Artikel af Webmaster, Sunday den 16 March 2003 kl. 01:07 [ Software ]
"Efter 8 søvndyssende timer på kontoret og en udbragt lunken pizza befandt jeg mig atter i mit nye Clydesdale rumskib med en stor mængde H-Fuel på vej mod Willard rumstationen i California solsystemet. I et asteroidebælte ikke langt fra planet Leeds dukkede en sværm af rumpirater op, men jeg havde bestemt ikke i sinde at opgive mine varer og tog et fast greb om kontrollen til mine laserkanoner, missiler og selvsøgende miner".
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 24 February 2003 kl. 20:13 [ Software ]
Endelig ankom Tom Clancys Splinter Cell til PC. Dette PC-spil udkom dog først til X-Box, hvor dette spil præsterede de hidtil højeste salgstal i forbindelse med premieren. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvorvidt Splinter Cell også kan imponere PC-ejere, og ikke mindst, hvilken hardware, som spillet kræver for optimal afvikling.
[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 07 February 2003 kl. 22:29 [ Software ]
Da Unreal udkom i 1998 berettede John Carmack, at dette spil var langt foran, hvad ID Software nogensinde havde præsteret. Aktuelt, næsten 5 år efter at Unreal udkom, er Legend Entertainment tilbage med fortsættelsen til Unreal. Vi kigger i denne anmeldelse nærmere på, hvorvidt Unreal 2 er en værdig efterfølger til Unreal.
[...]
Artikel af Webmaster, Saturday den 04 January 2003 kl. 16:34 [ Software ]
Microsoft har for få dage siden udgivet den færdige version af DirectX9. Spørgsmålet er dog, hvorvidt det er fordelagtigt at installere DirectX9, før DirectX9-kompatible spil er udkommet. For at besvare dette spørgsmål testede Viper Lair for et par dage siden, hvorvidt DirectX9 medførte forbedret ydelse ifht. DirectX8. Desværre var testresultaterne meget sparsomme, selv om både Radeon 9700 Pro (Catalyst 2,5 og 3) og GeForce4 Ti 4600 (Detonator 41.09) blev testet. Vi har derfor set tiden an og håbede på, at flere sites ville udføre omfattende test af DirectX9 inden weekenden, hvilket dog desværre ikke skete - så indtil videre må vi nøjes med et par resultater fra Viper Lair, som dog også er interessante.
Artikel af Webmaster, Sunday den 29 December 2002 kl. 22:37 [ Software ]
Spiludviklerne ved navn PomPom, som stod bag spillet Space Tripper, er tilbage med nyt spil, der mest af alt minder om en opdateret version af tidligere kendte arkadespil. Mutant Storm er navnet på dette spil, og Mutant Storm er et hæsblæsende aktionspil, som ud over at besidde intenst og fremragende gameplay også tilbyder glimrende grafik (OpenGL). Spillet koster kun ca. kr. 150,00 og kan udelukkende købes samt downloades over internettet. Vi kigger i denne artikel nærmere på den næsten helt uddøde "shoot 'em up"-spilgenre, der dog med spil som Space Tripper, Star Monkey og nu Mutant Storm har fået en vis renæssance.
[...]
Artikel af Webmaster, Wednesday den 30 October 2002 kl. 22:55 [ Software ]
Det sjette medlem af "Need For Speed"-familien er endelig ankommet, og er et af de bedste bilspil, som nogensinde er blevet produceret til PC. Bilerne benytter højt polygonantal, faktisk det højeste, som nogensinde er set i et PC-spil (Mafia er dog ikke langt bagefter). Spillet besidder fremragende lyd og underholdningen er ofte så intens, at dette spil kan svare til at indtage en god kop vandfri kaffe. Især når du som løbets spydspids med 300 km/t for sent opdager et sving og véd, at det vil være omsonst at bremse...
[...]
Artikel af Webmaster, Sunday den 20 October 2002 kl. 18:49 [ Software ]
Det amerikanske tidsskrift PC GAMER har præsenteret nye billeder og information vedrørende Doom3. Vi kigger i denne korte artikel nærmere på et par nye billeder fra Doom3 samt information om hardwarekrav.
[...]
Artikel af Webmaster, Thursday den 10 October 2002 kl. 20:17 [ Software ]
Umiddelbart ligner PC-spillet Divine Divinity en middelmådig Diablo2-klon med amputeret multiplayerunderstøttelse. Men man skal ikke altid skue hunden på hårene. Divine Divinity kan beskrives som slutproduktet, hvis du blander Planescape Torment, Baldur's Gate 2, Diablo1-2 og Morrowind i en stor softwaregryde. Selv om Divine Divinity grafisk ligner et klassisk 2D-spil, er dette spil relativt cpu-krævende og understøtter forskellige grafiske 3D-effekter. Brugere med 3dfx grafikkort vil sikkert juble over, at 3dfx Glide understøttes. Med 200 timers spilletid af højeste kvalitet er Divine Divinity både et af de hidtil mest omfattende og bedste PC-spil.
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 09 September 2002 kl. 23:56 [ Software ]
Illusion Softworks, der tidligere har stået bag spillet "Hidden and Dangerous", har overgået sig selv med et nyt spil til PC ved navn Mafia. Mafia minder handlingsmæssigt meget om spil som Grand Theft Auto III og Max Payne, men foregår i USA i 1930'erne. Kunne du lide de gode gamle "Godfather"-film, så begår du næppe en fejl ved at købe dette PC-spil. Og flere er næppe uenige i, at der findes meget få spil til PC, der overgår Mafia mht. handling, grafik og lyd. Vi kigger i denne artikel nærmere på et af årets potentielt bedste spil og undersøger hvilke hardwarekrav, som dette spil stiller til din PC.
[...]
Artikel af Webmaster, Saturday den 24 August 2002 kl. 12:01 [ Software ]
Fortsættelsen til John Carpenters fremragende gyserklassiker fra 1982 er endelig udkommet, dog ikke som film, men som computerspil. Spillet er produceret af Computer Artworks, som også stod bag spillet Evolva. Både på PC og X-Box er "The Thing" udstyret med omfattende brug af bump mapping, hvilket gør dette spil flot grafisk, selv om polygonniveauet er middelmådigt. Dette betyder dog, at "The Thing" afvikles glimrende med begrænset cpukraft og et godt grafikkort. Spillet er ganske originalt på mange måder, og leverer ligesom "Aliens vs. Predator 2" en handling, der nok skal få angstens sved til at pible frem.
[...]
Artikel af Webmaster, Wednesday den 21 August 2002 kl. 14:06 [ Software ]
Det er næsten et år siden, at vi sidst kunne præsentere resultater fra forskellige styresystemer. Denne gang har Accelenation foretaget grundige målinger med Nvidia Detonatordriver 29.42 og ATi Catalyst 2.2-driver i Windows98, Windows2000 og WindowsXP. Endvidere er resultater angivet fra både Athlon XP og Pentium4 cpu'er. Vi har udvalgt resultater med GeForce4 Ti 4600 (300/650) og Radeon 8500 64MB (275/550).
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 08 July 2002 kl. 23:02 [ Software ]
Ægte eventyrspil udkommer i stadig mindre grad til PC, hvilket gør eventyrspillet Syberia fra Microids til en sjældenhed. Personer, der savner en spildybde hinsides, hvad nyere 3D-aktionspil tilbyder (mange aktuelle 3D-aktionspil har vel en historiemæssige dybde, der generelt leder tankerne hen på vandstanden i spædbørnsbassinerne i diverse svømmehaller, red.), så vil Syberia næppe skuffe. Endvidere er gåderne i Syberia ganske logiske til forskel fra f.eks. Escape fra Monkey Island og grafikken er fremragende. Syberia kan naturligvis ej anbefales til utålmodige sjæle, der foretrækker, at spil kan gennemføres via en stor portion rygmarvsreflekser krydret med minimal hjerneaktivitet, men derimod til personer, som ikke generes af grublerier og omfattende problemløsning.
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 03 June 2002 kl. 16:42 [ Software ]
Grand Theft Auto III (GTA3) er et af de mest populære spil til PlayStation2 (PS2), og er nu ankommet til PC. Teksturerne er blevet meget skarpere, 32bit farver er understøttet og opløsningen kan sættes til 1600x1200x32 eller mere, hvis din skærm og grafikkort kan klare det. Spillet lider dog under alvorlige mangler, men formår alligevel at præstere glimrende underholdning. Og selv om GTA3 er udviklet til PS2, så er dette spil ikke rettet mod børn og teenagere; pga. af grov vold og sprogbrug er spillet forbudt i flere lande og aldersgrænsen sat til 17 år i USA.
NB: Artikel opdateret 5/6 med info om fjernelse af problemer med dårlig ydelse, se tekst i kursiv[...]
Artikel af Webmaster, Tuesday den 28 May 2002 kl. 19:48 [ Software ]
Doom3 udkommer sandsynligvis først i år 2003, hvilket gør, at Unreal Episode 2 (som måske skifter navn til Unreal2: The Awakening) vil blive årets mest interessante og hardwarekrævende PC-spil. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvorledes valg af grafikkort, bundkort og cpu påvirker ydelse i Unreal2. Derudover kan du se flere billeder fra Unreal2, som vi ikke hidtil har publiceret her på sitet.
[...]
Artikel af Webmaster, Friday den 24 May 2002 kl. 22:56 [ Software ]
E3-messen indeholdt i år ét spil, som tog næsten al opmærksomhed, nemlig Doom3. Id Software valgte at debuttere med Doom3, selv om kværulanter nok vil mene, at dette i virkeligheden skete under en GeForce3-introduktion i Tokyo for mere end et år siden. Nuvel, vi bringer her et par nye billeder fra (og tanker om) Doom3, som ifølge ATi blev fremvist på E3-messen via Radeon3-grafikkort.
[...]
Artikel af Webmaster, Monday den 06 May 2002 kl. 17:46 [ Software ]
Musikken er fremragende, grafikken sublim, underholdningen enestående og systemkravene skyhøje. Velkommen til The Elder Scrolls III: Morrowind.
[...]
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.