Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Omfattende guide til (emulering af) Commodore 64
Eldorado for entusiaster af Webmaster Saturday den 23 August 2003 kl. 15:05 [ Emulator ]
I næste måned fylder Commodore 64 hele 21 år, hvorfor denne computer snart er gammel nok til at kunne bestille spiritus over alt i USA. For at fejre denne lykkelige begivenhed ser vi i denne artikel bl.a. nærmere på, hvorledes du nemt kan forvandle din PC til en Commodore 64 (enkelte vil måske indvende, at vores aktuelle emulatorartikel mht. Commodore 64 er så elendig, at denne artikel er skrevet blot for at erstatte den forrige guide). Commodore 64 emulatorer har virket stort set perfekt siden 2002, hvorfor der reelt ingen nyhedsværdi er i denne artikel. I stedet vil vi kigge lidt på historien bag Commodore 64, som med op mod 25 millioner solgte eksemplarer i 1993 stadig er verdens mest solgte computermodel. Dvs., at vi i denne guide ser nærmere på spil, hardware og associerede tidsskrifter, således at denne guide forhåbentlig vil kunne interessere mange, der stadig holder af den gamle brødkasse. Og vi giver naturligvis omfattende vejledning til opsætning og indstilling af "Commodore 64"-emulator, så alle med nyere PC kan genopleve gamle og glemte spil/programmer.

Den tidligere artikel, der omhandlede Commodore 64 her på sitet, og som nu erstattes, kan ses her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/69

Men lad os starte med et billede af den gode gamle Commodore 64:


Commodore 64 - den gamle brødkasse (grundet design blev Commodore 64 ofte sammenlignet med en brødkasse)


INTRODUKTION OG BAGGRUNDSHISTORIE

Virksomheden Commodore annoncerede i januar 1982 en ny hjemmecomputer ved navn Commodre 64, som dog først udkom i september samme år. Tallet 64 havde absolut intet at gøre med 64bit cpu'er, men illustrerede rammængden i kilobytes. Dvs. Commodore 64 havde 64kb ram indbygget, dog gik der en del af til styresystemet, så normalt havde diverse "Commodore 64"-brugere hele 40kb til rådighed (ovenstående billeder fylder 30kb og ville således næste fylde hele hukommelsen på en Commodore 64). Commodore 64 benyttede endvidere en 1 MHz MOS 6510 cpu (som Commodore i øvrigt selv producerede, så i alt kostede en Commodore 64 kun 135 US$ for Commodore at producere, hvorfor de tjente stort på det indledende salg af Commodore 64) og en SID 6581 lydchip med 3 kanaler.

Specielt lydchippen i Commodore 64 var særlig avanceret og tillod, at mange spirende elektro-komponister fik stor glæde af Commodore 64. Opfinderen af lydchippen Bob Yannes kritiserede netop konkurrerende computere for at benytte lydsystemer, der var valgt af personer, der ikke forstod sig på lyd og musik.
Mht. skærmopløsning tilbød Commodore 64 320x200 (Hi-Res) og 160x200 (Low-Res) med op til 16 forskellige farver (Doom benyttede 320x200 med 256 farver i 1993 til sammenligning).

Prisen for en Commodore 64 var i slutningen af 1982 og i starten af 1983 på ca. kr. 7.000,00 (600 US$, og den amerikanske dollar stod stærkt i starten af 80'erne), mens diskettestationen Commodore 1541 kostede ca. kr. 4.000,00 (400 US$). Det betød, at en Commodore 64 med farvemonitor, printer, datasette og diskettestation indledningsvist kostede lidt under kr. 20.000,00.


Commodore 64 komplet med monitor og diskettestation


Commodore 64, højre side, hvor der var tilslutningsporte til strømkabel og 2 joysticks

Commodore 64 var således ikke rettet mod spilleglade børn og teenagere indledningsvist, men konkurrerede mod de dyrere IBM-kompatible PC'ere (som i 1982 var udstyret med helt nye 80286 cpu'er fra Intel). Commodore 64 var således en ægte PC, den var blot ikke IBM-kompatibel. Endvidere kunne Commodore 64 tilsluttes et almindelig TV og havde fremragende egenskaber mht. grafik og lyd. Det betød, at da Commodore 64 efter et par år blev så billig, at mange unge mennesker havde råd til at købe denne computer, så eksploderede salget samt antallet af spiludgivelser.

Når vi senere i denne artikel skal se et par billeder fra spil til Commodore 64, vil flere sikkert opleve, at disse virker meget grimme og udetaljerede. Dette er naturligvis også en korrekt observation aktuelt, hvor PC-spil gerne benytter 1600x1200-opløsning med 4,6 milliarder farver (32-bit). Men da Commodore 64 herskede med relativt hård hånd i midtfirserne, så var denne grafik "state-of-the-art" og kun overgået af grafikken i spillehallerne (arkademaskiner). Selvfølgelig havde Commodore 64 konkurrence fra computermodeller som Sinclair ZX Spectrum (Zilog Z80 chip med 8 farver og 16 - 48kb ram i 1982; i 1986 udvidet til 128kb ram, senere overtog Amstrad produktionen af tilsvarende computere), men først da Atari ST og især Commodore Amiga blev populære (læs billige) i 1987-1988, begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for Commodore 64. I længden kunne virksomheden Commodore dog ikke klare sig mod de IBM-kompatible PC'ere, hvorfor Commodore indgik konkursbegæring i 1994. I 1995 købte virksomheden ESCOM på auktion samtlige rettigheder til Commodore-produkter, og aktuelt er virksomheden Gateway 2000 indehaver af diverse rettigheder mht. Commodore Amiga computere.

EMULERING AF COMMODORE 64

Emulatorer, som kunne forvandle en IBM-kompatibel PC til en Commodore 64, begyndte at dukke op i midten af 90'erne. IBM-kompatible PC'ere var nu blevet så hurtige, at de i software og stort set uden forsinkelser kunne efterligne al den hardware og software, som indgik i Commodore 64. Dog nåede diverse emulator-programmer til Commodore 64 først i 2002 et niveau, hvor den aktuelt førende emulator (CCS64 2,0Beta) var i stand til at emulere en Commodore 64 stort set 100% korrekt (mindst 99,9%). I denne guide vil vi følgende fokusere på installation og opsætning af "Commodore 64"-emulatoren med betegnelsen "CCS64 2,0B", som er shareware og aldeles fremragende.

CCS 2,0B kan hentes her til Windows 9x/ME/2000/XP:

http://www.computerbrains.com/CCS64_32.ZIP

Dernæst udpakkes og placeres diverse filer i en folder, hvorefter emulatoren startes med programmet CSS.EXE:


Efter opstart af CSS.EXE ses denne velkendte skærm

Denne emulator anvender ligesom Commodore 64 ingen mus, dvs. kun joystick og tastatur (CCS64 2,0B er DirectX-kompatibel; en ny DirectX9-kompatibel version er netop udkommet, men vi holder os her til en lidt ældre version). Emulatoren styres endvidere via menusystem, som aktiveres med "F9"-tasten:


Via F9-tasten får mange adgang til hovedmenu'erne

Der er reelt kun få indstillinger at justere og de vigtigste befinder sig under menupunktet "Options":


Under menupunktet "Options" kan indstillinger for bla. grafik, lyd og styring justeres

Vi vælger her menupunktet "Video", hvorefter emulatoren kan optimeres til bedst muligt skærmbillede:


Under menupunktet "Video" kan indstillinger for skærmopløsning og opdateringshastighed ændres

Her kan det anbefales at vælge den skærmopløsning, som man normalt anvender på skrivebordet i Windows (dog max. 1280x1024). I dette tilfælde er der anvendt 1280x1024. Anbefalede indstillinger ses på alle billeder. Derefter går vi tilbage til "Options"-skærmbilledet og vælger "Sound":


Indstillingsmuligheder for lyd

Fordi CCS64 2,0B understøtter DirectX, så kan DirectX-kompatible lydkort ses registreret her. Ovenstående er anbefalede indstillinger. Atter går vi talbage til "Options" og vælger "Input":


Indstillingsmuligheder for styreredskaber


Hvis man benytter et joystick eller gamepad, så kan man under menupunktet "Mode" vælge at anvende f.eks. "PC Gameport 1", hvorefter emulatoren burde virke med tilsluttet joystick/gamepad. Anvendes "Key-Set", så benyttes tastaturet, og man kan selv ændre de taster, som indbefattes af et givet "Key-Set" ved at vælge menupunktet "Define Joystick Keyset":


Under menupunktet "Define Joystick Keyset" kan anvendte taster vælges

Commodore 64 forstår kun fire retningsangivelser samt én skydeknap, så der er reelt ikke grund til at definere alle taster. Bemærk, at enkelte spil i emulatoren kræver, at ens "joystick" sidder i bestemt port, dog skifter man nemt og bekvemt joystickport ved at trykke samtidigt på tasterne "ALT" og "F10".

Når alle ovenstående indstillinger er udført, kan man prøve at starte et spil eller program op. Diverse spil og programmer til Commodore 64 kan hentes her:

http://www.c64.com/

her:

http://c64.z-domain.com/

og her

http://www.linkhouse.net/c64/

Disse spil (bemærk, det kan være ulovligt at hente spil, som man ikke selv ejer) lægges i en harddisk-folder, og ved at gå helt tilbage til hovedoversigten (se første billede i dette afsnit) og vælge f.eks "1541 Device 8", hvorefter man kan vælge den harddisk-folder, hvori diverse spil eller programmer er placeret:


Under menupunktet "1541 Device 8" kan vælges diverse programmer


Nederst på ovenstående billede står beskrevet, hvorledes man kan starte diverse programmer op. Vælges et program/spil, som pludselig beder dig om at indsætte ny diskette eller disketteside, så trykkes blot på F9, hvorefter "1541 Device 8" og den nye diskette eller disketteside vælges (normalt blot via F1, når du har valgt den nye diskette eller disketteside). Så snart man er blevet vandt til dette system, så burde det være ganske nemt at benytte diverse programmer - også de, der kræver skift af diskette. Med alt dette på plads, kan vi kigge nærmere på interessante spil til Commodore 64.

ANBEFALELSESVÆRDIGE SPIL TIL COMMODORE 64

Hvilke spil og programmer, som forskellige personer favoriserer frem for andre, er naturligvis individuelt bestemt. Af denne grund er det naturligvis umuligt at være smagsdommer, men vi kan dog fokusere på flere spil, som har fået særligt gode anmeldelser. Et af de mest toneangivende tidsskrifter mht. spil til Commodore 64 var "Zzap!64", som udkom for første gang i maj 1985 og sidste gang i marts 1994. Zzap!64 har aktuelt et fansite, som kan besøges her (diverse forsider til alle Zzap!64-tidsskrifter kan ses og meget mere):

http://www.zzap64.co.uk/cgi-bin/displayhtml.pl

Zzap!64 anmeldte diverse spil til Commodore64 og tilbød ofte ganske iøjnefaldende forsider - her ses forside, der refererer til spillene Antiriad og Cauldron II:



Og her er en forside, som reklamerer for spillet Mercenary:



Det påfaldende ved disse forsider er, at de aktuelt virker som milevidt fra de spil, som de refererer til, prøv at se disse billeder:

CAULDRON II


MERCENARY


Som enkelte måske kan se, så kræver det en vis portion fantasi at få forsidebillederne på Zzap!64 til at lede tankerne hen på spil som Cauldron II og Mercenary. Her er det så blot, at man må prøve at huske på, at et spil som Mercenary virkelig var state-of-the-art, da det udkom i slutningen af 1986. Faktisk fik Mercenary en officiel guld-medalje fra Zzap!64 og blev vurderet til 98% i grafik og 97% overall - læs hele den originale anmeldelse af Mercenary her:

http://www.zzap64.co.uk/zzap11/mercenary.html

Pointen med ovenstående beskrivelse er, at Commodore 64 spil opleves helt anderledes i dag, end for 15-18 år siden, fordi vi har vænnet os til langt bedre grafik. For at kunne forstå den oprindelige begejstring for diverse spil har vi derfor valgt at inkludere et billede af emballagen til de spil, som vi beskriver nedenstående, samt et billede eller to fra selve spillet. Tager vi ca. 50% af indtrykket fra emballagebilledet og 50% af indtrykket fra billeder i selve spillet, så har vi måske en god ide om, hvordan man oplevede disse spil for 15-18 år siden. Men lad os starte med et spil, som i speciel online-udgave af Zzap!64 i 2002 er blevet kåret som det bedste nogensinde til Commodore 64, nemlig Paradroid:

PARADROID


Paradroid fra Hewson - emballage



Paradroid - inde fra spillet



Paradroid - inde fra spillet


Paradroid blev skabt af Andrew Braybrook, der også stod bag spil som Uridium 1-2, Morpheus, Alleykat, Gribbly's Day Out og meget mere. Paradroid fik en guldmedalje af Zzap!64 og blev vurderet til 97% i både grafik og overall. Interesserede kan læse hele anmeldelsen her:

http://www.zzap64.co.uk/zzap7/paradroid.html

Et andet spil, som blev kendt for sin store originalitet er Head over Heels:

HEAD OVER HEELS


Head over Heels fra Ocean - emballage


Head over Heels - inde fra spillet


I spillet skulle forskellige opgaver løses, og man skiftede mellem to forskellige spilfigurer. Head over Heels var et af de 5 spil, som i 1987 fik en guldmedalje i Zzap!64. Et andet spil, som dog ikke fik en guldmedalje i Zzap!64, men som er kendt af mange, er "The Last Ninja":

THE LAST NINJA


The Last Ninja fra System3 - emballage


The Last Ninja - inde fra spillet


The Last Ninja - inde fra spillet

The Last Ninja udkom i 1987 og var et af de flotteste spil til Commodore 64. Foruden rendyrket aktion tilbød The Last Ninja også forskellige opgaver, som krævede blot en lille smule tankevirksomhed. Senere udkom også The Last Ninja 2 (1988) og 3 (1991) samt The Last Ninja Remix (1990). System3 har stået bag mange kvalitetsspil til Commodore 64, såsom International Karate (1986), International Karate+ (1987), Bangkok Knights (1987), Dominator (1989), Tusker (1989), Myth - History in the Making (1989) og Vendetta (1990). Et spil, som mange nok husker Commodore 64 for i særlig grad, er dog Boulder Dash:

BOULDER DASH


Boulder Dash fra First Star Software - emballage


Boulder Dash - inde fra spillet


Boulder Dash - inde fra spillet

Boulder Dash udkom allerede i 1984 og blev en gigantisk succes. Stadig i dag er Boulder Dash aldeles fremragende underholdning. Mon ikke, at Zzap!64 også havde givet dette spil en guldmedalje, hvis dette tidskrift havde eksisteret i 1984. Mange rumspil blev tillige udgivet til Commodore 64, og et af det mest populære var dette spil fra producenten Thalamus (mere præcist programmøren Stavrus Fasoulas):

DELTA


Delta fra Thalamus - emballage


Delta - inde i spillet


Musikken i Delta var fra Rob Hubbard, som vi kommer tilbage til. Underligt nok gav Zzap!64 kun dette spil en samlet vurdering på 74%, men Zzap!64 har senere indrømmet, at dette var en beklagelig fejl. Delta udkom i 1987. Mens vi er ved diverse rumspil, kan vi vel ej heller undgå at nævne Sanxion, som Thalamus (Stavrus Fasoulas) udgav året før:

SANXION


Sanxion fra Thalamus - emballage


Sanxion - inde i spillet

Sanxion bød atter på mesterlig musik fra Rob Hubbard (især ved præsentation af det specielle titelbillede/loading-billede) og spillet tilbød, som noget ganske unikt, at man kunne se sit rumskib på to seperate skærme. I 1988 vendte Thalamus tilbage med spillet Armalyte, og denne gang fik Thalamus en guldmedalje af Zzap!64:

ARMALYTE


Armalyte fra Thalamus - emballage


Armalyte - inde i spillet

Armalyte tilbød atter hæsblæsende aktion. Et andet rumspil ved navn "Io" (1988) fra Firebird mindede en del om Armalyte, men tilbød mindst lige så flot grafik. Thalamus har dog udgivet mange flere spil, såsom bl.a. Hunter's Moon (1987), Heatseeker (1990), Hawkeye (1988 - guldmedalje i Zzap!64), Retrograde (1989), Snare (1989) og specielt Creatures (1990):

CREATURES


Creatures fra Thalamus - emballage


Creatures inde i spillet

Creatures fik en efterfølger så sent som i 1992 ved navn "Creatures 2: Torture Trouble". Commodore 64 var dog kendt for andet end skydespil, eksempelvis udkom der et stort antal rollespil, bl.a. dette spil:

THE BARD'S TALE


The Bard's Tale fra Electronic Arts - emballage


The Bard's Tale inde i spillet

Grafikken var desværre ikke helt så god som i Gothic 2 og Morrowind i 1985, men alting har sin begyndelse. The Bard's Tale udkom i 1985 og blev et stort hit. Senere udkom The Bard's Tale II (1986) og III (1989). Endvidere udkom meget kendte rollespil som Pool of Radiance (1988) til Commodore 64. Andre kendte rollespil var Times of Lore og især rollespilsserien Ultima 1 - 7 (1982-1990). Commodore 64 var dog også kendt for mange forskellige eventyrspil, hvor mange var baseret kun på tekst. I 1987 udkom dog et af de mest fantastiske eventyrspil nogensinde:

MANIAC MANSION


Maniac Mansion fra Lucasfilm Games - emballage


Maniac Mansion inde i spillet

Spillet Maniac Mansion fortsatte mere eller mindre i eventyrspillet "The Day of the Tentacle", som dog kun udkom på IBM-kompatible PC'ere. Året efter udgav LucasFilm et nyt banebrydende eventyrspil med den specielle titel "Zak McKracken and the Alien Mindbenders", som også er gået over i historiebøgerne som et af de bedste eventyrspil. Tekstbaserede eventyrspil som eksempelvis The Pawn (1986) og Guild of Thieves (1987) fra Magnetic Scrolls Limited illusterer også det meget høje niveau, der prægede tekstbaserede eventyrspil til Commodore 64.

Vi kunne fortsætte med at præsentere spil til Commodore 64 og gøre denne artikel ekstremt lang, da der findes tusindvis af spil til denne computer. Havde vi haft tilstrækkelig med plads, så havde vi gerne beskrevet spil som "Defender of the Crown", "Parallax", "Trailblazer", "International Karate(+)", "The Great Giana Sisters", "Nebulus", "Netherworld", "Dan Dare" og "Antiriad" osv., men dette er desværre ikke muligt. I stedet vil vi slutte denne spilpræsentation af med et spil, som af mange er blevet karakteriseret som det bedste spil til Commodore 64, nemlig "The Sentinel":

THE SENTINEL


The Sentinel fra Firebird - emballage


The Sentinel inde i spillet

The Sentinel fik en guldmedalje i Zzap!64 i december 1986 og hele anmeldelsen kan læses her:

http://www.zzap64.co.uk/zzap20/senti.html

Her er også et par meninger om The Sentinel:

"I've only recently found this game... learned how to play it. By God, no wonder people raved about it back in the 80's. There aren't original concepts like this in games anymore. Come to think of it, there were no concepts like this before either. Nightmarish atmosphere, quick thinking. Brilliant out-of-this-world graphics... definitely faster than, for example, freescape. And enough landscapes for one lifetime (O. Virell)"

"Like a giant evil chesspiece the Sentinel grates round slowly on his pedestal, watching over his domain and absorbing the life energy of intruders. That's you buggered then! If you could only raise yourself above him he'd be dead meat... This game is unique. It's like a realtime boardgame and has a lot of atmosphere. The bleak graphics and basic sound make this truly scary if you play in a cold dark room! There's no great fanfare when you complete a level - just a code number and another level. It's like trying to escape from a nightmare. As game concepts go, this even beats Tetris! (Raith)"

Kilde: http://www.lemon64.com/games/details.php?ID=2260

AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Commodore 64 kan meget vel få æren for at være den computer, som stod for mangfoldiggørelse af de første rigtige computerspil til computere i hjemmet. Selvfølgelig havde Commodore 64 også konkurrenter, og var ikke alene basis for udvikling af de første omfattende spil til hjemmecomputere, men Commodore 64 vandt i sidste ende mht. popularitet og salgstal, hvorfor det næppe er helt urimeligt at karakterisere Commodore 64, som den computer, der gjorde anvendelse af spil på hjemmecomputer almindelig.

Commodore 64 er aktuelt blevet emuleret med stort set perfekt resultat. Dette betyder, at personer, som kunne tænke sig at gen-opleve ældre spil eller programmer til Commodore 64, har fremragende mulighed for dette (og stort set alle spil kan findes, hvis man leder længe nok på internettet). Grafisk lever Commodore 64 dog på ingen måde op til nutidens standarder, men kan man ikke holde grafikken ud, så kan man måske få meget ud af musikken i diverse spil og demo'er. Musikken i diverse spil til Commodore 64 er af en ganske særlig karakter, og specielt en musiker ved navn Rob Hubbard blev kendt som den absolut bedste:


Rob Hubbard i år 2000 - nu ansat som "Audio Technical Director" hos Electronic Arts

Rob Hubbard leverede musikken til talrige spil, såsom Delta, Sanxion, Phantoms of the Asteroid, Warhawk, Skate or Die, Dragon's Lair II (Singes Castle) og meget mere. I alt stod Rob Hubbard for musikken til 72 forskellige spil, da han arbejdede som freelance-musiker fra 1984 til 1988, og den komplette liste kan ses her:

http://www.freenetpages.co.uk/hp/tcworh/music.htm

Endvidere er der oprettet et specielt fansite, som kun omhandler Rob Hubbard og musikken til Commodore 64, som kan besøges her:

http://robhubbard.co.uk/

Naturligvis var der mange andre musikere, som blev kendt for deres præstationer, såsom bl.a. Martin Galway, Ben Daglish, Chris Hülsbeck, Jeroen Tel, David Whittaker osv. Bryder man sig ikke længere om grafik og gameplay, så er der stadig rig lejlighed til at genopleve den musik og lyd på Commodore 64.

Afslutningsvist kan nævnes, at en række fans af tidsskriftet Zzap!64 gik sammen med en tidligere Zzap!64-redaktør i 2002 og fik udgivet en ny udgave af Zzap!64, som gratis kan hentes online (4,4MB). Denne specielle online-udgave af Zzap!64 er glimrende læsning og kan hentes her:

http://www.theyfuckyouatthedrivethru.com/zzap107/zzap_107_lo-res_singles.pdf
http://c64.ch/zzap/zzap_107_lo-res_singles.pdf
http://hotel.sandviken.perceptive.se/~snoddas/zzap_107_lo-res_singles.pdf

Derudover var Commodore 64 naturligvis også en computer til mænd med hår på brystet, selv om mange spil aktuelt ligner særlig børnevenlige bip-spil. Så lad os slutte af med et uddrag fra en tegneserie, der i mange år var fast inventar i Zzap!64, og som vel på glimrende måde rammer den gode gamle stemning og mentalitet omkring Commodore 64, som nu desværre forlængst er forsvundet:






Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
Bemærk, at vi tidligere har skrevet en guide til emulering af Commodore Amiga computere, som kan læses her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/12/15/6365715


Anders skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
Kan man bruge et USB joystik, eller skal man til at finde et af sine gamle joystiks frem fra gemmerne?


Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 21:27: [ svar | nyeste ]
Hvis dit USB-joystick er DirectX-kompatiblet, så burde det virke fint. Jeg anvender selv Gravis Gamepad Pro, som er forbundet til gameporten på Audigy-lydkort, det virker glimrende.


0x503e12f4.esnxx2.adsl.tele.dk skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 19:53: [ svar | nyeste ]
Det har jeg prøvet for nogle år tilbage. Det er ikke særligt krævende og skide sjovt. Comodore64 er klart det fedeste at emulere.


Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 21:34: [ svar | nyeste ]
Hvis enkelte ønsker at vide, hvad tegneserien "The Terminal Man" fortsætter med (se sidste billede i ovenstående artikel), så kan det hele findes her (i alt 44 sider, glimrende weekend-læsning):

http://www.zzap64.co.uk/terminalman.html


Jesper skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 22:34: [ svar | nyeste ]
Jeg husker stadig da jeg fik min C64 i 1988 med datasette,og senere med en diskette station.Den blev brugt meget flittigt til spil,og til at tegne på - med et tegne program.Jeg købte også et print modul "Freeze module",som kunne tage en bane ud af et spil,og meget andet sjovt :)

De spil jeg spillede mest var : spy games,Double dragon,Test drive serien,Last ninja,Rambo I+II,og Cabal.

Det var sku dejlige tider dengang *snøft* hehe



Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 22:44: [ svar | nyeste ]
"Freeze module" virker stadig - i CSS64 2.0B trykker du blot F11 og F12 :-)


Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 22:43: [ svar | nyeste ]
Tidsskriftet "The Edge" har i 2002 skrevet en længere artikel om, hvorledes Zzap!64 ændrede den måde, hvorpå man anmeldte computerspil osv. (flere tidligere skribenter hos Zzap!64 medvirker i artiklen). Hele artiklen kan findes her (8 indskannede sider; følg instruktionerne i første indlæg):

http://www.zzap64.co.uk/phpBB2/viewtopic.php?t=51


Dennis skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 00:39: [ svar | nyeste ]
Kæft hvor jeg kan blive irriteret over, at min far UDEN AT SPØRGE smed min C64 ud!!! Fuuuck!!! Pis!! lort!!! (tre meget velvalgte ord pt.) Det kan 'v i r k e l i g t' gøre mig ilde til mode!! Jeg havde en hel Netto-pose fyldt med _original_ spil..

Godt jeg stadig har min A1200!! Den skal I N G E N tage fra mig!! Es mi Amiga por siempre!!



Rune skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 03:27: [ svar | nyeste ]
Enkelte fans af Rob Hubbard ved måske, at Rob Hubbard har udført Sanxions "loading tune" på rigtig synthesizer, og at dette nummer udkom på et bånd sammen med Zzap!64 i juni 1987:

"Rob used authenic Fairlight samples, as heard on Jean Michel Jarre's Zoolook. The piece was perfoprmed on a Yamaha CX5M, linked up to an Akai S900 Sampler with a Digital Reverb and a Yamaha RX15 Drum Machine, and recorded on a four-track" (Kilde: se nedenstående henvisning)

Jeg har selv dette nummer på et gammelt bånd, og har netop forsøgt at finde samme nummer på internettet. På internettet findes flere versioner af "Sanxion loading tune", men de fleste er falske. Den ægte version, udført af Rob Hubbard ("To all my fans, love Rob"), kan dog hentes her i mp3 (5,41MB):

http://www.zzap64.co.uk/zzap26/zzap26.html

En falsk version (dog ganske underholdende) findes mange steder på internettet og kan findes her (3MB):

http://www.mp3dimension.com/SanxionLoadingtune/RobHubbardRobHubbard/
http://www.mp3miracle.com/SanxionLoadingtune/RobHubbardRobHubbard/

Også her findes flere efterligninger af den ægte vare (flere er ret gode):

http://www.c64audio.com/text/game0.asp

Kun enkelte numre kan hentes i fuld længde hos c64audio.com, øvrige numre kan købes på CD.


Rune skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 03:39: [ svar | nyeste ]
Fremragende efterligning af Delta-musikken kan hentes her:

http://mp3.zonebg.com/search/?keywords=DhS%20of%20The%20SoundWavers

Og mange flere synthesizer-efterligninger af meget høj kvalitet kan hentes gratis her i fuld længde og bedste kvalitet (inkl. ovenstående Delta-nummer, Warhawk, Master of Magic og meget mere - en sand guldgrube):

http://remix.kwed.org/

http://discoboy.ath.cx/c64/


Ra skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 11:39: [ svar | nyeste ]
Min all-time favorit: JumpMan - dét var fedt gameplay!


Mulle skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
Selv spillede jeg oil impire, bombjack og defender of the crown meget, for ikke at forglemme elite


mads skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 14:20: [ svar | nyeste ]
Fans af C64 musik kan med fordel smutte over til http://www.pressplayontape.com/ hvor et dansk band laver cover nummer af de gode gamle C64 klassiker (samt nogle få Amiga nummere) med "rigtige" instrumenter.

En anden god C64 (og C128, Pet, C16, VIC20, etc) emulator er http://viceteam.bei.t-online.de/ hvor der også findes porte til Windows, Linux , BeOS X86, MacOS X, OS/2 & Acorn RISC OS.



mads skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 14:27: [ svar | nyeste ]
paradroid windows / linux ports prøv at tjekke disse links:

http://freedroid.sourceforge.net/
http://paradroid.sourceforge.net/


Rune skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 14:51: [ svar | nyeste ]
Commodore 64 har også fået æren for at have startet den såkaldte "demo-scene", hvor forskellige grupper af unge amatørprogrammører konkurrerede om at frembringe de bedste grafiske og musikalske præstationer. På Commodore 64 havde alle præcis den samme hardware, hvorfor disse demo'er ofte fremviste frontlinien mht., hvad der var muligt at udføre af forskellige rutiner/programmer på en Commodore 64. "Demo-scenen" eksisterer stadig, men blev efter Amigaen overtaget af IBM-kompatible PC'ere. Desværre er demo-scenen ikke længere, hvad den engang var, da de fleste demo'er i dag ikke eksemplificerer frontlinien indenfor programmering. Grunden til dette er nok, at mange amatør-programmører ikke har tid eller råd til at sætte sig ind i den nyeste hardware (et high-end grafikkort koster aktuelt det samme som 2 stk Commodore 64 i 1987, og kun med et grafikkort kommer man ikke langt). Derudover søger mange amatør-programmører at gøre deres demo'er kompatible med et stort antal PC'ere, hvilket atter betyder, at der er få demo'er, som kræver DX8 eller DX9 kompatibelt hardware. Der findes dog stadig en lang række imponerede demo'er (også helt nye fra i år) til diverse computer-systemer (dog mest til PC), og mange kan hentes her:

http://www.scene.org/



mads skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 15:07: [ svar | nyeste ]
fedt link Rune, kendte jeg ikke. Fedt at størstedelen bruger SDL og OpenGL ;)


JesperSP skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 19:55: [ svar | nyeste ]
Som gammel demoprogrammør på C64 må jeg sige at der kun var 40kb til rådighed ikke er helt korrekt. Der VAR 64 KB ram i c64 - men da der kun kunne addreseres 64 kb af MOS6510 skyggede de 8Kb basic + 8Kb kernel rom samt 4 kb grafik+lyd+I/O område over dele af rammen. Når man programmerede demoer i assembler kunne man dog slå disse ROM fra og benytte de fulde 64KB ram.

Alternativt til CCS64 findes der også VICE - som kan køre i et vindue under windows og findes til mange andre operativ systemer. http://viceteam.bei.t-online.de/

Skulle man efter dette retrospectiv få lyst at skrive demoer på c64 kan jeg anbefale en cross-assembler (C64ASM) og en guide til kodning af demoer http://members.chello.hu/toth.balint/software/ http://user.tninet.se/~uxm165t/demo_programming/demo_prog/demo_prog.html

/JesperSP aka Technoir/Brutal



mads skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 23:03: [ svar | nyeste ]
glæder mig at der er andre der bruger Vice ;)


Rune skrev Sunday den 24 August 2003 kl. 23:06: [ svar | nyeste ]
Ok, VICE er også glimrende, men personligt er jeg ikke helt tilfreds med billedkvaliteten ifht. CCS64 2.0B (som grundet særlige scanlines i 1280x1024 giver et billede, som er til at holde ud at se på selv på 19", og musestyring hører vel ej heller hjemme i en C64-emulator :-). I særudgaven af Zzap!64 anbefales også CCS64 2.0B fremfor VICE, hvilket var endnu en grund til at favorisere CCS64 2.0B i ovenstående artikel:

CCS64
This is the benchmark C64 emulator on any platform. It uses a keyboard-driven menu system with plenty of options, most of which are set-and-forget. Changing disks is easy—much quicker than with a real C64. The emulation itself is great, though the default colour set appears to be a little off. There are a few sticking points—some of the hotkeys are awkwardly placed, for example—but these niggles do little to detract from a great program. Check it out.

VICE
DOS / Windows, free sound output. VICE, which emulates a variety of 8-bit Commodore machines, also uses keyboard-driven menus, but inserting disks is fiddly, and during testing the shortcuts didn’t work. Its unique feature is the supposedly impressive ReSID sound emulation engine, though personally I prefer the standard sound output. WinVICE is basically the same as its DOS counterpart, but with a mouse-driven GUI. This is only available in windowed mode however, so you need to exit the full-screen view to change anything—annoying. There are good points, though. WinVICE’s hotkeys actually work, and include a proper warp mode (hooray!). The windowed mode also has a nice info panel, showing emulation speed and disk drive information. Despite a few flaws, both versions are worthy competitors for CCS64.

Kilde: Zzap!64, Issue 107, March 2002, som gratis kan hentes her i pdf-format:

http://www.zzap64.co.uk/cgi-bin/displayhtml.pl

CCS64 2.0B er derudover også langt den mest populære Commodore 64 emulator ifølge VG-networks (tidl. kendt som "Davesclassics" eller "Vintagegaming"):

http://www.vg-network.com/emulist.phtml?emuarchive=c64emus


mads skrev Monday den 25 August 2003 kl. 00:09: [ svar | nyeste ]
tja Rune, den dag hvor der er en Linux port af CCS64 2.0 så skal jeg da nok bruge den, selvom jeg synes at menusystemet er lidt rodet i CCS64 2.0B ;P

hilsen

mads



Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 00:27: [ svar | nyeste ]
Der er naturligvis frit valg på alle hylder, så det er vel blot om at finde en emulator, som man kan lide :-) Derudover ser emulatorerne "Comeback 64" og "Personal 64" begge ud til at være mere populære end VICE, jeg har dog været for doven til at teste andet end CCS64 2.0B og VICE 1.9 grundigt.


mads skrev Monday den 25 August 2003 kl. 09:17: [ svar | nyeste ]
men det ser da ud til at udviklingen på "Comeback 64" og "Personal 64" er stoppet eller er det mig :D ?


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
Det er muligt, og det ser også ud til, at udviklingen af CCS64 2.0B er relativt stoppet. Dog er der vel ej heller behov for mere udvikling; CCS64 2.0B ser ud til at virke optimalt med alle de programmer, som jeg har prøvet (og hvor der opstod problemer, så skyldtes disse fejl i romset, ikke emulatoren - dog er der udviklet en eksperimentel DX9-kompatibel version af CSS64 2.0B, men den virker unødvendig). CSS64 har dog også været ca. 5 år under udvikling, før den nåede sin nuværende tilstand. VICE (Versatile Computer Emulator) favner langt mere end blot Commodore 64, og er stadig under udvikling - nyeste version er såvidt jeg umiddelbart kan se fra juni 2003 (man kan naturligvis vælge også at bruge mere end éen emulator - det er jo ikke nødvendigvis et "enten eller", men et "både og" :-)


JesperSP skrev Monday den 25 August 2003 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
IMHO er lyden meget bedre i Vice - jeg får heletiden skrattelyde i CCS64. Vice har desuden den fordel, at den også kan emulere C=128. Dvs at min C=64 demo http://noname.c64.org/csdb/release/download.php?id=1722 , som benyttede C=128's 2MHz mode i øvre og nedre border afvikles med samme hastighed som på min gamle C=128 :) Desuden virker min egen hackede version af TurboAssembler, som benytte sig af C=128's 128Kb ram til at kompilere store sourcekoder på C64, også i Vice X128 :)


Jesper skrev Monday den 25 August 2003 kl. 00:01: [ svar | nyeste ]
Efter at have læst kommentarene under dette C64 emne,så må man jo konkludere at ikke alle er teenagere i dag,som besøger dette sted :)


Mick skrev Monday den 25 August 2003 kl. 13:00: [ svar | nyeste ]
Til gengæld tyder en hel del på at de HAR været det ... ;o)


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 00:23: [ svar | nyeste ]
Hvis man er mere en almindelig entusiast, så optræder Rob Hubbard og Ben Daglish i forbindelse med koncert (arrangeret af producenterne af "Back in Time"-cd'erne) den 13. september 2003 i Brighton, England (sandsynligvis "unplugged" klaverkoncert - billetter koster £10):

"Back in Time Live Brighton is the sixth live event and will be attended by fans from as far afield as Australia and the US as well as Europe. Live performances from Rob Hubbard, the king of 80's game music. Retro game competitions and lightshows. Meeting celebrities from the 8-bit game era."

Kilde: http://www.brightoncentre.co.uk/

Billetter kan også købes her:

http://www.c64audio.com/theshop/pages/tickets.htm

Arrangementet finder sted: The Brighton Centre, Kings Road, Brighton, East Sussex BN1 2GR (Saturday September 13th, 2003, kl. 11 - 23) - læs mere her:

http://c64audio.valuehost.co.uk/live/bitl4/


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 00:39: [ svar | nyeste ]
Der var meget baggrundsstøj på den version af Rob Hubbards "Sanxion loading tune" (synthesizer-udgaven), som http://www.zzap64.co.uk tilbød som 5,4MB mp3 (se tidligere kommentar ovenstående). Imidlertid er jeg faldet over en langt bedre version af præcis samme nummer, som her fylder 10MB og er uden støj:

http://c64audio.valuehost.co.uk/edge/featured_tracks/Thalamusik(Zzap!).mp3

Bedre bliver det næppe, medmindre man investerer i "Back in Time 2"-cd'en, som netop er på udsalg til under £5:

http://www.c64audio.com/theshop/pages/c64cds.htm

Flere specielle Rob Hubbard numre kan downloades her (Monty on the Run [10MB mp3] samt Commando [3,5MB mp3]):

http://c64audio.valuehost.co.uk/edge/


Carsten skrev Monday den 25 August 2003 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Jeg har hentet ccs64 og spillet nogle spil. Og det er jo for vildt.

Nu er jeg kommet til "the sentinel", men er løbet ind i et problem. Jeg skal trykke "run/stop" for at starte spillet. Kan man indstille dette på en måde? Jeg kan ikke lige finde det i options eller noget andet, og ingen af mine taster lader til at virke som "run/stop".



Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 12:57: [ svar | nyeste ]
Der burde være et par tekstdokumenter, som følger med emulatoren, der forklarer, hvilke taster, som anvendes til bestemte funktioner (Commodore-tasten er eksempelvis defineret til venstre Control-taste osv.). Jeg kan ikke huske, hvor Run/Stop befinder sig, men prøv at læse de medfølgende dokumenter (har du ikke fået disse dokumenter/tekstfiler, så kan jeg kigge på det i aften). The Sentinel er dog, som du allerede har opdaget, et lidt specielt spil, som til styring kræver bestemte taster (vistnok A-S, I og L samt flere taster, så det er meget vigtigt, at dine valgte taster til styring/keyset ikke skygger for disse taster).


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 22:15: [ svar | nyeste ]
Her er en oversigt over specielle Commodore-taster i CCS64 2.0B:



Kristian R skrev Monday den 25 August 2003 kl. 12:49: [ svar | nyeste ]
Jeg kan ikke få keyboardet til at virke i spillene. Jeg har prøvet at indstille knapperne, men jeg har sandsynligvis ikke gjort det rigtigt. Hvad skal jeg gøre?


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 13:04: [ svar | nyeste ]
Mange spil kræver styring via en bestemt port. Hvis du har instillet et keyset, som anvendes i port 1, og spillet kræver styring via port 2, så kan du inde i spillet skifte port ved at trykke ALT + F10 samtidigt. Ellers prøv at definere andre taster, såfremt du har omdefineret taster, som spillet kræver (f.eks. hvis dine valgte styringstaster skygger for Commodore-tasten, Restore eller Run/Stop). En relativt sikker metode burde være at anvende piltaster eller numerisk tastatur til styring (skydeknappen kan måske sættes til Z eller X). Læs evt. også dokumentationen til emulatoren.


StarF skrev Monday den 25 August 2003 kl. 13:12: [ svar | nyeste ]
vil nu mene Amiga tiden var sjovere :)


Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 16:47: [ svar | nyeste ]
Hvis enkelte skulle opleve, at diverse spil og programmer ikke afvikles helt perfekt på "Commodore 64"-emulatoren, så kan forklaringen findes nedenstående:

"Why doesn't games (scrollers in particular) run smoothly on my computer - even if I have selected the 384x282 screenmode and have a powerful CPU?

The reason is that the PAL C64 is making frames with 50.12 Hz (985248/63/312) and the screenmode you are using is probably not exactly 50.12 Hz but rather perhaps 50.00 Hz. That means that after about 8 seconds (1/0.12) it will be produced one more frame than have been showed, and that frame will never be displayed. And because of the missed frame the scroller will make a visible jump. If your displays refresh rate is faster than 50.12 Hz, perhaps 70.00 Hz, this means that several frames will be displayed twice but others are displayed only once."

Kilde: http://www.computerbrains.com/ccs64faq.html

Generelt kan anbefales, at man anvender en skærmopdateringsfrekvens på 100 Hz, da de ca. 50 Hz fra Commodore 64-emulateren vil blive vist på bedst mulig måde (da 2 x 50 Hz svarer til 100 Hz; f.eks. 85 Hz vil medføre særligt skæve opdateringer).


0x50a2c49b.unknown.tele.dk skrev Monday den 25 August 2003 kl. 22:03: [ svar | nyeste ]
I hygger jer f..... men passer det nu liiige ind i hardwaretidendes koncept ; - )

men det har selvfølgelig været en ret varm sommer



Rune skrev Monday den 25 August 2003 kl. 22:09: [ svar | nyeste ]
"2a. En artikel kan være softwareorienteret (f.eks. operativsystemer), men kun hvis softwaren har betydning for at bygge bedste og hurtigste PC til computerspil. Her kommer emulator også ind i billedet - emulator udvider mulighederne for computerspil."

Kilde: http://www.hardwaretidende.dk/hard/page/om+os

Så jo, artiklen passer fint ind i konceptet, selv om Commodore 64 er et yderpunkt ifht. aktuel hardware :-) Personer, som ikke har kendskab til de første 8-bit computere, kan måske få lidt historielæsning ud af ovenstående artikel...



Kowalski skrev Tuesday den 26 August 2003 kl. 20:36: [ svar | nyeste ]
Nice artikel, men jeg vil nu meget hellere eje en rigig commodore, hvor meget mon sådan en koster i dag?


mads skrev Tuesday den 26 August 2003 kl. 23:50: [ svar | nyeste ]
for et år siden betalte jeg 500 kroner for en C128 med et ton spil, diskettetdrev, båndsation, joystick, et eller andet skod freeze modul (havde heldigvis gemt mit gamle ACtion Replay 6), etc.... så prøbv at kigge i den blå avis


Rune skrev Wednesday den 27 August 2003 kl. 09:42: [ svar | nyeste ]
Bemærk dog, at hardware og især diskettestationen bliver slidt med tiden, og at mange diskettestationer aktuelt vil være 10-20 år gamle. Så jeg vil bestemt anbefale at gemme en velfungerende Commodore 64 og i stedet benytte emulatorer - hvem ved, en velfungerende Commodore 64 + diskettestation kan vel om 10-20 år blive mange penge værd... Derudover er en rigtig Commodore 64 en langsommelig og besværlig affære - alt er meget hurtigere via emulator (specielt vil det nok være en ganske langhåret begivenhed at benytte datasette i dag :-)


mads skrev Wednesday den 27 August 2003 kl. 11:39: [ svar | nyeste ]
hæh hæh som om jeg kunne finde på at sælge min C128, jeg laver ikke samme fejl to gange hæh hæh. Jeg solgte min gamle brødkasse i sin tid, i år 1992, og fortrød det bittert lige indtil den dag jeg købte en gammel C128 + tilbehør :D


Kristian R skrev Wednesday den 27 August 2003 kl. 12:10: [ svar | nyeste ]
Jeps, ALT + F10 virkede. Damn, det er jo præcis som dengang - Fedt at det kun handler om et godt gameplay. Det her skal nok blive en hyggelig/ukonstruktiv fridag!


mads skrev Wednesday den 27 August 2003 kl. 18:32: [ svar | nyeste ]
http://dunkels.com/adam/contiki/ss.html

taget fra deres FAQ :

What is Contiki and what is it good for?

Contiki is an Internet-enabled operating system and desktop environment for a number of smallish systems such as the 8-bit Commodore 64. In short, Contiki is the software needed to access the Internet and browse the web. What makes Contiki special is that it makes it possible to do this even from really constrained systems, which previously have been belived to be too small to be able to run this kind of software.



Louring skrev Thursday den 28 August 2003 kl. 12:51: [ svar | nyeste ]
Det er altid rart at høre om en af de gode gamle maskiner (jeg har stadigvæk min). Men den er lidt besværlig at hive frem hver gang man får lyst til at spille et af de gode gamle spil.

Så derfor; er der nogen der ved om der er ved at blive udviklet en C64 emulator til de nye Palms (Tungsten/Zire 71)? Jeg ved der findes en til PocketPC, men det burde at være muligt at lave en til de nye Palms, nu hvor de har en opløsning der hedder 320x320 og de er udstyrede med forholdsvis kraftige processorer.

Og ja, jeg har spurgt Google, men den kan ikke give mig noget godt svar.



62.79.48.214.adsl.abc.tiscali.dk skrev Thursday den 28 August 2003 kl. 15:40: [ svar | nyeste ]
En lille rettelse, til en ellers rigtig god artikkel:

Der var i alt 16 forskellige farver på C64. Af dem skulle man vælge en "pallette" af faver. Kun farver fra palletten, kunne vises. I "hi res" (320x200) mode kunne man vælge 2 farver. I "color mode" (160x200) kunne man vælge 4 farver til palletten. Det svarer til at man i "color mode" slog 2 pixels fra "hi res" mode sammen til én. På den måde fyldte de to grafik modes det samme i hukommelsen.



Rune skrev Thursday den 28 August 2003 kl. 16:38: [ svar | nyeste ]
Tak; jeg kan godt se din pointe. Det vigtige i teksten var dog mere blot at fortælle, at Commodore 64 kun havde op til 16 forskellige farver, hvorfor jeg har ændret teksten til "Mht. skærmopløsning tilbød Commodore 64 320x200 (Hi-Res) og 160x200 (Low-Res) med op til 16 forskellige farver". Dette er dog ikke hele sandheden, men bliver det meget mere teknisk og omfattende (4x8 og 8x8 blocks begrænsninger osv.), så vil flere læsere måske tabe tråden.


Ion skrev Friday den 29 August 2003 kl. 09:10: [ svar | nyeste ]
Ja, du har ret. Man kunne hurtigt komme med alt for mange tekniske detaljer. Commodore 64 gemte mange små hemmeligheder og triks. I 80'erne var det måske også en del af charmen ved Commodore 64: Spillene blev bedre og bedre fordi folk blev bedre og bedre til at udnytte de grafiske muligheder.

Jeg kan huske, min skuffelse over min første PC, det var en Intel x286. Den kunne ikke så meget som min C64'er, var dyrere, var langsom om at starte og larmede som en støvsuger.

Der var ikke nogen blæser eller harddisk i C64, den var fuldstændig lydløs. Når man tændte den, gik der et par sekunder så var den klar.



Rune skrev Monday den 08 September 2003 kl. 23:13: [ svar | nyeste ]
Demo'er udkommer fortsat til Commodore 64, og på dette site kan man downloade mange forskellige:

http://www.demodungeon.com/dungeon.htm

Der er en top 10 liste på sitet, der ligesom kåringen i Zzap!64 nummer 107 bekræfter, at demoet "Deus Ex Machina" fra gruppen Chrest, er den absolutte reference. Dette demo udkom i år 2000. Derudover findes flere demo'er - top 5 fra Zzap!64 i år 2002 var:

1. Deus EX Machina (Chrest)
2. Red Storm (Triad)
3. Tower Power (Camelot)
4. Graphixmania 2 (MDA)
5. Ducks (TAT)



Ghozer skrev Wednesday den 10 September 2003 kl. 17:47: [ svar | nyeste ]
Arg!!! jeg kan ikke få "Spherical" til at virke!!! den siger at jeg skal indsætte disk 2... hvordan i alverden skifter man disc.. og er space den samme knap som på c64??

Please hjælp... det var mit ynglingsspil.. næst efter giana sisters



Ghozer skrev Wednesday den 10 September 2003 kl. 17:53: [ svar | nyeste ]
Øhh... hehe min fejl.. læst ikke det med diskskift rigtigt...

Nogen der kan huske hvad det spil hedder hvor man er en lille araber mand, lidt ligesom giana sisters, bare hvor man kan købe spells og andet godt.. det var også en favorit



Ghozer skrev Wednesday den 10 September 2003 kl. 19:54: [ svar | nyeste ]
Hey jeg har fundet spillet: Super Wonderboy in monsterland... jeg kan bare ikke få den til at virke.. Nogen der har det samme problem?? den kommer til en skærm hvor der står cracked by en eller anden.. og så kan man ikke komme videre... Hjælp


Violator skrev Thursday den 11 September 2003 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Kanon artikel. Altid rart at genopleve nogle af de gode gamle 'kicks'.

Jeg havde selv 64'er fra oktober 1985 til efteråret 1988 da den blev udskiftet med en Amiga 500. Amigaen ligger stadig på loftet med en hel pose spil og joysticks, men 64'eren er for altid væk. Sniff!

/Violator



Rune skrev Monday den 13 October 2003 kl. 13:46: [ svar | nyeste ]
Et af de bedste spil nogensinde til Commodore 64, nemlig "Head over Heels" er blevet genskabt til PC, og kan hentes her (15MB):

http://retrospec.sgn.net/games/hoh/

Her er et par appetitvækkere til en klassiker, som burde forhindre enkelte i måske at kede sig, såfremt man har efterårsferie:





Anmeldelse, hvorfra ovenstående billeder stammer fra, kan læses her:

http://www.pcwelt.de/news/spiele/34618/


Bruce Lee skrev Wednesday den 26 November 2003 kl. 02:47: [ svar | nyeste ]
Købte for nogen tid siden en c64 til 10kr på et kræmmermarked. De anede ikke, hvad det var - så jeg sagde, at det faktisk slet ikke var en rigtig computer, men en legetøjs-ting fra BR og de hoppede på den:)

Dejlig at vende tilbage til brødkassen.



Truss skrev Tuesday den 16 March 2004 kl. 23:49: [ svar | nyeste ]
Nice artikel i har bikset sammen... Solgte forleden hele mit C-64 system som blandt andet bestod af en CMD FD 2000 3.5" 1.60 MB floppy disk. Har været C-64 freak siden 1988 og mente at det var på tide at komme videre. Alligevel *skal* det pointeres at det var takket være denne maskine jeg fik min interesse for computere.

Mht farver i Low & HI res: Det med at der kun kan bruges X antal farver i den og den opløsning, er lidt svævende. Mange coders lavede flere farver i opløsningerne, og andre enddog lavede 96 farver ved at blande dem med hinanden.

Fordelen ved Commodore 64 er nok den, at det er den mest kendte computer til dato, og alle kunne gøre sig bedre ved at udnytte computerens (set i dag) relative få muligheder. Ser man spil som Turrican og Turrican II er det næsten utroligt hvad Manfred Trenz kunne presse ud af sølle 64 KB RAM & 0.98 Mhz (PAL)

Dengang kunne man med lethed sige at en coder var dårlig hvis spillet/demoen kørte af h til... I dag køber du bare en hurtigere computer, og så er den prut ovre.

Det jeg savner fra dengang Commodore 64 styrede er originaliteten i spillede. -Omend det kan være svært at lave noget i dag der ikke er set før..

Og husk så:

*Om tyve år vil vi også kigge tilbage på PC'en og grine af hvor ækelt det ser ud, og hvor "underlig" lyden er* -Hver computer har sin æra, og Commodores er desværre forbi.... Vi der oplevede den tid kan måske få en nostalgisk tåre i øjenkrogen.

/Den gamle C-64



Frank Strathe skrev Sunday den 23 May 2004 kl. 21:30: [ svar | nyeste ]
Jeg er meget interesseret i at købe en diskettestation og/eller en båndstation til min gamle brødkasse (Commodore64)... Skulle der følge en røvfuld spil med, så vil jeg nok ikke klage over det heller ;o)

Så hvis nogle skulle ligge inde med dette, så giv mig lige et praj på strathe@adslhome.dk

Mon ikke vi kan forhandle os frem til en rimelig pris..hehe..

Mvh.

Frank



MaxBurner skrev Thursday den 24 June 2004 kl. 17:37: [ svar | nyeste ]
Jeg har også virkelig fortrudt idag at jeg solgt min C64 med alt tilbehør, final catridge, diskettet station, og alt mulig maskinkode bøger, tips og trix og alle mine spil, det samme fortryder jeg meget at jeg også solgte min gamle A500 med GVP harddisk, og dual ROM og andre ekstra ting, for man kan slet ikke få det nogen steder idag, især hvis man kommer fra demoscenen C64/Amiga, folk sælger kun standard udgaver. ØV


Fessor skrev Sunday den 04 July 2004 kl. 17:59: [ svar | nyeste ]
Yepper - C64 tiden var da storslået - har selv haft indtil flere af slagsen, og der er da også gået meget røg fra dem under forskellige programmerings forsøg.

Nu er det imidlertid sådan at jeg har fået gravet nogle gamles stumper frem, og har fået en C64 & en C128 op at køre igen, med switchbox til flere samtidige maskine, et par diskettedrev, en enkelt datasette eller tre og en oldsag af en matrixprinter.

Så nu lever C64 verden igen hjemme hos mig. Jeg elsker sgu det gamle skramme, og er da også faldet i at programmere lidt igen.

Men nu kommer det.

Jeg havde en gang en særdeles stor samling af koder, addresser og andre kryptiske opslagsværker omkring C64'eren således at man kunne læse data fra enhver port på den. Det har jeg ikke mere, desværer - sukkkk.

Jeg ville så høre om der skulle være nogle her der havde optegnelser liggende på adresser, porte osv. og som ville dele deres viden med undertegnede.

Smid en mail og glæd en rigtig C64 tosse på - fessor@web.de



Christian skrev Tuesday den 20 July 2004 kl. 21:26: [ svar | nyeste ]
Engang kunne man bruge en mus til sin Commodore 64. Mon der er nogen derude, der har sådan en mus, de vildt gerne vil af med????? Smid lige en mail til mig, hvis der er!


Dr. Jones skrev Thursday den 22 July 2004 kl. 18:27: [ svar | nyeste ]
De skriver i artikelen at man kan trykke f9 for at aktivere menusystem, men det virker ikke hos mig, er der noget andet jeg kan forsøge?


Rune skrev Thursday den 22 July 2004 kl. 18:46: [ svar | nyeste ]
Det lyder mærkeligt, jeg anvender selv CCS 2.0B og her virker F9-menusystemet perfekt både i WinXP Pro SP1 og i Win98SE. Hvilken version af emulatoren anvender du?


Dr. Jones skrev Thursday den 22 July 2004 kl. 19:42: [ svar | nyeste ]
jeg kører win xp og versionen er 2.0


Dres skrev Monday den 02 August 2004 kl. 14:35: [ svar | nyeste ]
Ja...jeg har stadig min gamle C64 liggende oppe på loftet, med tilhørende diskette station. Brugte meget tid på den tilbage i 80'erne, og engang imellem henter jeg den da også ned igen.

Som Truss, vil jeg også hylde tyske Manfred Trenz som virkelig kunne sit kram. Hans spil, især Turrican, var i særklasse.



0x503e9419.abnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Sunday den 08 August 2004 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]

_+_()()()()()()()( THE FALL GUY

yes it is a game abaut a stunt man great grafix and sound,

but my question is___were can i download it for the emulator

I have got it aoriginal on abc tubo tape sys288

but can"t find it anywere it is a really cool game,

if you have got it for the c64 pc emulator as a zip file please

contact me at email Peter_kjeldsen1971@msn.com

LaTer DudE !!



129.142.195.6.ip.tele2adsl.dk skrev Sunday den 08 August 2004 kl. 23:48: [ svar | nyeste ]
Eftersom "Peter Kjeldsen" lyder ret dansk (og han har en adsl forbindelse fra tele.dk) tillader jeg mig at svare på dansk :)

Som artiklen gør opmærksom på er det ulovligt at hente spil, som man ikke selv ejer, men prøv:
http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&ie=UTF-8&oe=UTF-8&q=THE+FALL+GUY+c64



MaLk^ skrev Monday den 20 September 2004 kl. 12:04: [ svar | nyeste ]
Weee, Gianasisters var simpelthen det spil mig og min bedste ven brugte flest timer på!!

Hen til ham og hans mor lavede te og ostemadder, og så blev der spillet gianasisters til langt hen ad aftenen.

Det var sgu tider, til hal-fest fredag eller lørdag, og så tømmermænd og gianasisters søndag.



LTB skrev Friday den 24 September 2004 kl. 00:52: [ svar | nyeste ]
Puha, man får noget at tænke tilbage på efter denne artikkel, jeg kommer til at tænke på hvor mange år siden det egentlig var jeg begyndte at game, og i dag finder jeg så ud af, at jeg stadig er som dengang der var C64 til. Min kone skulle nok læse denne artikel for at kunne forstå at jeg stadig spiller som den lille dreng der sad med sin C64. Ja snøft siger alle vi gamle C64 fans, men hvor er det dog dejligt at HT bringer det frem så man lige kan tage et smut tilbage i tiden. Jeg spillede personligt, meget Winter Games, og Last Ninja, men har også sammen med 3 andre lavet masser af demo´er der skam også kom ud i verdenen jaaa, det var tider, der desværre er passe´


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende