Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Athlon 64 FX-53 (2,4 GHz) mod Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition og Athlon 64 3400+
Processorer af Webmaster Friday den 19 March 2004 kl. 13:35 [ Processorer ]
AMD har netop udgivet Athlon 64 FX-53, som er præcis 200 MHz mere spændende end Athlon 64 FX-51. Dvs. Athlon FX-51 anvender 2,2 GHz, socket 940 og dual channel ECC PC3200 ram, mens FX-53 gør tilsvarende, blot nu med 2,4 GHz. Bemærk dog, at en 2,4 GHz Athlon 64 med 1MB cache og dual channel ram nok ville bære en betegnelse tæt ved "4000+" (især i forbindelse med socket 939), så FX-53 burde være en ekstremt hurtig cpu - og netop dette ydelsesaspekt ser vi nærmere på i denne artikel, hvor FX-53 sammenlignes med Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition og Athlon 64 3400+.

Eftersom Athlon 64 FX-53 kun tilbyder øget taktfrekvens, så anbefaler vi gennemlæsning af disse artikler, såfremt man ønsker mere baggrundsinformation om Athlon 64:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/09/24/2831532
http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/02/02/2435954

Endvidere er diverse cpu'er mht. nedenstående testresultater testet med high-end bundkort samt grafikkort; ønsker man at se specifikke testopstillinger associeret til bestemte testresultater, så klik på henvisningen under hvert billede med testresultater. For at undgå et meget stort antal testresultater, men stadig sikre, at intet site får for stor vægt mht. måleresultater, så vises kun et billede per spil, og resultater fra ét site medtages højst 3 gange (dvs. er der sket fejl på et site, så resultaterne ikke er repræsentative, så begrænses indflydelsen af misvisende resultater på denne måde). Nuvel, vi starter med gode gamle Quake3 Arena:

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.tech-report.com/reviews/2004q1/athlon64-fx53/index.x?pg=1

Vi fokuserer kun på FX-53, 3400+ og P4 EE 3,4 GHz, og vi ser følgende rangorden:

1. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 100%
2. Athlon 64 FX-53 = 97%
3. Athlon 64 3400+ = 91%

Der er ikke stor forskel på flagskibene fra AMD og Intel, og den meget billigere Athlon 64 3400+ er ikke langt bagefter. Lad os fortsætte med endnu et Q3A-baseret spil:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20040318/index.html

I denne multiplayer-orienterede udvidelse til Return to Castle Wolfenstein ser vi følgende:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 98%
3. Athlon 64 3400+ = 92%

Denne gang vandt FX-53 over P4 3,4 GHz EE, men forskellen er reelt ubetydelig. Men nok om disse efterhånden forældede Q3A-baserede spil, lad os se nærmere på Unreal Tournament 2003:

UNREAL TOURNAMENT 2003


Kilde: http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=2002

Her viser Athlon 64 langt større potentiale:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 90%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 82%

Her måtte P4 3,4 Ghz EE desværre give op, mens FX-53 dominerer stort. Lad os se, om tilsvarende gælder i Unreal Tournament 2004:

UNREAL TOURNAMENT 2004


Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/amd_athlon_64_fx53/

Atter fører FX-53 markant:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 91%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 87%

Der er ingen tvivl om, hvem der vinder, også i Tomb Raider AOD går det godt for brødrene Athlon 64:

TOMB RAIDER - ANGEL OF DARKNESS


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/athlon64-fx53.html

Tomb Raider AOD kræver dog primært et hurtigt grafikkort, men i lav opløsning kommer cpu-forskelle klart til udtryk:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 95%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 83%

Nuvel, tallene taler vel for sig selv, lad os derfor straks fortsætte med Serious Sam 2:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER


Kilde: http://www.tech-report.com/reviews/2004q1/athlon64-fx53/index.x?pg=1

Denne test har typisk favoriseret AMD cpu'er, hvorfor det ikke undrer, at P4 3,4 GHz EE fortsat har svært ved at snuppe guldet:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 92%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 86%

Athlon 64 3400+ klarer sig glimrende ifht. til, at denne cpu kun koster ca. halvdelen af, hvad de to andre cpu'er koster hver især. Vi fortsætter med Splinter Cell:

SPLINTER CELL


Kilde: http://www.tomshardware.com/cpu/20040318/index.html

Også i denne test dominerer Athlon 64:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 91%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 86%

Resultaterne omregnet til procent svarer stort set nøjagtigt til, hvad vi så Serious Sam 2. I Warcraft 3 er kampen dog noget hårdere:

WARCRAFT 3


Kilde: http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=2002

I Warcraft 3 ser vi følgende:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 99%
3. Athlon 64 3400+ = 98%

Cpu ser ikke ud til at betyde meget i denne test, hvilket kan indikere, at testen er relativt grafikkort- eller ram-begrænset. Flysimulatoren IL-2 Sturmovik nyder dog godt af meget cpu-kraft:

IL-2 STURMOVIK: FORGOTTEN BATTLES


Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/amd_athlon_64_fx53/

Her ser vi:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 93%
3. Athlon 64 3400+ = 92%

Dvs. Athlon 64 3400+ og P4 3,4 GHz EE yder i praksis tilsvarende. Lad os se, om dette også gælder i Halo:

HALO


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/athlon64-fx53.html

I Halo yder diverse cpu'er således:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Athlon 64 3400+ = 97%
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 93%

Athlon 64 3400+ vinder over P4 3,4 GHz EE, mens FX-53 som sædvanligt tager guldmedaljen. Lad os se, hvordan det går i Comanche 4:

COMANCHE 4


Kilde: http://www.tech-report.com/reviews/2004q1/athlon64-fx53/index.x?pg=1

Pentium4 har ofte domineret i denne test, men dette forandrer FX-53:

1. Athlon 64 FX-53 = 100%
2. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 98%
3. Athlon 64 3400+ = 93%

P4 3,4 GHz EE vinder dog nu over Athlon 64 3400+, men førertrøjen tilhører Athlon 64 FX-53.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Vi har ovenstående set nærmere på, hvorledes Athlon 64 FX-53 klarede sig i mange forskellige spil, og vi har nu mulighed for at udregne de samlede gennemsnitlige forskelle:

1. Athlon 64 FX-53 = 100% (spredning 97 - 100%)
2. Athlon 64 3400+ = 93% (spredning 90 - 98%)
3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 91% (spredning 82 - 100%)

Ser vi på sammenlagte stillinger, så vinder Athlon 64 3400+ over Pentium4 3,4 Ghz Extreme Edition, mens Athlon 64 FX-53 er samlet vinder. Dette indikerer, at Athlon 64 FX-53 aktuelt er den hurtigste cpu til 3D-spil, dog forventes nye Athlon 64 cpu'er baseret på kommende socket 939 bundkort snart at udkomme, så Athlon 64 FX-53 og Athlon 3400+ benytter desværre bundkortstandarder, der næppe har lang tid tilbage. Endvidere er Athlon 64 FX-53 kun ca. 8% hurtigere end Athlon 64 3400+, hvorfor der næppe er mange gode økonomisk argumenter for at vælge FX-53 fremfor 3400+, men ønsker man for enhver pris at eje den hurtigste cpu, så er der aktuelt næppe nogen vej udenom Athlon 64 FX-53.



Søren skrev Friday den 19 March 2004 kl. 13:42: [ svar | nyeste ]
The tables have turned. Hvis Intel ikke snart hiver et es ud af ærmet bliver min næste CPU en AMD64


staalormen skrev Friday den 19 March 2004 kl. 14:23: [ svar | nyeste ]
Rat at se det sort på hvidt... Nu havde man hørt så meget om den...

BTW det ser du som om at Athlon 64 og 64 FX'eren kommer til at få samme socket.. forskellen kommer til at ligge i 64 FX fortsætter med 1MB cache og den normale 64 kommer til "kun" at ha 512kb cache...

citat: AMD is also preparing a new kind of package used to install a chip in a PC. The new package has 939 pins--compared with 754 pins in its current package--and a 128-bit, dual-channel memory controller.

http://news.com.com/2100-1006-5173124.html

Ingen tvivl.... Min næste CPU hedder AMD...



Mandak skrev Friday den 19 March 2004 kl. 18:35: [ svar | nyeste ]
staalormen: Der er forskel mere, nemlig af A64-FX IKKE er låst. dvs. at multiplyer og hastigheden på FSB'en kan ændres. Det har betydning hvis du vil Overclocke dit system, pt. så har alle sits OC'ed FX-53'en med 10% (2.6GHz) uden problemer ved luftkøling. Tomshardware har redsultaterne med i deres oversigt (angivet med sort grafik).

Ang. OC af FX-53 tjek: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/athlon64-fx53.html http://www.tomshardware.com/cpu/20040318/index.html

Man...



kQleskabsindianer skrev Friday den 19 March 2004 kl. 14:57: [ svar | nyeste ]
Well..

Dette begynder at ligne ATI/Nvidia situationen..

Atm : xp2600+ Næste opgradering står 100% sikkert på en athlon 64, tænkte ellers på at vente og se om p4EE snart falder noget i pris - men det er vist ligegyldigt nu.

Amd64 3200+ koster efterhånden kun omkring 2k :)



rasmuslp skrev Sunday den 21 March 2004 kl. 20:52: [ svar | nyeste ]
For at sige det mildt. P4EE er bare showoff, hvis man sammenligner ydelsen og prisen med de alm p4'er, så vinder man langt fra nok til at retfærdiggøre prisforskellen, så lad helt være med at købe en EE. Det svare til at købe en F16 for at hente morgenbrød hos bageren...


Renè skrev Friday den 19 March 2004 kl. 15:29: [ svar | nyeste ]
Hvad menes der med at de kommende bundkort kommer til at køre socket 939 ?

Undskyld er rimelig newb indenfor området, men socket 939 skal man så også ud og have andre ram (har i øjeblikket 2 x pc3200 ddr ram)

Og skulle socket 939 være bedre/hurtigere??



Erik Winther skrev Friday den 19 March 2004 kl. 16:40: [ svar | nyeste ]
Der er kun tale om "Pin Antal" Forandring, fordelen ved Socket 939 er at der IKKE kræves ECC RAM, samt der skulle være AGP/PCI justering på disse modeller, tillige er der tale om Dual Channel Board.


Mandak skrev Friday den 19 March 2004 kl. 18:42: [ svar | nyeste ]
Rene:

"Og skulle socket 939 være bedre/hurtigere??"

JA! Socket 754 vil fremover være AMD's Budget/lowend platform.

Man...



Crunch skrev Friday den 19 March 2004 kl. 15:44: [ svar | nyeste ]
Mener nok du kan bruge dine PC 3200 ram i de nye bundkort.


McBrain skrev Friday den 19 March 2004 kl. 16:32: [ svar | nyeste ]
Ved godt det her er noget flueknepperi...

Men Rune, du skriver: "lad os derfor straks fortsætte med Serious Sam 2:"

Serious Sam 2 er stadig på tegnebrættet. Du mener Serious Sam SE. Som det også står lige neden under.



Rune skrev Friday den 19 March 2004 kl. 18:08: [ svar | nyeste ]
Præcis, dette spil er desværre blevet kaldt for Serious Sam 2 længe, så ved at bruge både den uheldige samt den korrekte betegnelse, så er vi vel fuldt dækket ind... Du har nok ret i, at der ikke længere er grund til at anvende "Serious Sam 2"-titlen, nu hvor mange efterhånden er klar over, at der er en ægte 2'er i udvikling.


træulven skrev Friday den 19 March 2004 kl. 16:40: [ svar | nyeste ]
WoHoooo AMD!!:P:P:P

Men er der pt. nogen socket 754 bundkort der faktisk har en AGP/PCI lås der virker??



0x53585855.arcnxx8.adsl-dhcp.tele.dk skrev Friday den 19 March 2004 kl. 18:26: [ svar | nyeste ]
god artikel der´ :D


Ole Nielsen skrev Friday den 19 March 2004 kl. 18:51: [ svar | nyeste ]
Testen viser, at Athlon FX-53 er en suveræn slider, når der skal udføres blandede arbejdsopgaver i multimedie-programmer. Til gengæld er der ikke det helt store at hente i 3D-spil, og det kan godt undre, da AMD hårdnakket påstår, at FX-serien er beregnet til spilentusiaster.

Testresultater: Athlon 64 FX-53 Athlon 64 3400+ 3,2E GHz Pentium 4 3DMark03: 5.711 point 5.673 point 6.094 point

kilde:http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=5000&SegmentID=14724

Er der nogen der kan hjælpe mig med at forstå hvorfor pcworld skriver ovenstående?

Ole



AndersAnd skrev Friday den 19 March 2004 kl. 21:17: [ svar | nyeste ]
Ja jeg undrede mig også da jeg læste artiklen i formiddags. De skriver blandt andet at DE (PC world)har haft den testet. hvilket de jo nok ikke har haft, der er en skam at de ikke referer til hvor testen kommer fra. Men sådan er det med PC world deres artikler er ikke altid lige troværdige.


Ra skrev Friday den 19 March 2004 kl. 22:26: [ svar | nyeste ]
Det er da for latterligt at se på forskellene i 3DMark2003, da denne test er totalt grafikkortbegrænset.


R fe skrev Friday den 19 March 2004 kl. 19:26: [ svar | nyeste ]
ifølge mine beregninger skulle athlon64 3200+ ligge på 87,0% gennemsnittelig ydelse i forhold til

1. Athlon 64 FX-53 = 100% (spredning 97 - 100%)

2. Athlon 64 3400+ = 93% (spredning 90 - 98%)

3. Pentium4 3,4 GHz Extreme Edition = 91% (spredning 82 - 100%)

hvilket er rimelig godt i betragning af at p4EE 3400mhz er listet til 7778kr i edbpriser

det er bare lidt(MEGET) synd at athlon64 3200+ er steget voldsomt i pris. i uge 8 stod den på 1769kr, nu er den på 2064kr....meget ærgeligt(pengegriske forhandlere)



arfi skrev Friday den 19 March 2004 kl. 20:09: [ svar | nyeste ]
er der nogen der ved om man stadig kan få athlon64 3200+ til 1700-1800kr? eller er det lykkedes alle forhandlere at rotte sig sammen imod amd og os forbrugere?


mikdk skrev Friday den 19 March 2004 kl. 20:27: [ svar | nyeste ]
er der nogen der har et godt bud på hvor jeg kan købe en pc til ca 10 -11.000 kr krav: - skal være støjsvag - Athlon 64 fx-53 - ATI Radeon 9800XT



arfi skrev Friday den 19 March 2004 kl. 20:36: [ svar | nyeste ]
øhhhh...fx51 og 9800xt vil alene koste dig omkring 9000kr. fx53 vil nok blive mindst ligeså dyrt som fx51(når den engang kommer til butikkerne). 10-11000kr er måske lige for tynd til sådan en kombination


Sebastian Aslund skrev Friday den 19 March 2004 kl. 21:52: [ svar | nyeste ]
Athlon64 3200+ har aldrig kostet ca, 1700kr, det er Athlon64 3000+ der er dernede


arfi skrev Friday den 19 March 2004 kl. 21:59: [ svar | nyeste ]
okay? og det er du sikker på, fordi?

se her i den nederste graf http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=47283

er det så en fejl?



arfi skrev Friday den 19 March 2004 kl. 22:03: [ svar | nyeste ]
det er temmelig usandsynligt at det er en fejl.

g2p har en lignende graf for samme processor

http://www.g2p.dk/hardware/hardware-vis.asp?Kode=H010521



Alejandro skrev Friday den 19 March 2004 kl. 22:14: [ svar | nyeste ]
Hvad med støjniveau og effektforbrug. Kan man sige noget om dette? AMD ser ud til at have opfundet den dybe tallerken. Hvis prisen også er god så har man en ny amd fan i undertegnede...:O)


arfi skrev Friday den 19 March 2004 kl. 22:23: [ svar | nyeste ]
ja den nye 64bit tallerken er forholdsvis dyb.

Rune linkede i en tidligere artikel til det her skema

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikelimages/06022004-1.gif

Rune: ""Maximum (Full load)" er her det mest interessante, da vi her på sitet er fokuserede på ydelse i krævende 3D-spil. I denne forbindelse medførte Prescott 3,2 GHz (Asus P4C800) 43% højere effektforbrug end Athlon 64 3400+ (Asus K8V Deluxe) - en forskel på 74 watt. Ifht. Northwood 3,2 GHz anvendte Prescott 3,2 GHz 39% mere effekt - en forskel på 69 watt. "

med hensyn til prisen, så kan du sammenligne i http://www.edbpriser.dk



R fe skrev Friday den 19 March 2004 kl. 23:02: [ svar | nyeste ]
der er 200mhz forskel imellem 3200+ og 3400+. 3400+ er på højde med fx51 med hensyn til chache og mhz. forskellen mellem fx51 og fx53 er 200mhz. mit gæt er ca. 180watt i full load med fx53+9800pro+asus k8v bundkort, dvs. ca. på højde med en northwood 3200mhz


red_martians skrev Friday den 19 March 2004 kl. 23:19: [ svar | nyeste ]
En ting... socket 754 bliver ikke mere low-budget end 939. CPU'erne vil bare køre det hurtigere eller have det mere cache, end der vil høre til socket 939. Faktisk er det næsten socket 939 der er budget. Hvorfor??.. Jo AMD tjener kassen på at vælge den store platform istedet. CPU'erne beregnet til socket 939 vil have 512KB cache (her taler vi ikke om FX'erne).. Det vil sige næsten halv core i forhold til den nuværende. Det betyder at der vil være op mod dobbelt så mange CPU'er per wafer. Ergo..halv pris. Eller rettere AMD vil kunne tjene mere, og samtidig kunne sætte priserne ned. Idéen er jo dual-DDR istedet for single. og 2x256MB ram koster jo ca. det samme som en enkelt 512-blok.. ja til tider mindre. Og så kan AMD jo godt tillade sig at være fleksibel, de kan næsten ik andet end at tjene på det. Nu er det jo sådan, at AMD benytter sig af deres PR+skala. Så en 3400+ til socket 754 vil køre ca. ligeså stærkt som en til socket 939. En 3200+ vil i fremtiden se sådan ud: 2.0Ghz 1024KB cache, socket754, Single-DDR 2.2Ghz 512KB cache, socket754, Single-DDR 2.0Ghz 512KB cache, socket939, dual-DDR


Mandak skrev Saturday den 20 March 2004 kl. 19:00: [ svar | nyeste ]
red_martians: Ydelses mæssigt er socket 939 langt hurtigere end 754. Faktisk mener AMD at den er så hurtig at de har følt sig nødsaget til at ændre navnet på socket 939 2,2 GHz og 2,4GHz til 3500+ og 3800+ (før hed de 3400+ og 3700+). En anden stor forskel er at på socket 754 er max hastigheden 3700+ (2,4GHz), der er ikke planlagt hurtigere CPU'er til denne platform. For socket 939 er denne 4200+ (2,8Ghz) og der vil sikkert komme flere til.

Du kan have ret i at AMD kan tjener flere penge på 939 platformen end 754 platformen. At disse penge skulle komme forbrugeren til gode er ønsketænkning. Men 754 platformen vil fremover være til budget/lowend markedet!

Michael: Det har du ret i, efter Apr.04 (Athlon64 3700+) er der kun planlagt nye Athlon XP til denne platform.

Martin Hansen: socket 754 kommer til at leve et godt stykke tid fremover, der er planlage nye CPU'er frem til 1. kvartal af 2005. Socket 940 er en server/workstation platform og der er planlagt nye CPU'er frem til 2. halvdel af 2005 og der kommer sikkert flere. Ang. Athlon64 så har alle sits på nettet anbefalet at vente med at købe denne, til man kunne få den på socket 939.

http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=1985

Man...



Mandak skrev Saturday den 20 March 2004 kl. 19:04: [ svar | nyeste ]
PS. red_martians: Intel er netop begyndt at bruge rating/navne på deres mobilplatform. Der er faldet for deres egen GHz markedesføring :-)

http://www.anandtech.com/cpu/showdoc.html?i=1994

Man...



Michael skrev Saturday den 20 March 2004 kl. 00:00: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg er informeret vil socket 754, efter at s. 939 er blevet lanceret, udelukkende være beregnet til en ny athlon xp 32 bit cpu, bygget over k8 kernen og med hypertransport og integreret memory controller.


Martin Hansen skrev Saturday den 20 March 2004 kl. 15:14: [ svar | nyeste ]
Men hvis Socket 754 og 940 ikke har lang tid tilbage må man da sige de har haft et kort liv. Spørgsmålet er om så det overhovedet har kunne betale sig at købe Athlon64 da der snart er en hel masse på vej til socket 939.


Sven skrev Sunday den 21 March 2004 kl. 01:02: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg er nu glad for min Athlon64 3200+ og ASUS K8V. jeg forventer, at dette sæt snildt kan holde til næste store HW udskiftning, når PCI-Express har fået luset børnesygdommene af, og PCI-express grafikkortene ligeså. Til den tid skal der alligevel nyt mobo, CPU og grafikkort til (og måske nyt DDR2 ram!). Min gamle AMD 2400+ kunne ikke rigtig klare det mere, og en løsning til ca 1 - 1½ år lå for mig i en Athlon64 3200+ og et ASUS K8V. Så jeg er såmænd ligeglad om socket 754 fortsætter eller ej, jeg kan jo alligevel ikke udskifte den når PCI-express bliver en "nødvendighed". Helt ærligt, hvor mange af jer nøjes med at købe en ny CPU, når I opgraderer? Der er jo ikke meget spræld i at opgradere fra f.eks en AMD 2000+ til en AMD 3000+ hvis resten af systemet ikke også får lidt nye vitaminer.


red_martians skrev Sunday den 21 March 2004 kl. 14:16: [ svar | nyeste ]
Det jeg mente er: at uanset om det er en 3400+ til socket 939 eller 754. vil deres hastighed være tæt på at være det samme. og det vil prisen ret sikkert også. Så dem der vælger en socket754 har ik meget at frygte. AMD's PR-rating gør, at ingen bliver snydt. På længere sigt er der selvfølgeligt mere at hente i 939, da den ret sikkert bliver en platform de næste mange år. Se bl.a. hvor længe socket7 eller socketA har holdt. hvor slot1 og slotA var nogle begynderflop. Men uanset: CPU'er til socket939 bliver ca. ligeså hurtige som til socket754 set udfra prisen pg PR-rating. Så jeg vil ik frygte det store ved at købe en 3200+ til socket 754. den vil efter al sandsynlighed være ligeså hurtig som en 3200+ til socket939.


Mandak skrev Sunday den 21 March 2004 kl. 18:52: [ svar | nyeste ]
Du skal blot være opmærksom på at Athlon64 3700+ er, end of line for socket 754. Der efter ingen opgrade!

Man...



R fe skrev Monday den 22 March 2004 kl. 00:58: [ svar | nyeste ]
det gør jo egentlig ikke så meget...tænk på at socket 754 bundkort kan fås for 700kr hvorimod socket 940 koster det dobbelte


Adam skrev Sunday den 21 March 2004 kl. 20:31: [ svar | nyeste ]
PCworld må da have roterende fis i kasketten. De tester CPU'erne i 3Dmark03, og konkluderer, at FX-53 ikke er en spil-CPU. I alt har de testet i fire programmer. Det forekommer mig lidt tåbeligt. Hvis man ser på Toms Hardware, Xbitlabs eller et andet hardwaresite, så tester de i 10 gange så mange applikationer...ER det bare mig, eller er der et eller andet galt hos PCworld?!


Hooter Hunter skrev Monday den 22 March 2004 kl. 01:26: [ svar | nyeste ]
Jeg startede med en AMD-486DX2 66Mz, det var den største man kunne få. Siden har jeg lavet udelukkene AMD pc'er, Jeg har haft indgroede Intel folk på nakken konstant, i flere år skulle der bare stå Intel inside ellers var det noget lort, men jeg fik ret. De kan ikke følge med "He He"


ParadokS skrev Monday den 22 March 2004 kl. 10:45: [ svar | nyeste ]
Flot hooter, så har du siddet på skod maskiner siden dengang, for nu, 10 år senere, at kunne sige "se selv.. amd styrer".


Thomas H skrev Monday den 22 March 2004 kl. 10:52: [ svar | nyeste ]
#ParadokS

Intel har ikke siddet på markedet i 10 år nu som den førende CPU producent, det er først efter deres Pentium 4 kom på gaden de lige så stille gav AMD baghjul, og AMD har først nu formået at klaske dem i røven og sige "catch me if you can"



Ra skrev Monday den 22 March 2004 kl. 13:30: [ svar | nyeste ]
DU ser lidt for kortsigtet på det! Intel har siddet på markedet for PC-CPUer i over 20 år! AMD startede som kopi-producent der aldrig har nået nær samme salg som Intel. Intel sad i mange år fuldstændig på alle producenterne af færdige PCer til erhverv og private.

Hvad du nok tænker på er, at AMD en kort overgang havde den højest clcokede CPU, da Athlon nåede 1GHz lidt før Pentium3. Dette er dog vist første gang, at de også slår Intel på ydelsen! Nok lavede AMD den hurtigste 386-CPU (DX-40MHz) men da var Intel godt i gang med at sælge hurtigere 486-CPUer.

En lidt sjov detalje er, at dengang var Hooter Hunter's AMD486DX2-66MHz faktisk lidt langsommere end IntelsDX2-66MHz; Til gengæld lavede AMD en DX4-120MHz hvor Intel stoppede 486-serien med DX4-100MHz.



Johnjohn skrev Monday den 22 March 2004 kl. 13:10: [ svar | nyeste ]
ParadokS > Rolig nu, ingen grund til at sværte nogen eller noget til!


Thomas H skrev Monday den 22 March 2004 kl. 15:13: [ svar | nyeste ]
#Ra Jeg tænkte også mere på din bemærkning: "Flot hooter, så har du siddet på skod maskiner siden dengang, for nu, 10 år senere, at kunne sige "se selv.. amd styrer"." du lyder som en Intel mand ? :-) vil ikke sige at AMD var/er skod maskiner eller lign. de har altid kunne følge med Intel cpu´erne, og har aldrig rigtig hængt bag, hvad ydelse angår (undtagen intels p4 model, som alle jo ved slog AMDs XP modeler)


Ra skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 04:35: [ svar | nyeste ]
Det var ikke mig der skrev dét...

Men du har nu uret i at AMD altid kunne følge med. Dengang Intel kørte med klatten med de første Pentium 90 og 100MHz Pentiummer, sakkede AMD pænt bagefter, men priserne afspejlede det også dengang! Først med AthlonT-bird kom AMD op på omgangshøjde igen, og har fulgt nogenlunde med op i hastighed siden



nobrain skrev Monday den 22 March 2004 kl. 20:59: [ svar | nyeste ]
øh!!!!! er det lagkager i taler om ??? b. ager


Adam skrev Monday den 22 March 2004 kl. 22:44: [ svar | nyeste ]
De første P4'ere var da ikke noget at råbe hurra for... Pentium 4 1.4 GHz var ikke noget at skrive hjem om!


R fe skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 06:36: [ svar | nyeste ]
var det ikke ret ligegyldigt dengang? faktisk synes at det var meget irriterende at have en hurtig computer dengang. jeg havde en 66 mhz og dosspillene.....de kørte bare ALT for hurtigt...!!..hundrede gange for hurtigt til at jeg kunne følge med i hvad der skete på skærmen...sådan var det altså med mange spil! selv for en 66mhz computer

og helt ærligt...hvem tænkte dengang på fps i spil? for mig hvar det bare
1 spillet kan ikke køres
2 spillet kører fint
3 spillet kører for hurtigt

sådan var det!

intil windows 95 kom....så skete der sager



Grosen skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 10:23: [ svar | nyeste ]
Netop derfor havde man jo dengang en Turboknap! :)
Det største problem dengang var som regel at få frigjort nok conventional memory for flere spil krævede 570KB men med kun 640 til rådighed og mus, cdromdrev osv. loadet i hukommelsen så skete det sgu engang imellem at man skulle lege med det i en del tid før man kunne få skidtet til at virke. Qemm386 kunne klare dette men en del spil var utilfredse med at have dette program kørende samtidigt. Og jo, meget ændrede sig med introduktionen af Win95 - kneb næsten en tåre over den begyndende udfasning af de tekstbaserede styresystemer. Er nu alligevel et eller andet over selv at skrive kommandoerne i stedet for bare at klikke med musen. Det samme gjorde sig gældende for de gamle adventurespil som Leisure Suit Larry, Gold Rush osv.
Med hensyn til FX-53 og det kommende socket 939 så tegner det bestemt lovende for AMD. Hvis Intel ikke snart fremviser nogle ekstra resourcer gemt i deres Prescott så får de seriøse problemer med at konkurrere med AMD. Skulle konkurrencen blive mindsket så kan AMD sagtens hæve priserne og det ser jeg meget nødigt ske.


Ra skrev Wednesday den 24 March 2004 kl. 01:11: [ svar | nyeste ]
Jaaahhh, dengang havde jeg en skræddersyet opstartsmenu med 7-8 menupunkter, alt efter om jeg skulle i Windows eller spille med eller uden dansk tastatur, lyddriver, EMS/XMS-hukommelse og CD-ROM-driver. Hundreder af genstarter viste den optimale opsætning - havde 623kB fri med Expanded Memory!


red_martians skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 10:06: [ svar | nyeste ]
Ja...de første P4'ere med 256KB cache, 4x100Mhz fsb og RD-ram (fnis) Blev slået af deres egen P3-serie... en 1,4Ghz P4 Willamette kunne knab nok lege med en 1Ghz Pentium3.. og Ja. Athlons Thunderbird og senere Palomino-serie, var klart hurtigst, både i ydelse, og per taktslag, indtil Intel kom med deres northwood. Hvis jeg skal nævne AMD's højde punkter over intel.. Så var det, da de første AMD athlon processore kom. De var grundet den 200Mhz fsb en del hurtigere end P3. Senere så P4willamette og Athlon T-bird/Palomino, og nu Athlon64 / P4prescott. Intel skal nu nok følge med, det har de altid gjort!!


MR skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 21:55: [ svar | nyeste ]
Først ...rigtig god artikel!!!!

Dernæst...

Lige et spørgsmål til dette forum´s genier...

Forefindes der på nuværende tidspunkt data om hvor mange watt artiklens processore bruger... henholdsvis på standby og fullload?...

Ikke interesseret i ca. tal... kun facts!!!

evt links



Rune skrev Tuesday den 23 March 2004 kl. 23:16: [ svar | nyeste ]
Tak, prøv denne artikel, som nok er noget af det nærmeste, som vi aktuelt kommer på besvarelse af dit spørgsmål:

http://reviews.zdnet.co.uk/hardware/processorsmemory/0,39024015,39145079-2,00.htm


MR skrev Thursday den 25 March 2004 kl. 02:10: [ svar | nyeste ]
Alle tiders !!!

Tak skal du have Rune....



port295.ds1-soeb.adsl.cybercity.dk skrev Wednesday den 24 March 2004 kl. 09:22: [ svar | nyeste ]
Red martians:

Nu er jeg da lidt nysgerrig ! for har du selv haft en P4 willamette ?? for så langsom var de faktisk ikke (havde selv en 1,4 og senere en 1,7) -- langsom !!!ja ikke med RDram. Det der var problemet var at de fleste ikke vile ofre RDram og derfor købte systemer med SDram som jo viste sig at være 30% langsommere og det medførte at de her var klart langsommere end AMD systemer, der jo kunne anvende DDRram (med SDram var AMD Thunderbird faktisk heller ikke særlig hurtig). På dette tidspunkt havde selv en ven som havde et AMD system og da jeg selv havde ofret RDram var mit system faktisk ikke langsommere end min ven's AMD maskine i div test.

Du skriver at P3 1ghz var hurtigere. Ja OK i nogle test men under alle omstændigheder kunne en P3 1 ghz ikke købes da de første P4 kom frem så de var ikke noget alternativ, vil jeg dog lige tilføje.



red_martians skrev Wednesday den 24 March 2004 kl. 20:28: [ svar | nyeste ]
P3... udgik først sidste år... Den sidste pentium3core, Tualatin på 1.4Ghz med 512KB cache og 133Mhz fsb. Nok en af de bedste CPU'er Intel længe har haft lavet, så P3 har været en meget brugt CPU indtil sidste år. Desuden er en en Celeron 1,4Ghz (tualatin-core) også en del hurtigere end Celeron på 1,7Ghz(på willamette-core) Nej meget hurtigere!! Nå men pyt.. Jeg vil gi dig ret i, at Pentium4 på SD-ram var meget dårligt for den CPU, Men jeg vil ik give dig ret i, at de var dårlig for AMD... AMD har af tradition aldrig været så bredbåndafhængig, Så Via's KT133A og SiS735 der brugte SD-ram, blev oftest kalder DDR-killere. DDR-ram gjorde så AMD endnu hurtigere, men slet ikke i samme grad som med P4. Men i den tid, var RD-ram dyre, og brugte man RD-ram var det oftest RD600, som var billigst, og igen ret langsomt. Og Intel nægtede i et langt stykke tid at bruge DDR-ram. Hvad der var hurtigst... De var ca. lige hurtige, med fordel til Intel i Quake. Men det største AMD-systemmet, var klart billigst, vist kun halvt så dyrt, Derfor jeg vil kalde det en AMD-storheds-tid.


Henrik skrev Friday den 02 April 2004 kl. 22:34: [ svar | nyeste ]
Hvordan kan det være at processorer altid bliver testet i spil (simulationer). Det kunne - for os der ikke spiller - være interessant at se hvordan de klarer sig til f.eks. videoredigering og -konvertering.


Ra skrev Friday den 02 April 2004 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
Der er da masser af tests der viser begge dele! Prøv eks. at læse originalartiklerne. Hardwaretidende fokuserer på 3D-spil, så er du ikke gået lidt galt i byen???


SenZer skrev Thursday den 08 April 2004 kl. 23:11: [ svar | nyeste ]
hmm jeg har købt sådan en amd 64 +3000 med et abit kv8-max3 med en thermaltake TR2-m6 køler! kan det så passe at min cpu er ca 45 ved start!?


Jhz skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 00:23: [ svar | nyeste ]
Jeg har nu haft min amd 64 +3000 i ca 2 uger!! FUCK hvor jeg savner min gammel p4 1,6 ghz! jeg er virkelig så træt af denne!! langsome fejle ting! nogen gange køre den hurtig nok! men andre gange synes jeg den er langsom!

til alle dem der tænker på at købe det her gammelt lort så vil det være MEGET bedre at køre en P4...

AMD køre virkelig af H til... og jeg var så dum at tro at de var kommet på banen! men de er stadig OUT!! også kan folk sige hvad de vil! de køre godt nok i spil men ude i windows er de så langsome....



Mick skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 12:12: [ svar | nyeste ]
Det må være dig eller din maskine der har fået noget galt i halsen.

Min AMD 3200+ ruller fornemt derudaf. Jeg kom fra en 2800+ XP (overclocket til 3200+) - men trods de ens numre (3200+) er AMD64 klart hurtigere i spil og ting som un-Zipping.

Men hvis du mener at en 1.6 P4 er bedre så kan det være at vi skal overveje en byttehandel ;o) ?



Mick skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 12:13: [ svar | nyeste ]
Hvis det er Windows-performance du er interesseret i burde du overveje at skifte din HD ud i stedet for. Fx. til en WD Raptor. Det føles væsentligt hurtigere end at skifte et par CPU-trin op.


Wlah skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 11:56: [ svar | nyeste ]
Jhz maaske skulle du geninstallere dit windows?

Jeg har en AMD64 3200+ af de foerste modeller (koebte den i februar) med 1024kb lvl2 cache... er det godt eller er de 1024kb overkill eller noget?



Rune skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Se forskel på Athlon 64 2,0 GHz med enten 512kb eller 1024kb cache her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/12/15/9027979


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende