Artikel af Webmaster, Wednesday den 19 June 2002 kl. 18:49 [ Grafikkort ]
Meget tyder på, at officielle lysbilleder, der introducerer næste generation af high-end grafikkort fra ATi, dvs. "Radeon 9500(?)" (R300 - Radeon3), er blevet udgivet mod ATi's vilje. Det forventes, at alle specifikationer på R300 er under NDA (Non Disclosure Agreement) indtil midten af august - så dette er muligvis det tætteste, som vi indtil da kommer på officielle specifikationer på et af årets mest ventede grafikkort.
[...]
Artikel af Webmaster, Tuesday den 18 June 2002 kl. 17:55 [ Processorer ]
Tom's Hardware publicerede for en uge siden et review af Celeron 1,8 GHz. Dette review var dog så tyndbenent mht. ydelse i populære PC-spil, at vi har afventet reviews fra andre sites. I dag publicerede XBitLabs deres Celeron 1,8 GHz review, og vi kigger nærmere på testresultater fra førende PC-spil.
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 17 June 2002 kl. 19:49 [ Køling ]
De fleste Pentium4-ejere er sikkert fuldt tilfredse med deres støjsvage "in-a-box" cpublæser, men det betyder ikke nødvendigvis, at bedre og mere støjsvage cpukølere (og fremfor alt blæsere) kan købes. Det australske site Tweakers har testet køleevne og støjniveau på 10 Pentium4-kølere, og Pentium4-ejere kan her endvidere se, hvor godt Intels egen "in-a-box"-køler klarer sig mod flere konkurrenter.
[...]
Artikel af Webmaster, Sunday den 16 June 2002 kl. 15:02 [ Bundkort ]
Flere reviews af Asus A7V333 har bidraget med forkert og misvisende information om dette bundkorts egenskaber. Fordi Asus A7V333 på Edbpriser.dk aktuelt er det mest populære bundkort, kigger vi i denne artikel nærmere på disse fejlagtige opfattelser og giver en guide til opsætning og anvendelse af Asus A7V333. Endvidere kan du se testresultater fra Anandtech, hvor A7V333 vandt stort mht. ydelse.
[...]
Artikel af Martin Hansen, Thursday den 13 June 2002 kl. 19:13 [ Emulator ]
Dreamcast'en var SEGAs sidste indskud til det lukrative videokonsol-marked, og SEGA vil nu udelukkende koncentrere sig om spiludvikling til de førhen naturlige dødsfjender; Nintendo, SONY og Microsoft. Men inden SEGA afviklede Dreamcast'en (i 2001), havde de siden 1998 frembragt et hav af spændende spillehals-konverteringer, glimrende nye spil-koncepter og en stadig udvikling af spilfigurer fra deres gamle "garde", såsom Sonic : The Hedgehog. Nu er fremtiden forhåbentlig åbnet for, at vi i en ikke alt for fjern fremtid kan genopleve alle disse spil på vores PC.
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 10 June 2002 kl. 18:09 [ Processorer ]
AMD har i dag lanceret nyt skud på Athlon XP-stammen, som denne gang bærer betegnelsen 2200+ og anvender 0,13 mikron fabrikationsteknik ( = Thoroughbred-kernen). Yderligere har AMD lanceret langsommere cpu'er, som også benytter 0,13 mikron. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvor godt AMD's nye 2200+-cpu klarer sig mod Intels hurtigste Pentium4 Northwood cpu (2,53 GHz) og på, hvor langt overclockningsdrømmene rækker.
[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 07 June 2002 kl. 20:47 [ Processorer ]
AMD forventes senere i år at udgive ny generation af cpu'er, som bærer betegnelsen K8 (nuværende Athlon-cpu'er er K7-generation). Nye K8-cpu'er til almindelige forbrugere bærer navne som Clawhammer eller blot Hammer. Vi kigger i denne artikel nærmere på de første sensationelle Quake3 Arena testresultater og giver en introduktion til AMD's kommende generation af cpu-flagskibe.
[...]
Artikel af webmaster, Wednesday den 05 June 2002 kl. 21:51 [ Grafikkort ]
ATi har ikke ligget på den lade side, siden Radeon 8500 udkom for et lille års tid siden. Meget tyder på, at ATi er ved at være klar med nye high-end grafikkort allerede i sensommermånederne. Vi kigger i denne artikel nærmere på nye rygter vedrørende ATi's kommende flagskibe baseret på R300-gpu (Radeon 10000?) og RV250-gpu (Radeon 9000?).
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 03 June 2002 kl. 16:42 [ Software ]
Grand Theft Auto III (GTA3) er et af de mest populære spil til PlayStation2 (PS2), og er nu ankommet til PC. Teksturerne er blevet meget skarpere, 32bit farver er understøttet og opløsningen kan sættes til 1600x1200x32 eller mere, hvis din skærm og grafikkort kan klare det. Spillet lider dog under alvorlige mangler, men formår alligevel at præstere glimrende underholdning. Og selv om GTA3 er udviklet til PS2, så er dette spil ikke rettet mod børn og teenagere; pga. af grov vold og sprogbrug er spillet forbudt i flere lande og aldersgrænsen sat til 17 år i USA.
NB: Artikel opdateret 5/6 med info om fjernelse af problemer med dårlig ydelse, se tekst i kursiv[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 31 May 2002 kl. 18:20 [ Processorer ]
Priskrigen ser ud til at rase mellem AMD og Intel, hvilket kommer forbrugerne til gode. AMD har den 29. maj 2002 sat deres priser ned på Duron og Athlon XP med op til 32%, så der er mange penge at spare. Vi har inkluderet en liste med de nye og gamle priser i denne korte oversigtsartikel.
[...]
Artikel af Webmaster, Thursday den 30 May 2002 kl. 21:49 [ Andet ]
Digit-Life har testet 40-speed CDRW-brændere fra Asus, Teac og Plextor. Endvidere er resultater medtaget fra 32-speed brændere fra TDK og Philips samt en 24-speed brænder fra Aopen. Vi har kigget nærmere på, hvilken CDRW-brænder, som klarede sig bedst.
[...]
Artikel af Webmaster, Tuesday den 28 May 2002 kl. 19:48 [ Software ]
Doom3 udkommer sandsynligvis først i år 2003, hvilket gør, at Unreal Episode 2 (som måske skifter navn til Unreal2: The Awakening) vil blive årets mest interessante og hardwarekrævende PC-spil. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvorledes valg af grafikkort, bundkort og cpu påvirker ydelse i Unreal2. Derudover kan du se flere billeder fra Unreal2, som vi ikke hidtil har publiceret her på sitet.
[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 24 May 2002 kl. 22:56 [ Software ]
E3-messen indeholdt i år ét spil, som tog næsten al opmærksomhed, nemlig Doom3. Id Software valgte at debuttere med Doom3, selv om kværulanter nok vil mene, at dette i virkeligheden skete under en GeForce3-introduktion i Tokyo for mere end et år siden. Nuvel, vi bringer her et par nye billeder fra (og tanker om) Doom3, som ifølge ATi blev fremvist på E3-messen via Radeon3-grafikkort.
[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 24 May 2002 kl. 17:22 [ Processorer ]
Den 26. maj og den 27. oktober 2002 foretager Intel markante prissænkninger på deres Pentium4 cpu'er. Flere cpu'er, især de aktuelt førende modeller på 2,4 og 2,53 GHz vil få halveret prisen den 27. oktober, men også falde meget allerede om få dage.
[...]
Artikel af Webmaster, Thursday den 23 May 2002 kl. 17:48 [ Grafikkort ]
Nvidias GeForce4 Ti grafikkort benytter samme fabrikationsproces som GeForce3, nemlig 0,15 mikron. I forhold til GeForce3 (200 MHz GPU) er taktfrekvensen dog øget med op til 50% på Ti 4600. Og 10% flere transistorer er adderet til gpu'en. Det betyder, at GeForce4 Ti 4600 bliver varmt og kræver bedre køling end GeForce3 (Ti 500). Bedre køling betyder generelt kraftigere blæsere og dermed forøget støjniveau. Tom's Hardware målte forskelle på op til 20 dBa, så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket Ti GeForce4 4400 eller 4600 grafikkort du vælger.
[...]
Artikel af Webmaster, Tuesday den 21 May 2002 kl. 17:58 [ Bundkort ]
Intel har officielt udgivet nye bundkort til Pentium4, som understøtter 133 MHz FSB (= "533" MHz quad-pumpet). Disse nye bundkort er baserede på i845E, i845G og i850E chipsættene. Anandtech, SharkyExtreme og Tom's Hardware har testet disse nye bundkort mod SIS645(DX) og VIA P4X333, og vi kigger nærmere på udvalgte resultater.
[...]
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.