Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test i 2048x1536-opløsning - GeForceFX 5950 Ultra mod Radeon 9800 Pro 256MB
Grafikkort af Webmaster Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:13 [ Grafikkort ]
En ægte high-end monitor skal i dag kunne klare 2048x1536-opløsning i 75-85 Hz, og kan aktuelt erhverves for ca. kr. 5.000,00 for de billigste modeller. Men for at kunne realisere drømmen om at afvikle spil i den ultimative 2048x1536-opløsning (4 x 1024x768 = 2048x1536!) er en high-end skærm ikke nok; grafikkort betyder mindst lige så meget. Nvidia anbefaler, at GeForceFX 5950 Ultra anvendes i 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI, hvilket betyder, at dette grafikkort burde klare sig glimrende i 2048x1536 uden FSAA og ANI (og i 2048x1536 på 21" burde meget få personer savne FSAA). Hvorvidt dette er tilfældet ser vi nærmere på i denne artikel, hvor GeForceFX 5950 Ultra sammenlignes med Radeon 9800 Pro 256MB i flere 3D-spil.

NvNews har leveret diverse testresultater og anvendte følgende hardware:

CPU: AMD Athlon XP 3000+
BUNDKORT: ASUS A7NX8 Deluxe nForce2
RAM: 2 x 512MB Corsair PC2700 DDR CAS2 RAM (2-2-2-4)
STYRESYSTEM: WinXP Pro SP1 + DX9.0b

Detonator 52,16 blev anvendt til GeForceFX 5959 Ultra, mens Radeon 9800 Pro 256MB benyttede Catalyst 3,8. Desværre havde NVNews ikke mulighed for at teste Radeon 9800XT, men da Radeon 9800 Pro kun er ca. 7% langsommere, gør dette næppe meget. Vi vil i denne artikel se nærmere på ydelse i 2048x1536 uden FSAA og ANI samt i 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI. Eftersom vi tidligere har set nærmere på GeForceFX 5950 Ultra og Radeon 9800XT med 4xFSAA og 8xANI i 1600x1200, så vil vi ikke fokusere på dette aspekt i denne artikel. Interesserede kan læse om forskelle på GeForceFX 5950 Ultra og Radeon 9800XT i 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI i disse artikler:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/10/23/5359515

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/10/11/4714994

I stedet vil vi i nærværende artikel fokusere på, 1) hvor hurtige GeForceFX 5950 Ultra og Radeon 9800 Pro 256MB er i 2048x1536 og 2) hvor meget ydelse disse grafikkort taber ved at gå fra 2048x1536 uden FSAA + ANI til 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI. Bemærk at maksimalt detaljeniveau (uden FSAA og ANI) mht. grafik og lyd var aktiveret i samtlige spil, og alle spil var patchede til nyeste versioner. Lad os starte med at se nærmere på Quake3 Arena:

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce_fx_5950_ultra/index.shtml

Her vinder GeForceFX 5950 Ultra meget stort over Radeon 9800 Pro 256MB. Vi kan sammenligne ved at sætte hurtigste grafikkort til 100%:

2048x1536x32:
1. GeForceFX 5950 Ultra = 100%
2. Radeon 9800 Pro 256MB = 61%

Radeon 9800 Pro 256MB taber her -10% (bemærk, negativ tab = forbedring) ved at skifte til 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI, mens GeForceFX 5950 Ultra taber 29% i ydelse. Vi fortsætter med et af året mest ventede spil, nemlig den ægte fortsættelse til Medal of Honor: Allied Assault, som hedder Call of Duty (Call of Duty er også baseret på Q3A-enginen, men tilbyder op til 200.000 polygoner per skærmbillede samt understøttelse af pixel og vertex shadere; Call of Duty udkommer i november 2003):

CALL OF DUTY


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce_fx_5950_ultra/index.shtml

Atter vinder GeForceFX 5950 Ultra meget stort over Radeon 9800 Pro 256MB i 2048x1536, mens Radeon 9800 Pro 256MB her vinder i 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI:

2048x1536x32:
1. GeForceFX 5950 Ultra = 100%
2. Radeon 9800 Pro 256MB = 78%

Det går dog bedre for Radeon 9800 Pro 256MB i dette spil, selv om GeForceFX stadig dominerer stort. Radeon taber 9% i ydelse ved ændring til 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI, mens GeForceFX taber hele 34% i ydelse. Resultater fra Q3A og Call of Duty indikerer således, at GeForceFX er meget bedre til at klare 2048x1536x32 end Radeon, mens Radeon 9800 Pro 256MB viser langt mindre ydelsesmæssigt udsving, når der skiftes fra 2048x1536 til 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI.
Med GeForceFX 5950 Ultra burde Call of Duty generelt kunne afvikles med maksimalt detaljeniveu (dog uden FSAA og ANI) i 2048x1536x32@85Hz i 85 FPS, hvilket nok for mange entusiaster ville approksimere årets mest religiøse oplevelse. Vi fortsætter med Unreal 2:

UNREAL 2


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce_fx_5950_ultra/index.shtml

Her er der stort set ingen forskel på de to grafikkort:

2048x1536x32:
1. GeForceFX 5950 Ultra = 100%
2. Radeon 9800 Pro 256MB = 98%

GeForceFX 5950 Ultra vinder dog fortsat en lille sejr. Og begge grafikkort taber 23% i ydelse, når der skiftes fra 2048x1536 til 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI. Dvs. 2048x1536x32 uden FSAA og ANI giver væsentlig bedre ydelse end 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI. Nuvel, sidste testresultater er fra Vietcong:

VIETCONG


Kilde: http://www.nvnews.net/previews/geforce_fx_5950_ultra/index.shtml

Denne gang vinder Radeon 9800 Pro, men alt tyder også på, at Vietcong er cpu-begrænset (derfor er der kun minimale forskelle på diverse resultater):

2048x1536x32:
1. Radeon 9800 Pro 256MB = 100%
2. GeForceFX 5950 Ultra = 98%

Radeon 9800 Pro 256MB får atter negativt tab, dog kun på 2%, ved skift fra 2048x1536 til 1600x1200 med 4xFSAA + 8xANI: GeForceFX 5950 Ultra taber derimod 2% i ydelse.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Ovenstående resultater viser, at 2048x1536 generelt medfører bedre ydelse ifht. 1600x1200 med 4xFSAA og 8xANI. Bemærk dog, at 2048x1536 tilbyder hele 64% flere pixels på skærmen (og dermed meget skarpere og langt mere fotorealistisk billedkvalitet end i 1600x1200) og 30% bedre 3D-dybde end 1600x1200. Grundet de over 3,1 millioner pixels per skærmbillede i 2048x1536 ifht. ca. 1,9 millioner i 1600x1200 er behovet for FSAA nærmest ubetydeligt i 2048x1536 - så der er gode grunde til at favorisere 2048x1536 over 1600x1200 - også selv om der anvendes f.eks. 4xFSAA i 1600x1200 (eftersom FSAA på ingen måde kan kompensere for forøget skarphed og 3D-dybde). Derudover kan vi prøve at se nærmere på den gennemsnitlige ydelse med GeForceFX 5950 Ultra og Radeon 9800 Pro 256MB i ovenstående spil:

2048x1536x32:
1. GeForceFX 5950 Ultra = 100% (spredning 98 - 100%)
2. Radeon 9800 Pro 256MB = 84% (spredning 61 - 100%)

Vi ved allerede, at Radeon 9800XT er ca. 7% hurtigere end Radeon 9800 Pro 256MB, så intet tyder på, at inklusion af 9800XT ville have taget sejren fra GeForceFX 5950 Ultra. Derimod ville inklusion af flere testresultater fra krævende spil som Tron 2.0, Tomb Raider AOD mm. muligvis medføre, at GeForceFX 5950 Ultra ville få det noget sværere - men dette er naturligvis kun gisninger, da vi reelt ikke ved, hvorledes Radeon 9800XT/Pro ville klare sig i 2048x1536 i disse spil (og GeForceFX 5950 Ultra har med over 30 GB/s båndbredde trods alt ca. 30% hurtigere ram end Radeon 9800XT/Pro (23GB/s), hvilket kan forklare, hvorfor GeForceFX 5950 Ultra klarer sig specielt godt i 2048x1536, hvor diverse optimeringer mht. FSAA og ANI ikke spiller ind). Udfra ovenstående resultater må vi således konkludere, at ønsker man at anvende 2048x1536-opløsning, så virker GeForceFX 5950 Ultra som langt bedre end aktuelle grafikkort fra ATi.



Stormeren skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:34: [ svar | nyeste ]
GeForce forever.....


Kristian R skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Nvnews.com glemte vist at teste HALO :D

For noget tid siden testet jeg for sjov et par ældre spil i 1920x1440. Det er ganske vist en smule småt på en 19", men ganske lækkert. Jeg holder mig til 1280x1024 (vsync@85hz) eller 1600x1200 (vsync@75hz).



Rune skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:49: [ svar | nyeste ]
Halo understøtter ikke over 1600x1200, så der vil være flere spil, hvor du aktuelt er begrænset til 1600x1200 med 4-6xFSAA og 8-16xANI (faktisk understøtter Halo slet ikke FSAA med aktiveret pixel shader 2.0).


Drewawus skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:50: [ svar | nyeste ]
6ooo for et grafikkort,og 5000 for en skærm..... for at spille i 2048*1536.... uha uha man kan godtnok få mange sodabajer for det.... jeg tror godt jeg kan nøjes, med det jeg har :)))))


JoneX skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 15:59: [ svar | nyeste ]
2048*1536 med en refresh rate på 60 hz ser jo ikke godt ud i forhold til 1920*1440 ved 75 hz eller 1600*1200 ved 100hz. Jeg har aldrig hørt om skærme som kan tage mere end 60 hz ved 2048*1536. Det ser efter min mening ikke særligt godt ud i 2048*1536 ved 60 hz. Billedet flimre alt for meget. Det er ikke fordi at jeg ikke har en ordenlig skærm at prøve det på, jeg har en 21" SONY Multiscan G520.


Rune skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 16:25: [ svar | nyeste ]
Det er nu ganske ukorrekt, en årsag til denne misforståelse er måske, at kun nyere grafikkort med 400 MHz ramdacs kan klare 85Hz i 2048x1536. For at kunne anvende din skærms maksimale opløsning og opdateringsrate, er det endvidere muligt, at du behøver et program som Powerstrip. Her er en oversigt over skærme, der kan klare 2048x1536 i mindst 75 Hz (aktuelle danske priser i parentes fra edbpriser.dk)):

Sony F520 (137 KHz) = 2048x1536 i 85 Hz (kr. 10.130,00)
Iiyama HM204DT (140 KHz) = 2048x1536 i 85 Hz (kr. 5.495,00)
Eizo FlexScan T966 (130 KHz) = 2048x1536 i 80 Hz (kr. 8.995,00)
Eizo FlexScan T965 (130 KHz) = 2048x1536 i 80 Hz (kr. 8.495,00)
Philips Brilliance 202P40 (130 KHz) = 2048x1536 i 80 Hz (kr. 5.198,00)
HP/Compaq P1130 Performance (130 KHz) = 2048x1536 i 80 Hz (kr. 5.655,00)
Samsung SyncMaster 1200NF (121 KHz) = 2048x1536 i 75 Hz (kr. 4.892,00)

Alle disse skærme benytter enten Diamondtron eller Trinitron. Ønsker man en skærm med mere konventionel hulmaske (dårligere kontrast og ringere farvegengivelse), så er der:

Samsung SyncMaster 1100DF (121 KHz) = 2048x1536 i 75 Hz (kr. 3.493,00)

Der er flere skærme, som kan klare 2048x1536 i mindst 75 Hz; ovenstående er blot eksempler. Sony G520 burde med 130 KHz kunne ramme 80 Hz i 2048x1536; har du prøvet at presse skærmen i Powerstrip? Her kan du iøvrigt læse, at Sony officielt garanterer flimmerfri 86 Hz i 2048x1536 med F520:

http://www.sony-cp.com/professional/en/crt/f520.html


Mick skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 09:58: [ svar | nyeste ]
Kan Powerstrip lokke WinXP til at køre med 80hz Rune? Så burde man måske kikke på det.

Jeg fløj mig igår en tur fra Aalborg til Kbh. i en jumbo - i FS2004 altså ;o - og i 2048x1536 @ 75hz. Ville gerne have de sidste 5hz med da jeg lige akkurat irriteres over de langsomme 75 hz.

I spil er det dog knapt så slemt så på Desktoppen, men 80hz kan skærmen klare så det var jo rart hvis WinXP kan klare det vha. af lidt Powerstrip-hjælp. Samme gælder faktisk i 1600x1200 hvor jeg gerne ville bruge 100hz - men den valgmulighed har jeg heller ikke.

Men nu slår det mig at Powerstrip måske har et hack som kan dette trick?



Viktor skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 16:09: [ svar | nyeste ]
nice Geforce.. intet det, !!

Radeon.. we still love u- no matter what



lotori skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 17:56: [ svar | nyeste ]
min skærm er en hitachi cm823f ... og den tager 2048x1536 i 75hz

og min kammi har en sony der tager 2048x1536 i 85 hz.

og ilyamah har en skærm der rykke med 86hz i samme opløsning ... dog skal det siges at priserne for de tre skærme variere fra ca. 6000,- til 12.000,-

(21"/22")



sol skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 19:11: [ svar | nyeste ]
hmmm kan godt/bedst lide nivida, men.... synes testen er mangelfuld, hvis man testede spil med flere directx 9. effekter er jeg sikker på at ati vil vinde, gamle directx 7+8 er nvida kongen men ikke i nye spil..... synes denne artiker er meget mangelfuld... se eks. http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/fx5950ultra-9800xt.html


Kristian Leth Espensen skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 20:19: [ svar | nyeste ]
Læg venligst mærke til at artiklen omhandler 2048x1536. Du kan finde mange artikler på Hardwaretidende hvor der fokuseres på 1600x1200 og lavere, og ja i Tomb Raider AOD og Tron2 vinder Radeon 9800 XT, men som Rune skriver i konklusionen: "Derimod ville inklusion af flere testresultater fra krævende spil som Tron 2.0, Tomb Raider AOD mm. muligvis medføre, at GeForceFX 5950 Ultra ville få det noget sværere - men dette er naturligvis kun gisninger, da vi reelt ikke ved, hvorledes Radeon 9800XT/Pro ville klare sig i 2048x1536 i disse spil (...)"


sol skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 23:16: [ svar | nyeste ]
ja det hjælper slf. lidt på det... på den anden side hvem spiller i 2048x1536???? :) jeg er tilfreds med 1024X768..


Kristian Leth Espensen skrev Wednesday den 29 October 2003 kl. 23:39: [ svar | nyeste ]
Ja, det er de færreste der spiller i 2048x1536. I afstemningen her på sitet for et halvt år siden stemte under én procent at de hyppigt anvender 2048x1536 i 3D spil, og det har næppe ændret sig meget siden. Ikke desto mindre findes der high-end brugere der anvender denne opløsning, og mon ikke det om et par år bliver hvad 1600x1200 er i dag. Det er desuden en ganske anvendelig opløsning til test af grafikkort da de virkelig bliver presset til det yderste.


Mick skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 10:01: [ svar | nyeste ]
Jeg vil bruge det fremover i FS2004 samt CFS3 ;o) - uden AA går det nogenlunde med et Radeon 9700 PRO @ 365/340 på en Barton @ 200/200 samt 1 GB. Vil give Rune ret i at i den opløsning er AA stort set uden betydning.


Niels skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 11:23: [ svar | nyeste ]
OK spændende test men virker ikke så aktuel - måske om 5-6 år sidder folk og spiller i de opløsninger når flere spil understøtter de opløsninger, samt at vi ser skærme der kan klare disse opløsninger ved 100HZ SAMT at de er til at betale sig ud af uden at man skal faste i et ½år.


Kian Mark Jakobsen skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 11:33: [ svar | nyeste ]
Det er uden tvivl en opløsning som presser ens hardware til det yderste, hvorfor det er en udemærket idé at anvende denne høje opløsning. Dog vil jeg mene at for langt hovedparten af læserne af dette site, er det spild af information da vi, som Kristian Leth Espensen skriver, stemte om hvilket opløsning vi hyppigst spillede i for cirka et halt år siden og der var resultatet at den største del af os brugte 1024*768.



Rune skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 13:32: [ svar | nyeste ]
HardwareTidendes koncept indebærer et primært fokus på high-end hardware, hvorfor vi kun sjældent beskæftiger os med low-end-opløsninger som 1024x768 (derfor vores slogan "virtual reality før alle andre" :-). Fordi mange læsere anvender low-end hardware betyder ikke, at vi ændrer dette koncept fremover (kun interessen driver værket her på sitet, og personligt ville jeg langt hellere henvende mig til 100 high-end brugere end til 10000 low-end-brugere) - dog sætter vi engang hver tredje måned fokus på ydelse i 1024x768 uden FSAA og ANI, hvilket må være rigeligt (1024x768 er dog ej heller komplet irrelevant, da aktuelle spil som Halo og Tomb Raider AOD kræver denne opløsning uden FSAA på aktuelle high-end grafikkort, såfremt acceptabel billedrate ønskes; Doom3 og Half-Life 2 blive dog nok reddet af R420 og NV40, så høje opløsninger og billedrater forhåbentlig bliver en mulighed også i disse spil). Husk endvidere, at forskellen på 320x240 og 640x480; 640x480 og 1280x960 samt 1024x768 og 2048x1536 er præcis den samme, nemlig en faktor 4 mht. antal pixels. Og jeg vil bestemt mene, at skift fra 1024x768 til 2048x1536 opleves som lige så fantastisk, som skift fra 320x240 til 640x480 - opløsning er altafgørende for spiloplevelsen; og har man først vænnet sig til høje opløsninger som 1600x1200, 1800x1440 eller 2048x1536, så er 1024x768 en absolut uantagelig opløsning, som selv ikke 4xFSAA kan redde (FSAA hjælper intet på skarpheden eller 3D-dybde). og en fremragende skærm, som kan klare 1600x1200 i 85 Hz (1792x1344 i 75 Hz), såsom Samung 959NF, koster kun lidt over kr. 2.000,00 i dag. Så der burde ikke længere være grund til at finde sig i 1024x768.
Derudover kan ovenstående artikel måske overbevise ejere af gode 21"-skærme om, at 2048x1536 er indenfor rækkevidde - og personer, som besidder ældre PC kan eksempelvis se, at det aktult er muligt at opgradere sin PC for derved at få adgang til fantastiske skærmopløsninger og spiloplevelser.
Interesserede kan i øvrigt læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/page/om+os


Kian Mark Jakobsen skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 19:28: [ svar | nyeste ]
Jeg er bekendt med jeres koncept og er personligt meget glad for, at netop hardwaretidende.dk udelukkende er drevet af personlig interesse, så vi læsere undgår pop-ups og andre reklame kampanger på dette site - desuden syntes jeg også at det styrker dette sites integritet at I netop er uafhængige af alle andre.

Jeg vil dog ikke mene at folk udelukkende bruger 1024x768 opløsning eller lavere på grund af antik hardware, men i mindst ligeså høj grad på grund af vanens kraft - heriblandt befinder undertegnede sig også.

Syntes dog stadig at en opløsning i 2048x1536 er lige i overkanten, da der er få spil (AFAIK) der understøtter denne opløsning - desuden syntes jeg at 85Hz er for lidt, en skærm skal efter min personlige mening altid køre mindst 100Hz, også i spil, og netop det er der ikke mange der kan i dag - og slet ikke til under 4000kr.

Men fortsæt det gode arbejde Rune :)



MiniMads skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 17:51: [ svar | nyeste ]
Jeg synes bare du skal følge "virtual reality før alle andre". Selvom man ikke lige har råd til det dyreste isenkram er det stadig fedt at vide hvad det ypperste på markedet kan præstere, man læser jo heller ikke bilblade for at finde ud af hvor god en standardbil er, næ man vil hellere vide hvad den nyeste porsche kan trække.

/MiniMads



Mandak skrev Thursday den 30 October 2003 kl. 21:50: [ svar | nyeste ]
Enig med nogle af de andre, denne test ER tynd! 50% af testen er baseret på den samme 3d engine (Q3A) og selv samme engine er kendt for at kører "temmelig" godt på nvidia chips. 25% er CPU begrænset, ubruglig og den sidste tja 1 frame... alene usikkerheden i den test(U2). Teknisk kan man vist godt sige at det er en meget dårligt designet test, som ikke fortæller ret meget. Rune for.... det mener du ikke at ville forsvare.

Vi har længe vist at Geforce FX5900/5950 er meget hurtig når vi slår alt det smarte fra, det viser alle tests. Den store opløsning er klart en test på båndbreden til hukommelsem. Her ved vi også at FX 5900/5950 har større båndbrede end Radion 9800Pro/XT.

Man...

PS. det ville være fedt med en test af de skærme du nævner og måske et par stykker i den billigere ende. Som du sikker ved, tekniske data på papir er ikke det samme som den virkrlige verden.



Rune skrev Friday den 31 October 2003 kl. 11:34: [ svar | nyeste ]
Der er beklageligvis meget få testresultater, men jeg har desværre ikke kendskab til flere resultater fra 2048x1536x32. Og test i 4 aktuelle spil er vel bedre end ingenting. Derudover har vi tidligere bragt testresultater fra iXBT/Digit-Life (test af 30+ grafikkort i diverse opløsninger), hvor der ofte også kun har været test fra 4-5 populære spil.
Call of Duty er aktuelt kandidat til årets spil 2003 (jf. diverse internationale anmeldelser), og selv om Call of Duty er baseret på Q3A-enginen, så anvender Call of Duty bestemt ikke samme 3D-engine som Q3A. Dvs. Call of Duty er så udvidet, og understøtter nu både pixel og vertex shadere samt op til 200.000 polygoner per skærmbillede (Q3A kommer aldrig over 10.000 polygoner per skærmbillede og understøtter hverken pixel eller vertex shadere), at Q3A og Call of Duty næppe kan sammenlignes i praksis.
Ovenstående artikel er naturligvis kun rettet til personer, der anvender 2048x1536-skærmopløsning, som herved formodentlig kan få blot en lille ide om, hvordan styrkeforholdet kan være mellem high-end ATi og Nvidia i denne opløsning (bla. har ATi normalt domineret i Unreal 2 i 1600x1200, men noget kan tyde på, at dette ikke længere sker, når vi rammer 2048x1536).


sivesgaard skrev Saturday den 01 November 2003 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
Nu spørger jeg som den "novice" jeg er: går med tanker om at investere i nyt gfx-kort - sidder nu på et geforce 4 ti 4200, og kikker langt efter et radeon 9800 pro-kort. Bliver nu i tvivl om jeg får noget for mine penge ved en opgradering? Vil min skærm være flaskehals (samsung syncmaster etellerandet2000kr)? ps. jeg spiller primært bf1942 - vil man se en ydelsesforskel? - det var jo hele tre spørgsmål, håber nogen har et bud på et svar.... på forhånd tak.


Rune skrev Saturday den 01 November 2003 kl. 17:25: [ svar | nyeste ]
BattleField 1942 er primært cpu-intensivt. Dvs. anvender du f.eks. kun 1024x768-opløsning, så får du næppe meget ud af at opgradere dit grafikkort. Bemærk, at ovenstående artikel er rettet mod personer, som kan anvende en skærmopløsning på 2048x1536 (og ingen skærm til kr. 2.000,00 kan vise 2048x1536 på en fornuftig måde - så resultaterne i ovenstående artikel kan du næppe bruge til noget som helst). I stedet kan du læse mere om grafikkortsforskelle i disse artikler (hvor Wolfenstein kan minde lidt om BattleField 1942):

1024x768-opløsning:
http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/10/08/5909112

1280x1024-opløsning:
http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/08/05/0706479

1600x1200-opløsning:
http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/09/09/3165454


nils skrev Saturday den 01 November 2003 kl. 18:42: [ svar | nyeste ]
Jeg ved ikke om dette er lidt udenfor dette forum, men jeg er en af dem som bruger en del til med at arbejde med 3d modellering i både min fritid og arbejde, og derfor har jeg kigget efter grafikkort som er gode til både både under afvikling af f.eks. 3Ds Max og til spil.

Jeg har kigget på grafikkort ala Quadro4/FX og FireGL X1/X2, som jo er bygget på henholdsvis Geforce4/FX og Radeon9700/9800, men jeg har ikke endnu fundet nogen artikler, som beskriver, hvordan disse kort er under spil.

Jeg fandt nogle artikler om Quadro2 som beskrev at deres benchmark er tæt på søsterkortene (GF2), men er det nu også sandt.......

er der nogen der kan hjælpe?



Mandak skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 01:14: [ svar | nyeste ]
hej nils.

Prøv denne test, det er en test af Prof. grafikkort. bla. testes i 3D Studio Max. Den bude kunne give dig et lille overblik. Ang. spil, tja. De kort du omtaler er meget ktaftigere end de kort du har set her på siden. Så det er nok mest drivere du skal være opmærksom på. http://www20.tomshardware.com/graphic/20030916/index.html

Hilsen

Man...



Mandak skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 03:38: [ svar | nyeste ]
En bemærkning.

De prisklasser du vil købe i, indbyder ikke til standart gamer udstyr. Jeg går udfra at din skærm er top of the pop. Og at du arbejder i høje opløsninger. Her er nVidia stærk med FX 3000 og en max opløsning på 3840x2400 pixels på en IBM T221 (dette burde give Rune våde drømme :-). Men jokeren er spil og især DX9, her har nvidia ikke vist sig at være stærke. Dertil skal lægges prisen. Som den fremgår af testen, koster FX3000 2000,-US$ og ATI's FireGL X2-256 "kun" 899.-US$. ATI har d.d. markedets bedste DX9 ydelse.

MEN ! HUSK at holde fokus på det væsentlige. Og her må det være 3D Max. Ironisk nok er anbefalingen fra testen ATI's FireGL X2-256, som sandsynligvis også vil give den bedste ydelse i DX9 spil (Dette er en gisning, ikke fakta). Men betyder 10.000,- kr. fra eller til, ikke noget. Bør du bestemt kikke på et FX3000 grundet 3D Max.

Man...



Rune skrev Sunday den 02 November 2003 kl. 11:30: [ svar | nyeste ]
Derudover er de specielle drivere, som anvendes til "professionelle" applikationer, ikke rettet mod spil (dvs. på ingen måde spil-optimerede, men optimeret til f.eks. 3D-Studio max. osv., hvor der ofte kræves meget højere renderingskvalitet, end hvad der er nødvendig i aktuelle 3D-spil), hvorfor grafikfejl, inkompatibilitet eller dårlig ydelse i aktuelle 3D-spil med stor sandsynlighed vil forekomme. Så jeg vil ikke anbefale køb af sådanne meget dyre og virksomhedsrettede grafikkort, hvis man er interesseret i 3D-spil. Derudover omhandler ovenstående artikel udelukkende ydelse i 3D-spil i 2048x1536; dvs. denne diskussion bedes venligst fortsat i vores forum:

http://www.hardwaretidende.dk/forum/list.php?f=7


Blabla skrev Monday den 03 November 2003 kl. 12:02: [ svar | nyeste ]
Fedt at teste high end grafikkort på de der ram...

Og så tage et 5950 mod et pro... hvorfor ikk et XT???

Men ellers synes jeg det er FEDT at folk med nvidia kan spille deres spil... Jeg har altid haft fed ydelse på mit ATI 9800 pro...

Desuden er de bedste score med et 9800 pro i 3dmark01... Dvs den der tester dit system med dit GFX... :D



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende