Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af high-end tablet Lenovo Yoga med i7 og Intel HD 4000 i 3D Mark (2013)
noget andet :) af Webmaster Saturday den 23 February 2013 kl. 12:29 [ Andet ]
Så ankom endnu en 3D Mark test-suite (lavet af Futuremark), men denne gang er testen noget mere original end tidligere; den er nemlig lavet som tre tests, hvor den første er simpel (=mobiltelefoner, tablets), mens den anden test er noget mere krævende (kraftige bærbare PC’ere, ældre stationære PC’ere) og den tredje test er ganske nådeløs mod selv nyeste high-end stationære PC’ere. (Man mindes nemt titlen på en berømt film: "Den Gode, Den Onde og Den Grusomme".) Lenovo Yoga 13" med Intel Core i7 3517U cpu, Intel HD 4000 GPU, 8GB ram og Windows 8 64bit er måske verdens hidtil hurtigste tablet, men hvor hurtig er den i 3D Mark? Vi ser i denne artikel nærmere på, hvor godt topmodellen af Lenovo Yoga klarer sig i 3D Mark (2013), og sammenligner med en high-end bærbar og en high-end stationær PC.

Følgende systemer blev testet:

Stationær

Ok, lidt langsom stationær Q6600 2,4 Ghz Intel quad-core cpu, Win7 64bit, 4GB systemram, men grafikkortet GeForce GTX 680 2GB (Forceware 314.07) er fortsat high-end og endda lettere overclocket (Asus DirectCU2)... Vægt vel omkring 12-15 kg

Bærbar (MSI GT683DXR 649NE)

Bærbar (slæbbar) fra MSI med quad-core Intel Corei7 2,2-3,1 GHz, Nvidia 570m grafikkort med 1,5 GB dedikeret ram (Forceware 314.07) samt 8GB systemram, Win7 64bit. Grafikkortet her overclocket, så ydelse burde svare ret præcist til ikke-overclocket Geforce 670m. Vægt 3,5 kg

Yoga fra Lenovo (samme cpu og grafikkort, som Asus Transformer Book TX300CA, så forvent ensartede resultater)

Verdens vel hidtil hurtigste tablet, eller en mellemklasse ultra-book, nemlig Lenovo Yoga 13", Win8 64bit (fuld version), 8GB systemram, 256GB SSD, Intel Core i7 1,9-3 GHz dual-core cpu med integreret Intel HD 4000 gpu, som bruger systemrammen. Grafikkortet er DX11-kompatiblet modsat f.eks Tegra 3 i Microsoft Surface, der ikke understøtter mere end DX9. Dette er en fuld bærbar pc i tablet-form, vægt 1,5 kg..

3D Mark kan i øvrigt let downloades gratis, hvis enkelte skulle ønske at sammenligne egen pc direkte med følgende resultater. Hent 3D Mark her:

http://www.guru3d.com/files_get/3dmark_download,2.html

3D Mark medførte følgende resultater på ovennævnte systemer (lodret synkronisering (vsync) deaktiveret):

ICE STORM (Den Gode)




Denne test kræver ikke meget af moderne grafikkort, medmindre man er en tablet ;-) Så den bærbare vinder her slaget, fordi den har den kraftigste cpu. Stationær og bærbar er her generelt 3-4 gange hurtigere end Yoga. Dog kan Yoga klare 60 - 170 fps i denne test, så den er ikke dårlig, som scoren ellers umiddelbart kunne indikere – de to andre pc'ere ramte dog ofte omkring 800 fps! At Yoga har en relativt kraftig cpu ses i fysik-testen, hvor Yoga yder ca. 50% af de andre, mens Intel HD 4000 falder tydeligt igennem i grafik-testen. Men lad os skrue op for grafik-charmen:

CLOUD GATE (Den Onde)




Overall er Yoga her fortsat låst til at yde ca. 25 – 30 % af øvrige systemer, men ser vi særskilt på den grafiske score, så er den stationære nu ca. 11 gange hurtigere. Så det er forskellen på at spille Battlefield 3 på Ultra-niveau eller at hygge sig med langt mindre krævende Win8 og tablet/mobil-spil. Den bærbare er ca. 3-4 gange hurtigere end Yoga. Yoga lå typisk på 15 – 20 fps i denne test, mens den bærbare lå på ca. 65 fps, så Yoga var ved at tabe pusten. Nådesstødet kommer i den sidste DX11-test (og husk, at Yoga rent faktisk understøtter DX11 – tag den Æblebande og Microsoft Surface!):

FIRE STRIKE (Den Grusomme)




Her stoppede Yoga-festen brat, der er nu tale om lysbilled-show på Yoga, der typisk kan levere mindre end 1 billede per sekund, mens den bærbare kan levere 3-5 fps. Yogaen kunne dog vise den avancerede DX11-grafik helt uden grafikfejl, og dette var bestemt en imponerende indsats af en gpu, der er integreret i Corei7-cpu’en. For Yoga, på dette avancerede niveau, handler det vel mere om at være med, ikke om at vinde. Eneste perifert-spilbare løsning er den stationære, der leverede 20 – 40 fps. Den bærbare kunne dog vise sine stærke quad-core Corei7-egenskaber i fysik-testen, men ellers var der ikke meget at klappe af... Generelt var den stationære 3 gange hurtigere end den bærbare, og hele 13 gange hurtigere end Yogaen. Rent grafisk var den stationære nu 4 gange hurtigere end den bærbare og hele 16 gange hurtigere end Yoga. De sidste kombinerede resultater viser fysik kombineret med grafik, men her kom den bærbare fortsat til kort, trods dens relativt kraftige cpu.

Konklusion og afsluttende bemærkninger

Sikkert ikke vildt overraskende – men Yoga er aldeles fremragende i mere simple spil, der anvender DX9 og deslige, også med rimeligt kompliceret 3D-grafik (sålænge Intel HD 4000 GPU’en ikke belastes for voldsomt). Dette forklarer også, hvorfor Yoga er fremragende til at afvikle flere simple XBox360-titler, som kan købes i Win8 Store, fordi XBox360 ikke understøtter mere end DX9. Dette svarer til resultater i den første test, hvor Yoga typisk ydede mere end 100 fps. Eksempelvis kan Yoga klare at afvikle spil som Hydro Thunder Hurricane og Reckless Racing Ultimate (XBox360-versionerne til Win8) i perfekte 60 fps med maksimalt detaljeniveau i 1920x1080 (sat til storskærm via HDMI), og selv mere krævende spil som anmelderroste Ilomilo Plus afvikles fremragende i 1920x1080 - se disse spil her:


Billede fra Ilomilo Plus, som afvikles fint på Yoga, spillet er fuld 3D, alt kan roteres frit


Billede fra Reckless Racing Ultimate, der afvikles perfekt på Yoga; spillet er i fuld 3D med dynamiske skygger mm.


Billede fra Hydro Thunder Hurricane, XBox360-versionen, som nu er udgivet til Windows 8

I mere avancerede spil, f.eks. DX10-baserede med flere avancerede aktiverede grafiske egenskaber svarende til Cloud Gate ovenstående, kunne Yoga kun lige være med – ydelse ramte nu ned på omkring 15-20 fps, dvs. ikke ordentligt spilbart. Så her stopper tablet-festen aktuelt (og for mindre avancerede tablets har den fede dame forlængst sunget og der er ikke flere øl tilbage i baren), men tablets som Yoga og dertilhørende applikationer er heller ikke designet til dette grafiske niveau endnu. En high-end bærbar kan dog nemt klare dette niveau, der modsvarer mange almindelige og lettere krævende pc-versioner af avancerede konsol-spil, det kunne f.eks. være spil som Aliens Colonial Marines, Batman Arkham Asylum osv. De aktuelt mest krævende spil, så som Battlefield 3, Metro 2033 og især Crysis 3 er stadig lukket land for andet end stationære, hvis man ønsker høj detaljegrad i disse spil (og slet ikke mere, max detaljegrad i Crysis 3 kræver en maskine, der vel ikke findes endnu, ok måske GeForce GTX Titan i SLI kan klare mosten rimeligt), og ydelse her svarer ganske fint til sidste test. Så Yoga er fremragende til al Internet, Windows-brug (inkl Office (2013)) og op til simple 3D XBox360-spil, en high-end bærbar kan fint trække aktuelt avancerede 3D-konsolspil, mens eventyrlandet med Crysis 3 og Battlefield 3 Ultra som tidligere er lukket uden kraftigt grafikkort til stationær pc.

Crysis 3 – eksempel, DX11-tesselering aktiveret (=3D overflader på normalt flade teksturer = ekstremt grafikkort-krævende, kun spilbart via nyeste high-end-PC-grafikkort)

Det virker skam også på Yoga, tænk dog mere fremvisning af lysbilleder frem for film-oplevelse :-)

Udover ovenstående aspekter bør dog nævnes, at Yoga bestemt er en imponerede tablet, skærmarealet er næsten det dobbelte af iPad, der er 256GB SSD, der er port til bl.a. SDXC hukommelseskort (f.eks. 256GB i dag, snart forventes op til 2TB), den fulde version af Windows 8 (ikke RT!) er startet helt op fra slukket tilstand på kun 6 sekunder, fuld hdmi-port (ikke mini), 2 USB-porte (heraf 1 stk USB 3.0), læder omkring tastaturet og den er fuldt bagudkompatibel med Win7/Vista/XP software.





Ingen brugerkommentarer.

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende