Eller vi kunne kalde denne artikel for Duron vs. Celeron 2 vs. Athlon Thunderbird vs. Pentium3 Coppermine. Alle processorer kører enten 945 eller 950 Mhz. Firing Squad (www.firingsquad.com) har testet følgende hardware:
Intel FCPGA P3-700MHz overclocket til 945MHz (7.0x135MHz)
Intel FCPGA Celeron 600 overclocket til 945MHz (9.0x105MHz)
Abit BE6-2 BX bundkort (Abit Slocket III adapter)
AMD Athlon 700 overclocket til 950MHz (9.5x100MHz)
AMD Duron 600 overclocket til 950MHz (9.5x100MHz)
Abit KT7-RAID KT133 bundkort
Micron 128MB PC133 CAS3 SDRAM
Western Digital Caviar ATA-66 harddisk
NVIDIA GeForce 2 GTS (Driver version: Detonator 6.18 (Detonator 3))
(Styresystem: Win98SE)
Alle Intel processorer er kørt på BX, som er verdens hurtigste bundkort til P3 (hvis dit grafikkort kan klare mosten, BX overclocker nemlig AGP-bussen væsentligt ved 133Mhz FSB). Athlon Thunderbird og Duron er kørt på Abit K7V bundkort (læs test af dette bundkort i artiklen "Verden bedste bundkort til Athlon Thunderbird..." her på hardwaretidende.dk). Alle AMD processorer benytter 100 Mhz FSB, Celeron 2 105 Mhz FSB og P3 945 fulde 135 MHz FSB. Alle processorer har således samme interne hastighed, og kun P3 945 har væsentlig hurtigere FSB målt i MHz (Athlon benytter særlig avanceret protokol, hvorved 100Mhz FSB teoretisk set svarer til 200Mhz FSB, men lad nu det ligge). Lad os kigge lidt på testresultaterne:
(billede fra http://firingsquad.gamers.com/hardware/upgrade2000/ )
I Winbench CPU Mark falder Duron og Celeron 2 lidt til jorden grundet reduceret cachestørrelse og cachedesign. P3 og Athlon Thunderbird er lige hurtige, mens Duron og Celeron 2 er hhv. 13% og 24% langsommere.
(billede fra http://firingsquad.gamers.com/hardware/upgrade2000/ )
Interessant nok, er en 950 MHz processor en 950 MHz processor, når det kommer til FPU WinMark under Winbench 99. Forskellen på alle processorer er under 4%. Ærgerligt, at grundet cachedesign, vil Celeron 2 aldrig kunne levere samme ydelse som Athlon Thunderbird og P3 i rigtige spil som Q3A. Men i denne syntetiske test klarer Celeron 2 sig fantastik flot (dvs. når Celeron 2 er overclocket fra 600 MHz til fuldfede 945 MHz...:-). Lad os derfor kigge lidt på et par CPU krævende spil:
(billede fra http://firingsquad.gamers.com/hardware/upgrade2000/ )
I Q3A er der intet at gøre - som sædvanlig er P3 på BX133+ kongen. Thunderbird, Duron og Celeron 2 er hhv. 9%, 15% og 21% langsommere end P3 945. I MDK2 ser vi samme tendens:
(billede fra http://firingsquad.gamers.com/hardware/upgrade2000/ )
I MDK2 er Thunderbird, Duron og Celeron 2 hhv. 4%, 10% og 14% langsommere end P3 945.
Men performance er jo ikke alt. Prøv lige at se, hvad ovenstående processorer koster, husk at ovenstående er baseret på overclockede Celeron 2 600, Duron 600, Athlon Thunderbird 700 og P3 700 MHz processorer. Ugens billigste priser på www.edbpriser.dk lyder:
Duron 600 = kr. 667
Celeron 2 600 kr. 883
Athlon 700 Thunderbird kr. 1500
P3 700 kr. 2065
Så du kan få LATTERLIGT meget ydelse for sølle kr. 667, ikke sandt? (hvis du kan overclocke den lige så flot som ovenstående that is.) Hvis procentsatser igen sammenlignes og P3 700 prisen sættes til 100%, så koster Thunderbird, Duron og Celeron 2 hhv. 73%, 32% og 43% af en P3 700. Så Duron koster 32% af P3 700 og giver 10-15% lavere ydelse... men nuvel, du skal vel også have et bundkort til cpuerne - priserne for de bundkort, som er benyttet i ovenstående tests er:
Abit BE6-2 Intel BX kr. 1124
Abit KT7-RAID KT133 kr. 1459 uden indb. lydkort (kr. 1569 med indb. lydkort)
Bundkort + processor koster derfor følgende:
Duron 600 + KT7 = kr. 2126
Athlon Thunderbird 700 + KT7 = kr. 2959
Celeron 2 + BE6-2 = 2007
P3 700 + BE6-2 = kr. 3189
Nu er regnestykket for de fleste opgradister (spændende nyt dansk ord hermed opfundet) mere rimeligt og relevant. Hvis vi atter sætter P3 700 + BE6-2 prismæssigt til 100%, så koster Thunderbird, Duron og Celeron 2 hhv. 93%, 67% og 63% af en P3 700 + BE6-2. Atter er Duron 600 + KT7 altså 33% billigere end P3 700 + BE6-2, og yder kun 10-15% mindre. Duron platformen giver klart mest smæk pr. skilling, men skal du absolut have den højeste ydelse her og nu, så er der ingen vej uden om P3 på BX133 med CAS2 PC133 ram.