Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Første del (1994-1998): En dekade med PC som entusiasters foretrukne spil-platform
Software af Webmaster Friday den 18 June 2004 kl. 17:46 [ Software ]
Det er nu ca. 10 år siden, at den IBM-kompatible PC for alvor blev den dominerede high-end platform til computerspil. I denne anledning vil vi i denne artikel kigge nærmere på, hvad der er sket mht. spiludvikling fra ca. 1994 til 2004. Specielt spillet Doom (dec. 1993, for alvor verdenskendt i 1994), som især karakteriserede springet fra 2D til 3D, anser vi som starten på en æra indenfor computerspil, men også andre særligt interessante spiludgivelser i perioden 1994 til 2004 ser vi nærmere op i denne omfattende "jubilæums-artikel".

Commodore sad relativt tungt på spil-relaterede hjemmecomputere i 80'erne; først via Commodore 64/128 og dernæst via Amiga-familien. Desværre var Commodore for lang tid om at forny sig, og/eller udviklingen af konkurrerende IBM-kompatible PC'ere (fremover forkortet PC) gik for hurtigt, hvorfor vi pludseligt i 1992-1993 begyndte at se spiludgivelser, som var markant bedre, end hvad man hidtil kunne opleve på f.eks. Amiga 500 - 1200. Dette var tidlige spil som Comanche: Maximum Overkill (Novalogic, 1992 - serien er fortsat med Comanche 2-4), Wolfenstein 3D (Id Software, maj 1992), X-Wing (Lucasarts, januar 1993), Day of the Tentacle (Lucasarts, 1993), Alone in the Dark (Infogrames, 1993), The 7th Guest (Trilobyte, 1993) og især Doom (Id Software, december 1993). Specielt disse spil udkom indledningsvist samt generelt kun til PC og var endvidere så langt fremme teknologisk, at Amiga 500 - 1200 ikke kunne følge med.


Gode gamle "Day of the Tentacle" til PC fra Lucasarts (1993), som var fortsættelsen til Maniac Mansion fra Commodore 64

Alone in the Dark var baseret på en historie af gyser-forfatteren H. P. Lovecraft, og markerede ikke blot et skift af foretrukken platform til spiludvikling, men tillige et absolut fantastisk gameplay. Mere simulatoragtige spil som X-Wing og Comanche markerede, at PC'en nu havde opnået så megen regnekraft, især via introduction af 486-generationen af cpu'er, at der var tale om et kvantespring for ejere af f.eks. Atari ST eller Amiga 500-1200. Forunderligt nok er der vel endnu ikke udkommet et eventyrspil, som er bedre end Day of the Tentacle, så selv om mange spil er blevet flottere, er ikke alle genrer blevet bedre. Dødsstødet til de ældre hjemmecomputere fra især Commodore og Atari blev dog leveret af Id Software via udgivelse af spillet Doom, som markerede en helt ny æra for computerspil, nemlig overgangen fra 2D til særligt troværdige 3D-spil. I denne artikel vil vi fokusere på forskellige spil, der udkom i årene 1994 - 2004 (2004 vil omhandle spil, som forventes at udkomme i år). Vi vil præsentere en lille kavalkade og vise billeder fra få udvalgte spil hvert år, som vi oplevede som særligt fantastiske og banebrydende. Doom udkom i december 1993, men eftersom Doom-feberen i Danmark først for alvor kom i gang i 1994, så har vi tilladt os at inkludere dette spil i år 1994. Endvidere har vi valgt at præsentere alle billeder i 640x480, så man kan få en fornemmelse af, hvorledes udviklingen af billedkvalitet i 3D-spil er forløbet de sidste 10 år.

1994

Som nævnt var der et spil, der dominerede i 1994, nemlig Doom fra ID Software. I dette kendte spil indtog man rollen som overlevende soldat, der skulle bekæmpe diverse besatte zombie-soldater samt langt mere dystre skabninger, da porten til helvede ved et uheld blev åbnet:


Doom var faktisk ikke i rigtig 3D, men det virkede således

ID Software formåede at få enkelte observatører til at rynke på næsen over inkluderingen af et stort hagekors i Doom, som senere blev fjernet via en patch:


Hagekors i en tidlig version af Doom

Doom foregik i et hæsblæsende tempo, især hvis man løb, hvilket formodentlig er årsagen til, at Doom stadig kan præstere en god omgang adrenalin-rus, men selvfølgelig ikke nær så effektivt som i 1994, hvor grafikken næsten virkede fotorealistisk... :-) Doom tilbød også, at man fik adgang til udendørs omgivelser, og ikke blot var lukket inde i bygninger. Tillige var Doom programmeret således, at forskellige monstre kunne gå i kamp indbyrdes:


Indbyrdes kamp mellem "Cyberdemon" og "Baron of Hell" - nogle gange er voyeurisme vel ikke helt af vejen...

Doom leverede ikke blot et bloddryppende og makabert univers, hvis lige aldrig var set før, men indeholdt så stærke 3D-elementer, at man for første gang virkelig følte sig til stede i spilverdenen - dvs. man kunne nu opleve spillere, der lænede sig langt til den ene side på kontorstolen for bedre at se, hvad der var omkring næste hjørne (selv om man naturligvis kunne læne sig nok så meget frem og tilbage i stolen uden at kunne se mere). Doom markerede derfor en sensorisk oplevelse hinsides, hvad man tidligere havde oplevet på hjemmecomputere. Doom 2 udkom allerede i august 1994, og mindede meget om 1'eren, bortset fra nye modstandertyper. Såfremt flere af vore yngre læsere aldrig har prøvet Doom, vil vi stærkt anbefale dette - om ikke for andet, så for at få et solidt indblik i, hvad der blev starten til en æra indenfor 3D-spil.

I 1994 udkom også kult-spillet System Shock fra Looking Glass Studios, som Warren Spector var med til at producere. I System Shock var man eneste overlevende på en rumbase, hvor hovedcomputeren havde dræbt øvrige besætningsmedlemmer eller forvandlet dem til viljesløse cyborgs:


System Shock var en ret omfattende og meget spændende oplevelse i 1994, men krævede megen regnekraft - så her var en 486'er 66MHz DX2 nærmest minimum, og med 8MB ram blev spillet afviklet markant bedre end med 4MB (ligesom forskellen i Far Cry på 512MB og 1024MB ram i dag :-)

System Shock tilbød også adgang til Cyberspace, hvis enkelte skulle have glemt dette:


Ligesom i bogen Neuromancer af William Gibson kunne forskellige software-moduler anvendes til at klare sig bedst muligt i Cyberspace

Her et billede fra nærkamp i System Shock:


Et samling ganske farlige modstandere uddeler her gratis ammunition...

Et andet spil, som på særlig måde karakteriserede 1994, var 3D-spillet Magic Carpet fra Bullfrog Software, som var udviklet specielt af Peter Molyneux:


I Magic Carpet sad man på sit magiske tæppe og fløj over 3D-landskaber, mens man bekæmpede diverse ofte store monstre

Bemærk refleksionerne i vandoverfladen, hvilket var særligt avanceret i 1994. Destruerede modstandere blev forvandlet til mana-klumper, der kunne indsamles og medførte, at man kunne ekspandere sit lille tårn/borg og blive stadigt stærkere. Andre troldmænd, som ligeledes flød rundt på magiske tæpper, skulle bekæmpes i hæsblæsende kampe - her er endnu en hukommelsespille:


Gad vide hvordan Magic Carpet ville tage sig ud, såfremt nyeste teknologi blev anvendt i år 2004; spilkonceptet fejler vel stadig intet...

Andre populære spil som Heretic, Warcraft: Orcs & Humans, Relentless: Twinsen's Adventure (som virkede med SVGA), Under A Killing Moon (4 CD'er) og Tie Fighter udkom også i 1994. Ved overgangen til 1995 blev Pentium cpu'er billigere, og 486'ere med 100 MHz begyndte at blive populære. Stadig var 100 MHz 486'er ikke helt nok til at kunne afvikle kommende 3D-spil som Descent tilstrækkeligt flydende i fuld skærm:

1995

3D-grafik var nu så småt ved at blive normalt, og specielt Parallax Software imponerede meget med spillet Descent i starten af 1995:


Descent var et af de første spil, som anvendte fuld 3D - dvs. her var modstandere i ægte 3D og ikke 2D-papfigurer som i f.eks. Doom og System Shock

Descent var en fantastisk oplevelse, fordi begreber som retningsangivelser (op/ned, højre/venstre) mistede deres betydning, da man ikke var udsat for tyngdekraft. Hvad der var oppe eller nede i dette spil kunne man selv definere. Grafisk kunne man senere vælge højere opløsninger, såfremt man havde en kraftig Pentium-cpu, men ellers var 320x200 stadig bedste opløsning i DOS.


Her et billede uden synligt cockpit, som netop illusterer, at modstanderne var i fuld 3D (omend ej med gigantisk polygonantal)

I modsætning til Doom var Descent et meget børnevenligt spil, eftersom kun robotter blev destruet. Udviklingen fortsatte dog også i en anden retning, nemlig mht. "motion-capture", og netop her udkom Origin med action-adventure-spillet BioForge, som vel indholdsmæssigt stadig ikke er slået.


Et rumskib ankommer til en fjern planet - her billede fra den prærenderede intro til BioForge

Rumskibet lander og en skikkelse transporteres ud. Dernæst vågner man op som cyborg uden hukommelse mht., hvem man er, og hvor man kommer fra. Man er indespærret i en celle, som ikke kan forlades:


Omgivelserne er prærenderede, men ens spilkarakter er i fuld 3D og meget detaljeret efter datidens forhold. Grundet spærring med energistråler kan cellen ikke forlades

En lille robot befinder sig i cellen, og ved at sparke robotten hen i energistrålerne, eksploderer robotten, og cellen kan forlades. BioForge indeholder en del kampe, som klares via nærkamp:


Nærkamp i BioForge; eftersom ens spilkarakter var meget tung, så foregik disse kampe langt fra i samme tempo som f.eks Virtua Fighter

BioForge indeholdt også meget store robotter og specielle rumvæsner, her er f.eks. en stor vagtrobot ødelagt og brænder:


Cyborg 1 - 0 Vagtrobot; grundet prærenderede billeder var BioForge meget flot selv i 320x200-opløsning, og stemningen i spillet er fortsat uovertruffen

BioForge indeholder mange elementer fra eventyrspil samt en absolut fantastisk historie. Det kan undre meget, at BioForge aldrig har fået en 2'er, men dette spil blev måske overset af mange i 1995. Endvidere krævede BioForge en relevativt kraftig cpu (Pentium-klassen) for at kunne afvikles optimalt.


I BioForge befandt man sig i absolut fantastiske omgivelser, og man kom også ud i mere åbne landskaber

Spil som BioForge illusterer atter, at fantastiske spil ikke nødvendigvis udgøres af grafikken, men af indholdet. Havde HardwareTidende eksisteret i 1995, så havde vi givet dette spil et rent 13-tal i gameplay (dengang var BioForge dog også meget flot) - dvs. vi oplevede BioForge på samme måde, som f.eks. denne anmelder:

"This is probably one of the best games I've ever played. The story is completly superb, the graphics are great, the fight scenes are perfect, the problems are challenging and the feeling you get when you guide your character through his adventures is almost impossible to describe (so I am not going to try). I give it 5+ skulls of 5 possible."
Kilde: http://hem.passagen.se/aod/reviews/games/bioforge.htm

Nuvel, for at kompensere lidt for al den opmærksomhed, som BioForge desværre ikke fik nok af i 1995, har vi tilladt lidt flere billeder fra dette spil end fra andre. 1995 tilbød dog også flere interessante spiludgivelser, såsom racerspillet Hi-Octane, der var bygget på "Magic Carpet"-enginen. Magic Carpet 2 udkom også, og var et helt fantastisk spil, men eftersom vi allerede har dækket 1'eren i denne artikel, så medtager vi ikke billeder fra 2'eren. Et andet interessant spil i 1995 var "Fade to Black", som i nogen grad var baseret på det univers, som tidligere var set i spil som "Flashback" og "Another World". Lucasarts stod endvidere bag spillet Dark Forces i 1995, hvilket vel var første (og måske sidste) gang, at det lykkedes for LucasArts at udgive et spil, der var mindst lige så imponerende, som hvad ID software havde præsentere med deres seneste spil (=Doom):


Dark Forces fra LucasArts var en meget positiv overraskelse i 1995

I Dark Forces spillede man rollen som Kyle Katarn, der via mange farlige missioner skulle infiltrere Imperiet. Dark Forces imponerende specielt via varieret våbenbrug, mange spændende missioner og glimrende musik. Store rum var også et kendetegn for Dark Forces:


Grundet 320x200-opløsningen var det ikke altid nemt at se ens modstandere klart på lang afstand...

Vi medtager endnu et billede fra Dark Forces, hvor man befandt sig i en underjordisk mine:


Grafisk var Dark Forces varieret. Man kunne kaste håndgranater, hvilket var en væsentlig forskel og forbedring fra f.eks. Doom

Andre 3D-shootere såsom fortsættelsen til spillet Heretic ved navn Hexen udkom også i 1995, og tilhængere af racerspil husker nok spillet Screamer:


Racerspillet Screamer fra 1995

Screamer var meget imponerende i 1995, specielt da nærværende skribent netop havde investeret kr. 5.500,00 af sine SU-midler i en ny Pentium 133 MHz cpu (aktuelt koster Athlon 64 3800+ tilsvarende). Screamer kunne også afvikles i 640x480, hvilket krævede mere regnekraft end Pentium133 kunne levere, hvis man ønskede acceptabel billedrate. Især de nye PentiumPro 200 MHz cpu'er kunne dog afvikle Screamer aldeles fremragende i 640x480 (dengang skulle cpu'en trække stort set hele læsset) - sjovt som bilerne virkede fantastisk flotte i 1995, men nu er der dog lang vej til spil som Toca Racer Driver 2 og NFS - Underground:


Det er måske alligevel sket en smule siden 1995 mht. racerspil på PC...

LucasArts imponerede endvidere med eventyrspillet Full Throttle i 1995, som grafisk var uovertruffent, men indholdsmæssigt var for kort. Mht. strategispil var Command & Conquer årets store nyhed, da Westwood Studios udgav dette spil i oktober måned. MechWarrior 2, som tilbød meget originalt og futuristisk gameplay, udkom også. I 1996 var der specielt to spil-titler, som dominerede, men mere herom i næste afsnit:

1996

3DRealms var tidligere kendt for spil som "Rise of the Triad" fra 1994, som indholdsmæssigt var noget ringere end Doom, og i 1996 slog 3DRealms tilbage med deres hidtil stærkeste udspil, nemlig Duke Nukem 3D:


Duke Nukem 3D understøttede opløsninger på op til 800x600

I Duke Nukem 3D skulle man frelse verden fra en invasion af rumvæsner, og det specielle ved spillet var, at ens spilkarakter ofte kom med dum-smarte bemærkninger, som var ganske morsomme. Serious Sam er således en videreudvikling af Duke Nukem, men intet slår naturligvis originalen. Her er endnu et stor monster, der skal bekæmpes:


Ens spilfigur nød ikke nødvendigvis et langt liv i Duke Nukem 3D...

Doom mm. havde allerede introduceret multiplayer, og Duke Nukem 3D understøttede også sådanne spilfunktioner. Netop Duke Nukem 3D blev meget populært på eksempelvis spille-caféer, hvor man virtuelt kunne løbe rundt og pløkke hinanden:


Duke Nukem 3D blev meget populær i multiplayer, hvorfra der her ses et billede

3DRealms arbejder aktuelt fortsat på "Duke Nukem 3D 2", som går under navnet "Duke Nukem Forever", men denne fortsættelse er næppe klar før 2005 eller 2006, hvorfor fortsættelsen til Duke Nukem 3D er det PC-spil, som har været længst tid i udvikling. Der var dog et andet særligt interessant 3D-spil, som udkom i 1996, og som i modsætning til Duke Nukem 3D var i ægte 3D hele vejen (dvs. ligesom Descent); nemlig ID Softwares længe ventede udspil ved navn Quake:


Eksempel på avanceret arkitektur i Quake, som var mulig grundet fuld 3D-understøttelse

Quake var et meget mørkt og morbidt spil, hvor alverdens dystre skabninger atter skulle bekæmpes. Fordi Quake var i fuld 3D, så krævede dette spil en meget kraftig cpu, mens Duke Nukem 3D kunne klare sig med mindre. Så mens Quake krævede en hurtig Pentium cpu i 320x200-opløsning, kunne Duke Nukem afvikles i langt højere opløsninger. Dette medførte i 1996 mange ophedede diskussioner om, hvad der var bedst - Quake i 320x200 og fuld 3D eller Duke Nukem 3D i 640x480/800x600 og pap-3D. Men eftersom PC'erne MHz-mæssigt voksede hurtigt i 1996, blev argumentet for Quake tiltagende større, mens det blev klart, at Duke Nukem 3D var baseret på forældet teknologi.


Her ses en såkaldt "Shambler" i Quake, som var spillet største og farligste monster - polygonniveauet er dog ikke længere imponerede

Både i multiplayer og singleplayer var Quake en stor oplevelse, selv om opløsningen på 320x200 ikke var blid mod øjet. PentiumPro 200 MHz og bedre kunne dog trække Quake i 640x480 med ca. 20 - 25 billeder i sekundet, specielt vis særlige optimeringsprogrammer blev anvendt (gode gamle "FastVid"). Her er et billede fra endnu en festlig komsammen i Quake:


Modstanderne var ikke altid nemme i Quake, og meget af spillet på på passende sværhedsgrad gennemført med bagdelen i vandoverfladen...

Quake understøttede endvidere lyseffekter, som ikke tidligere var set, her er et eksempel:


Et par zombier bliver her granat-ondulerede, bemærk lyseffekterne på omgivelserne

Wing Commander IV: The Price of Freedom udkom også og var med hele 6 CD'er det hidtil mest omfattende PC-spil. Spil som Descent II, Civilization II, The Elder Scrolls II: Daggerfall, Screamer 2 og Command & Conquer: Red Alert var også blandt årets bedste spil. Blizzard udgav tillige det aktion-baserede og lettere tyndbenede rollespil Diablo, som var ventet længe, og som fik glimrende anmeldelser:


Diablo fra Blizzard udkom endelig i 1996 til stor glæde for tilhængere af rollespil

Diablo benyttede tilfældighedsgenerator ved dannelse af mange baner, hvilket sørgede for stor variation og samtidig var et nyt koncept. Eftersom Diablo anvendte prærenderet grafik, så kunne dette spil afvikles i 640x480, hvorfor spillet var meget flot i 1996.


Fra byen på overfladen måtte man kæmpe sig ned gennem diverse mørke dungeons, før man nåede frem til Diablo

Musikken var også god i Diablo og sørgede for meget af stemningen. Endvidere kunne man kæmpe sammen med venner i multiplayer. Internettet begyndte også at blive populært i 1996, men vi skulle dog frem til 1997, før der for alvor kom gang i multiplayer over internettet. Spil som Mechwarrior 2: Mercenaries udkom også og tilbød understøttelse af et særligt 3D-grafikkort ved navn 3dfx Voodoo Graphics, men mere om dette grafikkort i næste afsnit.

1997

I slutningen af 1996 lancerede en virksomhed ved navn 3dfx, hvad der senerehen skulle vise sig at blive en særdeles berømt 3D-processor ved navn Voodoo Graphics. I 1996 var der dog meget få spil, der understøttede denne grafiske processor, men et spil skulle vise sig at få særlig stor betydning for 3dfx, nemlig spillet Tomb Raider. Tomb Raider var udviklet i DOS, selvom Windows95 allerede eksisterede. Tomb Raider var et elendigt spil uden 3dfx-grafikkort, men med 3dfx-grafikkort blev Tomb Raider vakt til live og var simpelthen det hidtil mest fantastiske spil til PC; prøv at se denne forvandling:

Tomb Raider i software (ca. 15 FPS på Pentium133)


Tomb Raider med 3dfx Voodoo Graphics (konstante 30 FPS i 60 Hz på Pentium133)


Ikke alene ydelse blev fordoblet, den visuelle kvalitet tog et kvantespring fremad. Med konstante 30 FPS i 640x480 tilbød Tomb Raider både 5 gange højere skærmopløsningen end 320x200, og billedraten samt billedkvaliteten var på et niveau, som man før kun havde set på meget dyre arkademaskiner. Animationer og spilindhold var i Tomb Raider helt fantastisk (nærværende skribent kan stadig huske, da han stod på et klippefremspring ved at vandfald, og i lang tid kunne stå stille og beskue en imponerende flok ulve, der var meget naturtro animeret), dvs. diverse baner var sat sammen med stor omtanke, hvorfor man i særlig grad kunne leve sig ind i spillet.


Enkelte husker måske stadig glæden ved at fælde den store Tyrannosaurus Rex

Spillet indeholdt også flere store rum, og det kunne kræve en del træning at manøvrere korrekt:


Grafikken overgik alt andet på PC, da Tomb Raider patchen til 3dfx-grafikkort udkom i januar 1997

Se også lys- og skygge-effekter på dette billede:


Bemærk de bløde skygger i baggrunden, som skyldes, at 3dfx internt renderede i 24bit farver, som dog sluttelig blev reduceret til 16bit. Tidligere 3D-spil anvendte kun 256 farver

Desværre forlod stort set hele holdet bag Tomb Raider deres job hos Core Design, hvilket formodentlig var grunden til, at Tomb Raider 2, 3, 4 og 5 mm. langt fra nåede samme kvalitative højde som 1'eren. Dvs. vi ville uden tvivl have vurderet Tomb Raider til 98% i gameplay i starten af 1997, mens øvrige Tomb Raider spil ikke ville have passeret 80%-grænsen (80% = 8-tal på 13-skalaen). Næste store nyhed i 1997 var, da ID software udgav en OpenGL-patch til Quake, så også dette spil kunne drage nytte af 3dfx Voodoo Graphics. Et særligt fremragende spil som Wing Commander: Prophecy (=5'eren) udkom også i 1997 og understøttede 3dfx:


Wing Commander 5: Prophecy var fremragende både teknologisk og mht. gameplay, da dette 3dfx-understøttede spil udkom i 1997

Som det anes på ovenstående billede, så skulle man i Wing Commander Prophecy bekæmpe særligt fremmedartede rumvæsner, og Origin havde her gjort et bemærkelsesværdigt arbejde med at designe meget specielle modstander-rumskibe (bemærk det relativt høje polygonniveau). Her ses en nærkamp mod fjendtlig rumskib:


3dfx-understøttelse muliggjorde særligt flotte lyseffekter

Flere rumskibe var endvidere meget store i Wing Commander Prophecy:


Wing Commander Prophecy var vel det første omfattende rumspil med understøttelse af 3D-accelerator

Med 3dfx-grafikkort var billedraten meget høj selv med Pentium133 MHz cpu i dette spil, hvorfor det mest af alt føltes, som om man sad foran en større SEGA-arkademaskine. Spillet var hæsblæsende, men desværre ser det ikke ud til, at spillet aktuelt virker optimalt uden 3DFX-grafikkort.


Endnu et stemningsbillede fra et storslået spil, som mange måske allerede har glemt...

Nuvel, ikke mere om Wing Commander Prophecy i denne omgang, i stedet vil vi se nærmere på Dungeon Keeper fra Bullfrog, som var et andet specielt spil, der udkom i 1997. Vi kunne dog også have fokuseret på Age of Empires, som udkom i 1997 og var et fremragende strategispil, men Dungeon Keeper var en smule mere originalt. Dungeon Keeper markerede i øvrigt det sidste spil, som Peter Molyneux designede for Bullfrog. Spillet var ganske underholdende og vendte et klassisk tema på hovedet; dvs. hvor man i eventyr ofte skal kæmpe for det gode, slå dragen og nappe guldskatten, så gjaldt i Dungeon Keeper, at du netop skulle beskytte din guldskat mod disse irriterende eventyrere og riddere, der kom for at bekæmpe dig og rane dit guld.


Dungeon Keeper var et utraditionel strategispil, men fremragende underholdning

Senere udkom også 3dfx-patch til Dungeon Keeper; vi slutter af med endnu en hukommelsespille:


Dungeon Keeper understøttede nu også 640-opløsning, men var fortrinsvist stadig udviklet til DOS

Andre særligt gode spil fra 1997 var det flotte racerspil POD og det hæsblæsende spil Moto Racer, som begge var ren reklame for 3dfx-grafikkort. Enkelte husker måske også spil som Blood og Redneck Rampage, der så småt var begyndelsen til enden for spil, der ikke anvendte fuld 3D. Hexen II og Quake 2 så også dagens lys og begge spil understøttede 3dfx via OpenGL. Star Wars Jedi Knight: Dark Forces 2 udkom også, men tilbød ca. halvt så mange polygoner per skærmbillede, og blev afviklet med ca. 50% af billedraten, ifht. Quake, så dette spil kunne desværre ikke imponere, og markerede i bagklogskabens klare lys en lang periode, hvor LucasArts ikke længere var i toppen mht. spiludvikling. Ved udgangen af 1997 havde 3dfx via DOS-Glide eller Win-Glide næsten monopol på at levere 3D-acceleration, og det kom ikke til at ændre sig i begyndelsen af 1998:

1998

I dette år var det klart, at havde man ikke en 3D-accelerator fra 3dfx, så havde man ikke en optimal PC til spil. Specielt ét spil cementerede dette faktum, og selv Carmack fra ID Software udtalte, at dette spil imponerede ham så meget, at han måtte indrømme, at han aldrig havde set et bedre 3D-spil til PC:


Velkommen til Unreal fra Epic Software

I Unreal var man eneste overlevende efter, at et rumskib var styrtet ned på en fjern planet. Grafikken var det flotteste, som nogensinde var set i et 3D-spil, og især fordi 3dfx havde udgivet Voodoo2 (SLI, som var op til 4 gange hurtigere end Voodoo Graphics), så kunne man via de nye Pentium II cpu'er opleve Unreal i fuld 3D og i 1024x768; det samme gjaldt i øvrigt for GlQuake. Bemærk også realtime-refleksioner, som i stort omfang kunne opleves i Unreal:


Refleksioner i gulve ses her og indikerede, hvad der efterhånden var muligt via 3D-acceleratorer

Også store udendørsarealer var inkluderet:


Et vandfald ses til venstre, fugle flyver over himlen - dette var state-of-the-art og lidt til i 1998

Unreal kan måske bedst beskrives som Far Cry anno 1998, og selv om Unreal aktuelt er 6 år gammel, så har dette spil stadig ikke helt mistet sin glans - her er f.eks. den gamle Nali-borg:


Bygninger mm. havde et meget stort polygonantal - målt efter standarderne i 1998

I Unreal kunne man også møde mange store monstre, og flere kan nok huske den gode gamle Skaarj-kriger. Unreal virkede med både WinGlide til 3dfx, DirectX5.0 og OpenGl, og stadig idag ligger Unreal ikke på konstante 85 FPS i 1600x1200 med Radeon 9700 Pro, såfremt maksimalt detaljeniveau vælges (inkl. "detail textures" - fjernes denne egenskab, så ligger Unreal generelt konstant på 85 FPS i 1600x1200@85Hz). Unreal var en klassisk 3D-shooter, men grundet miljøet i Unreal, så føltes spillet lige så meget som en spændende opdagelsesrejse, hvilket gjorde, at Unreal ingen konkurrence havde fra andre spil i 1998 - dvs. udover:


Bemærk at dette billede ikke stammer inde fra spillet, men blot fungerer som blikfang

I Half-Life, som sidenhen er blevet kendt som et af verdens bedste 3D-spil, gik et eksperiment grueligt galt på en underjordisk base, hvorefter diverse fjendtlige rumvæsner begyndte at teleportere sig ind på basen. Som forskningsmedarbejder Gordon Freeman bliver du nu kastet ud i et stort eventyr:


Her er en soldat i kamp mod rumvæsner

Regeringen satte soldater ind for at bekæmpe den udefrakommende trussel, men eftersom disse soldater ofte opfattede dig som fjenden, så befandt ens spilkarakter sig pludseligt beskudt fra alle sider. Heldigvis var der mange gode våben i Half-Life, så man f.eks. kunne lasergriller disse alien-hunde:


Barbecue a la Half-Life

Half-Life tilbød også store udendørsarealer, hvilket illustreres af nedenstående billede:


En dæmning skal passeres, hvilket er betydeligt nemmere med raket-kaster end uden...

Et særligt interessant punkt ved Half-Life var, at man ikke kun befandt sig på jordkloden, men på et tidspunkt blev sendt videre til den verden, hvor rumvæsnerne kom fra:


Besøg i den mystiske verden, hvor rumvæsnerne kom fra - her kunne grundet ringe tyngdekraft hoppes ganske højt

Også i denne "alien-verden" kom det til svære kampe, specielt med en stor edderkoppe-lignende organisme, som vi desværre intet billede har af; her er dog et andet ferie-billede fra alien-verdnen:


De mange våben og forskellige omgivelser gjorde Half-Life til et ganske varieret spil

Eftersom de fleste nu har haft 6 år til at gennemføre Half-Life, så tillader vi os at bringe et billede af det sidste store monster:


Billede af "slut-bossen" i Half-Life

Den kunstige intelligens var glimrende i Half-Life, hvilket spillet også blev kendt for. Dvs. at diverse soldater arbejdede relativt godt sammen, og ofte kunne man få følgeskab af venlige vagter. Vi har ovenstående inkluderet en del billeder fra Half-Life for at inspirere lidt til Half-Life 2, som nu forventes at udkomme om få måneder. Half-Life var baseret på modificeret version af (Gl)Quake og var grafisk ikke nær så imponerende som Unreal, men indholdsmæssigt blev Half-Life af mange anset som årets bedste spil.

Af andre spil fra 1998 kan nævnes racerspillet "Ultimate Race Pro", det Descent-agtige spil "Forsaken" og tilhængere af strategispil jublede over Blizzards "StarCraft". Warren Spector's spil "Thief - The Dark Projekt" og eventyrspillet "Grim Fandango" var også blandt lyspunkterne i 1998. Et meget ambitiøst og eventyr-inspireret spil ved navn Trespasser (mindede om Jurassic Park) udkom også, og fik selv datidens største PC'ere til at levere under 20 billeder i sekundet med maksimalt detaljeniveau. Sidst på året udkom til manges overraskelse et særligt fremragende rollespil ved navn Baldur's Gate, som grafisk ikke nødvendigvis var flottere end Diablo, men som indholdsmæssigt var baseret på regler for langt mere avancerede rollespil:


Baldur's Gate udkom i 1998 og blev meget populært blandt personer, der holdt af rigtige rollespil

Baldur's Gate krævede ikke megen regnekraft og understøttede slet ikke 3D-acceleratorer ifht. spil som Unreal og Half-Life, men formåede trods unikt indhold at genoplive en genre, som mange havde troet for død.

Eftersom denne artikel allerede er blevet ganske lang og indeholder mange billeder, så har vi valgt at dele den op i to. Fortsættelsen kan læses her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/06/24/6671456



Mick skrev Friday den 18 June 2004 kl. 18:16: [ svar | nyeste ]
Yes! Descent!

Jeg kan stadig huske da jeg opdagede Descent ;o) - ikke underligt at hverken Quake, Unreal eller nogle af de andre spil rigtigt kunne fange mig.

En ting er nemlig at gide bruge de 1-2 timer det tager at få nogenlunde styr på akserne første gang man sætter sig ind i sin PyroGL (bruger Phoenix i D3 nu). Men den dag man "skibet" bare er en forlængelse af en selv får man en fornemmelse at være vægtløs fulg ;o) - det bliver en helt naturlig måde at flytte sig på.

Og det slår uden problemer samtlige bilspil samt 1st person shooters jeg endnu har prøvet. At ikke flere er "faldet i" skyldes mener netop at det kræver tilvænning i starten end de mere udbredte 1st person shooters.

Kan lige oplyse at der findes en demo af Descent 3. Den har desværre et par bugs, men den kan give en lille fornemmelse af hvordan spillet føles (man skal bare forestille sig at man slet ikke har nødigt at spekulere over taster og joystick...).



Rune skrev Friday den 18 June 2004 kl. 18:34: [ svar | nyeste ]
Ønsker man at tage tidsmaskinen endnu længere tilbage, så kan her findes guide til spil fra ca. 1984 - 1990 på Commodore 64:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/08/23/3919131

Og til Amiga fra ca. 1987 - 1993:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/12/15/6365715

Før 1984 nærmer vi os klassisk bip-spil, som dog også kan findes (1980-1983?):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/05/27/7487287

I 1970'erne var der ikke meget at skrive om, dvs. udover tidlige arkademaskiner, som MAME-emulatoren daterer tilbage til 1975 for de første modeller. Information om MAME-spil kan findes her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/emne/6


Niels J skrev Friday den 18 June 2004 kl. 18:44: [ svar | nyeste ]
Glimrende artikkel Rune!

Vil ikke vide hvor lang tid det har taget, at skrive den og ikke mindst, finde alle de billdeder fra gamle, gamle spil... :)

Sjovt med et tilbageblik på PC-spillets historie.

Hvis jeg må sige noget, så synes jeg desværre, at du har sprunget stategi spillene over! Du har hverken billleder fra- eller rigtig kritik af Warcraft, Dune 2 (ved ikke helt om det var noget stort :p), Command and Conquer, Warcraft II, C&C Red Alert, Starcraft eller Age of Empieres (men den fravælger du bevidst, så ok).



Rune skrev Friday den 18 June 2004 kl. 18:55: [ svar | nyeste ]
Tak, Dungeon Keeper er med og Warcraft, Command and Conquer, C&C Red Alert, Starcraft og Age of Empires er skam nævnt i teksten, der er blot ikke billeder med fra disse spil. Der er primært kun spil med i ovenstående artikel, enten nævnt i tekst eller via billeder, som vi formodentlig ville have vurderet til mindst 90% i gameplay. Billeder er fortrinsvist valgt fra spil, som formodentlig ville have nået mindst 95% i gameplay (og eftersom hverken Jesper eller jeg normalt er fantastisk imponerede over strategispil, så har dette givet udslag ved udvælgende af billederne - og endvidere, at artiklen i nogen grad favoriserer at beskrive udviklingen af 3D-spil). Så ovenstående artikel er både ment som historisk tilbageblik over en 10-års periode samt lejlighed til at beskrive flere spil, som udkom før HardwareTidende opstod i år 2000. Homeworld vil dog blive inkluderet med stort antal billeder i fortsættelsen, kan jeg allerede afsløre :-)


Niels J skrev Friday den 18 June 2004 kl. 20:09: [ svar | nyeste ]
Ok Rune... Jeg tænkte nok at det primært skyltes, at din interresse for strategispil ikke er specielt høj. Kender typen... :D Det er mest fordi jeg da jeg var yngre, klart mest spillede strategispil, dvs. Dune II, Warcraft II, C&C Red Alert, Age og Empieres og Starcraft. Ved ikke hvorfor, men jeg var aldrig med på Doom eller Quake bølgerne. Det første FPS spil jeg spillede var Duke Nukem 3D og jeg spillede stadig mest strategispil helt op til Delta Force og H&D tiden. Ved ikke om det skyldes alderen. Var faktisk 1773 Red Alert spiller 8-9 årrig :). Er 15 år nu og har ikke spillet ret mange strategispil de sidste flere år. Må inrømme at jeg ikke rigtigt kender Homeworld, men Starcraft vil jeg da i hvertfald betegne, som et af de bedste strategispil nogensinde, dvs. over 95% gameplay... men ok, det er måske bare mig...


129.142.117.169.ip.tele2adsl.dk skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
Sad oz og tænkte det måtte ha' taget noget tid.. :D

Warcraft og Dune II var klart fede spil!! Men måske en smule forældede, tror mest det er for nostalgikerne.. hehe



Jasp skrev Friday den 18 June 2004 kl. 20:29: [ svar | nyeste ]
Jeg fik sku næsten tåre i øjnene … SNØFT S…. c”,)


FCK MESTRE 2003/2004 skrev Friday den 18 June 2004 kl. 20:56: [ svar | nyeste ]
Det bedste skydespil er nok Doom. Kan huske da min far for første gang i 1994 fik en pc og fik installeret doom på den. Det spil fængede mig i flere timer om dagen og tro mig, det spil er aldrig blevet overgået hvad angår gameplay. Synes de nyere spil kun er blevet grafisk præstation, gameplayet mangler. Doom styrer og glæder mig for vildt til Doom 3.


Morten skrev Friday den 18 June 2004 kl. 22:14: [ svar | nyeste ]
Flot artikel!

/Morten



0x503e089c.albnxx8.adsl-dhcp.tele.dk skrev Friday den 18 June 2004 kl. 22:15: [ svar | nyeste ]
Hej Doom 2 er den største klasiker, har i glemt den ?


Rune skrev Friday den 18 June 2004 kl. 22:28: [ svar | nyeste ]
Vi har ikke glemt Doom 2, men hverken Jesper eller jeg mener, at Doom 2 er noget særligt - Doom var originalen, Doom2 var blot mere og tyndere suppe kogt det gamle ben, om man vil. Lidt ligesom "Splinter Cell - Pandora Tomorrow" ville være et absolut fantastisk og ekstremt originalt spil, hvis Splinter Cell 1'eren ikke eksisterede, men det gør Splinter Cell desværre. Dvs. hvis vi mere eller mindre trækker hele "Doom" fra "Doom 2" og ser, hvad der bliver tilbage, så er jeg ikke sikker på, at resultatet bliver den "største klassiker" (jeg er klar over, at dette er lidt firkantet formuleret, men forhåbentlig kommer idéen helskindet igennem). Men mener du, at Doom var det største nogensinde, så tror jeg ikke, at hverken Jesper eller jeg vil argumentere imod :-) Derudover er smag og behag naturligvis forskellig, og subjektive vurderinger vil nødvendigvis variere. Vi kan derfor ikke lave en oversigt, som kan gøre alle tilfredse, men kun prøve at ramme spil, som generelt har fået særligt gode anmeldelser, og som vi har vurderet højt.


Erik skrev Monday den 21 June 2004 kl. 16:13: [ svar | nyeste ]
Herligt at høre om de spil der startede det hele, og tog så meget af min tid. Hvis nogen vil prøve Doom og Doom2 kan jeg klart anbefale at man henter Legacy Doom som kan køre i meget højere opløsning og udnytter de nye grafikkort fra: http://legacy.newdoom.com/ Skal kun tilsættes Doom.wad, Doom2.wad eller en shareware wad fil.



0x50c6254f.odnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Friday den 18 June 2004 kl. 22:44: [ svar | nyeste ]
der intet værre end at blive mindet om det meningsløse tidsfordriv...Syns også LaraCroft så bedre ud dengang :O)


David skrev Friday den 18 June 2004 kl. 22:46: [ svar | nyeste ]
God artikel. Det eneste jeg savner - her og nu - er en omtale af Total Annihilation. Spillet havde både grafik, lyd og især gameplay på den rigtige side af det i kalder "90-95%", hvis jeg selv må sige det (for jeg går ud fra at jeg ikke er alene med den holdning). Bedste RTS nogensinde?


129.142.117.169.ip.tele2adsl.dk skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 22:47: [ svar | nyeste ]
Total Annihilation styrer for vildt som strategispil!! Især hvis man tager sig tid til og slå alle overflødige units som computeren skal bygge fra, så den fokusere på krig! hehe.. Ydermere hvis man har et godt lan med 4 computere så kommer der virkelig smæk på! TA er det eneste RTS til LAN!!


AlphaMF skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 01:08: [ svar | nyeste ]
Hey Rune.

Når man endelig tror i er løbet tøt for idéer.... Så er i der igen. Fantastisk artikel.

Mht Duke Nukem Forever, har jeg en opdatering om spillets udkommen (en teori om man vil) Den er ikke fra mig, men I kan vel selv læse indlægget på følgende side:

http://www.filerush.com/forums/viewtopic.php?t=941

Ganske underholdende læsning må man sige. Og hvis i har endnu mere tid på hånden, så læs venligst de stupide tilhørende indlæg :D

MVH AlphaMF



R fe skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 01:35: [ svar | nyeste ]
hahaha bioforge!!!!
det var virkelig en stor overraskelse dengang. jeg havde godt nok kun demoen men der var også den første filmsekvens og det så bare så godt ud (synes jeg dengang)....minder minder minder.....
hehe jeg nåede kun at slå den lille robot man mødte i starten af spillet. den næste monster (kan ikke huske om den var grøn eller blå) var bare for stærk eller sådan noget??... man kunne samle dens arm op fra gulvet og bruge som våben :)

hvaaaaddd^-^...gæt gæt.....YES jeg var så heldig at få et eksemplar af spillet!!wuuuhuuuu
det var nogle måneder siden jeg fandt det. godt nok var den brugt, men ingen ridser i cden :)
mon ikke man skulle tage en tur tilbage til fortiden engang her i sommerferien... (fingerkrydser lige for at jeg kan få det til at virke på min nye comp X_x )



Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 13:22: [ svar | nyeste ]
Du tænker sandsynligvis på den blå medfange, som er blevet sindssyg i cellen ved siden af din egen. Såvidt jeg husker var han tidligere fangevogter, dvs. du kan i hvert fald bruge fingeraftryk fra hans afrevne arm til at løse en gåde senere i spillet. BioForge er stadig ret svært, dvs. jeg har stadig fuldt funktionel DOS-opsætning på en harddisk, som også rummer Win98-styresystem (og Audigy virker også i DOS med fuld Soundblaster kompatibilitet); sjovt nok kan man måske tro, at ældre spil er lettere end de nye, men det er desværre ikke tilfældet - dvs. har man aldrig prøvet BioForge før, så er det næppe nemmere at gennemføre i dag end i 1995 (eftersom den gennemsnitlige intelligenskvotient stort set er uændret - så sværhedsgraden burde være samme som før, blot løber ens Cyborg i BioForge nu ekstremt flydende :-) Husk også at læse alle de "memo-pads", som du finder, meget af den fremragende historie er skjult heri. Eftersom ovenstående artikel kun fylder 2MB, så kan vi naturligvis inkludere dette billede også :-)


Logo'et til BioForge viser et røntgenbillede af den hånd, som ens spilkarakter er blevet modificeret til at anvende via diverse uetiske eksperimenter

Så BioForge var rettet mod voksne i 1995 (mindst 17 år). Spillet blev udgivet af Origin Systems, der havde sloganet "We Create Worlds", hvilket måske i virkeligheden er meget rammende for spiludviklingen. De færreste af os opfatter vel aktuelle 3D-spil som "spil" på samme måde som ludo, mølle & dam osv., i stedet er det, som vi aktuelt stadig kalder computerspil vel ved at være omfattende simulatorer, hvor vi kan få lov til at agere i en virtual verden og virkelighed, som vi ellers kun kunne drømme om at opleve.


R fe skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 14:50: [ svar | nyeste ]
heh jeg tog lige et kig på manualen og blev lidt overrasket

fandt ud af at der er 14 forskellig slag og spark??? wHAATT?? (så huskede jeg lige hvorfor jeg ikke kunne dræbe den blå monster og døde af den lille robot nogle gange)

JEG KUNNE IKKE FINDE UD AT ANGRIBE....HAHAHAHHAHAHAHAH lol - hehe nu huskede jeg lige det hele
jeg fumlede rundt på tastaturet i et par minuter (eller timer???) og kunne ikke fatte hvorfor ingen af knapperne angreb, senere fandt jeg så tilfældigt ud af at man kan slå og sparke ved holde alt+venstre pil og ctrl+venstre pil
men det kunne jeg ikke slå den blå monster ihjel med og så blev jeg sur og spillede det ikke siden ^-^;;

stoppede blandt andet også fordi jeg i fattede hvorfor de skulle gøre det så besværligt...istedet for alt+venstre pil kunne de jo bare bruge enter knap....:(

hehe dumme mig....jeg var vidst overhovedet ikke klar til det spil....tilbage til supermario, pacman og jill of the jungle gik det..

og 'fingeraftryk fra hans afrevne arm'?.....muhuhahahaha jeg var helt sikkert ikke klar til sådan nogle spil....(jeg tror ikke engang jeg vidste hvad fingeraftryk var dengang ^-^'')...for mig var den arm bare en kølle



Thomas P skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 01:39: [ svar | nyeste ]
Kanon artikkel Rune.

Jeg husker den første gang jeg så Quake (troer det var 2 eren). Jeg var taget ind til en kamerat, sammen med 3 andre, for at spille risk, ( i husker vel det bræt spil :-) ) Nå, men vi kunne ikke lige komme igang med spillet med det samme, så jeg gik rundt i hans lejlighed og kikkede lidt, pludselig stod jeg og så på en pc, der kørte den lille demo af Quake, når den har stået stille i et stykke tid. Da jeg hade gloet på den i 10 minuter, spurgte jeg, om han ikke lige kunne vise mig hvad det gik ud på, jeg fik et lyn kursus på et par min og så kunne risk være risk, jeg veg ikke fra skærmen i 4 timer, de andre forsøgte godt nok at komme i kontakt med mig, men jeg opfattede ikke deres tilstædeværelse.

Når jeg tænke tilbage på Quake og det at kunne styrte rundt og skyde til højre og venstre på monstre og i det hele tage at kunne styre en person på denne måde på en pc, Syntes jeg ikke, jeg har har haft samme begejstribg med andre spil ind Half Life, Unreal og nu FarCry.

:-)



0x50c4a404.adsl-fixed.tele.dk skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 03:32: [ svar | nyeste ]
jeg savner lidt info om den gode gamle zx81 og zx spectrum... sinclair var sgu bedre en c16 og 64 efter min mening...


C-nith skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 04:31: [ svar | nyeste ]
Åh ja! Man bliver helt nostalgisk! *snøft* :) Det var en god gennemgang af gamle spil i fik lavet der! Af gamle spil jeg var vild med, der ikke var på listen er: "Lands Of Lore - Throne of chaos" som var et ganske stort og flot spil for sin tid (udkom i 1993). Hele 18-20 MB så vidt jeg husker - 6 x 3,5" disketter!!! :)

"Dune 2" var også ganske revolutionerende må jeg sige. Det var nok det første rigtige strategi spil, så vidt jeg husker. Det havde i hvert fald en god styring (i forhold til datidens målestok).

Et 3. spil jeg kan huske imponerede mig var "Need for speed 3 - hot pursuit", hvor 3DFX kortet virkelig også kom til sin ret!

Åh ja... det minder mig også om "Carmageddon". Et meget anderledes spil som jeg brugte timevis på. Det var skønt at jerne imod en kæmpetruck med 200 i timen, og udnytte den noget mystiske fysik som kunne sende en 1 kilometer op i luften efter et sammenstød og få en god stunt bonus! for ikke at nævne at lave hjulspin på sagesløse fodgængere >=). Primitivt, men godt :D



Niels J skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 12:16: [ svar | nyeste ]
Så jeg var måske ikke den eneste, som tilbragte megen tid med Dune 2? Jeg tror jeg gennemførte det som 6-7 årrig. Kan huske, at jeg kunne sidde fra kl. 6 om morgenen til kl. 12 om aftenen med det spil i weekenderne. Fatter ikke at jeg ikke døde af søvnmagel :P.


Flemming skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 09:07: [ svar | nyeste ]
Hmmmm ja det var tider, jeg skifted mit dualspeed cdrom drev ud med et quadspeed for at kunne spille Fullthrottle, hehe allerede der startede hardware racet for mig. Så lidt senere kom DarkForces som jeg mistede meget søvn på grund af.


Buller skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 09:41: [ svar | nyeste ]
Man bliver hurtig forvendt angående grafikken i nutidens spil.Jeg husker tydeligt da jeg købte mit første 3dfx kort,og var ved,at falde ned af stolen af bare begejstring over detaljerne i spillene....

Om 4-6 år vil vi se på Far Cry og Doom 3 og tænke - hold da kæft hvor var det egenligt grimt lavet ;)



Utrak skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 10:48: [ svar | nyeste ]
David>> Ja, man må sige Total Annihilation var genialt, men desværre noget af et sleeper-hit, dvs. det var ikke særligt populært. TA holder stadig 100% idag, gameplaymæssigt. Det er IKKE blevet overgået endnu - jeg venter stadig, uden store forhåbninger. Grunden til at Total Annihilation ikke rigtig blev "opdaget" var nok den lidt "triste" grafik (grafikken var skam superb, det hele så bare lidt udvandet og trist ud i farverne), plus den uinspirerede historie og præsentation. TA var derfor nok lidt for hardcore og ikke særligt mainstream-venligt. Hvis man tog TA og og opdaterede grafikken, med et smartere grafisk design, spændende historie og baggrund, men ellers lod gameplayet være - ja så ville det den dag idag blive et gigantisk monster-hit.


David skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 16:35: [ svar | nyeste ]
Ja, spillet led lidt under de høje maskinkrav til grafikken. Såvidt jeg husker var det lavet med voxels (Ikke helt sikker på navnet, men det var samme teknologi som Novologic brugte i Delta Force spillene) og derfor virkede voodoo-kortene selvfølgelig ikke, da der ingen polygoner var tilstede. Kan huske at min K6-200 med 64 MB ram nu trak spillet udemærket i single player.

Hvis du savner TA så kan jeg glæde med to ting. 1) Perimeter. Et RTS spil der også lige er udkommet. Det har også en original struktur, der også er baseret omkring dynamisk energi forbrug (men desværre næsten ikke i produktion). Spillet er dog ikke helt succesfuldt og opfylder ikke kriteriet for en anmeldelse på dette site, vil jeg mene.

2) TA2 skulle være under udvikling af et firma i Sydkorea ved navn Phantagram. Det var hvad der blev sagt for to år siden. I februar kom dette dog frem: "While Taylor said he couldn't give too many details to the crowd, he did confirm that Gas Powered Games was working on "an RTS follow-up to Total Annihilation." " http://pc.ign.com/articles/490/490864p1.html?fromint=1

Lad os håbe på det bedste. Imellem tiden vil jeg se om det gamle virker på win2k.



Utrak skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg kan godt huske TA krævede noget af en monstercomputer, men på en moderne maskine kører det fint! Jeg finder det med jævne mellemrum frem og voldspiller det for hårdt. :P Du kan også finde masser of enheder og mods på nettet! Netop, grafikken var ikke rigtige polygoner - for når man sætter opløsningen op, bliver enhederne og kortet tilsvarende mindre! I stedet for at få en højere opløsning.

Jeg er selv i gang med Perimeter, det er også meget fedt - men er sgu ingen TA-dræber. HVIS der kommer en rigtig efterfølger til TA, så har det bare at holde sig til det originale gameplay, og ikke gå over til det mere populære warcraft/starcraft/command & conquer/dune2 fjolleri. Hvor kunne det være fedt med et rigtigt TA2, men jeg holder ikke vejret. :\



David skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 16:12: [ svar | nyeste ]
Jeg fik lige afprøvet det igen i går. Det virkede glimrende i 1600*1200 på min ældre Athlon 1800+. De mange nye enheder gør helt sikkert spillet mere interessant. Nå, nok snak - tilbage til spillet :-)


129.142.117.169.ip.tele2adsl.dk skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 22:56: [ svar | nyeste ]
Hørt! :D


AVLAndeN skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 11:41: [ svar | nyeste ]
feeed artikel.. (igen)



Søren skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 12:35: [ svar | nyeste ]
Minderne, jeg kan tydeligt huske de utallige timer der blev tilbragt med Diablo og Dungeon Keeper på min kammerats Pentium 75mhz, og DK krævede en ram opgradering fra 8 til 16mb (så vidt jeg husker). Ja næsten alle spillene der er nævnt her i artiklen har jeg haft fingrene mere eller mindre dybt begravede i. Der er virkligt synd at adventure genren i dag næsten er uddød, for det er virkligt en unik spilleoplevelse man kan få.

Jeg stødte lige på et par små stavefejl i min gennemlæsning af den ellers fantastiske artikel der vækker mange minder:

spilkonceptet fejler [ved] stadig intet... (ved = vel)

Forunderligt nok er der vel "i" endnu ikke udkommet (fjerne "i")

Pete Molyneux (Hedder han ikke Peter, Pete er vel bare et øgenavn)

TA blev elsket af nogen, men jeg (der ellers er strategifan) faldt aldrig rigtigt for spillet. For mig er grafikken i et strategi spil ikke det essentielle, men derimod balance og variation, samt en god historie. Jeg synes at TA mangler historie, og unitsne på de to sider er for ens. Men det er bestemt et godt strategispil, men det er bare ikke oppe at ringe hos mig.



Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 13:30: [ svar | nyeste ]
Tak for hjælpen, diverse fejl er nu rettet.


Erik skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 13:06: [ svar | nyeste ]
Jeg kan huske, da en ven og jeg fik vores voodoo1 kort, og troede, at nu var hardware-raeset slut. Nu KUNNE det jo ikke blive bedre.


Omfufu skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 14:29: [ svar | nyeste ]
hold da op for en artikel, yderst vekskrevet og interesant som bragte mange mindre frem i mig, 1000 tak for det. Al respekt til skibenten herfra :)


S-H skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 15:43: [ svar | nyeste ]
En hel igennem suveræn artikel, den giver helt gåsehud, og bringer rigtige gode minder tilbage.. Jeg startede med en amiga 500 i tidensmorgen, men blev hurtig til en pc da DOOM kom,og har spillet rigtige mange af de spil du viser..

Jeg savner helt de gode gamle dage, hvor man kom hjem fra skole, og ind foran skærmen, og levede sig helt ind i en anden verden.. Synes ikke rigtig de nye 3dspil/strategi, giver samme føgelse, måske fordi jeg har spillet dem de sidste 10år... Jeg ser meget frem til spillene F.E.A.R, half life2, osv.. Det ser ud til at de store nye 3Dspillene snart ekplodere i kvalitet, den første i serien af nye super 3Dspil må være Far Cry, synes ikke rigtigt der har været andet godt i lang lang tid..

Glæder mig til at læse udvidelsen..



Grosen skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 15:51: [ svar | nyeste ]
Bringer næsten tårerne frem i øjnene på mig når jeg kigger på de gamle spil. Startede i sin tid med den gode gamle Nintendo 8 bit og legede lidt med Amstrad, C64 og Amiga500 hos nogle venner. Min første rigtige PC'er fik jeg i dec. 94 - 486 DX2 80 MHz med 4 mb ram og hele 420MB harddisk. Et rigtigt monster dengang som slugte alle mine konfirmationspenge og lidt til. Gennem årene har jeg altid været hooked på adventure spil. De gode gamle som Gold Rush, Monkey Island, Leisure Suit Larry, Day of the Tentacle, Indiana Jones, Full Throttle, The Dig osv. Var også noget særligt ved at sidde og skrive alle kommandoerne i de helt gamle spil i stedet for bare at klikke med musen. Æder stadigvæk alle de adventure spil jeg kan komme i nærheden af råt men desværre er tendensen at specielt firmaer som Lucasarts har flyttet alt fokus over til grafikken og glemt at det er historien der er vigtigst.

Wolfenstein 3D og Doom gav mig også det første adrenalin rush - opgraderingen til 8 MB ram skete da netop også for at kunne køre Doom helt flydende. Dengang var gfx-kortet jo bare noget der skulle være i computeren for at skidtet virkede - rammængden og cpu-hastigheden var det vigtigste. Synes måske der mangler en enkelt ting i artiklen med skift til 3D-acceleratorer: Orchid Righteous 3D. Husker tydeligt da en af kammeraterne fik det installeret og de guldbelagte relæer klikkede når kortet slog til og fra ligesom når man tænder for en forstærker. Den første 3D-accelerator jeg selv fik installeret var Diamond Monster 3DII - Voodoo2 kort med 12 MB ram. Et fantastisk kort dengang (lykkedes mig faktisk også at gennemføre Medal Of Honor med det). Den flydende billedfornemmelse i Unreal som var inkluderet i pakken var helt utrolig - nok første og eneste gang at jeg næsten er blevet søsyg ved at sidde foran skærmen.

Må nok give Niels J ret i at strategispillene har fået lidt af en "under-dog" status i artiklen. Er trods alt en del gamere som har brugt uendelige mængder af tid på netop disse spil. Var aldrig selv den store C&C tilhænger men Dune var en sikker vinder og jeg tror mange vil give mig ret i at Starcraft var en milepæl og burde i hvert fald have fået minimum 90% i gameplay. Kombinationen af forrygende filmsekvenser, en god historie, stemningsfyldt baggrundsmusik (slår dog ikke The Dig) osv. gjorde at det nok er det spil jeg har brugt mest tid på gennem årene. Giver stadigvæk en speciel følelse når man hører lyden af en Siege Tank der forankrer sig.

Ellers en kanon artikel - rart at høre at man ikke er alene om at være lidt sentimental hvad angår de gamle spil. En idé til en ny artikel kunne måske også være at fokusere på de gamle adventure spil. Selvom det er en uddøende genre (desværre) så var det trods alt her at mange af de gamle gamere startede. Keep up the good work!!



Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 19:08: [ svar | nyeste ]
Tak, jeg ville blot bemærke, at Orchid Righteous 3D skam er med i artiklen; dvs. dette grafikkort var udstyret med en 3dfx Voodoo Graphics processor, og denne processor kan du se beskrevet i artiklen via afsnittet omhandlende år 1997.


Grosen skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 20:00: [ svar | nyeste ]
Korrekt - burde måske have præciseret dette. Men de klikkende relæer i Orchid's version står for mig stadigvæk som symboliserende overgangen til egentligt brug af 3D-acceleratorer.


David skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 16:36: [ svar | nyeste ]
Et andet spil jeg synes mangler på jeres liste, er Fallout 1/2. For mig er de vigtigere/bedre end Baldur's Gate. Håber i vil overveje en revision af listen.


Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 19:22: [ svar | nyeste ]
Jesper her fra sitet var meget begejstret for Fallout fra 1997, mens jeg desværre ikke var specielt imponeret - eftersom artiklen allerede er alt for lang, så var bl.a. Fallout et af de spil, som ikke kom med - men som skrevet før, så er smag og behag forskellig, og vi har desværre ikke mulighed for at gøre alle tilfredse. Ideen med ovenstående artikel er dog heller ikke at favne alle mulige spil, men primært at give indtryk at den udvikling mht. især 3D-spil, som blev igangsat via Doom i 1994 (så rendyrkede 2D-spil har dårligere odds end 3D-spil i ovenstående artikel, hvorfor det ikke er tilfældigt, at Diablo og Baldur's Gate er eneste inkluderede 2D-spil - Simcity Enhanced med SVGA-grafik fra 1994 var dog lige ved at blive inkluderet også...).


Clement Gram Christensen skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 16:55: [ svar | nyeste ]
Kanon artikel endnu en gang Rune!

En klassiker som jeg synes mangler, var det første computerspil jeg købte, Lost Dutchman's Mine. Tror stadig det er et af de spil jeg har brugt mest tid på. (Hvordan kunne jeg vide at man bare skulle hakke guldet af væggen i The Mine!? :-)

En anden ting jeg særligt husker, var de 3D-briller der fulgte med Magic Carpet! Jeg kunne dog aldrig få det til at virke med den specielle grafik-mode hvor det hele var udsmurt, og man skulle kunne få perfekt 3D grafik med de briller...

Som andre allerede har nævnt, så synes jeg også at adventure samt realtime strategi spillene bliver glemt lidt, men ellers en kanon artikel. Og så vil jeg vove at påstå at Indiana Jones - The Holy Grail var bedre end Day of the Tentacle :-)

En enkelt rettelse kan det også blive til; Du skriver at 80% svarer til et 8-tal på 13-skalaen, men jeg vil da mere mene at 80% er et stort 9-tal? Lyder reglen ikke at 66% er minimum for et 8-tal?

Alt i alt en kanon artikel!



Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 19:12: [ svar | nyeste ]
Tak, ifølge min gamle fysiklærer, så skal du have 60% korrekt blot for at få et 6-tal (13-skalaen: 0 - 24% = 00; 25 - 49% = 03; 50 - 59% = 5; 60 - 69% = 6; 70 - 79% = 7; 80 - 84% = 8; 85 - 89% = 9; 90 - 94% = 10; 95 - 99% = 11; 100% = 13). Så man skal have mange korrekte svar blot for at bestå. Men det kan være, at listen er revideret siden 1990 (listen er dog basis for spilanmeldelser her på sitet)...


Fox Mulder skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 19:57: [ svar | nyeste ]
Rune; dette er "out of topic", men jeg har ligeså tit undret mig over jeres karaktergivning mht. spil. Jeg kan se, at du benytter din gamle fysiklærers skala, men mener umiddelbart, at en mere anerkendt skala, der er at finde på nedenstående link, er bedre i tråd med de fleste studerendes opfattelse af 13-skalaen. Desuden er den bredt anerkendt. Især er det værd at bemærke, at beståelseskravet er fastsat til 50%, og at 13 er en "undtagelseskarakter", der ikke nødvendigvis følger af 100%.

http://www.imada.sdu.dk/~hjm/knuthskala.html



Rune skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 20:56: [ svar | nyeste ]
Ok, den skala, som du refererer til, har jeg dog ikke set før - den skala, som jeg tidligere refererede til, giver klare retningslinier mht. alle karakterer - og blev i øvrigt også anvendt ved matematik-prøver mm. i gymnasiet. Nuvel, blot vi ved, hvad der refereres til, så burde det naturligvis være muligt at decifrere diverse resultater (af denne grund kombinerer vi spilvurderinger med både %-vurdering og vurdering efter førnævnte 13-skala).


Kiwi skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 17:14: [ svar | nyeste ]
Tak for en dejlig tur ned af "Memory Lane" :-) Kan specielt huske følelsen af at sætte sit Diamond Monster 3D II (Voodoo2) kort i maskinen og så fyre op under Unreal... Nøj! Alle min venner til LAN var vildt misundelige ;-) Btw. Day of the Tentacle og andre LucasArts spil mangler jeg virkelig i dag... Zak Mc.Kracken osv.... Suk ;-) Glæder mig til del 2 :-)


xMn / Simon skrev Saturday den 19 June 2004 kl. 22:04: [ svar | nyeste ]
Kan godt huske jeg sad og spillede Heretic time efter time.. Det var dengang :) Dejligt at se ens "barndomsspil" :]

Kanon lavet, Rune ! Godt arbejde :P



Dare^^ skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 05:37: [ svar | nyeste ]
Dark forces, akja - købte det efter at have prøvet en eksklusiv demo min far på en eller anden vis havde skaffet.

Fantastisk spil, 10 årige mig var da mere end solgt.. det var tider ^^



Søren skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 12:10: [ svar | nyeste ]
Kan nogen huske hvordan priserne på de gamle voodoo1 og 2 kort lå på dengang de kom ud?


Rune skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Ca. kr. 2.795,00 for Orchid Righteous 3D i Danmark og det samme for 1 stk. Voodoo2 - så ca. kr. 5.600,00 for Voodoo2 SLI, da disse var helt nye. Jeg fik dog mit Orchid Righteous 3D leveret fra USA i 1996, hvor det kun kostede 300 US$ (kr. 1.800,00 dengang).


Neurobrain skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 12:31: [ svar | nyeste ]
Da jeg ringede til Proconsult I Odense og bestilte mit Voodoo1 og Matrox mil. kort udtalte sælgeren: "hardcore! - Hvad fanden skal du bruge den power til?"

Jeg gav 1500 for mit kort...

Og til LAN måtte jeg ikke slukke min maskine, så folk kunne se en eller anden kampdemo......Fuck, hvor var det vildt!

Jeg kan stadig huske de største oplevelser jeg har haft på computerfronten.

1: Da jeg første gang så IK+ på min C64 tænkte jeg, at nu kunne grafikken ikke blive bedre

2: Amiga - Shadow of the beast - Jeg kunne løbe frem og tilbage på den samme bane og sidde sammen med min venner og savle. Nu var toppen nået!

3: Wolfenstein - En ven havde fået det på PC og jeg måtte eje dette spil. Bestilte en PC hos UBER discountfirmaet Zitech som havde deres lager i et par containere...

4: Doom - Jeg har gennemført spillet på "nightmare" uden at dø.....Er stadig "the game"

5: Der har ikke siden Doom været et spil, hvor jeg i den grad har været imponeret - Bevares Farcry er flot, men et kvanteskridt er det IMO ikke. Måske HL2 eller Doom3 kan få mig til at løbe rundt på den samme bane igen og igen og ige.......

PS: Dungeon Keeper er stadig kanon og jeg har stadig de "3D briller" der bliver snakket om

Boulderdash forever!



Ra skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 13:33: [ svar | nyeste ]
Kors, det var dengang man kunne være hardcore for 1.500kr...

I dag taler enhver halv-bebumset nørd-wannabe om det ny grafikkort til 4.000kr. de skal ud og købe. Folk har bare sindssygt mange penge til hardware nu om dage!

On-topic: Starcraft er min all-time #1 Glæder mig stadig til en 2'er (og Grosen har ret, lyden af en Siege Tank er uforglemmelig - den var der straks på det indre lydspor!)



Mick skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 13:25: [ svar | nyeste ]
Heh! Jeg gav kr. 2300.- for min første - Orchid Righteous. En (dengang) suverænt kort der gav fuld valuta for hver en kr. ... ;o)

Mht. til det med ens hardcore krav til ens hardware vil jeg citere Judge Reinhold i "Frækkere end politiet tillader 3"... scenen i slutningen af filmemn hvor Judge Reinhold ("Billy") iklædt lang cottoncoat (ligner næsten Neo!) åbner bagsmækken af bilen.

Og fremviser et sandt arsenal af større skydevåben ;o) - hvilket får Eddie Murphy til at se stramt på ham "Billy!? We seriously gotta talk."

Helt uforstående ser Reinhold på ham og siger ganske uskyldigt:

"You can never get enough firearms!"

Jeg var *flad* af grin første gang... ;o) - "Billy" er her eksponent for den skøre amerikanske ide med at man partout skal sikre alles borgeres ret til at have håndvåben (så de med tiden kan blive stjålet, forsvinde etc. - og komme uden for kontrol...).



Alex skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 13:39: [ svar | nyeste ]
hmm rune mener nu at det er 50% = 6 tal sådan retter mine mat lærer i hvertfal på HTX. men fed artikel nice skrevet. Syns nu bare du mangeler 2 titler :) litle big adventure 1 og 2. Har spillet de spil i sindsygt mange timer :>> nåede dog aldrig at gennemføre, men er muligtvis fordi jeg ikke var så gammel den gang :)


Rune skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
Relentless: Twinsen's Adventure (=Little Big Adventure 1) er skam nævnt i afsnittet vedr. 1994; jeg er dog helt sikker på, at et 6-tal krævende mindst 60% korrekte svar i 1990, men som skrevet før, så kan dette ændre sig (et 8-tal er per definition landsgennemsnittet, og falder eller stiger dette, så må diverse skalaer justeres, hvilket muligvis er sket flere gange siden 1990).


Alex skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 13:45: [ svar | nyeste ]
lige en ting til! udkom quake 3 ikke i 98? for det kræver da også en del omtale :)


Michael Vile skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 14:08: [ svar | nyeste ]
Kom Quake 3 ikke i slutningen af 1999? Jeg synes nu ikke, at Quake 3 fortjener den helt store omtale. Det er et godt spil, helt sikkert, og jeg har da brugt mange timer på det, men banebrydende vil jeg ikke kalde det.

Næ, Quake 2 var banebrydende, det indeholdt meget mere stemning end Quake 3, og singleplayer delen var mange gange bedre. Og så er mange klassiske spil jo bygget op af Quake2-motoren, bla. Half-Life.



Michael skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 14:01: [ svar | nyeste ]
Quake 3 kom i dec 99 og ut nov 99.


kQLeskabsindianer skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 14:26: [ svar | nyeste ]
omg.. fedeste artikel ever! fik nærmest tårer i øjnene! Bortset fra wing commander og magic carpet.. står ALLE de spil der stadig på hylden i lettere støvet tilstand :) Kan godt huske da unreal udkom, og jeg var nødt til at opgradere mit tseng1000 grafikkort, til 3dfx voodoo2 :)

Bedste artikel ever! Tak for flashbacket Rune!!



Alex skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 15:27: [ svar | nyeste ]
tja det var det "første" spil som kun var designet til multiplayer, sammen med ut. Og quake3 enginen var da banebrydende og satte den nye standard dengang, og et par år frem.


0x5358e12a.abnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 17:08: [ svar | nyeste ]
Rigtig fed idé til en artikel - Godt gået :)


ip18.rev112.brygge.net skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 20:40: [ svar | nyeste ]
Altid underholdende med lidt nostalgi Rune :)

Jeg tillader mig også lige at nævne Wolfenstein selvom jeg ved det vist nok ligger et par år længere tilbage - omkring 1992? Var det ikke den første rigtige 3D first person shooter til PC ?

Kørte OK på en 486DX 66 mhz som var state of the art. Jeg mener at huske at komme i kambulage med Göring som var udstyret med et par kæmpe göb´er samt selveste hr. A. Hitler i slutningen af spillet som kørte rundt i en slags robot. Uffe Ellemann kom i øvrigt i problemer i den Tyske presse fordi han lod forstå at han brugte mange timer på at nedslagte nazister i Wolfenstein.

Det var tider :)



Kimi Räikkonen skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 21:44: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg husker også den opgradering fra 4 til 8 ram. 1300 slag!!!


Kimi Räikkonen skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 21:46: [ svar | nyeste ]
...troede jeg havde trykket på "svar" længere oppe. :-(


Kimi Räikkonen skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 21:54: [ svar | nyeste ]
Orchid Righteous (1.695,-) og Matrox Millenium. Gad vide hvor mange maskiner den kombination sad i? :-) Men husk lige at det første 3Dfx var ren accelerator når i snakker priser. Man skal jo lige lægge prisen for 2D-kortet oveni, så med inflationen taget i betragtning er der såmænd ikke den store forskel.


Niels skrev Sunday den 20 June 2004 kl. 23:37: [ svar | nyeste ]
Jamen det er jo helt svært at lade være med at stortude! Det var fandeme tider dengang. Da var der virkelig tale om MAGI når man kom hjem med et nyt spil og adskillige hundrede kroner færre. Nu om dage er det overhovedet ikke det samme. De tider kommer ikke igen. Det var virkelig guldalderen... De timer jeg dog ikke har siddet foran computeren med Grim Fandango, Red Alert, Little Big Adventure 2, Bud Tucker in Double Trouble og man kunne blive ved...

Jeg må se at få sat en gammel spand op med Windows 95, så jeg kan køre de gamle spil ordentligt igen. Men det bliver jo nok ikke helt det samme som dengang (indsæt en røvfuld nostalgi her)



Janus Nygaard skrev Monday den 21 June 2004 kl. 00:31: [ svar | nyeste ]
Hey Rune

Absolut fed artikel!!! hvornår regner du med at være klar med DEL 2????

NB: Sidder lige for tiden og mishandler en masse grimme undersåtter i Dungeon keeper 2.... fandme osse nostalgie... selvom spillet ikke er SÅÅÅ gammelt igen... mener det er i 99!!=/



Rune skrev Monday den 21 June 2004 kl. 14:34: [ svar | nyeste ]
Det er svært at sige; mange billeder er nu behandlet og klar til fortsættelsen (det som tager mest tid med sådanne artikler er at fremskaffe repræsentative billeder fra diverse spil), og grundet Intels introduktion af PCI Express, 3,6 GHz cpu og nye bundkort, så vil artikler vedr. disse emner få første-prioritet.


Thomas skrev Monday den 21 June 2004 kl. 08:34: [ svar | nyeste ]
Det første computerspil jeg spillede var "Castle Wolfenstein" engang i 1980'erne. På en Apple II. Det var dengang man skulle forestille sig, digte videre på historien, hvad grafikken ikke kunne levere. Spillet kunne med lethed stå øverste i artiklen her da den kæder en masse hoved-ingredienser/elementer fra senere klassiker sammen som nævnt i dette udemærket retrospektiv. Men så skulle en masse andre titler også følge efter. http://www.wolfenstein.org/fanclub/castle_wolfenstein.phtml


hawk skrev Monday den 21 June 2004 kl. 08:42: [ svar | nyeste ]
jeg kan tydelig huske da jeg fik duke nukem 3d , hold kæft hvor var det fedt, jeg var nær kommet for sent til israel på ferie med min far, jeg glemte helt tiden


Bjarke skrev Monday den 21 June 2004 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Nogen der ved hvor man kan få fat i "Wing Commander 5: Prophecy" ???

Efter ovenstående artikel er jeg nødt til at prøve det.



Kristian P. Sørensen skrev Monday den 21 June 2004 kl. 13:29: [ svar | nyeste ]
Rigtig fed artikel :)

Jeg kan stadig huske da jeg så over skuldren på mine brødre når de spillede doom, da jeg selv fik en computer kom den uden nogen form for 3d kort også selvo m det var en 266mhz. Men jeg fik hurtigt anskaffet mig et voodoo 2. det var i 1998 derfør havde jeg en amiga 500 :). De første spil jeg spillede var quake 2, grim fandango og unreal. damn det var sku tider. jeg fik også fingrene i doungen keeper fra en ven, og det har vi brugt utalige timer på.

Mens jeg havde en amiga havde en af mine venner dog en 486'er med waky race og wolfensteain 3d, sim city osv på :).



50c56a33.flatrate.dk skrev Monday den 21 June 2004 kl. 15:02: [ svar | nyeste ]
Baldur's Gate, Helt sikkert. det er klart en af de bedste rollespil nogensinde.


R fe skrev Monday den 21 June 2004 kl. 15:12: [ svar | nyeste ]
@Bjarke vil du er interesseret i graffiken så gå endelig til den, men hvis du er ude efter historien i spillet så vil jeg råde dig til først at spille 'WC3 heart of the tiger' og 'WC4 the price of freedom'

det de tre spil har tilfælles er at de er spækket til med filmklip! så det er faktisk film hvor du ind i mellem skal klare nogle rummissioner for at udløse endnu flere klip...
sådan ser jeg i hvert fald på det for uden filmklippene ville jeg give alle tre spil dumpekarakterer...

3'eren var efter min mening den allerbedste! det var sådan..øh...om hævn! og nu skal de skide katte DØ!! også en mikroskopisk sjat romantik, men mest om hævn, katte og lost love......suuuhhkkk....det spil ramte mig bare det helt rigtige tidspunkt. En god film!

4'eren var god nok. den følger vores star wars helt et par år efter afslutningen af 3'eren

men den 5. skuffede mig totalt! hvor man før havde muligheder og valg og hvor historien i spillet havde 'forgrenninger' hvor man kunne vælge alternative veje når man fx. fejlede en rummission.....ja...så var 5'eren bare en vej ligeud nærmest...suuuhkkkk

på det punkt skuffede 4'eren mig egentligt også men den havde så en rimelig historie at bakke op omkring

hmmmm hvad var det nu jeg ville sige...???...øh...nåh.. men altså du skal være forberedt på at blive skuffet over den latterlige platte historie og små mængder filmklip hvis du starter ud med 5'eren, og det er der altså heller ikke meget at sige til, 5'eren ER den sidste del af hele sagaen... så der vil være mange ting du ikke helt ville kunne forstå

suuhk...den sidste og den dårligste....



Peter Simonsen skrev Monday den 21 June 2004 kl. 15:44: [ svar | nyeste ]
Er jeg eneste, der har spillet HOMM (Heroes of Might and Magic) I-IV?


Kristian P. Sørensen skrev Monday den 21 June 2004 kl. 16:01: [ svar | nyeste ]
Jeg har spillet heroes side nummer 2. og jeg har brugt MANGE timer på de spil. det er klasse :)


Sonor skrev Monday den 21 June 2004 kl. 16:39: [ svar | nyeste ]
Tak for lidt nostalgi, Rune! Ved godt, at der ikke var plads til at kommentere alle spil, men synes stadig "Full Throtle" skulle have haft en plads - kørte fremragende på min 486'er...


Rune skrev Monday den 21 June 2004 kl. 17:18: [ svar | nyeste ]
Selv tak, bemærk dog, at Full Throttle skam er nævnt i ovenstående artikel under afsnittet omhandlende 1995: "LucasArts imponerede endvidere med eventyrspillet Full Throttle i 1995, som grafisk var uovertruffent, men indholdsmæssigt var for kort".


Unknown skrev Monday den 21 June 2004 kl. 17:30: [ svar | nyeste ]
Kanon artikel? I synes at rose ham Rune utroligt meget. Skær billederne væk og kopier teksten ind i et tbp, så vil I se hvor mange billedkommentarer, der fylder det hele


Rune skrev Monday den 21 June 2004 kl. 17:51: [ svar | nyeste ]
Du har helt ret i, at artiklen blot er en simpel billedkavalkade med en smule forklarende tekst. Billeder siger ifølge et ordsprog mere end 1000 ord, hvorfor der er lagt stor vægt på billeder. Derudover er der 4.500 ord og 28.000 tegn i ovenstående artikel, hvilket svarer til 10 A4-siders tekst med 2.800 tegn per side, så en smule tekst burde dog være inkluderet også. Om man finder artiklen interessant eller ej, kan jeg naturligvis ikke vurdere - den er blot sat sammen som guide til spil gennem de sidste ca. 10 år, dvs. artiklen har reelt ingen nyhedsværdi (og er endda farvet af vore præferencer og lettere fokuseret på 3D-spil), men kan måske interessere læsere, der kan huske, eller på anden måde er interesseret i, ældre PC-spil.


cpe.atm0-0-0-1261110.0x50a52b16.bynxx2.customer.tele.dk skrev Monday den 21 June 2004 kl. 18:08: [ svar | nyeste ]
Husk et billede siger mere end 1000 ord ;)


GWiZ skrev Monday den 21 June 2004 kl. 18:59: [ svar | nyeste ]
dvs, at der er 52000 ord lige dér... (ja, jeg talte dem alle... ja, jeg burde have bedre ting at lave..) :-)

Herligt at se alle de gamle klassikere, glæder mig til del 2.



Anders skrev Monday den 21 June 2004 kl. 19:33: [ svar | nyeste ]
Ahh ja jeg kan huske mit Sandberg Vodoo1 til en fyrstelig værdi af 1500kr- en af de drenge med den hårde comp... 64 EDO ram (STB velocity 4mb) og en Pentium133, ALT var så dejligt flydende indtil at Halflife kom, så knak den det var mere end hva den kunne klare. Men jeg husker så mange spil fx Mechwarrior et genialt spil oxo som jeg syns der skal nævnes, battlezone bla. og ja hvem husker da ik lige Giana sister til C64 hva? go home super mario =) (os i den grad), calls of portal mener jeg det hed det skibs spil som var forunderligt underholdende til en grænse da man fandt ud at skibet var pisse svært at styre... Blue max til c64 genialt flyspil, Archon2, Future basket(amiga), ak ja der er tonsvis goe klassikere som man trist nok savner at se med forbedret graffik (undlader at sige gameplay da man ligsom ik kan komme over de 100% som de gamle spil gav). Bioforge nåede jeg som en af de eneste nævnt ikke at have hørt om... Men anyhoo' skide fin artikkel der bringer oldschool ånden frem i os allesammen, dejligt at se andre sørge over det tabte "atlantis" aka. gameplay som vi alle ønsker igen. PS: kan man ik få sat skub i noget Decent4 "læserbreve" evt. til spil udviklere med bedere graffik og større konkurrence plan


Sven skrev Monday den 21 June 2004 kl. 20:42: [ svar | nyeste ]
Herlig artikel. Dog savner jeg omtale af, at spil begyndte at kunne spilles over Internettet. I så fald skulle der have været skrevet en hel del mere om Quake 2, da det nok (eller husker jeg forkert?) var det første spil, som blev spillet i stor stil med kæmpe telefonregninger til følge. Quake 2 som singleplayer havde ikke meget nyt (bortset fra grafik) at byde på i forhold til Quake, men multiplayermæssigt (Internet) var det jo et kæmpespring, og teleselskaberne blev multi-rige :-)

Et andet spil der ikke er omtalt, men som vi spillede meget er SIN. Er FPS spil med en temmelig uhyggelig historie (dengang)



Morten-nufc skrev Tuesday den 22 June 2004 kl. 12:47: [ svar | nyeste ]
Rigtigt fed artikel ! det er ufatteligt hvad der er skedt på de få år, jeg kan huske at jeg spille Doom igen og igen ( tror dog ikke jeg fik det gennemført uden snyde koder, jeg var nu heller ikke så gamle dengang )nu kan jeg få Doom på min mobiltelefon... dog har jeg kun fået første bane til at virke på den... man fatter ikke hvor stor en udvikling der er skedt inde for det her... jeg gør ihvertifald ikke.



MadMike skrev Tuesday den 22 June 2004 kl. 16:30: [ svar | nyeste ]

Rigtig sjov artikel. Det er altid kanon at lade tankerne vandre tilbage til den gang man var en lille purk og spillede sit første computer spil. Den gang Psygnosis var de ukronede herskere over spil-verdenen og dengang man break-dancede til Rob Hubbards fede tunez :o)

En ting der egentlig slår mig er, at spillene i tidernes morgen faktisk var rigtig ringe. Jeg stod på 'vognen' allerede i 1981 med ZX81, så VIC20, så Texas TI99/4A :-), så ZX Spectrum, så Commodore 128, så Amiga 500 og til sidst PC'en.

Det er lidt sjovt at tænke på at det først var omkring Amiga'en/PC'en at spillene - i hvert fald for mit vedkommende - blev så gode at man rent faktisk gad at gennemføre dem. Før det, brugte man herre mange timer på at kopiere spil fra kassettebånd til kassettebånd, men spillede typisk kun spillene i et par timer. Så var man blevet træt af det.

Det første spil der var så godt at jeg rent faktisk gad at gennemføre det var "Indiana Jones & The Quest for the Holy Grail" til Amiga 500. Det var typisk point-n-klick adventure, men hold fast hvor var historien god. Tilsvarende var det første spil som jeg gad gennemføre på PC'en Wolfenstein 3D. Min underkæbe er stadig øm - nu her mange år efter - fra mødet med skrivebordet: "3D! Kan man det?" :o)

Så man kan nogle gange have tendens til at sige: "Ja, spillene var nu MEGET bedre i gamle dage!" Men prøv så lige at tænke tilbage på hvilke spil man EGENTLIG har gennemført. Pacman er da fedt, men hvor længe ad gangen :o)

Da jeg gemmer listen over hvilke spil jeg har gennemført helt tilbage fra ZX81, er det lidt sjovt at se at antallet af gennemførte spil stiger stødt fra år til år, selvom min fri tid bliver mindre og min skepsis over for nye spil stadig større :o)

/MadMike



R fe skrev Tuesday den 22 June 2004 kl. 17:24: [ svar | nyeste ]
hmmm...jeg er lidt enig med Anders længere oppe

battlezone skulle have været med i den beæret samling af spil. for dem som ikke kender battlezone: tænk fps som quake og doom. kombiner det med rts som red alert og starcraft......BUUMMM!!!! så får vi battlezone!

battlezone ER i 1. person perspektiv! men man skal derfra styre en hel base og andre tanks osv. man skal styre deres positioner og strategier og man kan lade dem følge med en...

det lyder måske som om det er meget indviklet men jeg var faktisk meget overrasket over hvor let og overskueligt de fik opbygget spillet!

det kom i 1995 og en af mine venner fortalte at det var et af de aller første spil til win95 overhovedet...heh jeg ved ikke lige om det passer men selve spillet er rimelig fedt! det er meget anderledes og efter min mening et stærkt 11 tal værd

^-^ selv kunne jeg godt lide strategi delen af spillet. jeg opholdt mig næsten altid i baggrunden og sendte de andre tanks i forskellige positioner i fronten...det er virkelig en unik føelse man får! noget som star craft og tiberian sun aldrig kan give en...



130.226.233.56 skrev Tuesday den 22 June 2004 kl. 19:16: [ svar | nyeste ]
Ang. den lidt manglende genre - strategispil. De spil der har røvet mest tid hos mig er primært strategispil...

Civilization II (bedste gameplay ever ?) Starcraft Command and Conquer Age of Empires

Fantastiske spil, men også disse spil er fantastiske: Diablo Diablo II Heroes og might and magic (I-IV)



Crunch skrev Wednesday den 23 June 2004 kl. 10:52: [ svar | nyeste ]
Go' artikel Rune. Rart at du huskede at nævne Daggerfall, RPG'ernes ukronede hersker! (er lige gået igang med Morrowind igen for at få samme oplevelse af indlevelse igen(kan man sige det?)) Husker stadig en lang kørertur til Århus en tidlig lørdag morgen for at købe et brugt Creative Voodoo II for en uhørlig sum, da dette endnu ikke var i butikker herhjemme på dette tidspunkt.


Rune skrev Thursday den 24 June 2004 kl. 21:57: [ svar | nyeste ]
Så er fortsættelsen til ovenstående artikel klar og kan læses her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/06/24/6671456


Martin skrev Thursday den 24 June 2004 kl. 22:10: [ svar | nyeste ]
Rimeligt god ide med sådan en artikel - specielt skægt at se alle de gamle screens m. 320x200 opløsning. Næsten ikke til at fatte idag hvor imponerende de var dengang...

Lige et par kommentarer/spørgsmål: 1) Strategispil er generelt lidt for forsømt, som nævnt ovenfor. Mest af alt: HVOR ER WARCRAFT 2? Det stadig bedste RTS nogensinde, efter min mening...

2) Et spil som System Shock var et kvalitetsspil, men sgu ikke værdigt til en plads "the hall of fame" synes jeg (som så mange andre origin spil - det var origin der producerede det ikke?).

3) Ingen billeder fra X-wing - skandale! Det var et kanon centralt spil synes jeg - kan huske min kammerat blærede sig med at køre det perfekt på sin 386DX 40 mhz... :)

4) Hvorfor vælger i at vise billeder fra Wing Commander Prophecy, der efter min mening var en temmeligt fesen afslutning på en ellers klassisk serie - Wing Commander 3 var det skelsættende i den serie, pga. alle film-sekvenserne (og det faktum at det tog over en time at installere, selv på en hurtigere PC, fordi at det var på 3 CDere.)

5)Synes næsten også at Syndicate havde fortjent en plads, men det er måske bare min egen grille...

6)De mest centrale Lucas Arts adventures, Monkey Island serien, er slet ikke nævnt - var de for gamle?

Ellers rigtigt godt initiativ synes jeg - der er ikke så meget tekst rigtigt nok, men i er næsten undskyldt, for det må have været et helvede at lave alle de screens ;)

I øvrigt fanme stærkt at i giver Unreal den anerkendelse det fortjente - det ligesom om at det spil er forsvundet helt hen i glemslen, pga. Unreal Tournament osv. - og det var dengang jeg spillede det en af de stærkeste spiloplevelser jeg nogensinde havde haft. Fantastisk originalt og gennemarbejdet spil synes jeg.



FCK MESTRE 2003/2004 skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 16:43: [ svar | nyeste ]
Lige en kommentar til dig Rune om Quake 1 - - > Quake kunn godt afvikles i 640x480 på en Pentium 133 Mhz. Havde en kammerat engang der havde sådan en maskine. Der spillede vi det ret meget, osse i 640x480.


Rune skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 16:56: [ svar | nyeste ]
Uden 3dfx-grafikkort eller tilsvarende? Jeg købte selv P133 i 1995 og testede denne på flere forskellige bundkort, og jeg endte altid med 320x200 eller 400x300 - 640x480 medførte alt for lav billedrate, selv PentiumPro 200 MHz med Fastvid lå i starten af 20'erne - og var næsten dobbelt så hurtig som P133. Så artiklen omhandler afvikling af Quake i ren software, hvor cpu'en skulle klare samtlige 3D-beregninger (samt beregninger af alle pixels på skærmen), og her vil jeg påstå, at P133 var alt for langsom til 640x480 (dvs. man kunne afvikle Quake i selv 1024x768 med P133 i ren software, hvis man var tilfreds med 1-3 billeder i sekundet...).


Rune skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 17:27: [ svar | nyeste ]
Jeg testede lige gode gamle WinQuake (ren software) og fik med Athlon XP 1750/140 i demo1:

640x480 = 87 FPS
1024x768 = 51 FPS

Men denne cpu burde også være et sted mellem 10 og 15 gange hurtigere end Pentium133, og deler vi denne ydelse med blot en faktor 10, så er vi nede på en-cifrede billedrater.


FCK MESTRE 2003/2004 skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 18:20: [ svar | nyeste ]
Det var uden 3dfx kort.. Altså et eller andet snot grafik kort på 2 mb mener jeg nok... Der var vist 32 mb ram på... Men det kørte sq fint nok... Det var mere at sige end hvad det gjorde på min fars Pentium 100 Mhz på 16 mb ram med et 3D Blaster med 4 mb ram fra Creative.


FCK MESTRE 2003/2004 skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 18:26: [ svar | nyeste ]
Men for lige at indrømme at det ikke kørte super flydende men bare flydende. For jeg kan huske min fars Pentium 100 Mhz godt kunne køre Quake (Men det var så demoen) i højere end 320x200... (Skolens i sin tid Pentium 75 kunne lige klare quake acceptabel i opløsningerne omkring 320x240-400x300)..... Min fars kunne godt klare det i 512x384 så en Pentium 133 burde godt kunne trække det i 640x480 hvilket min kammerats osse gjorde... Men fuck det....


Rune skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 19:25: [ svar | nyeste ]
Ja, det er vel principielt komplet ligegyldigt, og jeg ved heller ikke, hvorledes du har testet, men her kan du direkte se, at følgende resultater blev opnået (Quake i 640x480, Demo2):

Pentium II 233 MHz = 25 FPS
PentiumPro 200 MHz = 21,9 FPS
PentiumMMX 225/75 MHz = 18,7 FPS
PentiumMMX 200MHz = 15,7 FPS
K6 200 MHz = 13,4 FPS
K6 166 MHz = 12,2 FPS

Kilde: http://www20.tomshardware.com/cpu/19970430/intel-03.html

Og her scorer PentiumPro 200 MHz kun 16 FPS i 640x480 uden FastVid i Quake 640x480 (23 FPS med Fastvid, FastVid virkede dog kun til PentiumPro, den almindelige Pentium fik intet ud af dette program):

http://www.3dnews.ru/reviews/software/fastvid/

Men dengang behøvede mange måske ej heller så mange FPS, som nu, før spillene blev opfattet som spilbare. Engang syntes jeg selv, at Doom var flydende (Doom er låst i max. 30 FPS), men nu virker Doom bestemt ikke flydende længere (mens 85 FPS i 85 Hz og derover bringer stor jubel...).


David skrev Tuesday den 29 June 2004 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Jeg kom til at tænke på Mechwarrior 2 den anden dag. Dér er et spil jeg bestemt savner på listen. Fantastisk grafik for et 1995 spil og samtidigt et genialt gameplay. http://games.activision.com/games/mechseries/mech2.html

"As I noted above, all graphics are in stunning SVGA and you can change the resolution from a low of 320x280 to a high of 1024x780"

"Mechwarrior 2 becomes the first and only game at the Adrenaline Vault to boast a 5 star rating. This is with just cause as well, with the SVGA graphics, stunning sound and musical effects, excellent interface and configurable intelligence, Mechwarrior 2 redefines how 3D combat games should be made." http://www.avault.com/reviews/review_temp.asp?game=mech2&page=1



Rune skrev Wednesday den 30 June 2004 kl. 01:32: [ svar | nyeste ]
Det er jeg ikke nødvendigvis uenig i - både Jesper og jeg spillede en del MechWarrior 2, dog først rigtigt, da der udkom 3dfx-patch til spillet. Gamespot gav vurdering på 85%, men vi ville nok være tættere på 90%, måske endda over, så jeg adderer MechWarrior 2 til ovenstående artikel.


David skrev Wednesday den 30 June 2004 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Jep jeg fik også selv genopfrisket spillet med 3dfx patchen men på det tidspunkt var det slet ikke det samme...

Det er dog rart at se spillet inkluderet i artiklen, thumbs up for dét.

Og så tror jeg heller ikke at flere gamle klassiske spiltitler "kommer op til overfladen" af min hjerne ;-)



Xabre skrev Saturday den 03 July 2004 kl. 00:01: [ svar | nyeste ]
Og så er der lige Rockstars sværvægter der er klamt... GTA... Jamen folkens da det kom frem... Jah sidder og bliver helt rørt. Det var simpelthen det vildeste, fedeste og mest sindsyge spil... og konceptet holder endnu...

Thoose Memories



jimme skrev Sunday den 11 July 2004 kl. 11:28: [ svar | nyeste ]
rigtig god artikel, det bringer godt nok minder frem. Nu ærger jeg mig godt nok lidt over at jeg aldrig investerede i et voodoo-kort.


Rune skrev Sunday den 19 September 2004 kl. 02:20: [ svar | nyeste ]
Rojak Pot har skrevet en artikel, som kritiserer mange aktuelle spil. Artiklen har titlen "Where have all the good games gone" og kan læses her:

http://www.rojakpot.com/default.aspx?location=3&var1=131&var2=0


Anders skrev Monday den 20 September 2004 kl. 09:16: [ svar | nyeste ]
Hvor er Space Quest 4? Det var kanon! Måske ver det før 1994..... Men XCom Apocalypse kom vist i 1997...


Rune skrev Monday den 20 September 2004 kl. 09:48: [ svar | nyeste ]
Space Quest IV: Roger Wilco and the Time Rippers udkom i 1991, så derfor er dette spil, og andre lignende eventyrspil, ikke med i artiklen.


Anders skrev Monday den 20 September 2004 kl. 09:20: [ svar | nyeste ]
En sej detalje i Duke Nuke'em er de dansende cheerleaders i den sidste bane mod overbossen, som kan ses på et af screenshotsne i artiklen. Det var desværre ret svært at undgå at pulverisere et par stykker af dem i kampens hede.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende