Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Støjsvag og effektiv køling af Athlon 64 og Pentium4 Prescott
Kølesystemer af Webmaster Friday den 15 October 2004 kl. 00:33 [ Køling ]
Aktuelle cpu'er, dog især Pentium4 Prescott fra Intel, har høj varmeudvikling, hvilket stiller særligt store krav til valg af cpukøler. Der er dog ingen grund til at fortvivle - selv den varmeste Prescott kan klares med de aktuelt bedste kølere uden at støj behøver at blive et problem. Vi ser i denne artikel nærmere på forskellige kølere til Athlon 64 (FX-53) og Pentium4 Prescott (overclocket til 3,75 GHz).

Vi starter med resultater fra Athlon 64 FX-53, som er opnået ved fuld belastning af cpu'en. Alle testresultater er opnået med 12 volt blæserspænding, og støjniveau er målt i tonedødt rum nøjagtig 1 meter fra blæserne (eneste støjkilde var cpu-blæseren):

KØLEEVNE (ATHLON 64 FX-53)


Kilde: PC Games Hardware 11/04, side 66-67

Thermalright XP 120 benytter her 120mm Pabst-blæser, som larmede 26 dB(A) - dvs. dette svarer til Pabst 4412FGL eller 4412F/2GLL. Alle køleløsninger kunne holde Athlon 64 FX-53 på under 60 grader og reelt var der kun ringe udsving mht. køleevne (4 grader). Forskellene på diverse køleløsninger er således ikke specielt udmøntet i køleevnen, men prøv at se, hvad støjmålingerne viste:

STØJNIVEAU (ATHLON 64 FX-53)


Kilde: PC Games Hardware 11/04, side 66-67

Atter ser vi Thermalright XP 120 på førstepladsen, og nu begynder det måske for alvor at blive imponerende, hvad denne køler kan præstere mht. både køleevne og støjniveau. Men lad os vende blikke mod Pentium4 Prescott overclocket til 3,75 GHz:

KØLEEVNE (PRESCOTT 3,75 GHZ)


Kilde: http://www.materiel.be/refroid/xp120/page1.php

Her ses Thermalright XP 120 med 2 forskellige 120mm Pabstblæsere, hvor FGM ifølge Pabst larmer 38 dB(A), mens F2/GL larmer 26 dB(A). Vi mangler her objektive støjmålinger, men resultater indikerer, at Thermalright XP 120 med Pabst 120mm 26 dB(A) er mere effektiv, og i øvrigt formodentlig meget mere støjsvag, end Intels aktuelt larmende Prescott-køler. Bemærk også, at Thermalright SP-94 taber til XP 120 med ca. 3-4 grader ved tilsvarende rotationshastigheder på blæserne. Lad os derfor se nærmere på Thermalright XP 120:

THERMALRIGHT XP 120

Thermalright har tidligere produceret særligt fremragende kølere til Athlon XP og Pentium4, som hed hhv. SP-97 og SP-94. Her ses SP-94:

Thermalright SP-94 - gigantisk og nærmest majestætisk

Thermalright XP 120 er dog den nye tronarving, og både SP-94 og XP 120 kan ses her:


Den "lille" SP-94 til venste og den gigantiske XP 120 til højre

Der er intet nyt mht. køleprofiler; dvs. den gamle regel med, at jo større køleprofil, desto mindre behov for lufttilførsel, gælder stadig. Her ses også et andet billede af XP 120:


Kun få cpu-kølere kan få SP-94 til at ligne en grønskolling - men XP 120 formår dette til fulde

Bemærk, at kun få bundkort virker korrekt med Thermalright XP 120, så derfor anbefaler vi, at man vælger bundkort, som er testet til at virke med XP 120, såfremt man ønsker at anvende denne køler:

Pentium4-bundkortkompatibilitet
http://www.thermalright.com/a_page/main_support_faq_motherboard_xp120_p4.htm

Athlon 64-bundkortkompatibilitet
http://www.thermalright.com/a_page/main_support_faq_motherboard_xp120_k8.htm

Alle billeder af Thermalright XP 120 i denne artikel stammer fra nedenstående anmeldelse:

http://www.materiel.be/refroid/xp120/page1.php

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Takket være en køler som Thermalright XP 120 kan ejere af de hurtigste cpu'er fra Intel og AMD opnå både glimrende køleevne og lavt støjniveau. Til Pentium4 Prescott kan XP 120 med 120mm 26dB(A) Pabstblæser anbefales, mens ejere af Athlon 64 via XP 120 burde kunne nøjes med 120mm 18dB(A) Pabstblæser. Så selv om man er i besiddelse af markedets hurtigste cpu, såsom Athlon 64 FX-53, behøver man ikke opleve larm i forbindelse med køling af cpu'en. Eneste problem kan være bundkort-kompatibilitet, men eftersom mange populære bundkort fra Asus og MSI er testet til at virke med Athlon 64 og Thermalright XP 120, så burde mange kunne anvende denne køleløsning. Prisen for Thermalright XP 120 samt 120mm Pabstblæser er dog ca. kr. 650,00 hos http://www.studiedata.dk , men så burde man ej heller behøve ny køleprofil de næste par år (og måske resten af levetiden på socket939).



Erik Winther skrev Friday den 15 October 2004 kl. 00:46: [ svar | nyeste ]
Flot og STOR, meget stor, jeg vil nok anbefale Zalman Køleren, pga. Prisen og fordi den yder godt samt holder larmen på et udholdeligt niveau, med Thermalright prisen, ville 300kr mere give et komplet H2O som det jeg bruger, tja, der er også 120mm Blæser der ikke larmer, tilmed trækker den så Grafikkortet og evt. Bundkort, hvis man vil.


Bjarne K skrev Friday den 15 October 2004 kl. 01:36: [ svar | nyeste ]
Hvad er det da for et sæt du har? og hvor godt køler det?


Erik Winther skrev Friday den 15 October 2004 kl. 02:30: [ svar | nyeste ]
Bjarne K ~ Klik på mit navn, øverst står så link til mit System, som det er lige nu.......Det er ikke så flot som Asetek's men det larmer heller ikke som et køleskab *GG* Temperaturen er dog ikke noget problem.


Erik Winther skrev Friday den 15 October 2004 kl. 02:44: [ svar | nyeste ]
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?id=73114 = 975kr og dette er en ny udgave.


Nicholas skrev Friday den 15 October 2004 kl. 10:20: [ svar | nyeste ]
Interessant artikel, dog sørger jeg lidt mere info omkring cpu kølere til P4 med LGA 775 sokkel.

Har erfaret at den medfølgende køler larmer afsindigt meget i forhold til resten af mit setup:

Antec Aria kabinet Gigabyte GA-8I915-MF P4 530 3 GHz Kingston DDR3200 512 mb Samsung SPC1312 HD

Er der nogen her, der kan anbefale en køler der både larmer mindre, køler bedre og samtidig ikke fylder mere end end org. Intel cpi køler?



Anders skrev Tuesday den 09 November 2004 kl. 13:36: [ svar | nyeste ]
Jeg søger det samme som dig Nicholas - har du fundet ud af noget? har overvejet asus star ice, men jeg er sku ikke sikker på der er plads i mit kabinet, da det er micro-atx. Det er også kun her: http://www.driverheaven.net/reviews/asusicecooler/ jeg kan finde et review... Det siger ikke så meget om støjlevels, og det er det der er mit problem: Intels inabox cooler larmer sindsygt, fordi der bliver så varmt i et microatx kabinet.


Adennehy skrev Friday den 15 October 2004 kl. 01:56: [ svar | nyeste ]
http://www.arctic-cooling.com/en/products/silencer64tc/iframe.php Synd at de ikke har testet ovennævnte samtidigt. Denne køler koster under 200 kr i DK. Hvis det er den samme blæser som jeg har i min Barton køler larmer den først når den når 2100 omdrejninger, i mit anlæg altså. Gad vide hvilken kølepasta blev brugt i testen. Stakkels dem der har en Scythe FCS-50 medmindre deres cpu står i en anden bygning.


hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:34: [ svar | nyeste ]
Jeg har testet den. Den er fin til CPU'ere der ikke løber varm - hvilket udelukker AMD 64 serien. :-)

Den kan anvendes til 3500+ men er dybt utilstrækkelig til FX-53 - særligt i et lukket kabinet.



Adennehy skrev Friday den 15 October 2004 kl. 01:59: [ svar | nyeste ]
Sorry, min link virkede ikke rigtigt. Kig på Artic-cooling.com eller her http://www.multitech.dk/mysqlshop/varedetalje.asp?varenr=CPU991


red_martians skrev Friday den 15 October 2004 kl. 02:13: [ svar | nyeste ]
Der er kommet en AC Ultra64 Den har en noget større blæser, og noget større profil end den gamle. Der findes vist en test af AC Ultra64TC på tweakups hjemmeside!


Mandak skrev Friday den 15 October 2004 kl. 05:20: [ svar | nyeste ]
Hmm.. jeg er ved at brænde "varm" på en Zalman's Reserator 1, den er bare lidt stor.

http://www.zalman.co.kr/eng/product/view.asp?idx=63&pr_name=reser

Man...



it32215.research.novo.dk skrev Friday den 15 October 2004 kl. 10:39: [ svar | nyeste ]
Hvorfor ikke bare bruge denne her : http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=90491 så har du en lødløs cpukøler :)


joergensen skrev Friday den 15 October 2004 kl. 10:47: [ svar | nyeste ]
Den har jeg også tænkt på :) - men efter at have fået et 6800GT-kort er jeg ikke sikker på at støj reduktionen fra en blæser mindre vil kunne høres :(

- det kunne dog være rart med nogle tilbagemeldinger fra brugere af denne køler?



Nicholas skrev Friday den 15 October 2004 kl. 11:25: [ svar | nyeste ]
Er det mig svaret er til?



Mandak skrev Friday den 15 October 2004 kl. 19:08: [ svar | nyeste ]
Lydløs og lydløs, det er vist et spørgsmål om tolkning. Fanless 103 er baseret på housing blæseren, dvs. et godt airflow i kabinettet og til det skal der bruges en blæser :-) Samtidig er der mulighed for også at køle grafikkortet, her kan der spares penge ved køb af dette. HIS's X800XT PE ICQ2 er ikke det billigste kort på markedet :-(

Man...



Rune skrev Friday den 15 October 2004 kl. 19:17: [ svar | nyeste ]
Problemet ser ud til at være, at uden god kabinet-køling, så kan man komme til at opleve meget høje cpu-temperaturer - såsom denne Athlon 64 3200+, der nåede hele 79 grader med Fanless103, mens AMD-in-a-box kun nåede 53 grader:

http://www.vtr-hardware.com/articles/a4907_2.html


hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:39: [ svar | nyeste ]
Jeg har prøvet at køle en FX-53 med en XP120 med blæser - og jeg tror ikke et sekund på at en passiv profil er tilstrækkeligt medmindre du har min 75 cfm igennem kabinettet....

Jeg har prøvet _alt_ og min konklusion er at skal man køre low-noise med en AMD 64 FX-53 er det kune een løsning : Zalman reserator. Jeg køber min på fredag og prøver den i næste weekend.

Har været igennem alle andre incl xp120 - de duer ikke i et lukket kabinet - det bliver for varmt medmindre der er MEGET luft igennem kabinettet og så går det lydløse i fløjten. Med mindre 'luft' bliver PSU'en for varm (jeg har brændt en af) og MB temp stiger og CPU temp stiger med. Det duer ikke.



Finn Christiansen skrev Friday den 15 October 2004 kl. 12:31: [ svar | nyeste ]
Jeg har en P4 3,4GHz LGA775 og har forsøgt mig med en Thermaltake Silent Tower 112 (http://www.thermaltake.com/coolers/comboCool/cl-p0024tower112/cl-p0024tower112.htm). Et kæmpe kobber-monster med heatpipes. Den passive køling var ikke nok _ men selv med et par højtydende papst-blæsere OG med siden af kabinettet blev prossesoren alligevel over 70c efter fx en 3Dmark05-bench.

Jeg har nu bestilt et Asetek Waterchill-system. Erik W: har du erfaringer med det? Du skriver det lyder som et køleskab???

Forøvrigt har jeg puttet en Zalman passiv køler, dog med (lydløs) blæser på siden, på mit Sapphire X800XT. Det kører fint. Ingen varmeproblemer der.



hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:54: [ svar | nyeste ]
Jeg prøvede asetek waterchill i min forrige PC.

Det er den bedste køling jeg til dato har set, men det er monster-besværligt at have med at gøre. Jeg er desværre enig i at ADM 64 FX-53 ikke kan luftkøles uden at anvende høreværn.... 3500+ er dog en helt anden snak.



Xp3rt skrev Friday den 15 October 2004 kl. 13:07: [ svar | nyeste ]
Uhhhhhaaa den XP 120 er NICE !!!

Mon den passer på et P4PE ???

Er der nogen der ved det ?

Den skal jeg have hvis den kan sidde på.



Ole skrev Friday den 15 October 2004 kl. 13:26: [ svar | nyeste ]
Rune har du nogen tal på hvordan AMD's box køler vil placerer sigi testen?

AMD skriver forøvrigt: "Use only the heatsink/fan provided. Use af any other heatsink/fan will void the warranty." meeeen... de opdager det næppe hvis man har brugt en anden køler ;)



Rune skrev Friday den 15 October 2004 kl. 14:01: [ svar | nyeste ]
In-a-box til Athlon 64 er inkluderet her, og skulle larme 33 dB(A) ifølge AMD:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/01/19/8965999

33 dB(A) hos producenten plejer hos PC Games Hardware gerne at blive målt til et sted mellem 3 og 5 sone, men det er kun en grov estimering.


hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:59: [ svar | nyeste ]
Box køleren er god, men det skyldes at blæseren kører op til 4000 RPM, men dog med et rimeligt støjniveau. Selve køleprofilen kan være bedre, så hvis du kan finde een i massivt kobber som passer med en 92mm blæser, vil jeg anbefale at flytte blæseren.

Alle de øvrige kølere jeg har set duer ikke hvis deres RPM er for lav, dog undtaget 120mm pabst på xp120, der er 2000 rpm nok :-) Xp120 er dog langt overlegen alle.



Staalormen skrev Friday den 15 October 2004 kl. 14:14: [ svar | nyeste ]
hmm prisen for Thermalright XP-120 ligger på Edbpriser på 495,- link: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=102116


Erik Winther skrev Friday den 15 October 2004 kl. 14:31: [ svar | nyeste ]
Uden blæser, den kommer oveni.......


Staalormen skrev Friday den 15 October 2004 kl. 14:33: [ svar | nyeste ]
ja :)


Ups skrev Friday den 15 October 2004 kl. 23:44: [ svar | nyeste ]
Helt enig i Winthers' betragtning... en Zalman 7000cu er mere end rigeligt. De sidste få procent bedre køling er i den grad overkill til en, ikke ubetragtelig, merpris.

Aktuelt kører min Clawhammer 3200+ (2 GHz./1 MB. cache) med en temperatur på 32 grader, når Cool'n'quiet er aktiveret og cpuen idler på med 4x multiplier (800 MHz.). Zalman køleren, kører her med med (min påstand) lydløse 1300 rpm.

Max temp med Zalman under 100% load (gennem lang tids gaming mv.) er ca. 49-50 grader. Selv har jeg sat BIOS til at skrue op for Zalman køleren når den når OVER 50 grader - dette sker faktisk aldrig! Resultatet er en fuldt ud acceptabel temperatur, i omegnen af 49-50 grader, uden nogen former for støj! ;)

Alternativt kan BIOS sættes til at starte køleren ved fx 40 grader, hvorefter Zalman køleren trinvist vil finde op på den maksimum (2600 rpm) og sænke temperaturen ned til en 40-45 grader.

Min pointe er: Unødvendigt at betale flere hundrede procent mere for et produkt, der yder marginalt bedre.



Sven skrev Saturday den 16 October 2004 kl. 06:16: [ svar | nyeste ]
Men måske når disse CPU'er kommer, vil der være brug for bedre køling ved OC? Det er jo ret pæne tal de leverer: http://www.theinquirer.net/?article=19024

Desværre står der intet om varme- eller strømforbrug.



Lasse skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der ved om en ThermalTake - Subzero4G P4 478 er okay nok? for den er lige lidt billigere end xp-120'eren, men der står at den kan gå op til 4000 Mhz og jeg har en Intel P4 prescott 3,2 Ghz...

Jeg leder efter en billig lydløs kølere som også er kvalitet.

Lige nu kører jeg med Intels standard kølere som næsten larmer mere end mit køleskab ;)

Her er et link til den: http://www.shg.dk/link.asp?goto=infobox&varenr=320369



Lasse skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 17:21: [ svar | nyeste ]
Jeg sad lige og tænkte over, skal der sættes en blæser på xp-120'eren eller er det en blæser i sig selv?


Rune skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 18:38: [ svar | nyeste ]
Du skal købe en blæser - Thermalright XP 120 er blot en køleprofil uden blæser.


Rune skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 18:36: [ svar | nyeste ]
Driver Heaven har testet en anden gigantisk køler, som virker til Prescott og Athlon 64, nemlig Asus Star Ice - læs mere her:

http://www.driverheaven.net/reviews/asusicecooler/


s0ke` skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 19:43: [ svar | nyeste ]
Well.. tænkte på at købe den indtil jeg fandt ud af den ikke duede til mit bundkort :( Lidt averligt syntes jeg..


Rune skrev Sunday den 17 October 2004 kl. 21:00: [ svar | nyeste ]
Ja, i fremtiden kan det meget vel være, at køleren bestemmer bundkortet - dvs. at køleren afgør, hvilke bundkort, som kan anbefales (af denne grund kan det være fordelagtigt at holde sig fra dårligt designede bundkort, som ikke muliggør anvendelse af XP 120, hvilket betyder, at Abit bundkort til Athlon 64 dumper i flæng, mens det går langt bedre for Asus og MSI).


Txx skrev Monday den 18 October 2004 kl. 01:45: [ svar | nyeste ]
Er denne artikel ikke lidt af et rip off. Har i overhoved lavet nogle test selv ??



Xp3rt skrev Monday den 18 October 2004 kl. 09:48: [ svar | nyeste ]
Txx: Det er jo også det der er hensigten.

læs: http://www.hardwaretidende.dk/hard/page/om+os

Er der nogen der ved om man kan bruge XP 120 på et ASUS P4PE, der er jo ret meget plads.



Rune skrev Monday den 18 October 2004 kl. 11:47: [ svar | nyeste ]
Jeg forsøgte med en hurtig søgning på Google mht. P4PE og XP 120, som ikke gjorde mig meget klogere - i stedet ville jeg måske forsøge at kontakte Thermalright:

http://www.thermalright.com/


0x50a41aa6.arcnxx16.adsl-dhcp.tele.dk skrev Monday den 18 October 2004 kl. 14:24: [ svar | nyeste ]
hvis i har brugt aml. intel boxed køler til den prescott er der vidst noget i vejen med min!


Mandak skrev Monday den 18 October 2004 kl. 18:12: [ svar | nyeste ]
0x50a41aa6.arcnxx16.adsl-dhcp.tele.dk :

Der findes ikke en u-almindelig Intel boxed køler til Prescott :-) Men hvis din temp er høj i forhold til testen, er det sikkert grundet forskælligt airflow i kabinettet.

Du kan bruge et program til at se hvor hurtigt din blæser kører, er den inden for Intel's spec. Så er den ok.

Man...



Rune skrev Monday den 18 October 2004 kl. 20:34: [ svar | nyeste ]
Diverse kølere er testet i fri luft, så temperaturerne er normalt lidt mindre end i et tillukket PC-kabinet.


hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:30: [ svar | nyeste ]
Det er korrekt - særligt gælder at FX-53 bliver ufattelig varm i et lukket kabinet, hvorimod 3500+ er gnaske medgørlig og kan bruges til en low-noise PC



Lasse skrev Monday den 18 October 2004 kl. 20:41: [ svar | nyeste ]
Mandak:

Hvor kan jeg finde det program? og hvor kan jeg se Intel's specs til det?



Bornholmer1 skrev Monday den 18 October 2004 kl. 21:56: [ svar | nyeste ]
@lasse, fx. http://www.overclocking.dk/download.asp @"Overvågnings Utility"


hibsen skrev Monday den 18 October 2004 kl. 23:28: [ svar | nyeste ]
XP120 og FX-53

Testen er ikke retvisende.

Jeg har testet ASUS A8V i et LUKKET Lian li 6070 kabinet.

Jeg har testet på 3500+ Fx-53 (Duer ikke med Lian li - PSU sidder for tæt på CPU)

1 Stock cooler 2 silencer 64tc 3 thermaltake silent boost k8 4 no noise mod af silent boost (webconsult) 5 XP-120

Konklusioner : - 3500+ kan køles af alle coolere uden problemer, dog er nr 4 uanvendelig, og nr 2 bliver for varm. Der skal luft til ! XP120 er suverænt den bedste.

FX-53 - I et lukket kabinet skal der være MEGET luftgennemstrømning for at holde temperaturen nede under 70 grader. Min 65 CFM blæser uden på kabinettet til at trække luft ud (120 mm 3.2w pabst blæser er næsten nok :-) Helst 3.2w på køleprofilen også.

Jeg har gjort en lang række erfaringer med forsk setups - skriv hvis du vil vide mere.



Søren Ingemann skrev Sunday den 24 October 2004 kl. 14:37: [ svar | nyeste ]
Hibsen:

Min konfiguration minder meget om den du nævner ovenfor:

ASUS A8V A64 3500+ Thermaltake Silentboost K8, monteret med Arctic Silver 5 pasta 2*512 Mb Kingston HyperX UL 2x200Gb WD i RAID POV 6800GT 256Mb 430W Antec Truepower Lian Li 6070 alukabinet, monteret med ekstra Noise Killer

Du skriver at der er tale om et lukket kabinet - betyder det at de 3 standard 80 mm blæsere er koblet fra? I mit kabinet er de aktiverede, men jeg synes alligevel at CPU-temperaturen bliver alt, alt for høj under belastning. Ved idle ligger den på omkring 45 grader, men ripper jeg en DVD ryger temperaturen helt op på 68-69 grader! Afmonterer jeg en af kabinetsiderne kan jeg holde den på omkring 55 grader ved full load (hvilket også passer meget godt med ovennævnte test, der er foregået i fri luft), men så ryger hele no-noise ideen jo ligesom fløjten ;-)

For god ordens skyld, så er ASUS Q-Fan deaktiveret, så blæseren kører med sine standard 2500 rpm. Jeg har også haft køleprofilen afmonteret igen, for at se om der var for meget eller for lidt kølepasta, men det ser fint ud - det hele er monteret efter anvisningerne på Arctic Silvers website.

Du skriver i et andet indlæg, at du senere skal montere Zalman Reserator - er det projekt fuldført, og i givet fald hvordan er din erfaring med denne løsning? Jeg overvejer ret kraftigt denne løsning selv - og lade den køle såvel CPU som 6800GT'eren, hvis ellers Reseratoren evner at køle begge. Er der nogen der har erfaring med dette?

Mvh Søren Ingemann



Xp3rt skrev Tuesday den 19 October 2004 kl. 09:26: [ svar | nyeste ]
OK tak for det Rune. Har også selv søgt en del på Google, men har ikke kunnet finde noget heller. Jeg prøver at kontakte Thermalright...


0x50a6a0be.arcnxx19.adsl-dhcp.tele.dk skrev Tuesday den 19 October 2004 kl. 11:50: [ svar | nyeste ]
Lasse:

Subzero 4G er smart, men da den udnytter peltier effekten bruger køleren i sig selv strøm, ifølge spec. sheetet op imod 70 W under load. Det afholder ihvertfald mig fra overhovedet at tage den i betragtning ...



MaLk^ skrev Tuesday den 26 October 2004 kl. 14:09: [ svar | nyeste ]
Hej igen Rune, Jeg håber du har tid til lige at hjælpe mig 5 minutter for der er ingen i support afdelingen hos hverken studiedata eller arctic cooling der har tid :)

Jeg har målt afstanden mellem de to punkter jeg har indtegnet på det billede jeg har linket til her og den er så vidt jeg kan måle med et målebånd meget meget tæt på 53.5 mm.

Hvis du kigger på det andet link jeg har vedlagt som er et blueprint over NV5, passer det så ikke sammen?

Link til billede af mål: www.malk.ishoejby.dk/DSC00038.jpg

Link til Blueprint af NV5: http://www.arctic-cooling.com/downloads/installation/nv_5.pdf



MaLk^ skrev Tuesday den 26 October 2004 kl. 14:09: [ svar | nyeste ]
http://www.malk.ishoejby.dk/DSC00038.jpg


MaLk^ skrev Tuesday den 26 October 2004 kl. 15:11: [ svar | nyeste ]
Doh, jeg har selvfølgelig skrevet det forkerte sted!

Det skulle have været skrevet i artiklen om køling til grafikkort :)



Rune skrev Tuesday den 26 October 2004 kl. 16:32: [ svar | nyeste ]
NV5 Silencer koster ikke alverden, så evt. kan du overveje at købe denne køler, og passer den ikke, så kan du måske nemt selv modificere køleren, så den kommer til at virke fint - men alt er naturligvis på eget ansvar.


WinWiz skrev Saturday den 30 October 2004 kl. 15:21: [ svar | nyeste ]
Min mobile XP bliver meget varm ved 2.5 Ghz så jeg overvejer at udskifte min hjemme fuskede Alpha 8045T (har selv lavet termostat styring!). Jeg har overvejet en af Zalmans CNPS7000 kølere (hvad er forskellen egentlig på 7000A og 7000B versionerne?) men de passer desværre ikke til mit Abit NF7-S bundkort. Jeg tror CPU soklen sidder for tæt på min PSU. Hvilken køler skal jeg så vælge? Er Thermalrights SP-97 stadig den bedste socket A køler? Min XP-M er desværre lidt powerhungry og da jeg sover i samme rum som min PC har jeg brug for en effektiv køler som ikke larmer...


Frank skrev Saturday den 30 October 2004 kl. 19:44: [ svar | nyeste ]
WinWiz: Du skal tage en Mist Frostbite til Dit Abit. Du kan nok ikke få noget som køler bedre og mere lydløst. Har selv kørt med Abit og Mist. Det kører bare.


Frankf skrev Saturday den 30 October 2004 kl. 19:46: [ svar | nyeste ]
Glemte lige et link: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=93146



WinWiz skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 11:13: [ svar | nyeste ]
Har lige læst en test af Mist Frostbite på Hardware-test.dk de skriver at den larmer en del ved maks hastighed... Min XP-M vil have 1.9 volt for at køre 2.5 Ghz , så jeg er bange for at Mist Frostbite kun kan køle min varme chip ned ved maks hastighed. At køleren blæser den varme luft mod udblæsningen bag i kabinetet er ellers en genial detalje, som vel også kan hjælpe med at køle de ret varme komponenter til venstre for CPU soklen (CPU strømforsyningen). Hmm det kunne måske give mig en højere stabil FSB hastighed...



WinWiz skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 11:29: [ svar | nyeste ]
Er Thermalright SLK-947U med 92 mm fan ikke den bedste løsning til Socket A, når den skal køle meget effektivt uden at larme?


Rune skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 11:45: [ svar | nyeste ]
I dette tilfælde vil jeg tro, at Thermalright SP-97 er, hvad du leder efter:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/01/10/4517683


Rune skrev Saturday den 30 October 2004 kl. 21:41: [ svar | nyeste ]
Mere om Thermalright XP 120; uddrag:

"The Thermalright XP-120 produced outstanding performance while still maintaining noise levels well below 40 dBA. Even with the 120mm Panaflo L1A operating at 7V (barely audible) the XP-120 was able to cool the Athlon 64 3200+ better than most other coolers could do at much higher noise levels."

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.pcper.com/article.php?aid=82&type=expert&pid=1


Frankf skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 15:24: [ svar | nyeste ]
Nu er larm jo et vidt begreb. Jeg havde absolut ingen problemer med at holde min XP3000 under 55 grader ved 2000 omd. Og der er den stort set lydløs. En XP 120 vil i sagens natur være mere effektivt kølende, samt mere støjsvag da den er større, samt den kører med en 120 mm blæser. Prisen med blæser er bare over dobbelt så dyr som en Mist. Desuden er det begrænset hvilke bundkort som kan tage den, grundet dens størrelse. Er selv interreseret i en, men kan ikke få afklaret om den passer på mit Albatron K8X800 Pro 2. SHG ved det ikke, og producenten har aldrig svaret på min forespørgsel. Er ikke meget for at smide 6-700 ud for køler og blæser, blot for at finde ud af at den ikke kan være der. Men hvis nogen ved om der er plads, så sig endelig til.


WinWiz skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 18:44: [ svar | nyeste ]
Du kan da bare bestille den på shg.dk så får du 14 dages fortrydelsesret - den skal bare være i væsentlig samme stand.


Frank skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 19:31: [ svar | nyeste ]
Og betale for porto, samt bøvlet med at skille hele pc´en ad ? Var det så ikke nemmere at få slået fast om den passer eller ej ? Helt umuligt kan DET vel ikke være.


Goof skrev Sunday den 31 October 2004 kl. 20:21: [ svar | nyeste ]
Hold da fast, hor er der mange der har noget på hjertet. Og det bliver vildt uoverskueligt. Men nu spørger jeg...måske igen, hvis nogle allerede har spurgt om det samme, så undskyld! Jeg er den glade ejer af: Asus A8V deluxe bundkort AMD 64 3500+ in a box geforce 6800 GT Og mere.. Men det er disse ting der er vigtige. Jeg overvejer at købe noget mere støjsvagt. til min CPU en Zalman CNPS7000B-CU og til mit grafikkort Arctic Cooling - VGA Silencer nVidia 5. Hvad er jeres erfaringer med de 2 ting? og vil det nemt kunne køle ordentlig? Den Zalman er vel også ret støjsvag...?? Er der et alternativ, jeg overclocker ikke!

Håber på et godt svar, så jeg bliver lidt klogere på forhånd tak :)



Frank skrev Monday den 01 November 2004 kl. 17:15: [ svar | nyeste ]
Har selv den Zalman på min 64´er. Kører ikke oc. Den står på 1400 omdr. og siger ikke et kvæk. Den kommer sjældent over 45 grader. VGA silencer kan klart anbefales. Havde den på mit 9600 pro. Køler uden problemer på laveste hastighed, hvor den er lydløs. På højeste hastighed klarer den selv ekstreme oc.


Lachris skrev Monday den 08 November 2004 kl. 23:33: [ svar | nyeste ]
Inden man køber Zalman CNPS7000B-CU skal man lige overveje deres nye Zalman CNPS7700B-CU der har en 120mm fan..

http://www.materiel.be/n/7569/Zalman-CNPS-7700-vs-7000.php

http://www.zalman.co.kr/eng/product/view.asp?idx=145&code=005008

Så nu kom der endnu mere der skal overvejes hehe...



proxy4.cybercity.dk skrev Tuesday den 09 November 2004 kl. 18:18: [ svar | nyeste ]
Hvis man ikke lige har plads til XP-120, så er XP-90 måske muligheden:

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=111779

Om den køler lige så godt ved jeg ikke om prisforskellen er indikator for, men det bliver nok svært at finde en 90mm blæser, der kan yde det samme som en 120mm blæser ved samme mulige lave støjniveau.

Jeg vil anbefale Zalman's 90mm F2 til XP-90 da prisen er lav og støjniveau/ydelse kan justeres med medfølgende kabel.



Anders skrev Wednesday den 10 November 2004 kl. 15:54: [ svar | nyeste ]
Til alle dem der har socket LGA775:

Thermalright lancerer socket 775 ramme til XP-120/90

Og Cooler Master har også lavet en ny køler der duer til sockets 478, K8 og 775:

Hyper 48 KHC-L91-U1

Lige hvad jeg har gået og kigget efter :)


Frank skrev Wednesday den 10 November 2004 kl. 22:24: [ svar | nyeste ]
Tror sgu jeg går over på¨vand. Så er der ikke så mange "problemer" . Ser ellers nice ud den der Coolermaster.



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende