af Webmaster Tuesday den 09 March 2004 kl. 15:50 [ Grafikkort ] Mange high-end grafikkort bruger aktuelt tilsvarende effekt som en mellemklasse eller high-end cpu, hvorfor støj fra diverse grafikkortblæsere kan være et stort problem. Heldigvis er gode råd billige, såfremt man ikke er bange for at miste al garanti på sit grafikkort, og belgiske Mad Shrimps har netop testet diverse støjsvage og alternative køleløsninger til diverse grafikkort, såsom Zalman ZM80A/C-HP, Arctic Cooling VGA Silencer, Titan TT-CUV2AB, Thermaltake Giant II og Evercool VC-RE.
Diverse af disse køleløsninger er velkendte (Titan TT-CUV2AB blev f.eks. anvendt af Hercules på deres Radeon 9700/9800 Pro grafikkort), hvorfor vi ikke vil gøre meget ud af at introducere disse køleløsninger; i stedet kan interesserede finde mere detaljeret information her:
Mad Shrimps har desværre kun oplyst subjektive støjoplevelser, som vi har fundet unødvendige at inkludere i denne artikel; dog har diverse producenter oplyst følgende støjniveauer mht. diverse kølesystemer:
Thermaltake Giant II:
Ingen blæser, 0 dBA
Blæser, 12 volt: 28 dBA
Titan TT-CUV2AB:
Blæser, 12 volt: 28 dBA
Zalman ZM80A-HP:
Ingen blæser: 0 dBA
Zalman ZM80C-HP:
Ingen blæser: 0 dBA
Blæser, 5 volt: 20 dBA
Blæser, 12 volt: 33 dBA
Mad Shrimps testede diverse køleløsninger på et uoverclocket Radeon 9700 Pro grafikkort (ca. 54 watt effektforbrug ved maksimal belastning). Vi fokuserer her udelukkende på temperaturer i et lukket kabinet ved maksimal varmeudvikling (dvs. "load"-indstilling jf. nedenstående resultater, som blev opnået via målinger under afvikling af Far Cry demoen). Bemærk, at opnåede temperaturer afhænger af rumtemperatur, kabinetkøling osv., hvorfor nedenstående resultater er specifikke for testsystemet, men diverse tendenser burde dog kunne overføres til andre PC-systemer:
Som tidligere skrevet, så fokuserer vi kun på "load"-resultater og her vinder Arctic Cooling uden problemer. Ser vi udelukkende på passive køleprofiler, som aldrig bliver påvirket af støv og mekanisk slitage, så vinder Zalman ZM80C-HP, mens ZM80A-HP medfører temperaturstigning på 2,1 grader ifht. ZM80C-HP. Reelt er der således ikke stor forskel på ZM80A-HP og ZM80C-HP (dog kan man fastsætte blæser på ZM80C-HP). Underligt nok, så køler ZM80C-HP bedre uden 5 volt blæser end med, hvilket må betyde, at enkelte resultater fra Mad Shrimps med stor sandsynlighed er fejlagtige og misvisende (ZM80C-HP må alt andet lige køle bedre med blæser end uden, så vi må være lidt skeptiske mht. målingerne fra Mad Shrimps, selv om disse dog generelt ser ud til at passe med tilsvarende målinger på andre internet-sites). Thermaltake Giant II klarede sig dårligst af de passive kølere, og medførte 3,2 grader ekstra temperaturstigning ifht. ZM80C-HP. Bedste køling giver Arctic Cooling VGA Silencer dog, som med 5 volt og kun 18 dBA støj faktisk resulterer i bedre køling, end hvad ZM80C-HP med 12 volt og 33 dBA blæser kan præstere. Dette betyder ganske enkelt, at Arctic Cooling VGA Silencer reelt ingen konkurrence har, medmindre man kun er interesseret i komplet lydløs køleløsning. Der er således ingen grund til at gøre mere ud af diverse øvrige blæserintegrerede køleløsninger, eftersom Arctic Cooling VGA Silencer reelt ingen konkurrence har på dette område. Arctic Cooling VGA Silencer kan her ses påsat et grafikkort:
Arctic Cooling VGA Silencer påsat et grafikkort; kold luft pumpes ind, mens varm luft pumpes ud af kabinettet
HIS/Enmic benytter endvidere Arctic Cooling VGA Silencer på deres Radeon 9800 Pro grafikkort, hvilket vi var inde på i denne artikel:
Problemet med Arctic Cooling VGA Silencer er dog, at den aktuelt ikke virker med f.eks. Radeon 9800XT eller diverse high-end GeForceFX grafikkort, læs mere om kompatibilitet her:
Derimod virker Zalman ZM80C-HP med diverse high-end grafikkort (både 9800XT og GeForceFX), og ser vi bort fra blæserintegrerede køleløsninger, så tilbyder kun Zalman en løsning, der er komplet lydløs, og som aldrig kommer til at larme grundet støv og mekanisk slitage, nemlig Zalman ZM80C-HP:
ZM80C-HP og f.eks. opskriften på en hyggelig lørdag aften
Grundet størrelsen, så kan enkelte bundkort eller PC-systemer have vanskeligt ved at benytte denne køler; for at undgå eventuelle kompatibilitetsproblemer, bedes man derfor sikre sig, at disse specifikationer overholdes:
ZM80C-HP: Bedste passive løsning, som endvidere kan klare Radeon 9800XT
Afslutningsvis er det vigtigt at bemærke, at ZM80C-HP fortrinsvist kan anbefales, såfremt man ønsker fuldstændigt lydløst grafikkort. ZM80C-HP kan også anvendes med blæser, der støjer 20 dBA ved 5 volt, men gør man dette, så mistes enhver fordel ved ZM80C-HP, fordi Arctic Cooling VGA Silencer både larmer mindre og køler meget bedre ved 5 volt blæserspænding. Så Zalman ZM80C-HP er udelukkende fordelagtig, såfremt man ønsker passiv køling eller hvis ens grafikkort ikke understøttes af Arctic Cooling VGA Silencer.
S-H skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 16:56: [ svar | nyeste ]
Så er det godt man kan putte nogen ram kølere inden under den ;) mega smart!
Jens H skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 17:09: [ svar | nyeste ]
S-H gør den ikke, hmm svært at se på billedet..?
er der en omskifter mellem 5 og 12 volt på den arctic fætter?
nu, er den påsat et 9700pro -hvordan ville billedet mon være i forhold til et 5900Xt eller eventuelt et 9800pro/Xt - hvor store kort mon det kan køle ved kun 5 volt... livet er fyldt med gode spørgsmål?? :)
hygge alle
Jens
Jens H skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 17:13: [ svar | nyeste ]
ahhhgg, dumme mig. køleren sælges jo normalt med 9800pro...
det er tilladt at uddele verbale lussinger - men paser det til alle nvidia kort også?
Jens H skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 17:20: [ svar | nyeste ]
buhuuu, det gør den ikke.... sub
hvor er det typisk - "det sker bare ikke Lars Krimi"
Crelle skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 17:41: [ svar | nyeste ]
ARhhhh betyder det den ik ka være på et 5900 kort ?ejj noget crap da, nå.. Så må vi jo bare NØJES med at Nvidia er langt bedre end ATI meeen det går nok også ;)
haha crelle...det ka kun en Nvidia fan sige..for vi ved jo alle at Radeon 9800XT ligger et stykke over Nvidias kort...sååå
Rune skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 19:37: [ svar | nyeste ]
Zalman ZM80C-HP virker med diverse grafikkort, dvs. kan man ikke anvende Arctic Cooling VGA Silencer, så er der andre gode alternativer. Kompatibilitetsliste for VGA Silencer kan ses her:
Bemærk, grundet meget højt effektforbrug hos GeForceFX 5800 og hurtigere Nvidia grafikkort, så skal blæseren ZM-OP1 bruges også, hvis man anvende ZM80C-HP.
hvad med vægten rune, vil den ikke kunne knække et gf kort i soklen når pc bliver flytte til lan som jeg gør ca en gang om uge. ??
Rune skrev Tuesday den 09 March 2004 kl. 21:01: [ svar | nyeste ]
Det burde nu ikke være noget problem, hvis du blot sørger for, at grafikkortet er skruet ordentlig fast i kabinettet (Zalman ZM80C-HP vejer i øvrigt "kun" 325 gram) - dvs. som Zalman selv skriver: "Since the heatsink weighs 325g, the video card equipped with this heatsink should be attached tightly inside the PC case with a bolt when installing.".
Whesel skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 00:29: [ svar | nyeste ]
ZM80 kan sagtens køle et 9800Pro - har selv en på mit med OP1 blæseren, som der anbefales at man bruger på 9800Pro og derover.
Lars skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 10:49: [ svar | nyeste ]
Rune ved du om der findes nogle løsninger der også virker til Radeon 9800XT kort? Selvfølgelig skal der nok monteres en blæser på siden. Så vidt jeg kan se passer de ovenstående modeller kun til max 9800Pro kort
Rune skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
Zalman ZM80C-HP virker glimrende med 9800XT - Sapphire bruger faktisk ZM80C-HP på deres "9800XT Ultimate Edition" - evt. kan du anvende blæseren ved 5 volt, men det burde ikke være nødvendigt. Her kan du direkte se 9800XT fra Sapphire med Zalman ZM80C-HP:
Tak for de nylige artikler om støj fra grafikkort og hvordan man undgår det. Støj er min største bekymring i forhold til at investere i et nyt grafikkort, da jeg i forvejen har gjort meget for at minimere støjen. Men da jeg først havde tænkt mig at skifte når HL2 udkommer og kravene dertil er kendt, kommer der nok til at gå adskillige år...
Hvor godt skal den VGA silencer egentlig spændes fast på kortet? jeg har den, og da jeg monterede den var jeg meget bange for at komme til at spænde for hårdt. Jeg spændte den så indtil jeg begyndte at kunne mærke modstand, og så lige en anelse til. Det resulterede så i at efter en uges tid kom der artifacts på hastigheder den sagtens har kunnet klare før. Jeg spændte lige efter en gang, og så virkede det igen :D Men hvor meget kan man egentlig spænde den?
Crelle skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 14:02: [ svar | nyeste ]
Rune, jeg overvejer MEGET stærkt at købe en Zalman ZM80C-HP også med den blæser man kan købe der til, formålet er at min comp bliver mere støjsvag. Har et PNY 5900 kort. Zalman ZM80C-HP er da den bedste løsning til sådan et kort indtil videre ik ? har også allerede zalman 7000A CU CPU køler, håber mit P4P800 Deluxe bundkort ka holde :S
Rune skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 14:23: [ svar | nyeste ]
Ja, ZM80C-HP med ZM-OP1-blæseren burde være bedste løsning - evt. kan du også checke Thermaltake Giant III (som dog desværre ikke er testet af Mad Shrimps):
Niels skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 21:18: [ svar | nyeste ]
Rune, med hensyn til hardcoreware.net's artikel, så tror jeg ham som har lavet dem generelt er relativ negativt instillet mht. TT! Hvis men vil have en mere nautral fremstilling af TT GIANT III, skal man måske kigge andetsteds... Her er et eksemple på den måske lidt forudbestemte holdning: "Just as I suspected. Looking at the performance, you can see..."
http://www.hardcoreware.net/reviews/review-194-3.htm
Rune skrev Wednesday den 10 March 2004 kl. 19:25: [ svar | nyeste ]
Jeg vil nu også anbefale, at man i stedet læser nedenstående artikel, hvis man er interesseret i støjniveau - dvs. ovenstående artikel er mere interessant mht. køleevne (og nedenstående artikel bekræfter netop, at VGA Silencer er ekstremt støjsvag ved hurtigste blæserrotationer):
Som jeg tidligere har påpeget er en ophængt 80mm under grafikkortet ganske støjsvag og billig - man kan normalt roligt slukke grafikkortblæseren eller sætte den til 7 eller 12 volt.
Thuun skrev Thursday den 11 March 2004 kl. 15:19: [ svar | nyeste ]
Kristian. tror du det ville virke bedre end vga silenceren, den koster jo trods alt kun 145kr ikk og en støjsvag 80mm koster jo 100 spir ikk ? så hvad kan bedst svare sig ??
217.61.192.108 skrev Thursday den 11 March 2004 kl. 16:10: [ svar | nyeste ]
Jeg har selv en Zalman ZM80C-HP på mit 9700Pro, men i stedet for at sætte Zalmans egen blæser på, har jeg sat en 80mm Papst 12dB blæser på. Det er nemt og kører uden problemer.
Jeg kan overclocke det meget mere end med Sapphires egen køler.
jep....hvis man er lidt fix kan man selv gøre diverse køleløsninger MEGET bedre. jeg bruger også ZM80C-HP på mit 9700. jeg har dog installeret 3 papst blæsere (måske lidt ekstremt...), og det virker perfekt. det er MEGET mere støjsvagt end den blæser man kan købe til profilen (ZM-OP1)som jeg også startede ud med at købe (lad vær!, køb en papst i stedet!). min løsning er desuden også meget kølig. ved et oc på 275@390 er profilen nærmest kølig under load....
så hvis man ønsker RIGTIG god køling, så må man arbejde lidt for det!
Allan skrev Sunday den 14 March 2004 kl. 03:55: [ svar | nyeste ]
Shit! Jeg købte en PowerColor 9800pro for tre uge siden sammen med en Zalmann 80 incl. blæser. Nu kan jeg se at jeg var billigere og bedre tjent med en Artic. Men jeg må tilstå at jeg endnu ikke har tilsluttet den endnu af to grunde, nr.1, jeg stoler ikke ret meget på mine ti tomlefingre og to jeg kan ikke høre den oprindelige køler! Nu må jeg indrømme at mit system ikke er verdens mest stille men jeg var meget overrasket. Jeg gik fra MX440 til 9800pro i et hug og var bange for at jeg fik en "støvsuger," derfor bestilte jeg en Zalman men sådan var det bare ikke. Det jeg har lært fra dette er at man skal vente med at bestille en anden køler til ens nye high end kort før man har hørt det.
Jens H skrev Sunday den 14 March 2004 kl. 18:45: [ svar | nyeste ]
dem af jer, som har købt zalman løsningen, men bruger en anden 80mm blæser end ZM-OP1, kan I eventuelt indsende nogle billeder af hvordan I har gjort eller beskrive hvordan i har fæstet jeres papst, powerfluid eller lignende??
Jeg overvejer kraftigt denne løsning, da standard blæseren på et club3D 5900XT kort godt kunne være mindre...
såvidt jeg kan se er der her benyttet strips til at montere de 3 blæsere, jeg har benyttet helt almindelige køkken-elastikker. hvis man bare bruger sin fantasi skal man nok finde en løsning.
ønsker man kun at montere en blæser (papst?), så kan det gøres med 2 små "gevind-stænger" (eller hvad de hedder) og et par møtrikker.... ganske enkelt. man skal bare sørge for at de er mindst 25 mm lange (standard højde for blæsere).
Miyagi skrev Sunday den 04 April 2004 kl. 13:18: [ svar | nyeste ]
Hvad med vandkøling. Vil det være muligt at kombinere Zalman ZM80C-HP og et asertec waterchill - vandkølingssæt? Dette burde være rimeligt støjsvagt.
147.29.149.9 skrev Monday den 05 April 2004 kl. 10:05: [ svar | nyeste ]
Man skal være klar over...
...at VGA-silenceren ikke passer ordentligt på alle Radeon kort. Jeg har et Hightech Radeon 9800 Pro 256MB, med en lidt speciel kølerløsning. Se her:
For det første passer strømstikket ikke. På VGA-silenceren er det kun et 2-polet stik, mens den gamle blæser brugte et 3-polet stik.
Desuden er VGA-silenceren for kort. Silenceren passer i de 2 huller i grafikkortet, men den er 1 cm for kort. Dvs at der er 1 cm fra kabinettet til enden af grafikkortet, hvorved meget af udstødningsluften fra blæseren blir kastet ind i kabinettet igen.
Jeg tror heller ikke blæserstyringen virker efter at det 2-polede strømstik er blevet proppet ned i et stik som er beregnet til 3. Jeg kan ikke høre forskel på de 2 blæserindstillinger, så tror ikke den virker!
Måske jeg fik en forkert revision af VGA-silenceren! -
hoova skrev Monday den 05 April 2004 kl. 22:53: [ svar | nyeste ]
Jeg har for nylig sat en VGA Silencer på mit 9700 Pro (GPU 396MHz, 1,7V)...
Jeg tror køleren er for kort til samtlige 9500/9700 kort, da jeg har det samme gap på ca. 10mm på mit Power Color kort, og en kammerat har et Club3D, hvor situationen er den samme..
Er der nogen, der kan be-/afkræfte, om udstødningen sidder helt tæt til bagkanten på et 9800-kort??? For det kan jo være årsagen til, at det er udformet som det er...
Iøvrigt er det ikke noget problem at finde et stykke plastic man kan klippe/skære til, for at få luften ledt helt ud af kabinettet...
Hej.
Er der nogen, som har erfarninger med Zalman ZM80C-HP og et ASUS 9600 XT kort?
Hvor varm må sådan et kort blive, inden at holdbarheden begynder at falde?
Ra skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 10:09: [ svar | nyeste ]
9600XT udvikler generelt så lidt varme, at den sagtens kan køles med dén Zalman. Ingen is på koen dér!
minuspol.k-net.dtu.dk skrev Thursday den 06 May 2004 kl. 16:46: [ svar | nyeste ]
Køler Zalman ZM80C-HP også rammen? jeg har fornyligt anskaffet mig et asus 9800xt og overvejer denne løsning.
Rune skrev Saturday den 17 July 2004 kl. 12:14: [ svar | nyeste ]
Rammen køles ikke, men det burde også være mindre relevant (ellers check http://www.studiedata.dk for ramkølere til dit grafikkort) - dvs. jeg har ikke fundet klare beviser på, at du kan overclocke rammen mere, fordi den køles. Mit Radeon 9700 Pro grafikkort har eksempelvis kobberkølere på samtlige ramklodser, men kan alligevel overclockes mindre, end mange tilsvarende grafikkort uden ramkølere. Så det er næppe uden grund, at mange aktuelle mellemklasse og high-end grafikkort kan findes uden ramkølere. Her citat fra anmeldelse af X800Pro:
Generelt ser ramhastighed ud til at være begrænset af rammodulernes interne opbygning og sjældent varme - og jeg vil tro, at enkelte grafikkort-producenter tilbyder ramkølere udelukkende for at få købere til at tro, at dette medfører fordele mht. levetid og overclockning. Læs mere om Zalman ZM80C-HP her:
Rune skrev Saturday den 17 July 2004 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Overclockers Online har testet den nye Zalman ZM80D-HP køler på Radeon 9700 Pro grafikkort både med blæser (silent = 20 dBA, normal = 33 dBA) og uden blæser, læs det hele her:
Bemærk dog at det ikke er Retail-kortet, men det meget omtalte X800Pro-VIVO som de har modded til et X800XT og overclocket til ud over XT-PE's specs. Tilmed med passiv køling og VIVO - Vi har en vinder blandt ATI-kort her!!!
port202.ds1-fa.adsl.cybercity.dk skrev Saturday den 18 September 2004 kl. 12:10: [ svar | nyeste ]
Hej Rune. Virker Arctic Cooling VGA Silencer på de nye X800XT kort?
Jeg tænker her på hic iceq2x800xt kortet.
Rune skrev Sunday den 19 September 2004 kl. 02:37: [ svar | nyeste ]
IceQ2-køleren fra HIS er blot en alm. ATi Silencer 4 fra Arctic Cooling, så HIS X800XT (PE) IceQ2 kommer med påsat køler fra Arctic Cooling direkte fra HIS' fabrikker. Så du skal ikke bekymre dig om at montere køler fra Arctic Cooling på HIS X800XT IceQ2 - den sidder der allerede.
Rune skrev Sunday den 19 September 2004 kl. 16:16: [ svar | nyeste ]
MaLk^ skrev Monday den 25 October 2004 kl. 19:39: [ svar | nyeste ]
Rune, ved du om NV5 passer på et Club3D 6800 GT?
Jeg har ikke kunnet komme i kontakt med Arctic cooling og Studiedata skriver at det ikke passer, men der står intet på produentens hjemmeside.
Og mit Club 3D kort er nøjagtigt som Nvidias reference design såvidt jeg kan se.
Rune skrev Monday den 25 October 2004 kl. 19:50: [ svar | nyeste ]
NV5 Silencer burde virke til diverse NV40-grafikkort med reference-design, men hvis Studiedata påstår, at Club3D 6800GT ikke er kompatibel med NV5 Silencer, så har de formodentlig en god grund til at skrive dette - men prøv evt. at kontakte Studiedata for at høre nærmere om problemets omfang.
Rune skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 13:44: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har netop testet Zalman ZM80D-HP på Radeon X800XT PE - læs mere her:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.