Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af Gainward Bliss 7800GS+ AGP (Nvidia GeForce 7900GT 512MB AGP)
Grafikkort af Webmaster Monday den 14 July 2008 kl. 12:34 [ Grafikkort ]
Introduktion og identifikation
Gainward har for kort tid siden imponeret ved at udsende et tilsyneladende almindeligt "7800GS" grafikkort, men 7800GS-GPU'en (375 MHz, 16 pipelines) var her blevet udskiftet med en ægte 7800GT-GPU (425 MHz, 20 pipelines). Endvidere var køleren på dette særlige 7800GS-grafikkort yderst støjsvag (ligesom HIS IceQ-kølerne), og der var hele 512MB hurtig ram på grafikkortet. Dette gav håb til mange ejere af AGP-bundkort, der længe havde savnet opgraderingsmuligheder; især til dem, der besad tidligere high-end grafikkort til AGP såsom GeForce 6800 Ultra og Radeon X850XT PE. Og ydelsen med dette særlige grafikkort var imponerende, hvilket testresultater bevidner, jvf. følgende anmeldelse:

http://www.theinquirer.net/?article=30502

Imidlertid udgav Nvidia i foråret 2006 en ny GPU ved navn GeForce 7900GT (450 MHz, 24 pipelines), der havde mindre effektforbrug end 7800GT og langt større ydelse - så nærværende skribent, der tidligere anvendte HIS Radeon X800XT (overclocket til 520/560 MHz GPU/RAM - svarer nøjagtigt til "Platinum Edition") håbede meget, at Gainward ville tilbyde 7900GT forklædt som 7800GS. Og dette var præcis, hvad der skete, da Gainward for kort tid siden præsenterede en ny model af deres særlige "7800GS"-grafikkort med 512MB ram til AGP. Disse nye 7800GS-grafikkort bærer betegnelsen "7800GS+" og kan ses her:


Gainward Bliss 7800GS+ AGP, som er ægte GeForce 7900GT med 512MB ram i forklædning (modellen skal være 471846200-7876)

Mere information kan findes her:

http://www.gainward.net/products/product.php?products_id=48

Gainward skriver dog ikke selv direkte, at ovenstående grafikkort anvender ægte 7900GT GPU - i stedet skriver denne store engelske forhandler følgende og henviser direkte til ovenstående grafikkort:

"Gainward do it again! This is the only 7900GT card with 24 pixel pipelines available on AGP. Then along with its 512MB of super-fast GDDR3 memory making this the worlds fastest AGP card ever produced."
Kilde: http://www.overclockers.co.uk/acatalog/Online_Catalogue_7800_Series_363.html

Og flere hjemmesider har også nævnt tilsvarende:

"A cute thing for AGP supporters. Gainward is shipping the BLISS Geforce 7800 GS+ SILENT 512MB GDDR3 TV-Out/Dual DVI (AGP) - Retail and it will cost you a saucy £352.44 including VAT. There is no doubt that this is the fastest AGP card to date and it is available now. Its secret is that it uses 7900 GT chip inside clocked at 450MHz+ core and 1250MHz + memory."
Kilde: http://www.theinquirer.net/?article=31380

Nuvel, efter at have modtaget et styk Gainward Bliss 7800GS+ AGP er der ikke meget på grafikkortet eller emballagen, som fortæller, at dette er ægte 7900GT med 512MB ram. Så hvordan kan man nemt finde ud af, om der sidder en ægte 7900GT GPU på grafikkortet - uden at tage køleren af og risikere at miste al garanti samt ødelægge grafikkortet? Bios-oplysninger på grafikkortet hjælper ikke, da Nvidia angiveligt har forlangt, at alle aktuelle high-end AGP-kort med 7800/7900-GPU'er skal identificeres som "7800GS". Så gode råd kan være dyre - men heldigvis er der en nem løsning.

Vi ved, at fillraten på et grafikkort afhænger af, hvor mange pixels samt teksturer, som kan beregnes per sekund. 7900GT med 450 MHz GPU og 24 pipelines burde således være markant hurtigere end f.eks. 7800GT med 400 MHz GPU og 20 pipelines (400MHz GPU er standard for 7800GT). Imidlertid hjælper det ikke meget at udregne teoretiske værdier for fillrate, såfremt disse ikke direkte afspejles i praksis. Og her er det, at flere af vore læsere måske kan huske et punkt, hvor f.eks. 3DMark-programmerne er fremragende - læs også dette:

" ... the purely synthetic tools in 3DMark05 include some welcome improvements for us hardware reviewer types. I'm glad to see the fill rate test tend toward theoretical peaks"
Kilde: http://www.techreport.com/etc/2004q3/3dmark05/index.x?pg=1

Med andre ord, så gælder følgende teoretiske udregninger for fillrate i millioner texels per sekund (texel = pixel med tekstur):

Fillrate i texels = (GPU-hastighed i MHz) * (antal renderede pixels per hz) * (antal teksturer per pixel)

Eksempler:

7900GTX = 650 MHz * 24 pixels/hz * 1 tekstur = 15600 Mtexels
7900GT = 450 MHz * 24 pixels/hz * 1 tekstur = 10800 Mtexels
7800GT = 400 MHz * 20 pixels/hz * 1 tekstur = 8000 Mtexels
X800XT PE = 520 MHz * 16 pixels/hz * 1 tekstur = 8320 Mtexels
6800Ultra = 400 MHz * 16 pixels/hz * 1 tekstur = 6400 Mtexels

Det mest fantastiske er dog, at disse teoretiske værdier svarer meget præcist til, hvad f.eks. 3DMark05 måler mht. multi-teksturering:


Kilde: http://www.techreport.com/reviews/2006q1/geforce-7600-7900/index.x?pg=1



Kilde: http://www.techreport.com/etc/2004q3/3dmark05/index.x?pg=1

Ved at afvikle denne fillrate-test i 3DMark05 på Gainward Bliss 7800GS+ AGP blev en ydelse opnået på 10655 mtexels/s, hvilket ved en GPU-hastighed på 450 MHz (verificeret via Gainward ExperTool og Powerstrip) svarer fuldstændig til, hvad almindeligt 7900GT-grafikkort leverer (se ovenstående resultater). Overclockes Gainward Bliss 7800GS+ AGP til 500 MHz GPU blev ydelsen på 11780 mtexels/s - meget tæt på de teoretiske 12000 mtexels/s. Så dette fjener enhver tvivl om, at Gainward Bliss 7800GS+ AGP ikke skulle anvende ægte 7900GT GPU. Interessant er måske, at fillraten på GeForce 7900GT er højere end Radeon X1900XTX, men desværre kan disse resultater ikke overføres direkte til ydelse i spil (men med AGP-bundkort og 7900GT må man vel glæde sig over de små sejre :-)

Test af Gainward Bliss 7800GS+ AGP - GeForce 7900GT 512MB AGP mod HIS Radeon X800XT PE AGP Ovenstående resultater viser, at fillraten på Radeon X800XT PE med 8262 mtexels/s er relativt høj (dvs. meget tæt på 7800GT), hvorfor mange ejere af tilsvarende grafikkort måske fortsat er i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at skifte til Gainward Bliss 7800GS+ AGP (7900GT 512MB AGP), der trods alt koster ca. kr. 3.550,00 i Danmark. Bemærk i det følgende, at generel ydelse med Radeon X800XT PE som tommelfingerregel kun er få procent mindre end X850XT PE og svarer til X850XT (uden PE) og GeForce 6800 Ultra. Eftersom Gainward 7900GT 512MB AGP som standard anvender 450 MHz GPU og 625 MHz ram (="1250" MHz ram grundet DDR), og da mange 7900GT kan nå ca. 550 MHz GPU, har vi i denne artikel valgt at overclocke 7900GT 512MB AGP til 500 MHz GPU og 700 MHz ram, hvilket de fleste af disse grafikkort nemt skulle kunne klare - også grundet den store kobberbaserede køleprofil, som Gainward har anvendt. Resten af test-systemet var:

CPU: Athlon 64 3500+ (0,09 mikron - overclocket fra 2200/200 MHz til 2420/220, svarende til Athlon 64 3800+)
RAM: 1536MB (asynkron v. 175 MHz og ramtimings 2-2-2-5-2)
BUNDKORT: Asus A8V Deluxe WiFi
LYDKORT: Creative Labs Audigy med nyeste drivere
MONITOR: Sony GDM-F520
STYRESYSTEM: Windows XP Pro SP2
STRØMFORSYNING: Enermax 350W
DRIVERE: Forceware 84.21 WHQL (7900GT) og Catalyst 6.3 WHQL (X800XT PE)

Vsync (lodret synkronisering) var deaktiveret i samtlige test.

Dvs. vi kigger på ydelse med Radeon X800XT PE (520/560) mod GeForce 7900GT 512MB (500/700), og vi starter med The Elder Scrolls IV: Oblivion:

The Elder Scrolls IV: Oblivion





Testresultater er fra et åbent område med græs og træer. Resultater fra 2048x1536 med 4xAA (dvs. kantudglatning) viser, hvor fordele ved 512MB ram begynder at optræde. Sammenlagt er 7900GT her fra 25% til 467% hurtigere end X800XT PE. Lad os se, hvordan det går i X3 - Reunion:

X3 - Reunion





X3 - Reunion virker umiddelbart meget krævende for grafikkortet, men hemmeligheden bag dette spil er, at det tillige kræver en meget hurtig cpu. Derfor er det at forvente, at nye grafikkort ikke betyder meget i dette spil, selv om 7900GT her var fra 18 - 53% hurtigere end X800XT PE. I det særligt flotte og anmelderroste spil F. E. A. R. er der dog mere at hente:

F. E. A. R.





Her var 7900GT fra 59 - 78% hurtigere end X800XT PE. Men det er primært i ekstremt krævende spil som Call of Duty 2, at 7900GT viser, hvad 512MB kan betyde for spiloplevelsen:

Call of Duty 2





I Call of Duty 2 er der ekstremt stor forskel på de to grafikkort, og 7900GT er gigantiske 129 - 225% hurtigere end X800XT PE. Så et 7900GT 512MB vil her formodentlig også slå 2 x X800XT PE i Crossfire, og meget tyder på, at 512MB ram på grafikkortet gør en stor forskel. Digit-Life har tidligere testet Radeon X800XL (400/990) med både 256MB og 512MB ram og fandt, at 512MB medførte ca. 40% ekstra ydelse i Call of Duty 2 - find evt. resultaterne her:

http://www.digit-life.com/articles2/digest3d/index.html

Et andet ekstremt krævende spil er Tomb Raider - Legend:

Tomb Raider - Legend





Tomb Raider - Legend tilbyder "Next Generation Graphics", som kræver grafikkort med 512MB ram og shader model 3. Faktisk er dette den anbefalede hardware til Tomb Raider - Legend (taget direkte fra "readme"-filen til spillet):

CPU: Pentium 4 3.0Ghz or Athlon XP Equivalent
RAM: 1GB
GRAPHICS: 100% DirectX 9.0c compatible 512 MB 3D Accelerated Card (Nvidia GeForce 7800 / Ati X-1800)
SOUND: Microsoft Windows 2000/XP compatible sound card (100% DirectX 9.0c compatible)
DVD-ROM: Eight-speed (8x) DVD-ROM drive or faster
HARD DRIVE: 9.9GB free disk space

Og dette er blot den anbefalede hardware - for optimal ydelse kræves formodentlig (quad-)SLI/Crossfire eller grafikkort, som først udkommer senere i år eller næste år. Kun de nederste testresultater afspejler disse ekstreme "Next-Gen"-indstillinger - testen foregår dog et meget krævende sted i spillet, og billedraten er højere generelt i spillet med 7900GT 512MB og "Next-Gen"-grafik, hvorfor spillet kan spilles med "Next-Gen" på 7900GT 512MB (derudover kan man nok diskutere, hvor godt Tomb Raider - Legend egentlig er programmeret...). Øvrige resultater er uden "Next-Gen", dvs. med shader 2.0, og her var 7900GT fra 71% til 183% hurtigere end X800XT PE.

Ghost Recon Advanced Warfighter





Det første spil til at understøtte Ageia PhysX grafikkortet, der beregner fysik ved f.eks. eksplosioner, er Ghost Recon Advanced Warfighter. Også dette spil nyder godt af 7900GT, der var 63% hurtigere end X800XT PE (vi var for dovne til at aktivere FSAA, da spillet allerede virkede grafikkortbegrænset uden). I Serious Sam 2 var der mere begejstring i "X800XT PE"-lejren:

Serious Sam 2





7900GT var simpelthen cpu-begrænset indtil 2048x1536 med 4xAA og 8xANI, men alligevel klarede X800XT PE sig fremragende - og 7900GT var "kun" op til 31% hurtigere. Tilsvarende var det i Doom3:

Doom3





Her var 7900GT 39% hurtigere end X800XT PE. Resultater fra 640x480 når ca. 92 FPS, så ingen af grafikkortene virkede cpu-begrænsede i ovenstående test.

Konklusion og afsluttende bemærkninger
Hvorvidt det kan betale sig at holde liv i sit AGP-bundkort lidt endnu, er naturligvis op til den enkelte at bedømme, men lad os se, hvor meget det giver at skifte fra Radeon X800XT PE til 7900GT 512MB (500/1400MHz)*:

Gennemsnitlig ydelse i 1600x1200
Uden FSAA: 7900GT 512MB er 58% hurtigere end X800XT PE (spredning fra 18 til 129%)
Med 4xFSAA: 7900GT 512MB er 88% hurtigere end X800XT PE (spredning fra 20 til 225%)

Gennemsnitlig ydelse i 2048x1536
Uden FSAA: 7900GT 512MB er 67% hurtigere end X800XT PE (spredning fra 35 til 100%)
Med 4xFSAA: 7900GT 512MB er 162% hurtigere end X800XT PE (spredning fra 31 til 467%)

*Serious Sam 2 kun inkluderet i 2048x1536 med 4xAA og 8xANI, da øvrige resultater fra dette spil virker cpu-begrænsede med 7900GT.

Derudover var der stort set ingen nævneværdig forskel på kølerlarm fra begge grafikkort; dog støjede Gainward 7900GT 512MB AGP en smule mere end HIS X800XT PE IceQ2, men HIS X800XT PE IceQ2 er også målt til 0,2 sone, hvilket er det hidtil laveste for et blæserkølet grafikkort (et gæt vil være, at 7900GT ligger på de ca. 0,7 sone, der også karakteriserer 7900GTX). Maksimalt effektforbrug for 7900GT er ifølge XBitLabs på ca. 50 watt, mens X800XT PE når ca. 70 watt, så en strømforsyning på 350W burde være mere end tilstrækkelig - medmindre der anvendes Athlon 64 X2 eller P4-cpu med Prescott-teknologi eller to kerner. Ved anvendelse af strømforsyning på ca. 350W og ønske om høj overclockning, kan det for en sikkerheds skyld anbefales, at Gainward 7900GT 512MB AGP forbindes til strømstik fra to forskellige ledningsbundter (en typisk strømforsyning til PC har to-tre ledningbundter til eksterne enheder som harddiske og cd-drev, der hver munder ud i flere strømstik), således at strøm tilføres fra mere end et ledningsbundt (Gainward 7900GT 512MB AGP skal nemlig forbindes til to strømstik ligesom GeForce 6800 Ultra AGP - og netop mht. GeForce 6800 Ultra er førnævnte installationsmetode blevet anbefalet for optimal stabilitet).

Mere information om effektforbrug, støjniveau og ydelse med aktuelle grafikkort kan findes i denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/05/08/31/0383383



Ingen brugerkommentarer.

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende