af Webmaster Monday den 30 October 2000 kl. 18:35 [ Bundkort ] I december 2000/januar 2001 frigiver Intel et nyt bundkort, som vil blive markedsført under betegnelsen BX133. Dette vil nok skabe en del forvirring, da flere nyere BX-bundkort allerede bærer betegnelsen BX133, og fordi disse kommende Intel-bundkort ikke er baseret på Intels egen BX-chip. Tværtimod er der blot tale om en version af i815-chipsættet, som hedder i815EP, og som ikke længere har integreret grafikkort. Så kommende BX133 fra Intel er altså bare et i815-bundkort uden integreret grafikkort. Da i815 er et fint bundkort, så vil i815EP sikkert begejstre mange - bare ærgerligt, at i815EP ikke understøtter DDR-ram.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.