Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Første test af Athlon 64 3000+ (2,0 GHz samt 512kb level2 cache)
Processorer af Webmaster Monday den 15 December 2003 kl. 12:50 [ Processorer ]
Det tyske site Hard Tecs 4U har netop præsenteret omfattende testresultater af Athlon 64 3000+, der benytter samme taktfrekvens som Athon 64 3200+, men som kun har den halve level2 cache. Så Athlon 64 3000+ må klare sig med 512kb level2 cache, mens Athlon 64 3200+ har en hel megabyte. Vi fokuserer som sædvanligt kun på ydelse i 3D-spil, og ser her nærmere på, hvor meget 512kb level2 cache fra eller til betyder.

Hard Tech 4U benyttede følgende hardware:

BUNDKORT: VIA K8T800-baseret (Athlon 64); i875P-baseret (Pentium4) og nForce2-baseret (Athlon XP)
RAM: 2 x 512MB PC3200 med ramtimings 2-3-3-8
GRAFIKKORT: GeForceFX 5900 Ultra
STYRESYSTEM: WindowsXP SP1

Ønsker man at vide noget om resultater hinsides 3D-spil, så kan hele artiklen læses her:

http://www.hardtecs4u.com/reviews/2003/amd_athlon64_3000/

Her på sitet er vi dog udelukkende interesserede i ydelse i 3D-spil, og vi ser:

QUAKE3 ARENA 640x480

Pentium4 3,2 GHz = 454,6 FPS
AMD Athlon 64 3200+ = 527,2 FPS
AMD Athlon 64 3000+ = 462,2 FPS

Den manglende cache kan her mærkes, og Athlon 64 3200+ er 14% hurtigere end Athlon 64 3000+. Bemærk dog, at Athlon 64 3000+ her er 2% hurtigere end P4 3,2 GHz. Selv om Return to Castle Wolfenstein også er baseret på Q3A-teknologi, så ser vi her helt andre tendenser:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN 1024x768

Pentium4 3,2 GHz = 138,0 FPS
AMD Athlon 64 3200+ = 142,2 FPS
AMD Athlon 64 3000+ = 139,3 FPS

Her er Athlon 64 3200+ kun sølle 2% hurtigere end Athlon 64 3000+, så her betyder rå beregningskraft i MHz åbenbart mere end cache. Athlon 64 3000+ er stadig hurtigere end P4 3,2 GHz, dog kun 1%. Vi fortsætter med Serious Sam 2:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER 640x480

Pentium4 3,2 GHz = 195,4 FPS
AMD Athlon 64 3200+ = 265,2 FPS
AMD Athlon 64 3000+ = 248,6 FPS

Her får P4 3,2 GHz storsmæk af brødrene Athlon 64. Athlon 64 3200+ er 7% hurtigere end Athlon 64 3000+, mens Athlon 64 3000+ er hele 27% hurtigere end P4 3,2 GHz. Lad os se, hvorledes det går i Unreal Tournament 2003:

UNREAL TOURNAMENT 2003 1024x768

Pentium4 3,2 GHz = 60,89 FPS
AMD Athlon 64 3200+ = 74,44 FPS
AMD Athlon 64 3000+ = 71,28 FPS

Også her levner brødrene Athlon 64 ikke meget til konkurrenterne. Athlon 64 3200+ er 4% hurtigere end Athlon 64 3000+, mens Athlon 64 3000+ er 17% hurtigere end P4 3,2 GHz. Sidste bastion i denne omgang er Comanche 4:

COMANCHE 4 1024x768

Pentium4 3,2 GHz = 62,46 FPS
AMD Athlon 64 3200+ = 63,58 FPS
AMD Athlon 64 3000+ = 60,63 FPS

P4 har normalt domineret denne test, dog vinder Athlon 64 3200+. Athlon 64 3200+ er 5% hurtigere end Athlon 64 3000+, og P4 3,2 GHz er her 3% hurtigere end Athlon 64 3000+.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Ud fra disse første spæde testresultater ser alt meget fint ud for Athlon 64 3000+. Prismæssigt forventes Athlon 64 3000+ kun at koste 200US$, mens Athlon 64 3200+ koster lidt over det dobbelte. Dette kan tyde på, at AMD frigiver Athlon 64 3000+ for kraftigt at stimulere salget af Athlon 64 cpu'er, og måske for at genere Intel i høj grad. Til en pris af formodentlig ca. kr. 1.500,00 yder Athlon 64 3000+ nemlig mindst lige så godt, som en ægte P4 3,2 GHz, der aktuelt koster lidt over kr. 3.000,00. - Dvs. Athlon 64 3000+ var hurtigere end P4 3,2 GHz i 4 ud af de 5 ovenstående test (endda 17% hurtigere i Unreal Tournament 2003 og 27% i Serious Sam 2). Ellers var Athlon 64 3200+ i gennemsnit 6% (spredning 2 - 14 %) hurtigere end Athlon 64 3000+, men koster formodentlig over 100% mere. Mht. pris og ydelse ser Athlon 64 3000+ således ud til at blive den store vinder. Interesserede kan læse mere om Athlon 64 3000+ her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20031214095239.html



62.61.140.89.generic-hostname.arrownet.dk skrev Monday den 15 December 2003 kl. 12:59: [ svar | nyeste ]
Er det p4 EE eller bare normal p4 med 800mhz fsb?? :P


Rune skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:19: [ svar | nyeste ]
Det er blot en helt normal P4 3,2 GHz.


Wombat skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:23: [ svar | nyeste ]
[Citat http://www.hardtecs4u.com/reviews/2003/amd_athlon64_3000/] Den Pentium 4 3.2 GHz Extreme Edition haben wir absichtlich aus dem Vergleich gelassen, da wir ebenfalls keinen Athlon 64 FX-51 mit in die Gegenüberstellung aufgenommen haben. [Citat slut] p4 Emergency Edition ville nok have slået Athlon 64 3200+ i de nævnte tests.

/Wombat



Rune skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:28: [ svar | nyeste ]
P4 3,2 GHz Extreme Edition ville nok have vundet over Athlon 64 3200+; dog forventes P4 3,2 GHz Extreme Edition at koste mellem kr. 6.000,00 og kr. 7.000,00 (ca. US$925) - dvs. ca. det dobbelte af Athlon 64 3200+ (ca. US$417) og formodentlig næsten 5 gange mere end Athlon 64 3000+ (ca. US$200). Så P4 3,2 GHz EE er nok indledningsvist mest for personer, der ikke bekymrer sig om økonomi :-)


Rune skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:25: [ svar | nyeste ]
Interesserede kan i øvrigt læse mere om AMD's forventede cpu-planer i 2004 her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20031212131528.html


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 06:08: [ svar | nyeste ]
Dette link giver måske lidt mere overblik, sammen med X-bit's udemærkede info. http://www.amd.com/us-en/Processors/ProductInformation/0,,30_118_608,00.html

*<|:) Man...



Staalormen skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:26: [ svar | nyeste ]
Ergeligt at A64 fx ikke er med, da det nok bliver den CPU jeg køber næste gang...


Xp3rt skrev Monday den 15 December 2003 kl. 13:40: [ svar | nyeste ]
EE eller Extreme Edition er en ny version af P4 3,2 med level 3 cache. Hæng mig ikke op på det, men jeg mener at det er 1 MB.


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 05:32: [ svar | nyeste ]
Duron har åbenbart fået nyt navn i 64bit versionen. Det kommer dog til at give noget rod, når man skal købe et nyt system. Da det vil være svært at skelne mellem en rigtig Athlon64 og en "Duron" version (512KB cash). Man kan allerede se div. tilbuds aviser for sig. Men det her kommer til at gøre ondt på Intel. Den lange pipeline i P4, virker af lort med en lille L2 cash (som ses i alle celeron tests). Så det ser ud til et mørkt forår for Intel.

Xp3rt: P4 3,2EE er ikke en ny version af P4. Det er en P4 Xeon, lige som Athlon64 FX er en Opteron 1xx. Det er server processorer, solgt som desktop modeller for at vinde trofæet som hurtigste processor (AMD vandt).

*<|:-) Man...



Niels skrev Monday den 15 December 2003 kl. 14:11: [ svar | nyeste ]
Weee - så ved jeg hvilken CPU man skal have til sommer (AMD XP 64 3000+ til 1500kr (prisen er nok faldet yderligere til sommer) inkl. nyt bundkort.


cpe.atm0-0-0-1911078.0x50a5c15e.boanxx4.customer.tele.dk skrev Monday den 15 December 2003 kl. 14:16: [ svar | nyeste ]
2MB :)


Jens H [ALIS]vOOdOO skrev Monday den 15 December 2003 kl. 15:02: [ svar | nyeste ]
Den lyder meget meget interessant. Desuden er det jo altid rart at kunne købe en god AMD CPU, så vi undgår alt for meget Wintel monopol :)

lige et halvdumme spm.

1. Hvornår bliver dyret frigivet, så vi kan købe den i DK?? 2. Er der ikke noget med at CPU´er med lavere cache oftest OC´er bedre end tilsvarende CPU´er med større cache?

MVH Jens



Rune skrev Monday den 15 December 2003 kl. 15:07: [ svar | nyeste ]
Athlon 64 3000+ burde officielt udkomme den 15/12 - dvs. i dag, men præcis hvornår danske forhandlere har cpu'en på lager, aner jeg ikke. Jeg er heller ikke sikker på, at cachen som hovedregel er afgørende for overclockningsmulighederne - men jo mere cache, desto varmere bliver en cpu ved samme taktfrekvens - måske du kan finde mere info her:

http://www.overclockers.com


Ra skrev Monday den 15 December 2003 kl. 22:47: [ svar | nyeste ]
- Af samme grund kan jeg ikke fatte, at P4EE med dens kæmpe 2MB L3-cache oveni, ikke blive kæmpe-varm, når P4-3,2GHz i forvejen er oppe på næsten 100Watt!


Jens H [ALIS]vOOdOO skrev Monday den 15 December 2003 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
http://www.hardtecs4u.com/reviews/2003/amd_athlon64_3000/index6.php

de skriver selv lidt om det her... desværre er mine tyskkundskaber ikke tilstrækkeligt til at jeg helt er med på hvad de skriver. Men er det ikke noget med at de ikke kom højere edn tilfældet er pga. at de hævede FSB og ikke dermed ikke kun OC på CPU!?

Citat: "Wir erreichten das Maximum mit 215 MHz Referenztakt, also runden 2150 MHz CPU-Takt. Ob sich auf Plattformen, welche einen AGP-/PCI-Fix bieten, bessere Ergebnisse erzielen, wollen wir in Bälde näher betrachten, denn es ist nicht zwingend Gegenstand dieses Prozessorartikels."

umiddelbart synes jeg at det virker lovende, den må da yde ganske overbevisende allerede ved 215Mhz fsb og 2150Mhz på CPU



R fE skrev Monday den 15 December 2003 kl. 17:27: [ svar | nyeste ]
jeg mente da ellers at have læst at athlon64 ikke har fsb


nåkia skrev Monday den 15 December 2003 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Man kan vel forvente at Athlon larmer som et godstog eller hur?


Erik Winther skrev Monday den 15 December 2003 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
Så er der lige den side af sagen, en CPU larmer ikke!


sol skrev Monday den 15 December 2003 kl. 16:02: [ svar | nyeste ]
ingen larm...... bruger meget mindre strøm end en p4, og bliver mindre varm, så rollerne er byttet lidt om :)


Lars skrev Monday den 15 December 2003 kl. 16:20: [ svar | nyeste ]
Hvordan er den medfølgende InABox køler ift Athlon XP kølerne


Michael skrev Monday den 15 December 2003 kl. 16:33: [ svar | nyeste ]
Min A64 in a box køler siger ikke en lyd, tror aldrig jeg har haft så lydløs cpu blæser, cpu'en bliver omkring 42-44 gr. ved load.


admin | oc-central.dk skrev Monday den 15 December 2003 kl. 23:09: [ svar | nyeste ]
4 *

Ja men sådan kan man jo blive ved for så ville 51 FX vinde over P4 EE.. Synes hardtech´s test er ganske god.



Adam skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 00:23: [ svar | nyeste ]
Jeg har læst om AMD's CPU-planer for 2004. Ganske interessant. Mest interessant finder jeg San Diego, der jo bare er en 0,09 micron version af Athlon 64 Socket 754, med Dual-Channel RAM. Fedt... Men er der nogen der har en anelse om, hvem "Sunnyvale" er? En slags afdeling i AMD??


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 06:23: [ svar | nyeste ]
Adam: Du tager fejl, San Diego er ikke en 90nm Athlon 64 socket 754. Det er en 90 nm Athlon 64FX socket 940/939. Socket 754 udgaven har kodenavnet "Winchester" og er hvad jeg kalder "Duron" udgaven (512KB L2 cache).

*<|:-) Man...



Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 06:47: [ svar | nyeste ]
Adam: Ang. ham "Sunnyvale" Jeg glemte lige denne, he he :-) http://www.amd.com/us-en/Corporate/AboutAMD/0,,51_52_7697_9069,00.html

Man...



(Mis)bruger skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 00:33: [ svar | nyeste ]
P4EE og Athlon 64 FX er rettet imod noget helt andet end mainstream udgaverne. Desuden så skal i absolut IKKE regne med at prisen på disse to CPU'er falder markant, da de er rettet imod entusiasterne eller skal vi sige dem der har pengene til sådan et dyr. Så lige en kommentar hvor der stod at hans næste blev en FX, nu ved jeg så ikke om det er fordi du havde regnet med at den faldt i pris, hvilket den som sagt IKKE gør. Jeg ville tro at den først er nede i et fornuftigt prisleje når den er faldet, men tror aldrig på at disse to CPU'er masse produceres, de er kun til for at tage opmærksomheden fra det reele produkt, og dermed narre køberen til at tro at han køber et nogenlunde samme produkt som "storebroderen". Det er rent marketings tricks fra Intel og AMD, og det er sgu de aller færeste der kommer til at ligge inde med sådan en, for når der kommere nyere modeller af dem, så ville de ældre ikke falde ned i et fornuftigt prisleje, men simpelthen udgår.

Nå men enough talk om FX of EE, syntes virkeligt at det er mega nice at 3000+ kommer allerede, hvilken dejlig overraskelse, og jeg skal da klart have sådan en, hvis prisen på den velogmærke bliver omkring de 2k. Kan sgu simpelthen ikke vente.

Men så til noget andet, Rune (eller andre) hvilket bundkort ville du/I anbefale til Athlon 64, socket 754, som har et K8T800 chipset (er ikke meget til nVidia på chipset fronten efter deres fejlfyldte Nforce boards). Jeg har ikke brug for lir som SATA, RAID, FireWire osv. men udelukkende ydelselsmæssigt, hvor OC mulighederne har STOR priotering. f.eks. at det skal have en virkende AGP/PCI lås, og med bunkevis af finurlige OC muligheder, så an kan få bedst muligt ud af sin Athlon 64.

DAMN I can't Wait!!



admin | oc-central.dk skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 10:09: [ svar | nyeste ]
Synes bestemt du skulle gå efter NF3 hvis du vil OC og voltmodde... og her kan jeg anbefale Gigabyte eller Shuttle.. Til VIA kan jeg ikke anbefale et eneste board da de er nf3 boardene underlegne..


Rune skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 10:19: [ svar | nyeste ]
Måske du kan finde inspiration i denne artikel samt tilhørende kommentarer - dvs. i mine øjne er der kun to valgmuligheder, nemlig Asus K8V deluxe eller MSI K8T Neo (grundet "Cool 'n Quiet"-teknologi, som jeg ikke har set understøttet af andre end Asus og MSI endnu), hvor Asus kan have bedst muligt overclockningsportentiale, mens MSI automatisk overclocker en lille smule osv. - læs evt. artiklen hos Tom's Hardware også, se henvisning i kommentarerne:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/12/9630383


(Mis)bruger skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 00:36: [ svar | nyeste ]
...Jeg ville tro at den først er nede i et fornuftigt prisleje når den er faldet...

Der skulle naturligvis står forældet, så nu giver det hele vel mening :)



Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 05:50: [ svar | nyeste ]
(Mis)bruger: Jeg tror AMD kommer til at gøre dine ord til skamme med socket 939 versionen. Jeg har tidligere gjort opmærksom på inddelingen af markedet. Og den "handikappede" version af FX modellerne giver AMD muligheden for at sænke priserne uden at skade sin indtjening på server/Workstation markedet. Men det kommer dog nok, an på hvad Intel har at byde på om de gør det. Og lige nu er det desværre ikke ret meget.

*<|:-) Man...



Jørgen skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 10:51: [ svar | nyeste ]
Dejligt at se at AMD's 64 bit cpu'er ved at komme ned i et rigtigt prisleje, og tilmed uden at det går voldsomt ud over ydelsen.

Et generalt sprg til hardwaretidende.dk

Hvorfor er I så upopulære på andre hardwaresider? Jeg synes denne side er genial, så jeg fatter det ikke.

fx bringer hardwareonline.dk en nyhed om AMD's 3000+ og et par læsere (heribland mig) forsøger at linke til denne artikel. Alle gange bliver indlægget simpelthen slettet fordi man ikke må linke til jer. Det er da sørgeligt.



Rune skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 11:02: [ svar | nyeste ]
Aner det ikke, HardwareTidende er et ukommercielt hobbysite, som blot bringer uddrag af internationale testresultater til danske læsere - dette betyder dog, at vi kun sjældent bringer henvisninger til danske anmeldelser (såfremt disse er meget grundigt udført samt højaktuelle), fordi vores fokus er rettet mod internationale udgivelser. Et dansk site, som er værd at fremhæve, er dog http://www.hardinfo.dk , som ofte er i stand til at præsentere nyt hardware hurtigt samt testet med stor omtanke. Eftersom vi ingen penge tjener her på sitet, så er det endvidere komplet ligegyldigt, hvor mange læsere vi har - så vi behøver og søger ingen omtale på andre sites. Eventuelle svar på dette indlæg bedes venligst bragt i vores forum, medmindre disse specifikt omhandler Athlon 64 3000+.


jørgen skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 10:51: [ svar | nyeste ]
http://www.hol.dk/nyheder.asp?nID=6432

Dette er linket til hol.dk's nyhed



M skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 12:07: [ svar | nyeste ]
64 3000+ er på lager hos SHG!


Rune skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 12:57: [ svar | nyeste ]
Det er sandelig helt korrekt, prisen er kr. 1899,00 og henvisningen er:

http://www.shg.dk/produkter/list2.asp?mode=&katid=116&rnd=0,2235379


R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 13:53: [ svar | nyeste ]
HHVVVAAADDDD mmaaannn!!!!!!1900kr for athlon64 +3000 box? 3ghz pentium4 box er stadig listet som over 2100kr i edbpris. den er billigere og den er bedrere hmmmm...:)min næste cpu er vidst allerede valgt


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 17:39: [ svar | nyeste ]
STOP en halv! Vær opmærksom på at det kun er socket 754 versionen der er på markedet. Athlon64 er handikappet med denne socket. Vent til socket 939 versionen kommer (Kodenavn "Newcastle"), med dual-channel memory controller. Den vil efterlade 745 versionen i støvet.

Man...



R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 17:55: [ svar | nyeste ]
ja du snakker vel om de forbedrede athlon64 fx til socket 939. den nuværende socket 940 er jo allerede hurtigere end 754. men det betyder vel også at 393 bliver dyrere? okay:) så venter jeg lige lidt mere intil 939 kommer


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 23:26: [ svar | nyeste ]
R fe: At kalde det en forbedret udgave af Athlon64 FX, er nok lige at stramme den. Men det er en billigere platform. I virkeligheden er det den samme processor, bare med en anden indpakning og så understøtter den billig RAM. Men den findes nu som nævnt her på siden i 3 udgaver: En almindelig med 128bit RAM controler, 1MB L2 cache(Opteron/FX); Den lidt langsomere med 64bit RAM controler 1MB L2 cache(Athlon64); Og "Duron" udgaven, med 64bit RAM controler, 512KB L2 (Athlon64 3000+ og hvad der ellers kommer i den serie), årsagen til jeg kalder den "Duron" er at Duron er kendt for at have ½ så meget cache som den "rigtige" processor. 512KB vs. 1024KB. Ang. sockets vil jeg henvise til Runes post med link til Xbitlabs og se også mit neden under. Det giver lidt overblik.

Man...



Ra skrev Friday den 19 December 2003 kl. 02:45: [ svar | nyeste ]
- Rigtigt at 3000+ har ½ så meget cache som 3200+, men det er noget vrøvl du skriver om Duron - den har langt mindre end ½ af dén cache, som en T-bred/Barton har - kun 64kB mod hhv. 256 og 512kB!


Mads skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 14:09: [ svar | nyeste ]
Og Intel er nede !


red_martians skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 15:02: [ svar | nyeste ]
Jeg læste lidt om fremtidens athlon64'ere. bl.a. vil den næste version "939pin" have dual DDR-ram, men kun 512KB cache. Dual-DDR skulle gøre processoren meget billigere at producere, og den burde køre med samme hastighed(dual-DDR = 512KB ektra cache). AthlonFX'eren ville fortsat have 1MB cache. og Duron-udgaven kun have 256KB cache... Men jeg kan ik jeg huske, hvor jeg læste om det. Men det var noget med 754/939/940pin-mysteriet.


R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 15:23: [ svar | nyeste ]
er der nogle der kan bekræfte at dualddr = 512 kb ektra cache? fordi jeg tror nemlig ikke det passer. og med 'dualddr' mener du vel 'dual channel'? dual channel har vist ikke noget at gøre med cacheen(tror jeg). cache er en lille slags hurtig ram inde i cpuen. hvor dual channel bare er fordobbbling i båndbredde mellem cpu og ram på bundkortet(tror jeg)^^;;


Mandak skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 17:26: [ svar | nyeste ]
Red_martians: Læs Runes indlæg med link til Xbitlabs, her på siden.

*<|:-) Man...



red_martians skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 18:31: [ svar | nyeste ]
Ja....der står det jo.... Ja...men ik helt det jeg mente. Idéen er at AMD kan tjene flere penge på at lave midre cache, og så istedet udvide båndbredden. Selvom fremtidens almindelige Athlon64 kun har 512KB cache, vil den være ligeså hurtig, som dem der har en 1MB cache idag, pga. den ekstra båndbredde til rammene. den mister ca. 5% i hastghed ved halvering af cachen, men vinder ca. 5% ved at køre med dual-channal... Også behøver AMD kun at lave chips der er halv så store som idag. (dvs. dobbelt så mange chip per wafer) = billige AMD cpu'er til os.


R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 19:40: [ svar | nyeste ]
men de laver da forhåbenligt stadig cpuer med 1mb cache:) tænk engang, 64bit, 2ghz, dual channel, 1mb cache...sådan en vil jeg gerne have fat i


Sven skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 19:57: [ svar | nyeste ]
Er der stadig ikke noget nyt om låst AGP/PCI på VIA's chipsæt til denne nye AMD-perle? Jeg har en PCI RAID-controller der ikke vil over 35 Mhz, så jeg er (næsten) udelukket fra at overclocke, hvis ikke PCI er låst. Ellers må jeg jo nøjes med et Nforce 3, selvom det jo ikke performer så godt som VIA's i.flg. jeres egen artikel.



(Mis)bruger skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 20:03: [ svar | nyeste ]
admin | oc-central.dk:

Ifølge nedstående test, så skulle de vist være nogenlunde gode om det, jeg kan ihvertfald ikke lige se, at K8T800 er overlegent iforhold til nvidia's Nforce 3 150.

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/12/9630383

Mandak: Jeg fatter ikke lige helt hvad du prøver på at sige, men du kan da ikke kalde A64 for en handicappet version af A64FX. Jovist er FX bedre, men de to processore er rettet imod være deres marked! Og der er ikke på noget tidspunkt hvor FX eller EE bliver en Mainstream udgave. Deres ogpgave er og forbliver at være eksklusive produkter som de færreste har råd til, og så marketing trick fra AMD og Intel!

At der så kommer andre "versioner" af A64 til Socket 939, og som muligvis kommer til at ligne FX'eren meget, så gør det den ikke til en FX. Da den nuværende FX så ville være udgået, hvis da deres ydelse ikke beretter dem til at være et eksklusivt produkt, og hvis der er tilpas med de nye FX'er til Socket 939.

Bottom line er, at FX altid ville være et eksklusivt produkt, og når dens tid er kommet, så falder den ikke i pris, men simpelthen udgår. Det er jo heller ikke fordi at AMD masse producere Athlon 64 FX!

Så til noget andet, findes der overhovedet ét bundkort på markedet med en fungerende AGP/PCI lås? For ifølge nedstående link, så skulle PCI/AGP låsen ej heller virke på Nforce 3 150 baseret kort. Og var det ikke noget med at den heller ikke virkede korrekt på K8T800 baseret kort?

http://www.lostcircuits.com/motherboard/nforce3_pci/



Mandak skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 00:21: [ svar | nyeste ]
(Mis)bruger: Ved at fjerne understøttelse for REG.ECC RAM, fjerner man også interessen fra server markedet for FX modellerne. Og dermed glider den ned til desktop markedet. Derfor "handikappet", læg mærke til " ". Og netop nu masse produceres Athlon64 FX53 under navnet Opteron 148! Når man tester en server processor (det gør man rimelig grundigt), så er der en del der ikke lever op til de krav der stilles for disse. De skal så kaseres eller VUPTI så er Athlon64 FX født. Med grove ord kan man sige at FX'en er et affalds produkt fra server markedet. Dog et temmelig lækkert et:-) At det aldrig bliver et mainstream produkt er helt sikkert, men et highend på desktop markedet.

Man...

PS. Alt efter vupti kan jeg ikke dokumentere og er derfor en gisning (jeg tvivler på at AMD vil ud med den type oplysninger).

PPS. Den nye FX bliver FX-55 til socket 939 og det ér en fuldblods Athlon64 FX! hastigheden vil iøvrigt stige i takt med Opteron processoren.



red_martians skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 09:11: [ svar | nyeste ]
FX-modellerne er ikke beregnet til server-markedet, men til high-end-desktops. Obterion 100-serien (single CPU) vil fortsat være rettet mod server-markedet. og jeg tror nu nok at FX-modellen stadig vil have 1MB-cache.


Adam skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 18:00: [ svar | nyeste ]
Athlon 64 FX-53 bliver ikke masseproduceret lige nu!! Opteron 148, kører med 2.2 GHz, hvilket svarer til hastigheden på FX-51. FX-53 kommer til have 2.4 GHz!


Doctor Dee skrev Sunday den 21 December 2003 kl. 19:38: [ svar | nyeste ]
Du siger handicappet, men socket 939 processorerne vil være hurtigere end socket 940 processorerne. Dette skyldes at man ved at skifte fra ECC ram til normal ram fjerner en MEGET stor del at latencen til rammen.

Det er måske derfor man kan tillade sig at gøre l2 cache mindre, "straffen" ved at gå til main memory bliver meget mindre ved disse lavere latencer.



R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 20:29: [ svar | nyeste ]
Rune: '''Fordi nForce3 150 benytter 8bit/600MHz upstream og 16bit/600MHz downstream, mens K8T800 benytter 16bit/800MHz upstream og 16bit/800MHz downstream - se diverse forskelle på nForce3 150 og K8T800 her:

http://www.xbitlabs.com/articles/mainboards/display/s754-roundup_2.html '''

k8t800 chippen har hurtigere forbindelse til cpuen end nforce 3



R fE skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 20:50: [ svar | nyeste ]
hvilket også var grunden til at den vandt over nforce 3 i alle testene.

og så er der jo småting som 2 yderligere usb porte og yderligere en pci port



(-Band of Brothers-) skrev Tuesday den 16 December 2003 kl. 23:54: [ svar | nyeste ]
NEJ NEJ NEJ Det er løgn....så har jeg fandme lige købt et nyt bundkort (abit NF7-S) og så kan man få en athlon 64 for under 2k....SUR RØV...nååh nu er jeg nød til at købe en Athlon Xp..:(...ville meget heller have den nye athlon 64 3000+


red_martians skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 09:12: [ svar | nyeste ]
Nååå..... har medlidenhed med dig... Ville nu også hellere ha en athlon64... Men har du købt bundkortet på nettet, har du jo 14 dages retur-ret... og kan sende det lige tilbage.


Johnjohn skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 10:28: [ svar | nyeste ]
Selv om der har og bliver skrevet meget om de nye 64bit processorer så fatter jeg stadig ikke helt hvilken sokket eller processor man skal gå efter, det er da helt vildt forvirene med alle de varianter, eller er det bare mig ?


R fE skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 10:35: [ svar | nyeste ]
til athlon64 er der to slags sockets. 754 og 940. men senere vil 940 blive skiftet ud med 939. forskellen vistnok bare at 940 SKAL bruge ecc ddr ram, hvorimod 754 og 939 kan bruge de almindelige


red_martians skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Obterion er serverprocessoren af Athlon64)(socket940) (svare lidt til Intel Xeon) AthlonFX er workstation-maskinen)(socket940) (svare til Intel P4-EE) Athlon64 er Desktop-varianten)(socket754) (svare til normale P4)

Den ekstra pin, på 940 bruges til flere processore. Det kan 939'eren ikke, og det vil betyde at bundkort-fabrikanterne kan spare penge... (noget med langt fære PCB-lag)



Mandak skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 22:05: [ svar | nyeste ]
Adam: Du har helt ret, en skrive fejl fra min side.

Alle: Der ser ud til at der hersker en del forvirring omkring FX modellerne og AMD's inddeling af markedet. Jeg giver her en kort oversigt, Men først!

Athlon64 FX-51 ér en Opteron 148, først med Newcastle udgaven vil dette ændres (socket939). AMD udtaler om forskellen "the processors differ in that the AMD Opteron processor features three HyperTransport links, compared to the one HyperTransport link of the AMD Athlon FX processor. They are also tested to different electrical specifications." I et single processor setup (som MSI K8T Master, Asus SK8V og Tyan Tiger K8WS) bruger man kun ét HyperTransport link. Derfor bliver her, den eneste forskel "different electrical specifications"! Og hvis man kan leve ned det, er det hip som hap. Hvilken af de to processorer man bruger. Men, AMD ønsker ikke at det pludselig vælter ud med Workstations og små servere baseret på FX processoren. Derfor har FX-51 og Opteron 148 også samme pris (pt. 733$ v. 1000 stk.). MEN det vil ændre sig med Newcastle, da server/Workstation markedet netop, ønsker REG.ECC RAM. Og lur mig om ikke så prisen på FX falder. Ikke meget, men nok til at afvise et hvert angreb fra Intel.

Og så over sigten:

Server markedet: Opteron (128bit bus til RAMen, 1024KB L2 cache, 3 HyperTransport links) /Athlon MP

Workstations: Opteron (128bit bus til RAMen, 1024KB L2 cache, 3 HyperTransport links)/ Athlon MP

Desktop: Athlon64 FX (128bit bus til RAMen, 1024KB L2 cache, 1 HyperTransport link)/ Athlon64 (64bit bus, 1024/512KB L2 cache, 1 HyperTransport link)/ Athlon XP / Duron

Til sidst vil jeg nævne at ALLE Athlon64 modeller grundlæggende, ér Opterons. Varianterne er: Antallet af HyperTransport links, Båndbredden til RAM'en (64bit vs. 128bit), størrelsen på L2 cachen (1024KB vs. 512KB. De har alle samme arkitektur (opbygning). De forskellige navne er ren marketing.

Rune: Beklager det igen blev lidt langt, men det er svært at gøre kortere.

*<|:-) Man...

http://www.amd.com/us-en/Processors/ProductInformation/0,,30_118_9485_9488^9537,00.html#74670 http://www.amd.com/us-en/Processors/ProductInformation/0,,30_118,00.html?redir=HOM001



mandak skrev Thursday den 18 December 2003 kl. 17:34: [ svar | nyeste ]
Der sneg sig lige en nisse ind.

"MEN det vil ændre sig med Newcastle" Der skulle stå : Men det vil ændre sig Samtidig med Newcastle (socket 939 intro).

Man...



kasper thomsen skrev Wednesday den 17 December 2003 kl. 22:41: [ svar | nyeste ]
lige et par små ting med hensyn til hvad de forskellige cpu har... der er linket til denne info men vil bare have det frem i lyset så de kan blive enige... yderligere vil jeg tilføje ´hvad rune allerede har sagt med hardware sites at hardinfo som jeg er stor læser af har nogen meget grundige test af både amd intel og andre hardware produkter... nå men i må hygge jer

ClawHammer 940-pin – 1MB L2 cache, dual-channel memory controller, made at 0.13 micron SOI nodes.
ClawHammer 939-pin – 1MB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes.
Newcastle 939-pin – 512KB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes.
Winchester 939-pin – 512KB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 90nm SOI nodes.
San Diego 939-pin – 1MB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 90nm SOI nodes.
ClawHammer 754-pin – 1MB L2 cache, single-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes.
Newcastle 754-pin – 512KB L2 cache, single-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes.
Paris 754-pin – 256KB L2 cache, single-channel memory controller, 32-bit only, made at 0.13 micron SOI nodes.
Barton 462-pin – 512KB L2 cache, 32-bit only, made at 0.13 micron nodes.


Rune skrev Thursday den 18 December 2003 kl. 19:48: [ svar | nyeste ]
HardOCP har netop skrevet kort introduktion til Athlon 64 3000+ - læs det hele her:

http://www.hardocp.com/article.html?art=NTYw


Sway skrev Saturday den 20 December 2003 kl. 12:29: [ svar | nyeste ]
Lille stave fejl i konklusionen, "der aktuewlt koster" . Eller en fin reportage. Noget mandet som jeg finder temmeligt mystisk er itzonen.dk's to seneste anmeldelser til Athlon 64 bunkort. I begge situationer vinder P4 3,2 ghz. temmeligt voldsomt over dem. Godt nok er samtlige test syntetiske, men alligevel. (hørt i baglokalet:"Tusind kroner, hvis min P4 vinder over AMD64") Glædelig Jul:-)


Rune skrev Saturday den 20 December 2003 kl. 13:04: [ svar | nyeste ]
Tak for hjælpen, der er iøvrigt udkommet endnu en test af Athlon 64 3000+, som dog kun sammenlignes med Athlon 64 3200+:

http://www.amdzone.com/articleview.cfm?articleid=1371


131.165.143.165 skrev Sunday den 21 December 2003 kl. 17:42: [ svar | nyeste ]
Hvis nogle skulle være i tvivl, så har shg både AMD64 PR3000+ og P43.2EE på lager til henholdsvis kr. 1.899,- og kr. 7.995,-

Så kan man jo selv vælge...



Mick skrev Monday den 22 December 2003 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Uuuuuhu.... sikke dog et svært valg ;o)


Mandak skrev Monday den 22 December 2003 kl. 15:50: [ svar | nyeste ]
Anandtech har meldt sig på banen med en god test.

http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=1937

A64 1MB cache socket754 modellen må siges at blive ligegyldig for gameren. Samtidig ses det at single-channel A64 "hænger" lidt i forhold til dual-channel A64FX. Igen er kodeordet socket939.

Det bliver nok lidt svært for Intel at lade champagne propperne springe d.31/12, de får et hårdt år 2004. Men det bliver et fedt forbruger år.

Man...



Rune skrev Monday den 22 December 2003 kl. 19:44: [ svar | nyeste ]
Ja, resultaterne ser ud til at svare relativt fint til, hvad Hard Tecs 4U fandt i ovenstående artikel, så der er næppe grund til at gentage disse resultater i ny artikel her på sitet - interesserede kan her gå direkte i resultaterne hos Anandtech:

http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=1937&p=5

Det er dog ærgerligt, at Anandtech ikke har holdt sig til lave opløsninger som 640x480, da grafikkortet risikerer at blive flaskehals i krævende DX9-applikationer som X2 - The Threat, Gun Metal mm. Så tag disse resultater med et gran salt.


Ra skrev Monday den 22 December 2003 kl. 21:42: [ svar | nyeste ]
Personligt er jeg fløjtende ligeglad med resultater i 640x480!!! Det kan godt være at de viser hvilket kort der har mest råstyrke, men hvis spillet bliver CPU-begrænset ved eks. 1280x1024, er råstyrken jo ligegyldig alligevel! Jeg synes alle spil skal testes i dé opløsninger, der spilles i - altså MINIMUM 1024x768. Det ville være bedst at tage 2-3 typiske CPU-hastigheder og så vise, hvilket grafikkort der ved hvilken opløsning kan give flydende spil. Tilsvarende er jeg kold overfor om et svagt kort kan vise 4xAA+8xAF ved 5 eller 12fps, da ingen alligevel vil spille det ved dén hastighed!!! Alle testresultater under 20fps skulle skæres bort - og vi ville få mere relevante tests. Det ville iøvrigt passe bedre med HWTs formål, IMO...



Rune skrev Monday den 22 December 2003 kl. 22:11: [ svar | nyeste ]
En cpu-test må aldrig være begrænset af grafikkortet - ellers er det ikke en cpu-test, men en grafikkort-test. Derfor skal cpu'er per definition testes på en måde, så grafikkortet ikke er flaskehals (cpu'en yder præcis det samme i 320x240 som i 2048x1536, mens grafikkortet bestemt ikke opfører sig tilsvarende). Tester du en Pentium2 300 MHz med GeForce2 MX i 2048x1536x32 med 4xFSAA og 8xANI, så kan du nemt bevise, at en Pentium2 300 MHz er præcis lige så hurtig som en Athlon 64 FX-51 eller Pentium4 3,2 GHz EE. Overdrivelse fremmer her forståelsen, men pointen er blot, at begrænser grafikkortet dine resultater, så er disse resultater komplet ugyldige mht. cpu-vurdering; og derfor bør resultater i cpu-test være fra så lave opløsninger, at sandsynligheden for grafikkort-flaskehalse minimeres så meget som muligt. Omvendt må grafikkort-test aldrig være cpu-begrænset, men skal anvende så krævende spil eller opløsninger, at grafikkortet bliver flaskehals. Så derfor er 1600x1200 (gerne med f.eks. 4xFSAA og 8xANI) fremragende til grafikkort-test, men værst tænkelig forudsætning for cpu-test (omvendt er 640x480 fremragende til cpu-test, men det værst tænkelige mht. grafikkort-test). Alt dette er naturligvis forklaring på, hvorfor store hardware-sites som f.eks. Tech-Report ofte tilbyder resultater fra f.eks. 640x480 i cpu-test, mens resultater fra grafikkort-test bringes i langt højere opløsninger.


Ra skrev Tuesday den 23 December 2003 kl. 19:13: [ svar | nyeste ]
Undskyld, Rune, du har helt ret...

Jeg gik vist lidt i selvsving og forvekslede det hele med grafik-området, hvor alt for mange urelevante tests finder vej...

Min protest gælder dårlige grafikkorttests, hvor eks. Quake3 stadig testes i 640x480 og viser 300+fps hvilket er ligegyldigt når skærmen ikke kan vise det - og hvor... ja, som jeg sagde...

Nej, ikke flere punktummer nu



(Mis)bruger skrev Tuesday den 23 December 2003 kl. 14:15: [ svar | nyeste ]
Jeg har mange gange tidligere påpeget at Athlon FX IKKE falder i pris, og at når der kommer noget nyere, så udgår de ældre modeller. Men self. er der nogen der skal spille bedre vidende, og tror at de har ganske godt styr på processor markedet. Jamen her er så beviset!!

Henri Richard: Well, the FX is the high-end product and there’s only one place to go which is up. And you also know that our strategy on FX, uh, if you don’t let me make it clear is that we will never have multiple speeds. So in other words, you know, when the FX 53 will be introduced the FX 51 will essentially be end of life and so on. So the whole purpose of the Athlon 64 FX brand is to always be the fastest thing out there and therefore, you know, price point is probably going to always stay up there because it is the premium part for the people that don’t want any compromises.

http://www.firingsquad.com/features/amd_henri_richard_interview2/



Mandak skrev Tuesday den 23 December 2003 kl. 19:31: [ svar | nyeste ]
(Mis)bruger: Du (mis)forstår, det jeg hentyder til er forskellen mellem singel og dual-channel RAM controller. Eller socket 754 og 939, om man vil. Newcastle kommer netop til socket 939. Så det er naturligt at se på A64FX's memory ydelse, da de kommer til at dele socket og RAM controller. Eneste forskel er mængden af cache, ligesom A64 3000+ og 3200+.

"ClawHammer 939-pin – 1MB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes."

"Newcastle 939-pin – 512KB L2 cache, dual-channel memory controller, Cool’n’Quiet technology, made at 0.13 micron SOI nodes."

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20031212131528.html

Man...



Adam skrev Tuesday den 23 December 2003 kl. 17:39: [ svar | nyeste ]
Hvor er det sørgeligt. Der lader til at være stor interesse for P4 EE inde på EDBpriser. Det er typisk alle de idioter, der bare styrter ud og køber et nyt Intel produkt så snart det blevet lanceret. Men det er en fed forretning for Intel med alle de købesyge, lalleglade idioter!!;-) Man bliver jo helt dårlig...


(Mis)bruger skrev Friday den 26 December 2003 kl. 12:34: [ svar | nyeste ]
Mandak: Så er der stadig det, at FX'eren som den eneste CPU ikke ville have låst multiplier, og altid kører med en højere frekvens end de andre i serien. Desuden er der også et par andre ting, AMD ville fortage sig for at gøre FX mere attraktiv iforhold til de andre A64'er. Det ville aldrig være sådan, at der er så lidt forskel mellem den normale A64 1MB og A64FX, at man ligeså godt kunne købe en alm. A64.

Desden var hentydningen mere rettet til dem, der påstod at FX skulle være deres næste CPU, LOL!



PeterA skrev Sunday den 28 December 2003 kl. 00:01: [ svar | nyeste ]
Først et rigtigt godt nytår til alle - ikke mindst til HardWaretidende... Denne AMD Athlon 64 3000+ der bl.a er genstand i ovenstående test, hvilken udgave er det? Jeg tænker på om den er med socket 754, 940 eller 939? Jeg har forstået at 754 er "på vej ud" til fordel for 939? Grunden til jeg spørger er at jeg er SÅÅÅÅÅÅÅ tæt på at købe en ny PC, og vil ikke dumme mig ved at købe et bundkort med et "forældet" socket...



Rune skrev Monday den 29 December 2003 kl. 09:39: [ svar | nyeste ]
Alle Athlon 64 3000+ er til socket 754, og socket 754 vil nok fortsætte til ca. 3700+. Der vil sandsynligvis ankomme billige socket 939-cpu'er (Newcastle) næste år; du kan læse mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20031212131528.html


Carsten skrev Sunday den 28 December 2003 kl. 21:47: [ svar | nyeste ]
ER lidt i en knibe vil gerne have samlet computeren nu men såvidt jeg har forstået kommer der så kun nye og bedre processor med socket 940/939 og intet nyt til socket 754 ? :-( lidt irriterende for Athlon 64 3000+ lyder som et kanon køb, men hvornår kommer de tilsvarende modeller i socket 939 udgaven og vil prisen være lige så attraktiv.



Rune skrev Monday den 29 December 2003 kl. 09:43: [ svar | nyeste ]
Socket 754 fortsætter med al sandsynlighed mange måneder endnu, se mit svar til PeterA, og er aktuelt næppe nogen dårlig løsning. Priser på diverse socket 939-cpu'er er stadig ukendte, men eftersom Newcastle-varianten med 512kb level2 cache også forventes til socket 939, så burde billige socket 939-cpu'er også blive en mulighed næste år,


Rune skrev Monday den 29 December 2003 kl. 09:45: [ svar | nyeste ]
Også XBitLabs har testet Athlon 64 3000+ og fant også, at forskellen på Athlon 64 3000+ og Athlon 64 3200+ kun var ca. 5%:

"And in conclusion I would like to point out that the reduced L2 cache of the Athlon 64 processor doesn’t lead to any dramatic performance drops. The performance differences between Athlon 64 3000+ and Athlon 64 3200+ working at the same clock frequency but differing in L2 cache size do not exceed 5% in most cases."

Læs det hele her:

http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/athlon64-3000.html


PeterA skrev Monday den 29 December 2003 kl. 14:58: [ svar | nyeste ]
Rune hvornår kommer jeres "Guide til sammensætning af egen PC - 2004"? - den er en kanon hjælp!!! Grunden til jeg spørger er at Athlon 64 3000+ må være et godt bud til "økonomipcen" - men hvad anbefaler du som bundkort & Ram? I testen blev der brugt: 2 x 512MB PC3200 med ramtimings 2-3-3-8..... Er vi nået der til hvor "man" skal bruge 1024Mb Ram til spil, eller er 2x256 nok? Tak......



Rune skrev Friday den 02 January 2004 kl. 20:49: [ svar | nyeste ]
Tak, ny guide ankommer næppe før socket 939 og Prescott er introduceret - derudover kan du læse mere om socket 754-bundkort her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/12/9630383

Du burde fortsat kunne klare dig fint med éen ramblok med 512MB ram til Athlon 64 3000+ - jeg ville dog gå efter god ramblok (PC3200 eller PC3500) fra f.eks. Corsair med lave ramtimings (CAS2). Læs mere her om Corsair PC3200:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/09/16/9643558


0x50c6209b.abnxx5.adsl-dhcp.tele.dk skrev Friday den 02 January 2004 kl. 16:36: [ svar | nyeste ]
jeg står og skal lave en ny pc, og havde næsten bestemt mig til p4, meeen hvad nu..... Hvad med den der Prescot???

http://www.itbutikken.dk/default.asp?varenr=54375

er den meget bedre end: http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1244598173

eller skulle jeg istedet tage et kig på AMD'en??

Jeg havde kig på et Abit IC7 max3 som jo ser ud til at være et total fedt bundkort....



Rune skrev Friday den 02 January 2004 kl. 20:41: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Athlon 64 3400+ ankommer den 6. januar - læs mere her:

http://www.theinquirer.net/?article=13396


Rune skrev Friday den 02 January 2004 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Mere info her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20040102045346.html


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende