighed skal dog udøves ved køb af GeForceFX 5900 Ultra grafikkort fra MSI, da kun den specielle "NBox"-version, og ikke den almindelige version, benytter særlig støjsvag køling. Derudover kan MSI GeForceFX 5900 (NBox Ultra) skabe problemer, såfremt der ikke er god plads over AGP-porten. Opstår dette problem, kan blæseren på grafikkortets bagside dog fjernes (ifølge Digit-Life, alt er naturligvis på eget ansvar).
Endvidere støjer Asus GeForceFX 5900 (også Ultra-modellen, da denne benytter samme kølesystem) på niveau med almindelige Radeon 9800 Pro grafikkort fra Powercolor og Gigabyte Radeon 9800 Pro 256MB (Asus benytter speciel køler til både GeForceFX 5900 og GeForceFX 5900 Ultra, resultater fra Ultra-modellen ikke medtaget i denne artikel).
Det skal dog bemærkes, at der findes talrige grafikkort fra f.eks. producenter som Hercules, Sapphire, Club3D, Palit Microsystems, Creative Labs osv., som slet ikke er medtaget hos Toms Hardware, hvorfor vi ikke kan beskrive disse grafikkort.
Diverse grafikkort fra mellemklassen, som er medtaget i denne artikel, fandt vi på ingen måde interessante, hvorfor vi ikke vil anbefale nogen af disse og ej heller kommentere disse yderligere.
anders skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 13:23: [ svar | nyeste ]
dejligt at se, er dog rimelig uenig mht. den lille skala du har lavet for de forskellige støjtrin!! jeg ville personligt mene at så snart vi ligger på 40 dbA og over, er det ganske irriterende, og der skal konstant være nogeet multimedie fra højttalerne til at overdøve dette! men okay, det er jo en smagssag!
billund-airport.dk skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 13:34: [ svar | nyeste ]
Synes at alt over 25db er for meget. Heller bruge 1000,- på støjdæmpning end 1000,- på 200mhz extra til cpu'en.....
//Ib
Rune skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 14:17: [ svar | nyeste ]
MSI larmer 26 dBA målt via sædvanlige standarder; kan du ikke acceptere støj, så er Sapphire Radeon 9700 Pro (0 dBA) aktuelt eneste alternativ, hvis du ønsker lydløst high-end grafikkort. Dog ser det ud til, at Abit udgiver GeForceFX 5900 (dog ikke Ultra-modellen), som kun larmer 25 dBA (se kommentar fra Frederik nedenstående). Sapphire Radeon 9800 Pro kommer dog muligvis også ned på 26 dBA, mens Hercules Radeon 9800 Pro ligger på 28 dBA.
0xd5aae2fb.dhcp.kabelnettet.dk skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 13:40: [ svar | nyeste ]
Rune skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 14:30: [ svar | nyeste ]
GeForceFX 5900 OTES fra Abit, der kun larmer 25 dBA, vil være det mest støjsvage luftkølede GeForceFX 5900 grafikkort (MSI GeForceFX 5900 larmer 26 dBA til sammenligning). Dog kan jeg ikke se, at Abit udkommer med GeForceFX 5900 Ultra, som benytter denne køleløsning, men derimod kun GeForceFX 5900. Dvs. før Abit GeForceFX 5900 Ultra kan købes med denne køleløsning, så ligger MSI NBox GeForceFX 5900 Ultra vel stadig i førertrøjen... Læs mere om Abit GeForceFX 5900 OTES her:
"The New Standard in Silent Computing: 25 Decibels - In the interests of raising the standards of silent computing, ABIT has been working to establish a benchmark with which to judge silent computing. The ABIT Engineers have determined that 25 decibels is the optimum noise level for a system. On the ABIT Siluro FX5900 OTES, the ABIT Engineers have reduced the sound of the VGA card to about 25 decibels. How quiet is 25 decibels? Consider that a garbage truck operates at about 100 decibels, you speak at around 60 decibels, your living room is approximately 40 decibels and a library is at 30 decibels. Sounds that most people cannot hear start at 10 decibels. With OTES, your VGA card will operate at the coolest levels and your gaming and 3D performance at the highest levels."
anders skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 13:47: [ svar | nyeste ]
ja de påstår så selv 25 dbA, mens MSI jo påstod 23 dbA og i ovenstående artikel er målt til 36.5 dbA på deres 5900 såååååå...?
John skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 14:02: [ svar | nyeste ]
Anders, det kommer jo helt an på hvor langt væk fra selve grafikkortet man måler støjen, lille ven.
Mange producenter angiver dbA målt 1 meter væk, mens det i denne test kun er ca. 23 cm væk man måler støjniveauet, derfor vil der naturligvis være store forskelle.
Rune skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 14:13: [ svar | nyeste ]
Præcis, det er således vigtigt, at man læser ovenstående artikel grundigt, såfremt man vil undgå unødvendige kommentarer. MSI oplyser selv 26 dBA for GeForceFX 5900, hvilket svarer til de 36,5 dBA, som Toms Hardware målte meget tæt på grafikkortet. Støjniveau stiger nemlig kraftigt, jo tættere man kommer på kilden, og derfor står der klart og tydeligt angivet i ovenstående artikel: "Bemærk, at diverse grafikkortproducenter (og blæserproducenter) benytter en anden standard for støjmåling, hvorfor resultater fra Toms Hardware ikke kan sammenlignes med andre opgivelser."
anders skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 14:09: [ svar | nyeste ]
kan du nartuligvis have ret i :D hmm "lille ven" kom nu ik for godt igang du ;)!
anders skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 16:07: [ svar | nyeste ]
jeps, og så kan man lige spørge sig selv hvor smart det er at måle 23 cm fra grafikkortet.. jeg ved i hvert fald, jeg jeg IKKE sidder med hovedet nede i kabinettet og gamer ;-)
Rune skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 16:37: [ svar | nyeste ]
Jo tættere du kommer på kilden, desto mere præcise og "rene" støjmålinger kan foretages. Ovenstående testresultater giver dig således en ganske præcis vurdering af støjforhold, når et stort antal grafikkort sammenlignes (det handler således ikke direkte om, hvilket støjniveau du oplever fra et grafikkort 1 meter fra din PC, men udelukkende om hvorledes forskellige grafikkort larmer ifht. hinanden). Havde Toms Hardware målt 1 meter fra et lukket kabinet med aktiveret kabinetblæser, strømforsyningsblæser, cpublæser, harddiske og meget mere, så var diverse grafikkortresultater blevet farvet af andre støjkilder og dermed principielt ubrugelige (selv om resultaterne måske mere ville minde om et grafikkort i din egen PC). Personligt oplever jeg testproceduren hos Toms Hardware som aldeles fremragende og eksemplarisk. Det handler således om at frembringe det mest tydelige og korrekte testresultat; bl. a. derfor testes bundkort, cpu og ram ofte i så lave opløsninger (640x480) at kontaminering fra grafikkort undgåes (selv om de færreste formodentlig anvender 640x480 - men ellers kunne man vise, at der med GeForce2 MX i 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI ikke var forskel på P4 3,2 GHz og P2 300 MHz i diverse 3D-spil; så kontaminering, der ødelægger testresultater, er meget vigtig at undgå - hvis vi ønsker pålidelige testresultater)
0x3ef3b6d5.boanxx7.adsl-dhcp.tele.dk skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 16:45: [ svar | nyeste ]
JA Ja, Jeg har ikke nogle problemer med mit Crative GF.GX 5900Ultra.
Og jeg har clocket det op til 505@900, men ok, der findes osse kort med vandkøler, så skal man osse pungeud med 2000kr mere.
M skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 17:25: [ svar | nyeste ]
Nej Rune, jeg er nu ikke helt enig med dig i, at testen giver "en ganske præcis vurdering af støjforheld" grafikkortene i mellem. Man har nemlig ikke nævnt et kuk om hvilke frekvenser der er tale om? Det kan da godt være at blæserstøj er nogenlunde ensartet, men skal man have et præcist indtryk, må man altså lave et frekvens-spekter for hvert kort. Der er også stor forskel på hvor godt forskellige frekvenser udbredes, så jeg vil anbefale ikke at lægge alt for meget i denne "test", da jeg aldrig har om nogen som sidder med hovedet 23cm fra kabinettet!!!
M skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 17:28: [ svar | nyeste ]
Det er nok også derfor at standarden for lydtryksmåling netop er angivet til 1m fra kilden.
.....men opfat venligst kritikken som konstruktiv..... ikke negativ. :-)
Rune skrev Tuesday den 15 July 2003 kl. 18:30: [ svar | nyeste ]
Selvfølgelig kan man altid forbedre test, men hvad jeg tidligere mente var blot, at jeg desværre ikke tror, at noget som helst testsite i verden vil levere mere detaljerede støjresultater, end hvad Toms Hardware her har gjort (langt de fleste testsites har slet ikke udstyr til at måle dBA, hvorfor mange anmeldere blot beskriver subjektive lytteoplevelser). Derudover kan du finde subjektive beskrivelser også hos Toms Hardware, hvis du læser originalartiklen. Jeg har dog selv gennemlæst originalartiklen, og det eneste sted, jeg faldt over højfrekvent lyd, var i forbindelse med Innovision GeFroceFX 5800: "In 3D it runs very slowly, but is accompanied by an annoyingly shrill, and very loud, high-pitched whine".
Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20030714/vga_card_guide-46.html
Naturligvis har du ret i, at en dyb lyd opleves anderledes end højfrekvent lyd ved tilsvarende dBA; lad os dog håbe, at Toms Hardware ville have nævnt dette mht. andre grafikkort end Innovision GeForceFX 5800, såfremt andre grafikkort led af samme skavank.
Det undrer mig at Leadtek ikke har lavere dBA i målingerne. Deres version GFFX 5800 Ultra (aka hårtørren) havde en relativ lydsvag køleløsning i modsætning til alle andre producenter (afaik). Men det lader til at de ikke har videreudviklet teknologien særlig godt. Ellers en god producent, deres GF3ti200 var glimerende - kunne clockes rigtig højt.
Mick skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
Mon ikke der kan være forskelle fra kort til kort - altså samme produkt som støjer forskelligt alt efter hvor "heldig" man er?
Men ellers kan man jo overveje at investere i en Zalman HP80-a heat pipe cooler. De fås ned til omkring kr. 300.- og leverer fin ydelse (blot man sikre at kabinettet har et rimeligt luftflow naturligvis). Flot er den osse. Med rødt lys i kabinettet ser den næsten ud som om man har 2 stk. guld-profiler - LOL!
Specielt hvis man (som jeg) har et kabinet hvor der sidder en cooler lige uden for AGP-kortet (ThermalTake Xaser-serien m. vindue el. lign) så er der slet ikke noget problem. Lige bortset fra monteringen hvor man skal tage det stille og roligt (som altid når man piller ved PC'en).
Jeg har en 12 db 80 mm cooler til at blæse frisk luft ind ind på Zalman-køleprofilerne og ditto til at trække luft ud. Den er næsten uhørlig - den kapper øret af en inden man sådan helt kan høre den!
Og da heatpipen er genial til at fjerne varme fra GPU'en og over i køleprofilerne (netop det heatpipes er meget bedre til end kobber, alu, sølv...) kan jeg til og med overclocket mit RADEON 9700 PRO kort fra 325/342 til 365/342 Mhz helt problemfrit.
Slet ikke så ringe gået af en 0 db løsning!
Indrømmet de 2 Pabst 80 mm "støjer" 12 db hver. Finder man også sådanne nogle nøsten lydløse coolere støjende så -er- man bare besværlig ... ;o)
193.163.255.4 skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 14:21: [ svar | nyeste ]
Rune.. det som pointen var mht. anderledes frekvens, er jo at kabinettet opsuger nogle frekvenser bedre end andre. En høj tynd/diskant-hvinelyd går lige igennem siden på mit kabinet. Det er foret med MagicFleece og har en rimelig tyk metalside. Brummende blæsere kan slet ikke høres udefra - det er kun mit grafikkort. Åbner jeg siden på kabinettet er lydbillede et helt andet. Her drukner grafikkortet mere i den brummende lyd.
En brugbar test ville være at teste 1 meter fra hele computeren. Heri kunne man så installere meget støjsvage komponenter, så lyden man hørte primært var fra grafikkortet. Så kunne man også sammenligne med andre Dba angivelser.
Denne her test kan man selfølgelig bruge til lidt, men ikke meget. Der er også problemer med kvaliteten af grafikkortblæsere. Efter noget tid begynder mange at hvine. Det er nok svært at teste, da det kræver en lang testperiode.
Rune skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 14:52: [ svar | nyeste ]
Jo, men videnskabelig set ville du indføre endnu en variabel, såfremt du puttede diverse grafikkort ind i et bestemt kabinet. Lad os antage, at Toms Hardware testede diverse grafikkort i Kabinet X og målte lydniveau 1 meter fra et tillukket kabinet X. Men hvad nu med alle de personer, som anvender kabinetterne A - Z (dog eksl. X)? Visse kabinetter kommer idag med lufthuller i siden, andre gør ikke. Mange kabinetter benytter aluminium, dog kan tykkelsen variere. Andre personer forer deres kabinetter med materiale, der omdanner støj til varme (Magic Fleece, Noisekiller osv.). Resonans fra et bestemt kabinet vil endvidere afhænge af kabinettets kvalitet (hvor godt det er skruet sammen) og hvor megen hardware kabinettet indeholder (et tomt kabinet har anderledes resonans end et kabinet, som er fyldt til bristepunktet med PC hardware). Et full tower kabinet vil have anderledes resonans end mindre kabinetter, så også kabinetstørrelse har betydning osv. Og blot at måle 1m fra åbent kabinet ville medføre mindre stærkt støjsignal fra grafikkort og ej heller repræsentere normal brug i lukket kabinet.
Alt dette betyder ikke, at jeg ikke forstår dine indvendinger, men blot, at jeg personligt synes, at Toms Hardware har udvist videnskabelig omtanke ved ikke at teste grafikkort lukket inde i et bestemt kabinet og derved tilføre endnu en variabel (derudover kan du jo rette henvendelse til Toms Hardware, vi har her på sitet ikke mulighed for selv at teste diverse grafikkort). Derudover må vi nok indse, at der naturligvis kan udføres meget mere omfattende estimeringer af støj fra grafikkort (jeg savner også detaljeret frekvensanalyse), men jeg anser det for usandsynligt, at vi i nærmeste fremtid får bedre data, end hvad Toms Hardware aktuelt har præsteret.
193.163.255.4 skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 14:24: [ svar | nyeste ]
Ellers lækkert at se, at folk bekymrer sig om støjniveauet!
Mener at decibel skal måles 1m. fra støjkilden...så propper men microfonen helt ind i blæseren, får man selvfølgelig helt andre resultater.
Men glædeligt at der ses på støjen!!
Imens venter vi jo bare på den her:
http://www.sapphiretech.com/images/big-its-coming.jpg
Rune skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 18:12: [ svar | nyeste ]
Ja, det ser spændende ud (et gæt vil være Radeon 9800 Pro (256MB) fra Sapphire med bedre passiv køling end Zalman ZM80A-HP kan tilbyde) - vi kan jo lige gengive billedet:
The Bat skrev Wednesday den 16 July 2003 kl. 20:26: [ svar | nyeste ]
Ved godt at det ikke er direkte relateret men alligevel:
Jeg indkøbte en strømforsyning der har elektronisk/varmestyret blæser til mit kabinet samt en harddisk æske til min HD (og har en grafikkort der er pasivt kølet). Resultatet er at min PC er fuldstændigt lydløs. Jeg kan varmt anbefale særligt strømforsyningen - det gør faktisk extrem forskel. Det ER nu rart at man ikke kan høre om PCen er slukket eller ej.
Se evt. http://www.morgen.dk/ hvorfra jeg købte nævnte silent systems elementer.
problemet er bare, at saphire har haft det billede liggende siden slutningen af may..... Så det er snart 2måneder siden.
Men kigger man på billedet(selvom det er computer), Har saphire faktisk vist lidt. Ser man godt efter, ser man at kortet ikke ligger ned, men står lodret. (fronten til stikkene kan anes under lagenet...tror jeg) I så fald, er det enten et grande køleprofil, eller også benytter de, den nye Zalman profil, med low-noise 80mm. blæser... Jeg tror på det sidste. Men hvad, det er måske blot nogle ben kortet står på!!
Mandak skrev Thursday den 17 July 2003 kl. 23:25: [ svar | nyeste ]
Hej, her lidt fakta om lyd.
Standarten for en måling angives ved xdB @ 1m (fra kilden), dette er en industri standart. Og derfor er det ekstra ærgeligt at Tom’s Hardware ikke følger denne. Dette ville give en mulighed for at sammenligne andre sits og producentens målinger. Jeg kan kun slutte at det er for at få et størrere udslag på meteret, man bruger de 23 cm. I stedet skulle de have øget instrumentets følsomhed og overholdt standarten. Men man skal jo lære. Nu ved i, hvordan man gør
Lydens styrke angives i decibel (dB), der er en måleenhed for lydens tryk.Måleenheden dB er en logaritmisk funktion, der betyder, at lydtrykket stiger mere end talangivelsen umiddelbart viser. En forøgelse af lydtrykket på eksempelvis 6 dB udgør således en fordobling af lydtrykket (100 procent stigning); men en forøgelse på 10 dB udgør en tredobling af lydtrykket. En 100 procent stigning af lydtrykket svarer til 6 dB og en 300 procent stigning til 40 dB.
OPFATTELSE AF LYD:
DESIBEL (DB) LYDKILDE
0 Høreterskelen (svakeste hørbare lyd)
20 Hvisking
40 Fortrolig samtale. Støy fra kjøleskap
55 Vanlig samtale. Radio i stua
75 Sterkt trafikkert gate
90 Trykkluftbor
100 Sterk idustristøy
110 Jetfly ved avgang 50 m unna
120 Smertegrensen
Oven over er vist en oversigt, de svenske fysiklærer bruger.
“Curves based on the studies of Fletcher and Munson showing the response of the human hearing mechanism as a function of frequency and loudness levels.” Link: http://www.sfu.ca/sonic-studio/handbook/Equal_Loudness_Contours.html (alt om lyd).
Kurven er grundlaget for dBA (måleenhed for støj), som man kan se skal lydtrykket under 1KHz være meget kraftigere for at påvirke øret. Derfor vægter man ikke disse områder lige så meget som over 1KHz, Så målinger i dBA tager ikke så meget hensyn til lavt frekvente lyde. Nogle (billige) måleindstrumenter klipper ligefrem området væk.
Derfor havde det været lækkert, hvis man havde fortalt hvilket udstyr man målte med! Læg mærke til kurvernes spring, ca. 10 dB i området 2-3 KHz. Derfra kommer påstanden, som Rune bruger om lyd opfattelse. ” dvs. en forøgelse på 10 dBA svarer til at oplevet støjniveau fordobles”.
Til Rune.
Det er idag rimelig simpelt at måle frekvens området (spectumanalyze), til husbehov. En måle mikrofon + kabel (XLR til mini jack) + lydkort og et måleprogram.
Man...
[redigeret, webmaster]
Rune skrev Friday den 18 July 2003 kl. 12:30: [ svar | nyeste ]
Jeg har indsat det billede, som du efterlyste. Jeg håber, at alt nu er, som du oprindelig tilsigtede (derudover er jeg klar over, at frekvensanalyse kan udføres ganske nemt; dog tror jeg ikke, at sites som Toms Hardware aktuelt er interesserede i både at måle dBA samt frekvenser).
Dennis skrev Thursday den 24 July 2003 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Du skriver, at 'MSI NBox GeForceFX 5900 Ultra (256MB)' kom i en speciel udgave med deres egen køler, fra non-ultra versionen. Udkommer dette Ultra-kort med deres egen køler til forbrugerne, eller er det bare noget "inside" gejl?
Rune skrev Thursday den 24 July 2003 kl. 13:25: [ svar | nyeste ]
Det er skam rettet til alm. forbrugere; men hvornår danske forhandler kan levere, aner jeg ikke.
Rune skrev Wednesday den 30 July 2003 kl. 16:51: [ svar | nyeste ]
Ny anmeldelse af MSI NBOX GeForceFX 5900 Ultra (256MB - 26 dBA):
Ole skrev Saturday den 02 August 2003 kl. 07:22: [ svar | nyeste ]
Et meget relevant emne, men jeg må indrømme at jeg blev en smule forvirret mht. db, og db(A), Men nu er jeg læst lidt på lektien, så jeg har fået rimelig styr på det.
Jeg regner ikke med at jeg er den eneste, der er kommet i tvivl, så her kommer lige en forklaring, samt et par rettelser!
db-skalaen, er lavet på baggrund af ørets logaritmiske egenskab. Lydintensitet, måles i W/(m^2), og den menneskelige hørelse, strækker sig fra 10^-12 W/(m^2) til 10^2 W/(m^2). Da den mindste ændring, man kan op opfatte i lydintensiteten (I) er 25% er W/(m^2) en u praktisk enhed at bruge til sammenligning, derfor kan vi være gade for at Graham Bell fandt frem til db-skalaendb.
db bestemmes ved L =10*Log(I/I0), hvor I0 = det laveste man kan høre (10^-12 W/(m^2)), og I er den målte lydintensitet.
Med denne formel kan man så prøve at finde den mindste ændring i db, som man kan høre.
L =10*Log((1,25*I0)/10^-12 W/(m^2)) = 1db
Fordobler man lydintensitet
L =10*Log((2*I0)/10^-12 W/(m^2)) = 3 db - dvs. at en ændring på 3 db vil opleves som en fordobling af lydniveauet - Ikke 6 eller 10 db som der nævnes (er 10 db en skrive fejl Rune ? jeg kan ikke se hvordan logaritmen skulle forklare det)
Som nogen har været inde på, så tager db-skalaen ikke hensyn til at man ikke hørelsen ikke er lige følsom ved alle frekvenser. Derfor har man en db(A) skala, B og C.
De bruges hver i sær i for skellige intervaller af den menneskelige hørelse, hvor A modellen bruges til de laveste lydniveauer. Modellen går kort sagt ud på at man ganger målinger fra de mest hørbare frekvenser med høje tal, og målinger fra mindre hørbare frekvenser, ganges med mindre tal. Herved korrigeres målingerne, og man får et mere præcist billede af støjbelastningen.
Ud fra dette må man kunne konkludere at Toms Hardware ret faktisk har taget hensyn til lave, og meget høje frekvenser (16Hz – 20kHz)
Mht. til den valgte afstand til blæseren, under målingerne, så vil jeg mene at det gælder om at komme så tæt på som muligt, så man får mindst muligt støjforurening.
På http://www.windpower.org/da/tour/env/db/dbdef.htm kan man de hvordan afstanden påvirker støjen – eksemplet, er godt nok på en vindmølle, men det burde også gælde for blæseren, på en gpu (En fordobling af afstanden betyder et fald i dB(A) på 6.)
Det vil betyde at testens mest støjende blæser, vil larme 43db(A) i en afstand af 92cm
:)
Rune skrev Saturday den 02 August 2003 kl. 23:40: [ svar | nyeste ]
En forøgelse af lydniveau på 10 dBA medfører en fordobling af oplevet lydniveau. Den subjektive lydoplevelse må aldrig forveksles med den fysiske stimulusintensitet, da stimulusintensiteten fordobles ved 3 dBA (hvilket du også er inde på).
Så lydstyrkeforøgelse på 10 dBA opleves som en dobbelt så høj lyd i vore ører, og 3 dBA medfører fordobling af den fysiske stimulusintensitet.
Rune skrev Sunday den 10 August 2003 kl. 21:56: [ svar | nyeste ]
Midt-Data har kan nu levere det specielle NBOX GeForceFX 5900 Ultra grafikkort fra MSI, som kun støjer 26 dBA:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.