Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache mod Pentium4 3,2 GHz og Athlon XP 3200+
Processorer af Webmaster Monday den 11 August 2003 kl. 21:25 [ Processorer ]
Vi har tidligere set, at cpu'er rettet mod det professionelle marked såsom Opteron kunne være basis for glimrende PC til computerspil. En anden mulighed er naturligvis at benytte et system med Xeon (Prestonia) cpu'er, som tilbyder 3,07 GHz taktfrekvens, 512kb level2 chache og hele 1MB level3 cache. Dog benytter Xeon 3,07 GHz "kun" 133 MHz FSB, mens den nye Pentium4 3,2 GHz cpu benytter 200 MHz FSB. Men er to parallelkoblede Xeon 3,07 GHz cpu'er takket være stor level3 cache og teoretisk set den dobbelte regnekraft hurtigere end Pentium4 3,2 GHz og Athlon XP 3200+ i aktuelle 3D-spil?

Først er det naturligvis vigtigt at vide, at stort set ingen aktuelle 3D-spil understøtter dual cpu, så umiddelbart vil vi i 3D-spil ikke forventes nogen som helst fordel ved at anvende dual cpu fremfor single cpu. Derimod burde 1MB level3 cache (dvs. i alt ca. 1,5MB level2 og level3 cache) kunne give en del. Tom's Hardware har leveret samtlige testresultater og benyttede følgende hardware:

BUNDKORT: i7505 med 2 x ECC PC2700 (Xeon); i875P med 2 x PC3200 (Pentium4); nForce2 Ultra 400 med 2 x PC3200 (Athlon XP)
GRAFIKKORT: GeForceFX 5900 Ultra (Detonator 44,03)
STYRESYSTEM: WindowsXP SP1 med DirectX9.0b

Vi starter med gode gamle Quake3 Arena, som faktisk er et af de eneste spil, der understøtter dual cpu (selv om Tom's Hardware næppe har aktiveret dual cpu her, det sker nemlig ikke automatisk):

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20030811/index.html

Desværre er resultaterne intet at råbe hurra for; Pentium4 3,2 GHz er hele 29% hurtigere end dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache. Selv Athlon XP 3200+ er 10% hurtigere end dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache. Og det går ikke meget bedre i Unreal Tournament 2003:

UNREAL TOURNAMENT 2003


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20030811/index.html

Også her kan dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache ikke vinde over hverken Pentium4 3,2 GHz eller Athlon XP 3200+. P4 3,2 GHz er 13% hurtigere og Athlon XP 3200+ er 3% hurtigere end dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache. Hvad med Comanche 4?

COMANCHE 4


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20030811/index.html

Her formår dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache dog at vinde over Athlon XP 3200+, men Pentium4 3,2 GHz er stadig uden for rækkevidde. P4 3,2 GHz er 4% hurtigere end dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache, og dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache er 15% hurtigere end Athlon XP 3200+. Vi slutter af med Splinter Cell:

SPLINTER CELL


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20030811/index.html

Endnu engang kan dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache hverken vinde over Pentium4 3,2 GHz og Athlon XP 3200+. P4 3,2 GHz er 17% hurtigere og Athlon XP 3200+ er 6% hurtigere end dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache klarede sig generelt dårligt ifht. meget billigere "single cpu"-løsninger, men dual Xeon 3,07 GHz med 1MB level3 cache har ej heller været en platform rettet mod 3D-spil. Derudover tyder en forklaring hos Ace's Hardware på, at 1MB level3 cachen ikke er specielt effektivt designet hos Xeon:

"It might be weird that the 512 KB L2-cache is almost 100% mirrored in the L3-cache and that this renders about half of the L3-cache "useless", but it makes the cache controllers less complicated and the L3-cache accessible with - on average -lower latency. Intel claims a latency of 14 cycles for the L3-cache, additional to the 7 and 2 cycles of the L2 and L1. However it must be said that in case of the L2-cache a total of 9 clockcycles latency is a the best case and we assume that that 23 (2 + 7 + 14) cycles for the L3-cache is also a best case number. This somewhat explains the limited (but still significant) performance gains of the new Xeon with 1 MB L3-cache."
Kilde: http://www.aceshardware.com/

Det korte af det lange er således, at Pentium4 3,2 GHz (i875P) eller Athlon XP 3200+ (nForce2 Ultra 400) er langt bedre og meget billigere løsninger, hvis man ønsker sig hurtigst mulige platform til PC-spil.



0x50c4a076.adsl-fixed.tele.dk skrev Monday den 11 August 2003 kl. 21:46: [ svar | nyeste ]
Ja ja det var jo ventet..fed side..:D


Hmmm skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 07:18: [ svar | nyeste ]
Hvor er det i grunden ærgerligt, at man endnu ikke har benchmarks, hvor Opteron 2.0 GHz. (eller den efter sigende nye 2.2'er) får lov at rive rundt med den nye Xeon! Xeon cpuen ville ikke få et ben til jorden! ;)

Har længe betragtet AMDs Barton rating fra 3000+ og opefter som et PR-nummer, men med Intels seneste påfund i form af 'level 3 cache' på Xeon - synes Intel, at kunne gøre AMDs PR-afdeling kunsten efter - i et sidste desperat forsøg på at knibe Opteron i fodhaserne!



Rune skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 10:44: [ svar | nyeste ]
Tjo, men Xeon (Prestonia) er jo blot en Northwood i forklædning. En ny Xeon baseret på Prescott-kernen mod Opteron vil nok være et mere rimeligt slag...


Jan Tams skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 18:05: [ svar | nyeste ]
En Prescott er jo i grunden også en Northwood med 1024kb cache!! Tror nu at resultaterne havde været meget rimelige hvis processoren havde en fsb på 800mhz.


Rune skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 20:52: [ svar | nyeste ]
Det er jeg nu ikke sikker på, fordi Prescott benytter 1MB som level2 cache og ikke som level3 (og 512kb level2 afspejles ikke blot i 50% af level3 cachen som her hos Xeon osv.). Prescott burde mht. cache minde meget mere om Opteron (begge har 1MB level2). Hvis vi forestillede os en alm. P4 3,2 GHz med 1MB level2 cache i stedet for 512kb, så vil jeg tro, at resultatet kunne være tæt på Prescott 3,2 GHz i aktuelle spil/applikationer (som ikke understøtter SSE3).


Jan Tams skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Ja..jo... er bare lidt nysgerrig når du skriver sådan!! Det er helt på det rene, at Prescott får 1024KB L2 cache, og vil nok arve Willamette og Northwood lille 16KB L1cache!! Hvor meget L1cache har Opteron... Jeg kan kun finde ud af at Opteron har 1MB cache... hvad er dette...er det både L1 og L2...eller er der kun et Level, eller er det kun L2-cachen de har fortalt os???


M skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
L1 cachen på Opteron er på 64KB. Se her:

http://www.preistendenz.de/produkt/315373.htm



Rune skrev Tuesday den 12 August 2003 kl. 23:23: [ svar | nyeste ]
Dvs. level-1 cache er todelt hos Opteron ligesom hos Athlon XP, så den er på 2 x 64kb, i alt 128kb, læs mere her:

http://www.tomshardware.com/cpu/20030422/opteron-09.html


M skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 00:01: [ svar | nyeste ]
64KB "data-cache" og 64KB "execution-cache". Jeg tvivler på det reelt svarer til 128KB L1-cache. På mig lyder det nærmest som om den ene fungerer som en slags buffer eller latch.


Rune skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 11:33: [ svar | nyeste ]
Ifølge Anandtech er der dog tale om 128kb level1-cache (selv om den er to-delt i data cache og execution/instruction cache):

"Although the Athlon 64 and Opteron both feature a 128KB L1 cache (64KB instruction cache, 64KB data cache), the Athlon 64 will be available in both large and small L2 cache sizes (1MB and 256 respectively) while the Opteron will stick with 1MB."

http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=1818&p=3

L1-, L2- og L3-cache kan her ses beskrevet til både Xeon, Pentium4, Athlon XP og Opteron:

http://www.tomshardware.com/cpu/20030811/dual_xeon-01.html

Det korrekt vil dog som "M" er inde på nok være at beskrive f.eks. Xeon/Pentium4 som havende 8kb level1 data cache samt 12KB level1 Execution Trace cache (dvs. at gøre opmærksom på, at de ialt 20kb L1-cache er todelt).


Jan Tams skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 10:04: [ svar | nyeste ]
Nå!!.. Pentium4 har jo oz 2x8KB så det svare vel heller ikke til 16KB cache!!


Yogi skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 17:58: [ svar | nyeste ]
3,07 MHz ??? lol ;)


Rune skrev Thursday den 14 August 2003 kl. 09:44: [ svar | nyeste ]
Der er rettet nu; tak for hjælpen (her kunne man så se, at problemet ved "cut 'n paste" er, at en enkelt fejl kan blive til ganske mange :-)


0x503ff03b.albnxx10.adsl-dhcp.tele.dk skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 19:51: [ svar | nyeste ]
tror det er fordi den er på 3.066mhz, eller 3.067, som Rune før har nævnt er 3.06 altså ikke den rigtige afrunding, hvorimod 3.07 er den rigtige afrunding af 3.066/3.067 =)


Jan Tams skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 21:27: [ svar | nyeste ]
Jeg ved nu ik hvad der er den bedste afrunding!! matematisk set er det 3,07Ghz Men udseendes-mæssigt vil jeg faktisk mene det er 3,06 da det skal symbolisere den tre deling der er af tallet!! f.eks. 100,00Mhz, 133,33Mhz og 166,66Mhz Det mest korekte vil så være at runde 166,66Mhz op til 167Mhz, men 166Mhz giver langt mere mening!! det vil bl.a. sige at AMD's fsb burde køre med 267Mhz og ikke 266Mhz!! Det er altid gjort sådan, og vores computerhjerner vil blive godt og grundigt forviret, hvis vi gjorde det på en anden måde!!



Rasmus skrev Wednesday den 13 August 2003 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]
Det kunne også være fedt med en sammenligning med AMD. Både en Dual mod simgle AMD og Dual AMD mod Dual Xeon


Rune skrev Thursday den 14 August 2003 kl. 09:48: [ svar | nyeste ]
Der er meget lidt interessant ved dual cpu'er i forbindelse med 3D-spil. Vi har tidligere skrevet om emnet, og alt ser ud til at være ved det gamle (læs evt. også diverse kommentarer til nedenstående artikel, hvor du kan finde henvisning til test af dual AMD cpu'er):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/02/16/4950962


Rune skrev Thursday den 28 August 2003 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
Asus har udgivet et bundkort med plads til 2 Xeon cpu'er, som anvender i875P chipsæt. Dette betyder, at Xeon 3067/133 med 1MB level3 cache vinder ca. 10% i ydelse ifht. resultaterne i ovenstående artikel. P4 3200/200 er dog stadig klart den hurtigste cpu - interesserede kan læse mere her:

http://www.tomshardware.com/motherboard/20030827/index.html


Rune skrev Sunday den 07 September 2003 kl. 13:13: [ svar | nyeste ]
Anandtech har nu også testet Asus' bundkortet med plads til 2 Xeon cpu'er, som anvender i875P chipsæt, der er dog ikke meget nyt (dog er resultater med Opteron 2,0 + nForce3 inkluderet):

http://www.anandtech.com/mb/showdoc.html?i=1857


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende