Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Alt hvad du bør vide om Intel P3 Coppermine
Processorer af Webmaster Tuesday den 31 October 2000 kl. 19:19 [ Processorer ]
Det er snart jul. Mange er trætte af den gamle P2, Celeron eller P3 (Katmai). Men kan det betale sig at opgradere en gammel P3 Katmai til en ny Coppermine? Hvis vi kan svare ja til, at det kan betale sig at opgradere fra P3 Katmai til P3 Coppermine, så kan vi samtidig svare ja til alle P2 og Celeron-"opgradister". Så lad os kigge nærmere på disse to spørgsmål:

1. Er Coppermine i sig selv bedre end P3 Katmai (den gamle P3 med 512kb cache, som jo osse har SSE)?

2. Hvad er hastighedsforskellen på 100 MHz og 133 MHz?

Vi starter med spørgsmål 1:

Coppermine er meget hurtigere end Katmai grundet cachen - se her (Intel BX-bundkort):

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/cpu/intel-coppermine.html )

Ved PRÆCIS samme hastighed i både MHz og FSB er Coppermine 20% hurtigere til Quake3 Arena (Fast) end den gamle P3 Katmai.

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/cpu/intel-coppermine.html )

Stort set det samme gælder ved Q3A i Normal (forskel nu 15%).

Men hvad nu med SSE - hvor meget betyder det?

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/cpu/intel-coppermine.html )

SSE virker som en slags GPU - og med SSE bliver mange 3D-applikationer MEGET hurtigere end ellers. Ovenstående viser både Coppermine og Katmai med og uden SSE. Hvis du benytter GPUen på GeForce, så deaktiveres SSE - og har du en hurtig Coppermine, så er SSE (software) tit hurtigere end GPU (hardware, dette gælder især for de første GeForce1-kort). Coppermine er 61% hurtigere MED SSE end UDEN (især interessant for P2 og Celeron-ejere!)! Coppermine er kun 3-5% hurtigere end Katmai i denne syntetiske test.

I Quake3 Arena vil en 800 MHz Coppermine svare til en P3 Katmai på mellem 920 og 960 MHz. Så har du en P3 500 Katmai, så er en 800MHz Coppermine ej at foragte - især hvis du holder meget af Quake3 Arena.

Og det andet spørgsmål: (Hvad er hastighedsforskellen på 100 MHz og 133 MHz FSB?)

Se her (600/100 vs. 600/133 - alle nedenstående kommentarer er rettet mod BX-100 og BX133 - dvs. de RØDE linier):

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/mainboards/p3chipset-roundup.html )

Under Sysmark 2000 er 133MHz kun 5% hurtigere end 100MHz (BX).

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/mainboards/p3chipset-roundup.html )

Quake3 er en lidt anden snak - her er forskellen 11%, hvilket svarer til, hvad Tomshardware har målt på P3 800/100 og 800/133 (BX).

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/mainboards/p3chipset-roundup.html )

I Unreal Tournament er forskellen 5%, og UT ser ud til at holde mere af CPU end FSB (BX).

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/mainboards/p3chipset-roundup.html )

Forskellen er nu kun 3% i 1024x768 på 100 og 133 MHz - BXs overlegne AGP kommer her til udtryk - RDRAM og VIA-bundkort falder helt til jorden. BX med sølle 100 MHz FSB er hurtigere end VIA-bundkort med hele 133 MHz FSB. Dette faktum burde medføre ingeniør-fyringer på VIA-fabrikken...

(Billedkilde: http://www.ixbt-labs.com/mainboards/p3chipset-roundup.html )

I Expendable er forskellen på 100 MHz og 133 MHz 7% (BX).

Det korte af det lange. Det afhænger meget af applikationen, hvorvidt 133MHz er meget hurtigere end 100MHz. Q3A elsker FSB. UT elsker CPU. Forvent, at et 133MHz BX-system er GENERELT ca. 7% hurtigere end 100 MHz BX-system (dvs. KUN hvis 133MHz og 100MHz bruger CAS2 ram - ellers er 133MHz næppe hurtigere end 3-4%).

Så fik vi klaret denne lille info-runde.....dvs. nu ved vi, at Coppermine er 10-20% hurtigere end Katmai, og at 133MHz Coppermine er ca. 7% hurtigere end 100MHz Coppermine.

Så nu ved du, hvorfor en P3-850 svarer til en Celeron eller P2 på mellem 1000 og 1400 MHz (afhængigt af applikationen). Endvidere kan du se, hvorfor vi her på hardwaretidende længe har lovprist BX bundkort - de er simpelthen de hurtigste på markedet til nutidens applikationer (og mest stabile*), ikke engang i815-bundkort kan følge med (ingen i815-bundkort er med i ovenstående sammenligning).

Så har du Celeron, P2 eller P3 Katmai, så kan det sagtens betale sig at opgradere til en Coppermine. Også selv om du beholder 100MHz FSB. (Har du allerede en Katmai på 500-600 MHz, så lad være med at købe Coppermine på under 800 MHz - ellers køb efter din tegnebogs muligheder, selv en 600MHz Coppermine vil kunne sprede megen glæde og kan senere kobles til et grafikkort fra GeForce- eller Radeon-familien)

Husk at undersøge, om både din bundkort-bios og dit bundkort-revisionsnummer (produktionsnummer) tillader, at bundkortet virker med Coppermine, før du køber en Coppermine cpu. Coppermine kræver nemlig 1,65 Volt, mens Celeron, P2 og P3 Katmai benytter 2,0 Volt. BX-bundkort fra før 1999 understøtter generelt ikke Coppermine, og i dette tilfæde hjælper det IKKE at opgradere bios - du skal simpelthen have et nyt bundkort.

*Via bundkort virker ofte ikke med Voodoo2 og gamle GeForce SDR grafikkort. Via-bundkort til Athlon virker overhovedet ikke med 3dfx Voodoo2 (så er du advaret).



Ingen brugerkommentarer.

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende