Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


De 10 bedste spil til Nintendo64 testet på den førende Nintendo64-emulator
Eldorado for entusiaster af Martin Hansen Monday den 12 July 2004 kl. 23:03 [ Emulator ]
Nintendo64 PC-emulation har indenfor emulatorverdenen generelt ry for at overgå original-hardwaren i kvalitet, når OpenGL, DirectX, anisotropisk filtrering, fullscene anti- aliasing (kantudglatning) og høje opløsninger anvendes på PC'en. Om dette passer, vil vi i denne artikel forsøge at løfte sløret for. I denne artikel vil vi endvidere se på de spil til Nintendo64 (herefter forkortet N64), der igennem tiden har fået de bedste anmeldelser på originalmaskinen. Til denne opgave vil vi bruge http://www.gamerankings.com , som er et glimrende site, der statistisk udregner, hvilken placering de pågældende spil har på alle tiders top 10.

GameRankings udregner den gennemsnitlige score fra alle seriøse anmelder-sites og set ud fra denne betragtning, er alt over 90% mere end almindeligt flot. I stedet for at anmelde disse spil selv, vil vi blot konstatere om den tekniske transformering fra konsolspil til PC-emuleret spil er vellykket og om de enkelte spil kan tilføje nyt gameplay hinsides traditionelle PC-spil.

1.0 - Hvad er en N64?
N64 blev udviklet af "Silicon Graphics" for Nintendo (Nintendo's seneste udspil til video-konsol scenen er GameCube (og efterfølgeren til N64), som der aktuelt konkurrerer mod Playstation 2 og X-BOX) og kom i handlen i Japan og USA i 1996, men kom først til Europa året efter i 1997. N64 er bygget over en 64-bit CPU på 93.75 MHz og har 4.5 MB RAM. Den kan afvikle opløsninger fra 256x224 til 640x480 og benytter 32-bit RGBA pixel farve framebuffer understøttelse, 3D hardware-accelleration såsom: Z-buffer, kantudglatning, trilineær filtrering, mip-map og perspektiv korrigeret tekstur-mapping og benyttede som den sidste (ikke håndholdte) videokonsol stadigvæk cartridges (kassetter), som gjorde spillene meget dyre, da der var indbygget fysiske RAM i disse kassetter. Bl.a. derfor kunne flere avancerede spil komme til at koste over tusind kroner - kun få hundrede kroner mindre end selve N64 maskinen. Ovenstående specifikationer er naturligvis den dag idag mere end almindeligt beskedne, men på samme måde, som Nvidia og ATI idag kommer med fantastiske salgstaler, når de udgiver et nyt grafikkort, så lå Nintendo i 1996 bestemt heller ikke på den lade side mht. N64 propaganda:

"Nintendo64 can perform 3.5 times as many adds per second as the original Cray-1, which cost $8,000,000 in 1976. The Cray-1 also consumed 60,000 (tres-tusinde! red.) wats of power, compared to the Nintendo64 machine's 5 watts."

Cray-1 er defineret som verdens første supercomputer.



2.0 - Opsætning af emulator
Via diverse test, har vi vurderet, at Projekt64 er den bedste N64-emulator, der på nuværende tidspunkt findes, men optimale indstillinger i en emulator er desværre ikke altid givet på forhånd, derfor starter vi med en lille guide, der efter vores mening leverer det bedste slut-resultat, når software, der er tiltænkt en "taknemmelig" TV-skærm, skal afvikles på en PC-monitor.

Til at starte med skal selve emulatoren downloades og det kan gøres her (Projekt64 v1.5):

http://pj64.emulation64.com/iedefault.htm

Servicepakken (Service pack) kan ligeledes downloades ved ovenstående link og anbefales kraftigt, da den indeholder diverse opdaterede "plugins" (anbefalet af forfatterne af emulatoren) og andre generelle smårettelser.

Pak begge filer ud i den samme mappe.

Anbefalede indstillinger af emulatoren -
Generelt gælder, at ved installation af servicepakken, så er de fleste indstillinger optimale.
Find Projekt64.exe filen og dobbelt-klik på denne, herefter dukker følgende skærmbillede op:



2.1 - Filer
Sprog, her kan du vælge det sprog, du vil bruge - nyttigt, hvis man f.eks. bruger et engelsk styresystem og vil bruge dansk sprogunderstøttelse.

Vælg spil-folder..., her fortælles Projekt64 i hvilken mappe, som man har gemt spillene (man skal klikke sig frem til den aktuelle mappe med musen).

Her lærer man også, at ved tryk på F5, så bliver ovenstående vindue opdateret - dette er nyttigt, hvis man tilføjer nye spil, imens man har Projekt64 åben.

2.2 - System
Genstart spil (F1) - nyttigt hvis spillet "staller" (låser).

Pause (F2).

Hastigheds begrænser (F4) - låser spillet til maksimale 50 billeder i sekundet, hvis det er et PAL-spil og låser et NTSC-spil til maksimale 60 billeder i sekundet. Dette anbefales for at opnå den korrekte billedrate.

Gem spilstadie (F5) - gemmer et spil, hvor man aktuelt befinder sig.

Hent spilstadie (F6) - Henter det aktuelle spil, hvor man sidst gemte det.

2.3 - Konfiguration
Fuld skærm (Alt+Enter) - skifter mellem fuld skærm og vindue. Vi anbefaler naturligvis fuld skærm.

Video udvidelse -
Settings; anisotropisk filtrering anbefales til højeste indstilling, Sort independent anti-aliasing anbefales for bedste kvalitet, Full Screen Resolution - til 15" skærm anbefaler vi 1024x768 32-bit - til 17" skærm anbefaler vi 1280x1024 32-bit - og til 19" skærm anbefaler vi 1600x1200 32-bit; ved fladskærm bør man blot vælge skærmens ideal opløsning. Buffer Display Mode anbefaler vi sat til Triple buffer Vsync.

Audio udvidelse -
Rom settings; Sync game to audio - Skal være aktiveret, så billede og lyd følges ad.

Input udvidelse -
Her kan man vælge at konfigurere det styreredskab, man besidder; vi anbefaler, at man benytter et gamepad, da spillene netop er udviklet til at blive kontrolleret via et gamepad. Hvis gamepad'et ikke besidder nok knapper, så kan man tildele visse funktioner en knap på tastaturet.

2.4 - Hjælp
Hvis man ønsker en mere dybdegående viden om Projekt64 og relaterede filer, så kan man i denne sektion finde omfattende viden.

Der findes flere indstillingsmuligheder, end vi her har set på, men vi berører dog ikke flere, da resten af disse indstillingsmuligheder er af minimal betydning, men vi lytter gerne til gode råd, hvis enkelte læsere mener, at de har aktiveret noget uundværligt :-)

De fleste af vores anbefalinger kræver en del systemresourcer, så på systemer med ældre CPU og/eller grafikkort (1.2 GHz CPU og GeForce2 klasse grafikkort) kan det være nødvendigt at slække på visse indstillinger for at opnå en tilfredsstillende billedrate. Hvis man af kompatibilitets-årsager ikke kan aktivere eller deaktivere anisotropisk filtrering, antialiasing eller vertikal synkronisering, så kan man tvangs-aktivere eller tvangs-deaktivere disse egenskaber (på eget ansvar naturligvis) under "egenskaber for skærm" i Windows. Bemærk, vi måtte selv aktivere anisotropisk filtrering, antialiasing og vertikal synkronisering under "egenskaber for skærm", da vi ellers ikke kunne få disse indstillinger til at virke i emulatoren under Windows98SE.

Det er også vigtigt at forstå, at der i flere spil kan opleves billedrater helt ned til 18 billeder i sekundet, dette er ikke en fejl i emulatoren, men en konsekvens af de faktuelle hardwarebegrænsninger i N64 og at ændre denne hastighed vil blot tilføre spillene et unaturligt tempo og dermed ødelægge den originale oplevelse. Skærmopdateringshastigheden er naturligvis den samme, som den plejer at være i de valgte opløsninger, men der er bare ikke mulighed for f.eks. 85 billeder i 85 hz.

Herefter burde emulatoren være toptunet og klar til det, som alt handler om, så lad os kigge på de ti spil, som anmelderne særligt fandt, at man skulle bruge sine surt tjente spareskillinger på.

3.0 - De 10 højst anmeldte Nintendo64 spil
Alle nedenstående statistikker stammer fra:

http://www.gamerankings.com

3.1 - Zelda: Ocarina of Time


31 anmeldelser og 98.7% i gennemsnitlig score.

"A dark time is approaching in Hyrule. The storm clouds of evil are gathering over the land, and malevolent forces are poised to strike at the most sacred and powerful artifact of all, the mysterious Triforce. The only thing standing between chaos and destruction are two youths, an elfin boy from the magical Kokiri Forest, and the young princess of legend, Zelda. Do you have what it takes to guide the intrepid hero, Link, from his secluded forest home to the final confrontation with the ultimate evil force?"

Ocarina of Time er ikke blot det mest anmelderroste spil til N64 nogensinde, det er også den samlede vinder generelt. Dvs. der er intet PC-spil, X-BOX-spil, PlayStation2-spil osv., der nogensinde har scoret en højere gennemsnitskarakter hos den samlede anmelderskare. Så her er det muligt at spille det mest dekorerede spil nogensinde, og faktisk gav hele 23 sites Ocarina of Time 100% i karakter eller rene 13-taller, om man vil:

http://www.gamerankings.com/htmlpages4/197771.asp

Uheldigvis for os PC-entusiaster er det Nintendo selv, der har udviklet Zelda: Ocarina of Time, og de ønsker naturligvis ikke, at man kan spille deres topspil på andre maskiner end deres egne. Det havde med garanti ellers været en stor oplevelse at spille Ocarina of Time med moderne PC-grafik.



Ocarina of Time er et klassisk rollespil (RPG), hvor man styrer figuren Link i et tredje-persons perspektiv (TPP). Styringen er i top med et gamepad, der er meget få grafikfejl, lyden kan visse steder være plaget af småfejl, men intet der ødelægger gameplayet - så Ocarina of Time har helt sikkert overlevet transformeringen fra videokonsollen til PC'en.

3.2 - Perfect Dark


60 anmeldelser og 94.8% i gennemsnitlig score.

"Joanna Dark must fight power, greed and an intergalactic conspiracy in this spectacular first-person shooter. Perfect Dark shines in solo mode and improves upon the awesome multi-player mode that made it's predecessor GoldenEye a smash hit".



Perfect Dark er en slags efterfølger til Goldeneye (se nedenstående spil); forskellen er, at Perfect Dark foregår i fremtiden og hovedrolleindehaveren er en kvinde. Grafikken er flottere og generelt virker spillet mere appellerende, men ellers gælder de samme betingelser som med Goldeneye.

3.3 - Goldeneye


24 anmeldelser og 94.7% i gennemsnitlig score.

"GoldenEye 007 brings the world's most famous secret agent, James Bond, to life on the Nintendo 64- complete with license to kill. Using the full power of the N64, GoldenEye 007 puts you right into 007's tux in a first-person action spectacular."



I GoldenEye 007 springer man ind i rollen som James Bond. Styringen er i første persons perspektiv (FPP), men denne form for styring med et gamepad er svært for en PC-spiller at acceptere, da man er afhængig af sin mus og tastatur i sådanne spil. Der er småfejl med grafikken i starten (dog meget få i selve spillet), lyden virker nogenlunde fejlfri.

3.4 - Super Mario 64


28 anmeldelser og 94.5% i gennemsnitlig score.

"The one the only. Lead Mario through an immersive 3D world in what is still one of the most innovative console game of the '90s. Tons of levels, puzzles and challenges to keep even the most jaded gamer playing for hours! This is the game that started it all!"






Mario 64 er det måske bedste action-platformspil, der endnu er lavet. Alt er i top her, ingen nævneværdige fejl, supergameplay der til enhver tid slår de rigtige PC-platform-spil og er fuldt ud konkurrencedygtig med de højaktuelle action-platformspil, der idag findes på moderne videokonsoller.

3.5 - Zelda: Majora's Mask


34 anmeldelser og 92.5% i gennemsnitlig score.

"The Legend of Zelda: Majora's Mask employs the same gameplay mechanics as The Legend of Zelda: Ocarina of Time, plus adds many new exciting features to experience and explore in the legend's next chapter. Link has a bad case of déja vu, and relives the same three days and three nights, exploring his world and interacting with other characters like never before!"



Den direkte efterfølger til Ocarina of Time, hvor alt er gået et skridt videre rent teknologisk, oplevelsen og transformeringen er fuldt på højde med Ocarina of Time og ligeledes et mesterstykke.

3.6 - Tony Hawk's Pro Skater


17 anmeldelser og 91.1% i gennemsnitlig score.

"This is pro skating action that you control. Skate as or against all the biggest names in skating. Freaky style, ramps, verts, street, pool, and so much more. Nothing compares to Tony Hawk's Pro Skating."



Tony Hawk's Pro Skating er konverteret udemærket, problemet er bare, at spillet er udkommet til PC, og PC-versionen er meget bedre, men her får man naturligvis N64 følelsen, hvis man skulle savne den.

3.7 - Banjo-Kazooie


15 anmeldelser og 90.8% i gennemsnitlig score.

"This fairy tale action-adventure takes you to nine incredible worlds of 3D action-adventure fun! When a wicked witch kidnaps Banjo's girlfriend, Banjo and Kazooie rush to the rescue. Some items they need are fairly easy to find in their hiding places, but others require puzzle-solving. Outstanding animation and an incredible variety of characters and play-features guarantee a long play-life!"



Rigtig god transformering og efter Zelda-spillene og Mario64 er dette en klar vinder!

3.8 - Int. Superstar Soccer 98


12 anmeldelser og 90.6% i gennemsnitlig score.

"Now endorsed by Carlos Valderrama and following from last year's hit International SuperStar Soccer 98 has been expanded with more teams, stadiums and strategies with many, many more features to choose from."




OK transformering, men SuperStar Soccer 98 er desværre noget ringe i forhold til moderne fodboldspil, såsom Pro Evolution og FIFA, men spillet er da bygget over den klassiske WM slutrunde i '98, hvor (som vi alle husker) Mark Rieper i de sidste minutter havde et hovedstød på overlæggeren i kvartfinale- (2-3) kampen mod Brazilien.

3.9 - Conker's Bad Fur Day


51 anmeldelser og 90.3% i gennemsnitlig score.

"When Conker wakes up, he has no idea where he is - and he's sporting what could be the world's worst hangover. He'll be put into a number of difficult situations - all against his will, of course - such as, storming the beach on D-Day, facing off against a vicious dinosaur and dealing with a whole host of randy characters. See how a nice guy handles a really, really bad day."



Ved første øjekast ligner dette et typisk Nintendo platformspil, der er designet til mindre børn. Men ved nærmere eftersyn kan man på coveret se, at "Conker" drikker fadøl, og at den potentielle hustro ikke er tildækket med vintertøj. Allerede i introen "vomiterer" Conker efter en fornøjelig druktur, og selve spillet begynder med, at Conker vågner op efter denne druktur. Hvis du kun har tænkt dig at prøve et spil til denne emulator, så er Conker et rigtig godt bud. Grafikken er helt i top, og allerede fra første bane er man imponeret over grafikken. - Utrænede øjne ville uden tøven dømme dette spil til et originalt PC-spil, også lyden og styringen er helt i top.

3.10 - Banjo-Tooie


18 anmeldelser og 89.8% i gennemsnitlig score.

"Banjo-Tooie is the action-packed sequel to Banjo-Kazooie! But this time, Banjo and Kazooie can be separated and controlled individually! Expect all the fun of Banjo-Kazooie plus eight gigantic worlds, a mixture of new and familiar characters, new mini-games, new bosses, improved graphics and camera system, real-time lightning effects and polished textures, and revolutionary four-player mode!"



Tiende-pladsen er endnu et fremragende (TPP) action platformspil fra den samme skuffe og transformeringen er atter i top. Det gode ved N64'en var, at fordi spillet var en to'er, så var det ikke nødvendigvis en repetition af forgængeren. Der var i hvert fald altid tilføjet noget ekstra, men man gav vel heller ikke 800 kr. for et spil fyldt med ekstra baner :-)

4.0 - Konklusion
Der er ingen tvivl om, at vi via kraftige CPU'er og hurtige grafikkort i dag er i stand til at emulere N64 på en meget imponerende måde - og med anisotropisk filtrering samt kantudglatning aktiveret, så kan vi aktuelt faktisk få de gamle N64 spil til at se ret imponerende ud. Det er vel også første gang, at vi for alvor har kunnet benytte de maksimale indstillinger mht. anisotropisk filtrering og kantudglatning i et spil, uden at det har påvirket billedraten :-)

Man skal dog huske på, at disse spil er op til ni år gamle, så teknologisk set er de naturligvis dinosaurer i forhold til vore dages polygon-monstre på PC'en, men ønsker man at spille spil, der førhen har været forbeholdt en tv-skærm, og opleve et gameplay, der er yderst sjældent for PC-spil, så kan man via N64-emulation få adgang til en bredere vifte af gameplay. Og hvis gameplayet er mesterligt udført (inklusive historien), så er det jo ikke altid, at grafikken kommer i første række.

Det er ikke alle spillene på ovenstående top ti vi anbefaler, at man bruger sin fritid på. Det er uden tvivl platform-spillene i 3. persons perspektiv, der er N64's suveræne styrke og resten er faktisk ikke meget værd for en garvet PC-spiller, så vi anbefaler særligt: Zelda - Ocarina of Time; Super Mario 64; Majora's Mask; Banjo-Kazooie; Conker's Bad Fur Day og Banjo-Tooie, som alle er bekendtskab værd og en interessant indgangsvinkel til spil, som man sjældent ser på PC. Resten af spillene har kun en nostalgisk værdi og kan på ingen måde konkurrere mod tilsvarende originale PC-spil.

Vi gør opmærksom på, at loven kræver, at man ejer både originalhardware og originalsoftware ved denne form for emulation, og fordi diverse Nintendo64 spil fortsat sælges, så ønsker vi ikke at linke direkte til sites, hvor disse spil kan findes - men ejer man både originalhardware og originalsoftware så husk på: Google er din ven :-)





Mads skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 00:06: [ svar | nyeste ]
Det er da helt vildt som spillene og konsollerne har udviklet sig!..... ;) sidder her og bliver helt nostalgisk, har næsten lyst til at hive den gamle nintendo med game-genie frem og spille noget mario med "Mega-Månehop" og "Sledgehammer-Mario" :)


Rune skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 00:12: [ svar | nyeste ]
Også lidt syret at kunne afvikle Super Mario 64 med 200-300 FPS - desværre er spillet så også 5 gange hurtigere end normalt - med Athlon 64 burde 500-600 FPS vel kunne nåes... Måske 640x480 eller 800x600 er mere optimal opløsning - 1600x1200 får nok diverse relativt ringe teksturer mm. til kontrastere opløsningen lidt for meget...


DR. JOE skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 00:53: [ svar | nyeste ]
Hvor kan man hente spillene?


Emil skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 01:32: [ svar | nyeste ]
Læs dog artikelen menneske. (Hint: "Google er din ven")



DR. JOE skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 01:56: [ svar | nyeste ]
Ja.. var måske lidt for hurtig, men man ender desværre bare i et stort warez-netværk. p2p er min ven :)... håber ikke jeg har sagt noget forkert.


Alex skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 08:51: [ svar | nyeste ]
DR. JOE

Ja eller du kan anvende en af de udemærkede Burners fra "Lazarus Project". De brænder alle MAME sets men nogle få af dem brænder også komplette versioner af andre emulatorer med romsets heriblandt også til N64.

men prøv at finde en der er villig via en google søgning på "Lazarus lives"

Håber at det hjalp :)



Henrik skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 16:47: [ svar | nyeste ]
Der er talrige titler at finde hvis du søger via. eDonkey..... !


Rune skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 19:02: [ svar | nyeste ]
Nu har Nintendo64 måske også begrænset fanskare, men der burde være noget mere interessant på vej, spørgsmålet er dog, hvornår 30+ FPS bliver en realitet mht. Nintendo Game Cube emulering - men den første svale er vel ankommet:




Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=1986&p=1

Alt i alt er det formodentlig blot et spørgsmål om tid, før PC'en har emuleret X-Box, PS2 og meget mere ("Resistance Is Futile! You Will Be Assimilated!", for at citere The Borg i forbindelse med Star Trek filmene... - eller måske bedre med den fulde version: "This is the Borg Collective. Prepare to be assimilated. We will add your biological and technological distinctives to our own. You will adapt to service us. Resistance is futile." :-). Følg med i Borg'ernes fremskridt her:

http://www.dolphin-emu.com/





Rune skrev Tuesday den 13 July 2004 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Flere Nintendo64-emulatorer kan endvidere hentes her, bemærk at flere af disse ser ud til at virke bedst på Windows98-styresystem:

http://www.zophar.net/n64.html


redeptior.dk skrev Wednesday den 14 July 2004 kl. 11:55: [ svar | nyeste ]
Hov, hvorfor ikke har i ikke medbringet Conkers bad fur day i artiklen?! Top fed humor.


Rune skrev Wednesday den 14 July 2004 kl. 12:09: [ svar | nyeste ]
Se afsnit 3.9 - Conker's Bad Fur Day har hele tiden været en del af artiklen.


_Martin Hansen skrev Wednesday den 14 July 2004 kl. 20:50: [ svar | nyeste ]
Ja, Conker's Bad Fur Day er bestemt ikke for børn, og hvis man kigger særligt godt efter på emballage billedet, så kan man se, at Nintendo har påtrykt følgende sætning "Advisory: this game is not for anyone under age 17". Og jeg vil da påstå at voksne mennesker (40+) også kan bifalde denne form for humor :-)



Michael Hansen skrev Friday den 16 July 2004 kl. 12:00: [ svar | nyeste ]
Hvad skal N64 ROMfilerne ende på, altså eksempelvis .exe, .jpeg, .tft osv? Er det lovligt at downloade/få roms foræret?


_Martin Hansen skrev Friday den 16 July 2004 kl. 14:52: [ svar | nyeste ]
.zip, .v64, .z64, .n64, .rom, .jap, .pal, .usa, er de endelser Projekt64 accepterer. Det er teoretisk kun lovligt, at eje et spil som et "romset", hvis man ejer original spillet i forvejen.


0x50a59376.odnxx8.adsl-dhcp.tele.dk skrev Friday den 16 July 2004 kl. 14:01: [ svar | nyeste ]
Jeg hentede lige Majoras mask igår det fungere kanon godt



port278.ds1-arno.adsl.cybercity.dk skrev Friday den 16 July 2004 kl. 15:38: [ svar | nyeste ]
Er Zelda: Ocarina of Time og Zelda: Ocarina of Time - Master Quest det samme? Hvordan får i jeres gamepad til at virke? Har et wingman usb precision.


_Martin Hansen skrev Friday den 16 July 2004 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Info vedr. The Legend of Zelda: Ocarina of Time / Master Quest

"Originally released as a bonus disk for those who pre-ordered The Legend of Zelda: Wind Waker, The Legend of Zelda: Ocarina of Time / Master Quest contains GCN versions of Ocarina of Time and the never-released 64DD Ura Zelda (a remixed version of Ocarina of Time). Fans of Nintendo's acclaimed series can play both of these games on their GameCubes, and enjoy a few technical improvements over the N64 versions, namely a higher 640x480 resolution, Dolby Pro-Logic surround sound support, and 480p Progressive Scan support. Veterans and newcomers alike will find something to enjoy with this excellent port of the classic N64 game."

http://cube.ign.com/objects/495/495087.html?ui=collection

"Hvordan får i jeres gamepad til at virke?" Se afsnit 2.3 i artiklen.



Michael Hansen skrev Friday den 16 July 2004 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
Damn, fandt endelig med lidt hjælp et romsite som virkede, det er da for fedt at kunne spille Nintendo, Super Nintendo og Nintendo 64 spil på sin Xbox! :-)


Niels skrev Friday den 16 July 2004 kl. 19:52: [ svar | nyeste ]
[redigeret, webmaster]

Jeg fik endelig hentet Goldeneye og Zelda og det virker upåklageligt. Eneste problem er styringen. Det er noget nemmere at styre med den originale controller trods alt, men så skal man jo til at fiske maskinen frem og alt det der. Tror jeg skal have købt en USB-adapter så jeg kan bruge min GameCube controller på PC'en. Det må være det nærmeste at styre med.



Salsa skrev Monday den 19 July 2004 kl. 22:50: [ svar | nyeste ]
Hmm.. Har lavet en del søgning på google, men efter at have været inde på rigtig mange hjemmesider hvor indholdet er ubrugelig, må jeg be om hjælp..!! Vil blive meget glad hvis nogle vil sende et par links, hvor man kan downloade N64 roms, til min mail.. jonaslauridsen@hotmail.com

På forhånd mange tak



WebCideR skrev Sunday den 25 July 2004 kl. 16:41: [ svar | nyeste ]
Top Fed Artikel jeg synes lige jeg ville give jer et tip jeg har bruger en eller anden plugin til min Project64 og jeg syntes grafikken er blevet lidt pænere så derfor synes jeg i skal have navnet på plugin Rice's Video Plugin 5.5.1

Ellers så er jeg blevet total vild med Zelda aldrig prøvet før og Mario 64 kanon spil bruger Selv Logitech USB Dual og virker kanon så ingen klager her fra :-)og i må endelig fortsætte med og lave artikler om emulatore dejligt med et flashback nogen gange roger over out....



Rune skrev Monday den 26 July 2004 kl. 12:56: [ svar | nyeste ]
Rice's Video Plugin 5.6.0 er i øvrigt også udkommet, jeg har dog ikke prøvet disse plugins endnu, men tak for tippet - download 5.6.0 her:

http://www.ngemu.com/index.php?action=post&id=1690


Ole skrev Tuesday den 27 July 2004 kl. 19:45: [ svar | nyeste ]
Rune: du skriver

der var indbygget fysiske RAM i disse kassetter. Netop derfor kunne flere avancerede spil komme til at koste over tusind kroner - kun få hundrede kroner mindre end selve N64 maskinen.

Ja spillene var ganske vidst dyre men er ovenstående ikke en smule overdrevet? - > jeg har spillet en del på N64 - jeg mener maskinen kostede 1900kr den gang, men jeg har dog aldrig set spil dyere en 700kr (men det var skam også rigeligt) De såkaldte kasetter, er naturligvis stor del af forklaringen på de høje priser, - men med til forklaringen hører også at nintendo på ulovlig vis styrerde priserne hos forhandlerne.

Mht emulering af gamecube, såkommer der nok til at gå noget tid, der er endnu ikke muligt at få en pc til at læse de små skiver - så man skal i gennem en længere besværlig streaming proces med sin gamecube for at få spillet ind på en pc.



Rune skrev Tuesday den 27 July 2004 kl. 19:48: [ svar | nyeste ]
Artiklen er ikke skrevet af mig, men af Martin her fra sitet.


Ole skrev Tuesday den 27 July 2004 kl. 20:32: [ svar | nyeste ]
ups - det overså jeg - beklager :)



_Martin Hansen skrev Wednesday den 28 July 2004 kl. 16:07: [ svar | nyeste ]
Flere spil havde inkluderet bl.a. transfer pak´s og hukommelses kort, alt sammen hukommelsesudvidende hardware, der havde til formål, at udfylde de hukommelses mangler selve maskinen havde - netop fordi spillene var opbygget til at bruge RAM fra kassetterne. I år 2000 udkom spillet Pokemon Stadium til N64, som jeg så i Merlin til 1099,-, netop med en transfer pak.

Ovenstående ting udelod jeg bevist fra artiklen, da det måske ville blive alt for "tør" læsning, for mange læsere. Men vi retter naturligvis i artiklen, så alt fremstår korrekt :-)



cpe.atm4-0-1541180.0x50a4a9a6.arcnxx8.customer.tele.dk skrev Thursday den 29 July 2004 kl. 21:24: [ svar | nyeste ]
Jeg forstår slet ikke snowboardspillet 1080 kom med i den top ti. Det spil brugte jeg f***** meget tid på!

[sprogbrug modificeret, webmaster]



83.73.137.210.ip.tele2adsl.dk skrev Tuesday den 14 September 2004 kl. 11:54: [ svar | nyeste ]
Man kan også spille over netværk :D http://www.digitalartwork.dk/emule/Diverse/N64.htm


WebCideR skrev Tuesday den 14 September 2004 kl. 13:12: [ svar | nyeste ]
ville lige sige at Dolphin (Gamecube Emulator) spiller BustAMove 3000 totalt flydende og uden grafikfejl virkelig IMPONERENDE!!! og se dog uden lyd da der ikk er lavet en Lyd Emulation endnu :)


_Martin Hansen skrev Wednesday den 15 September 2004 kl. 20:34: [ svar | nyeste ]
Ja, det har "Bust-a-Move 3000", været siden Januar 25 - 2004, men det er efter vores mening, ikke noget der sætter vores gryder i kog, da tilsvarende titler i andre emulatorer, er langt bedre!

Men vi er MEGET!, glade for, at læsere påpeger disse ting, da de viser at interessen er tilstede!



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende