Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Guide til GeForce3: Forskel på A03 og A05 GPU-revisioner samt overclockning
Grafikkort af Webmaster Tuesday den 01 May 2001 kl. 13:56 [ Grafikkort ]
Samtlige af hidtil publicerede testresultater fra GeForce3 grafikkort har været baseret på en tidlig revision af GPU'en, som hedder A03. Imidlertid ankommer GeForce3 grafikkort, som du snart kan købe i danske butikker med en ny og kraftigt forbedret GPU, der har revisionsnummer A05. Men hvor meget hurtigere er A05 i forhold til A03? Hvis du er interesseret i at overclocke dit kommende GeForce3 grafikkort, kan du i denne artikel ligeledes se, hvad GeForce3 "Ultra" kan præstere med 240 MHz GPU og 570 MHz ram.

Udover at have ændret chipdesignet i selve GeForce3 GPU'en har Nvidia også foretaget ændrigner i selve den printplade, hvorpå GeForce3, DDR-rammen og diverse andre komponenter er lokaliseret. Denne printplade omtales også som PCB'en, og har ligeledes gennemgået revision fra A05 til A09. Så alle hidtil testede GeForce3 grafikkort har indeholdt A03 GPU på A05 PCB, mens de GeForce3 grafikkort, som snart kan købes i Danmark, indeholder A05 GPU og A09 PCB. Fordelen ved A05 GPU og A09 PCB skulle efter sigende være stærkt forøget stabilitet:

"GeForce3 chip has undergone some changes within the period since the chip announcement up to nowadays. Besides the new chip revisions, which appear more stable and reliable than the predecessors, NVIDIA also developed an enhanced version of the card reference design. The newest reference card design is known as A09, while the design of the graphics card samples, which have been shipped recently, is known as A05. However, we can’t say that the PCB design has been changed a lot. Both design versions look very much like one another and differ only by a few electronic components soldered to the card. According to the official info, which we managed to get hold of due to our friends from Reactor Critical, all these modifications are aimed at increasing the cards’ stability, which results into higher yields and smaller manufacturing cost. On the other hand, design changes bring one more positive consequence. Due to higher stability of the new PCB design, the cards based on it will boast higher overclockability. That is why it may happen that many GeForce3 based cards will be able to run at frequencies much higher than the nominal ones. It may also let NVIDIA launch some "Ultra" cards working at higher frequencies."

Kilde: http://www.xbitlabs.com/news/#988656138

XBitLabs.com har netop testet nyt GeForce3 grafikkort fra Visiontek, som er baseret på A05-GPU'en (bogstaverne "A5" i slutningen af øverste tekstlinie indikerer, at der er tale om en GeForce3 GPU med A05-revision):


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

Endvidere lykkedes det at overclocke denne GPU til 265 MHz og 3,8 ns. DDR-rammen til 570 MHz = 2 x 285 MHz (standard er 460 MHz = 2 x 230 MHz). Ved denne hastighed var GeForce3 grafikkortet ikke stabilt i mere end ca. 15 minutter. Derimod kunne XBitLabs.com overclocke GeForce3 til 240 MHz GPU og 540 MHz ram uden disse problemer, hvilket vel også smager lidt af fugl, og næppe vil være langt fra GeForce3 ULTRA, hvis Nvidia vælger at lancere et sådanne produkt til efteråret. .. Men lad os se, hvilke forskelle, der faldt i øjnene, når vi sammenligner A03 og A05 GPU-revisioner og overclocker GeForce3:

