Test af første bundkort med PCI Express x16 til Athlon 64 (VIA K8T890)
af Webmaster Sunday den 26 September 2004 kl. 00:05 [ Bundkort ] PC Perspective har testet en tidlig version af bundkort, som vil blive baseret på VIA K8T890 chipsættet, der understøtter PCI Express x16 (=PCIe) til Athlon 64 (socket 939). I denne korte artikel ser vi nærmere på, om K8T890 med Radeon X800XT til PCIe er hurtigere end K8T800 Pro med Radeon X800XT til AGP8x.
Følgende hardware blev anvendt:
CPU: Athlon 64 FX-53
RAM: 2 x 512MB PC3200
GRAFIKKORT: Radeon X800XT til PCIe og AGP8x med Catalyst 4,9
STYRESYSTEM: WindowsXP Pro SP1 med DX9.0c
K8T890 Pro er allerede på vej fra Abit via bundkortet AX8, mens Asus forventes at udgive tilsvarende bundkort med betegnelsen A8V DX. AGP og PCI hastigheder kan låses i hhv. 66,7 MHz og 33,3 MHz på K8T890, og senere forventes VIA at udgive K8T890 Pro, som tilbyder mulighed for SLI. Flere sites har nu testet K8T890, men desværre har kun PC Perspective anvendt ensartede grafikkort, mens flere sites som Tech Report og AMD Zone begik den alvorlige fejl at anvende grafikkort, der var markant forskellige fra hinanden (hvilket teoretisk set gør testresultater fra disse sites upålidelige). Som sædvanlig er vi kun fokuserede på ydelse i 3D-spil, mens PC Perspective har foretaget mere omfattende målinger, som kan findes i originalartiklen:
Her var K8T800 Pro 2% hurtigere end K8T890, så der er ikke store forskelle at se i denne test. I Unreal Tournament 2003 Botmatch er der ikke mere at hente:
Atter yder begge bundkort reelt helt ensartet. I Ultra Quality, hvor der skal hentes teksturer via PCIe eller AGP8x, er K8T890 dog 2% hurtigere - i Medium og High Quality er der ingen forskel.
KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Reelt tyder ovenstående resultater på, at der ikke er forskel på K8T800 Pro og K8T890 mht. ydelse. Dette indikerer også, at der ikke er forskel på ydelse med AGP8x og PCI Express x16. Eneste tilfælde, hvor K8T890 havde mindre fordel, var ved aktivering af Ultra Quality i Doom3, som kræver 512MB ram på grafikkortet. I diverse spil, som ikke krævede mere end maksimalt 256MB på grafikkortet, var der reelt ingen forskel på K8T890 og K8T800 Pro. Dette betyder, at det er kompelt ligegyldigt, om man vælger K8T800 Pro eller K8T890, dog vil PCIe være fremtidens standard mht. grafikkort, hvorfor der kan være grunde til at vælge denne løsning - omvendt kan man genbruge AGP-grafikkort i K8T800 Pro baserede bundkort, så hvad der er mest fordelagtigt, må være op til den enkelte at bestemme. Er man i tvivl, så kan man evt. afvente nForce4 og K8T890 Pro, der forventes at tilbyde mulighed for SLI (to grafikkort brokoblet formodentlig resulterende i op til ca. 80% højere ydelse end med et grafikkort). Vi vender tilbage til K8T890, når bundkort fra mange forskellige producenter er blevet testet.
Rune skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 00:19: [ svar | nyeste ]
Abit AX8 ser ud til at være et af de første bundkort med K8T890, dette bundkort kan ses her:
Ganske som forventet. Grafikporten er simpelthen ikke en flaskehals for øjeblikket.
Gandalf skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 02:13: [ svar | nyeste ]
Men PCI-Express bliver vel antageligvis hurtigere end AGP8X på et eller andet tidspunkt, ikke...?
Rune skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 02:18: [ svar | nyeste ]
Næppe, men fremtiden er naturligvis ukendt - men dobbelt så høj overførselsrate som AGP8x er fortsat meget ringe, dvs. tvinges du til at hente teksturer fra systemrammen via PCIe, så vil ydelse falde drastisk - men selvfølgelig mindre end med AGP8x. Fordelen ved PCIe er nok mere, at denne standard vil afløse AGP8x, og at du i højere grad slipper for ekstra strømstik til grafikkortet, da PCIe kan levere ca. 75 watt, mens AGP8x kan levere ca. 30-35 watt.
Gandalf skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 12:19: [ svar | nyeste ]
Hm, det var da en sølle fordel... =/
129.142.206.189.ip.tele2adsl.dk skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 12:41: [ svar | nyeste ]
er der ikke en bundkort der er bedre ene det
poul skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
viste de samme test ikke det samme dengang man gik fra 4xagp til 8xagp
altså næsten ingen merydelse eller er det mig der er galt på den?
Rune skrev Sunday den 26 September 2004 kl. 19:00: [ svar | nyeste ]
Du har helt ret, der var ingen forskel på AGP4x og AGP8x, medmindre grafikkortet løber tør for ram under spilafviklingen - og et grafikkort bør naturligvis aldrig mangle ram (i dette tilfælde bør f.eks. teksturdetalje reduceres, da selv PCIe er alt for langsom til at kompensere for manglende ram på aktuelle grafikkort i mellemklassen og i high-end-klassen). Læs mere her:
Det bliver sku spændene at se hvad VIA har fundet på for at undgå Nvidia's patent på SLI... Det er jo et gammelt patent tilbage fra 3Dfx tiden..... Glæder mig... Så kan det være man skulle til at kikke på en opgradering :D
Nix... nVidia's SLI har faktisk intet at gøre med 3dfx's SLI. Det står faktisk for to vidt forskellige ting. 3dfx(scan line interleaving) og nvidia (scaleable link interface)
Der er jo intet galt med at putte flere PCIe-slotte på bundkortet. Intel har jo allerede at bubdkort med 2 stk. 16xPCIe-slot (selvom det ene kun køre med 4x)
Det er samme teknik som Via vil bruge!! Noget helt andet!!... nVidia skulle snart være her med nForce4 http://www.hardware.no/art.php?artikkelid=10701
Så vidt jeg ved og husker, så brokoblede man 2 grafikkort i voodoo2 tiden, hver kort tog sig af hver anden linje på skærmbilledet... Så vidt jeg har læst et sted (måske forkert??) skal Nvidias SLI også ha 2 ens grafikkort, men de kommer til at kører halvdelen af skærmen hver (dvs et kort kører den øverstedel af skærmen & et kort til den nederste del)....
Er der andre der har hørt anderledes?? måske set en artikel hvor man gennemgår de forskellige SLI'er...
terfy skrev Tuesday den 28 September 2004 kl. 10:44: [ svar | nyeste ]
det er rigtigt, at 3Dfx og Nvidia bruger samme metode med at brokoble 2 ens grafikkort, men det er altså ikke lige det SLI står for i begge tilfælde..
I Nvidia's tilfælde betyder det at man brokobler 2 ens grafikkort med en scalabel effektivitet..
I 3dfx's tilfælde betyder det bare en metode at få vist grafikken på..
så... det er helt 2 forskellige ting med "SLI"
Rune skrev Tuesday den 28 September 2004 kl. 11:01: [ svar | nyeste ]
Der er mange artikler omhandlende SLI på GeForce 6800 serien, her er et uddrag fra en af dem:
"Whereas Voodoo2 SLI used a ribbon cable to be connected between two Voodoo2 cards internally and a pass through VGA cable externally to distribute the analog signal Nvidia's implementation is all done in the digital domain. Both 6800 series PCI-E cards are connected by means of a SLI, Scalable Link Interface, dubbed the MIO port, a high-speed digital interconnect which connects to a connector on top of both cards. This connector is actually available on all PCI-E GeForce 6800 series graphics cards. Through this MIO port both cards communicate to each other and distribute the workload which is accelerated by dynamic load-balancing algorithms. In essence the screen is divided vertically in two parts; one graphics card renders the upper section and the second graphics card renders the lower section. The load balancing algorithms however allow it to distribute the load across the graphics processors. Initially they'll both start out at 50% but this ratio can change depending on the load."
terfy skrev Tuesday den 28 September 2004 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
oki, jeg forstod bare sådan at SLI fra 3dfx (scan line interleaving) ikke betød noget med at koble flere kort sammen, men derimod at det havde noget med metoden at vise grafikken på.. sådan forstod jeg bare ordene, og det lød da fornuftigt nok i mine ører. heh..
83.72.96.7.ip.tele2adsl.dk skrev Monday den 18 October 2004 kl. 18:13: [ svar | nyeste ]
> Ganske som forventet. Grafikporten er simpelthen ikke en flaskehals for øjeblikket.
Hrm, gad vide om det er fordi at de testede spil allesammen er skrevet til at kunne køre på AGPx8? Måske en mere realistisk test ville være det nye 3DMark, eller et spil eller en demo der rent faktisk er skrevet til at udnytte den extra bus hastighed bedere?
Det er ikke til at vide. En tosporet vej er jo også kun hurtigere hvis man anvender begge vejbaner...
Forskellen mellem et spil, der udnytter AGPx8 og et, der udnytter PCI-E er den samme som forskellen mellem biler, der kører på ensporede veje og biler, der kører på tonsporede veje...
Nubi skrev Tuesday den 02 November 2004 kl. 17:31: [ svar | nyeste ]
Det er da også for plat at testen er lavet på de l**** spil.
Pci-e er (jeg kan tage fejl) 13 gange hurtigere end agp8 til at overføre data!
Jeg læste det på intels hjemmeside engang, kan ikke huske det præcise og er også ligeglad, pointen er at det er meget hurtigere.
det kan godt være at det ikke betyder noget lige her og nu, men det bliver den nye standard og erstatter agpx8, så den bedste grund til at købe et bundkort med pci-e er hvis man alligevel skal have ny pc/bundkort. fordi så kan man nemmere opgradere sin pc senere!
Pci-e er og bliver bare hurtigere end AGP, at det så ikke har gjort nogen forskel på de l**** spil i har testet her, er helt forståeligt.
åben øjnene folkens, pci-e er klart bedre, men AGPx8 er sgu fint nok indtil videre.
Frederik skrev Tuesday den 23 November 2004 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
Ingen vil have brug for mere end 640Kb RAM... eller hvad? På et eller andet tidspunkt vil vi have grafikkort og programmer der har højere krav end PCIex16. Men hvornår vi får det er ikke til at sige. hvad jeg er mere interesseret i, er om jeg kan få et bundkort med PCIe til min socket 754. Noget tyder på at det ikke var den smarteste processor at basere sin computer på... siden den udkom har stort set alle i hvert fald glemt den.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.