Nyt gigantisk prisfald på AMD cpu'er - spar 50% på Athlon Thunderbird
af Webmaster Monday den 30 April 2001 kl. 11:38 [ Processorer ] Der er sket noget helt fantastisk og ganske uventet: AMD har i dag (30. april 2001) sænket deres priser lige så kraftigt, som Intel har sænket priserne på Pentium4, dvs. op til 50%. Dette er en gigantisk nyhed, og betyder bl. a., at Athlon 1333 MHz bliver hele 48% billigere! Så forvent, at du meget snart kan købe Athlon Thunderbird 1333 MHz til ca. kr. 1.500,00. Der er således lagt op til en meget alvorlig priskrig mellem AMD og Intel, og som du kan se på nedenstående skema, så har AMD netop fyret de helt store kanoner af:
Med så store prisreduktioner er AMD Athlon Thunderbird atter ekstremt meget billigere end Intels Pentium4. Selv om Pentium4 1,7 GHz måske kommer til at koste kr. 3.500,00, så er Athlon Thunderbird næsten lige så hurtig og koster kun det halve. Så bolden ligger atter på Intels banehalvdel... Ovenstående priser kan ikke helt sammenlignes med danske priser, men forvent at danske priser på AMD cpuer procentvis falder, som ovenstående skema beskriver. Og Athlon Thunderbird 1333 MHz til ca. kr. 1.500,00 er da et fund til prisen - så nu er der måske ovenikøbet råd til både DDR-ram og AMD760-bundkort :-) Læs mere her:
Er der ikke nogen er der har set fejlen i det ovenstående skema - Hvis det passer, så er vi kommet et 20 år frem i tiden.
Der står at man kan købe en 900(G)hz for ca. 800 kr. - Hmmm det tvivler jeg en smule på
Rune skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 02:16: [ svar | nyeste ]
Det kan jo smutte :-) Skemaet er kopieret direkte fra XBitLabs og konverteret til gif-billede, så vi er uskyldige i ovenstående fejl men det er nu rettet..
Rune skrev Friday den 04 May 2001 kl. 00:15: [ svar | nyeste ]
Så er priserne på AMD cpuer allerede faldet, og Athlon Thunderbird 1333 MHz koster nu under kr. 2.000,00. Se mere på http://www.edbpriser.dk
Rune skrev Friday den 04 May 2001 kl. 14:38: [ svar | nyeste ]
Ovenstående artikel ser nu ud til at være ugyldig. Læs denne artikel i stedet:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.