QUAKE 3 ARENA:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

GeForce3 benytter som standard 200 MHz GPU og 460 MHz ram (230 MHz DDR-ram). Interessant nok er den gamle A03 GPU-revision op til 6% hurtigere end A05 i Quake 3 Arena. Men hvor meget får vi ud af at overclocke GeForce3? GeForce2 var plaget meget kraftigt af, at rambåndbredden var flaskehals, hvilket vil sige, at det ikke betød noget at overclocke GeForce2 GPU'en. Hvis rammen derimod blev overclocket med 10%, så steg ydelsen i Quake3 Arena også med 10%. Via ovenstående billede kan vi se, om GeForce3 er begrænset af ramhastigheden på samme måde, som GeForce2. For at presse citronen til det yderste kigger vi på den absolut tungeste opløsning - nemlig 2048x1536 i 32bit farver. For denne opløsning gælder at overclockes rammen fra 460 MHz til 540 MHz (17%), mens GPU'en holdes på 200 MHz, så stiger ydelsen med 13%. Det meget interessante er dog, at hvis rammen holdes på 460 MHz, mens kun GPU'en overclockes fra 200 MHz til 240 MHz (20%), så stiger ydelsen tilsvarende med 12%. Og hvis både GPU og ram overclockes fra 200/460 MHz til 240/540 MHz, så stiger ydelsen med hele 28%! Det er bestemt nye tider med GeForce3, og som en tommelfingerregel gælder, at overclocker du enten ram eller GPU med 10%, så får du ca. 6% ekstra ydelse. Men overclocker du både GPU og ram med 10%, så får du op til 14% ekstra i ydelse (på en god dag, red.). Disse resultater er i fin overensstemmelse med, hvad NVNews.net også har måttet sande:

"The GeForce3 is more balanced than the Ultra - What I have found very interesting is that to get a 10% bump in performance from overclcocking in Quake3, you have to increase both clocks by about 10%. Memory alone - increase of 4%, GPU alone - increase of 4%, but together framerates jump about 10%. Lightspeed and early occlusion make the difference, and if you speed these processes up in the chip, you need to do the same for the memory to get maximum performance."

Kilde: http://www.nvnews.net/cgi-bin/search_news.cgi?keyword=4%25

Vi har således nu fundet ud af, at kun ved at overclocke både GPU og ram på GeForce3 kan du opleve, at 10% overclockning resulterer i ca. 10% ekstra ydelse. Endvidere så det ud til, at A03 GPU-revisionen var hurtigere end A05. Lad os se om disse resultater holder vand i nyere applikationer:

AQUANOX:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

Aquanox er muligvis det teknologisk mest imponerede spil, som udkommer til PC i 2001. Vil du nyde alle detaljer, så er GeForce2 GTS lige til skraldespanden - og ikke engang GeForce2 ULTRA duer til noget. Aquanox er således en glimrende grund til at købe GeForce3, som er det absolutte minimum for acceptabel nydelse. I Aquanox ser vi, at A05 er en anelse hurtigere end A03, forskellen er dog ubetydeligt lille (under 1%). Endvidere ser vi her, at GeForce3 med 240/540 MHz GPU/ram er op til 14% hurtigere end med standard 200/460 MHz, så her giver samme overclockning kun 50% af, hvad den før gav i Quake3 Arena. Et gæt vil dog være, at kun GPU overclockning betyder noget i Aquanox, da denne, og sandsynligvis ikke rammen, er flaskehals i Aquanox. Bemærk, at ovenstående testresultater er baseret på Athlon 1,2 GHz, og at 31,4 FPS i 1024x768x32 er ikke nødvendig ringe, da den minimale framerate er ca. 30 FPS. Her er et billede, som viser mindste og højeste framerate i Aquanox-demoet på GeForce3:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q2/010419/index.html

Så en score i Aquamark V2.1 på 38,4 FPS dækker således over en framerate, som aldrig kom under 32,5 FPS og aldrig kom over 52,8 FPS. Så det ser ikke ud til, at GeForce3-ejere kommer til at nyde MINDRE end 30 FPS i Aquanox, hvilket sagtens kunne have været tilfældet (men som vi kan afvise via ovenstående billede).

Vi slutter af med at kigge på 3DMark2001. Generelt var der heller ikke nævneværdig forskel på A05 og A03 GPU-revisioner i denne test. Så vi har derfor kun medtaget testresultater fra dele af 3DMark2001, hvor der var bare en lille smule at skrive hjem om:

3DMARK 2001:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

Under 32 bit farver ser vi her, at A05 er hele 2% hurtigere end A03 :-) GeForce3 med 240/540 MHz er 18-19% hurtigere end med 200/460. Vi fortsætter med Test4 i 3DMark 2001, som indtil videre kun virker på GeForce3 grafikkort:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

Igen ser vi, at A05 er en smule hurtigere end A03 (max. 2%), hvilket ikke er det store, men naturligvis bedre end ingenting. GeForce3 med 240/540 er op til 19% hurtigere end med 200/460 MHz. Vi slutter af med at kigge på ydelse med pixel-shaderen på GeForce3:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/visiontek-geforce3/

A05 fører atter over A03 med op til 2%. Overclockes Geforce3 til 240/540 giver dette op til 22% bedre ydelse end ved standardhastigheden 200/460 MHz.

KONKLUSION:

A05 GPU-revisionen er ikke meget hurtigere end A03, max. 2% i nyere applikationer, der understøtter GeForce3 fuldt ud. I Quake3 Arena var A03 op til 6% hurtigere end A05, så umiddelbart er der ikke store fordele ved A05 (måske snarere tværtimod, afhængigt af, hvor meget man holder af Q3A i meget høje opløsninger). Derimod er der noget, som kunne tyde på, at nye GeForce3-kort med A05 GPU og A09 PCB kan overclockes til at give op til ca. 20% ekstra i ydelse (ved 240 MHz GPU og 540 MHz ram). Dette er betydeligt mere end tidligere, idet A03 GPU og A05 PCB sjældent kunne overclockes hinsides 220 MHz GPU og 510 MHz ram. Det kan dog være, at XBitLabs har fået et særligt udsøgt GeForce3 grafikkort serveret af VisionTek, så vi tager naturligvis ovenstående overclockning til 240 MHz GPU og 540 MHz ram med et gran salt. VisionTek GeForce3 grafikkortet besidder dog samme ram, som Asus V8200 Deluxe, så lad os håbe, at også Asus V8200 Deluxe kan klare mosten - og måske lidt til.



Rune skrev Tuesday den 01 May 2001 kl. 16:19: [ svar | nyeste ]
Her kan du se helt nye billeder fra Aquanox, som forventes at udkomme i 3. kvartal af 2001:

http://www.voodooextreme.com/#14580


Rune skrev Tuesday den 01 May 2001 kl. 23:31: [ svar | nyeste ]
Det første land, hvor du kan købe GeForce3 er Japan. Siden i lørdags (28/4 2001) har japanerne kunnet købe Prolink GeForce3, jvf. dette link:

http://www.watch.impress.co.jp/akiba/hotline/20010428/geforce3.html

Priserne i Japan har varieret fra kr. 3.250,00 til 3.800,00. Den billigste pris i USA er idag kr. 2.940,00 for ELSA Gladiac 920 (GeForce3), jvf. dette link:

http://www.computers4sure.com/Product.asp?ProductID=121097&iid=342

Så prisen på GeForce3 er allerede nu under kr. 3.000,00. Normalt er danske forhandlere dog ret dyre, så forvent ikke, at GeForce3 kommer til at koste under kr. 3.500,00 herhjemme med det samme (Hercules produceres af Guillemot i Frankrig, mens ELSA produceres i Tyskland, så teoretisk set burde danske forhandlere kunne levere GeForce3 til under kr. 3.000,00 med det samme).


PYROFREAK skrev Tuesday den 01 May 2001 kl. 23:53: [ svar | nyeste ]
GI´ MIG - GI´ MIG - GI´ MIG - GI´ MIG - GI´ MIG


Rune skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 02:42: [ svar | nyeste ]
ITButikken.dk har Asus V8200 Deluxe på deres prisliste til kr. 4.828,00, mens MidtData.dk sælger Hercules 3D Prophet III for kr. 4.495,00. Disse priser er ikke blevet opdateret siden Nvidia sænkede GeForce3 retail-priser fra 600US$ til 400US$. Eftersom 400US$ er 67% af 600US$ kan vi jo hurtigt lave nyt regnestykke:

0,67 x kr. 4.828,00 = kr. 3.219,00.

Så teoretisk set burde vi forvente, at den nye pris på Asus V8200 Deluxe burde blive mellem kr. 3.000,00 - 3.500,00, når vi tager de helt nye prissænkninger fra Nvidia i betragtning... Det bliver godt nok spændende :-)

PS. Hercules-kortet burde tilsvarende kunne købes for kr. 3.011,00...


192.38.8.136 skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 09:13: [ svar | nyeste ]
Jeh har hørt at ASUS V8200 kommer til at koste 1000,- Det er godt nok billigt...

:-)



194.182.200.15 skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 09:45: [ svar | nyeste ]
Prøv at vær bare lidt seriøs


Rune skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 12:23: [ svar | nyeste ]
Eurogamer.net har netop publiceret et glimrende GeForce3-review ( http://www.eurogamer.net/content/r_geforce3/ ), men vigtigst af alt beskrev EuroGamer, at du på Dabs.com kan bestille ELSA Gladiac 920 (GeForce3) for £299! Ved at handle indenfor EU slipper du for told + moms grundet fri konkurrence - køber du derimod udenfor EU (i f.eks. USA), skal du betale 25% moms + 6,5 % told-skat. Så her burde du trygt kunne bestille GeForce3 til kr. 3.600,00:

http://www.dabs.com/elsa/elsa.asp?s=280

Jeg har dog ikke testet, om de gider sende fra England til Danmark... :-)

Vi kan jo lave en tråd i vores forum, som handler om at finde Danmarks laveste pris på GeForce3...


Rune skrev Wednesday den 02 May 2001 kl. 17:14: [ svar | nyeste ]
Nvidia har idag sat spotlight på det kommende CyberSpace-spil DroneZ, som understøtter næsten alt, hvad GeForce3 tilbyder (og som vel minder noget om "Manden med plæneklipperen"-filmen og William Gibsons "Neuromancer"-bog). Se billeder og download film-klip her:

http://www.nvidia.com/products/geforce3.nsf/dronez.html


Rune skrev Thursday den 03 May 2001 kl. 22:56: [ svar | nyeste ]
Ifølge TheTechZone.com har VisionTek GeForce3 ikke problemer med AGP-overclockning:

"The GeForce 3 already runs at a very high speed, but you can still overclock it if you really want to. The card also handles very high AGP bus speed so if you're running an old BX motherboard like the Abit BX133-RAID you won't have to worry about the card not working at 150Mhz Front Side Bus."

Kilde: http://www.thetechzone.com/display.asp?i=34&p=7

Imidlertid ser det dog ud til, at flere ejere af både VisionTek GeForce3 og Via eller i815 bundkort ikke kan skrive under på ovenstående. Så at købe GeForce3 kan betyde, at du må sige farvel til at overclocke din cpu. Læs mere her:

http://www.nvnews.net/ubb/Forum3/HTML/001059.html


Rune skrev Friday den 04 May 2001 kl. 01:41: [ svar | nyeste ]
NVChips-fr.com har publiceret glimrende review af ELSA Gladiac 920 (GeForce3) med Pentium3 933/133 MHz cpu på Intel BX bundkort. GeForce3-kortet blev testet mod GeForce2 ULTRA, som også var fra ELSA. Testresultater er fra Giants: Citizen Kabuto, DroneZ, MDK2, Q3A, 3DMark2001 og meget mere. Der er dog en lille detalje, reviewet er på fransk, men bechmarkresultaterne kan alle forstå. Læs (eller se) hele reviewet her:

http://www.nvchips-fr.com/articles/GL920/index.php

Nåeja, mens vi er ved franske reviews, så har også Puces3D.com publiceret review af GeForce3 fra ELSA (med Athlon 1333MHz cpu), læs/se det her:

http://www.puces3d.com/nvidia/articles/gladiac-920/a.shtm


Rune skrev Friday den 04 May 2001 kl. 18:48: [ svar | nyeste ]
Dagens VisionTek GeForce3-reviews:

1. Beyond3D (1,1GHz Athlon Thunderbird):
http://www.beyond3d.com/reviews/nvidia_gf3/visiontek/

2. GamePC (Pentium4 1,5 GHz):
http://www.gamepc.com/reviews/hardware_review.asp?review=vtgf3&page=1&mscssid=&tp=

GamePC kunne overclocke til 230 MHz GPU og 520 MHz RAM.

Specielt vil jeg anbefale Beyond3D, som har gjort et meget stort og interessant stykke arbejde med deres artikel. God læselyst :-)


Rune skrev Friday den 04 May 2001 kl. 21:41: [ svar | nyeste ]
Creative Labs udgiver alligevel GeForce3 grafikkort. For at minimere udgifter til produktion ser det ud til, at Creative Labs får MicroStar (MSI) til at producere deres GeForce3 grafikkort. Guru3D har for at fejre Creative Labs kommende GeForce3 grafikkort fået lov til at give det første færdige GeForce3-kort fra Creative Labs væk. SÅ HER HAR DU CHANCEN FOR AT VINDE GRATIS GEFORCE3-KORT:

http://www.guru3d.com/creative/contest/

Og sandsynligheden for at netop du vinder dette grafikkort er sikkert væsentlig større, end hvis du køber en lottokupon og satser på den store gevinst...


Rune skrev Saturday den 05 May 2001 kl. 02:37: [ svar | nyeste ]
Yderst interessant, VR-Zone har forsøgt at overclocke LeadTek GeForce3 på KT133A bundkort, hvor dette grafikkort klarede 230 MHz GPU og 525 MHz ram. Imidlertid viste det sig, at denne ringe overclockning IKKE var fordi Leadtek GeForce3-kortet var af dårlig kvalitet - årsagen var VIA KT133A-bundkortet. Beviset for dette opstod, da VR-Zone satte samme Leadtek GeForce3-kort i et Pentium4-bundkort, hvorved de pludseligt kunne overclocke stabilt til hele 240 MHz GPU og hele 545 MHz ram! Så VIA har endnu at lære meget, før de blot nærmer sig den stabilitet og funktionalitet, der karakteriserer Intels produkter. Ærgerligt, at Intel ikke gider producere chipsæt til Athlon cpu'er :-). Læs hele "Leadtek GeForce3-overclocknings-artiklen" her:

http://www.vr-zone.com/#1453


Rune skrev Sunday den 06 May 2001 kl. 16:56: [ svar | nyeste ]
Dette er vel det hidtil mest underholdende GeForce3-review:

http://www.yoink3d.com/reviews/geforce3/index.shtml

og kan vel kvikke selv den mest kedsommelige søndag lidt op...:-)


Rune skrev Sunday den 06 May 2001 kl. 18:44: [ svar | nyeste ]
Tweak3D.net har testet det nye GeForce3 grafikkort fra Leadtek på Athlon 1333 MHz og Pentium4 1,5 GHz mod GeForce2 Ultra. Endvidere kan du se flotte billeder af GeForce3 grafikkortet. Læs eller se det hele her:

http://www.tweak3d.net/reviews/leadtek/winfastgf3td/


Cowboy skrev Tuesday den 08 May 2001 kl. 09:04: [ svar | nyeste ]
Anonymous er lidt irreterende med hans latterlige kommentare!!! FIND ET ANDET FORUM !!!!



Rune skrev Wednesday den 09 May 2001 kl. 21:10: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at der findes enkelte A03-revisioner af GeForce3 i handlen. Men da A03 er beta-hardware, er det jo ufedt at betale kr. 4.000,00 for dette. Men eftersom forhandleren næppe synes om, at du med en skruetrækker lige skal have kølesystemet af GPU'en, så du kan se revisionsnummeret, FØR du køber, har vi jo lidt af et problem... dvs. indtil Börsti fra RivaStation.com offentliggjorte disse iagttagelser:

http://www.rivastation.com/news/news_de.htm#989409674

Så nu kan du nemt blive ekspert i at genkende A03 og A05 revisioner uden at skulle dissikere hele GeForce3-grafikkortet :-)


Rune skrev Friday den 11 May 2001 kl. 23:35: [ svar | nyeste ]
Milde Moses, endnu et nyt VisionTek GeForce3-review (Duron 1000 MHz overclocket, kontrolgruppe = GeForce2 GTS, underlige resultater i 3DMark2000 16 bit):

http://www.hwdaily.com/sections/review.asp?ID=45


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende