af Webmaster Thursday den 21 June 2001 kl. 22:42 [ Grafikkort ] RivaStation.de har testet de 25 mest anvendte grafikkort på en 800MHz Pentium3 med i815 bundkort. Så nu kan du se, hvordan gamle støvede grafikkort som Voodoo2 SLI, Voodoo3 3000, TNT1-2 (Ultra), Matrox G400 MAX og mange andre grafikkort klarer sig mod f. eks. nyere grafikkort som Radeon, 3DFX Voodoo5 5500 og GeForce2-3. Testresultater stammer fra Evolva, Quake3 Arena og 3DMark2000, og burde repræstere, hvorledes de enkelte grafikkort klarer aktuelle opgaver.
RivaStation.de testede alle grafikkortene med den nyeste drivere. Dvs:
Alle nVidia-grafikkort blev testet med Detonator 12.41 (fra TNT til GeForce3)
3dfx Voodoo 2 SLI: 3dfx v3.02.02
3dfx Voodoo 3 3000: 3dfx v1.05.02 Beta
3dfx Voodoo 5 5500: 3dfx v1.04.01 Beta
ATI Rage 128 PRO: ATI v4.13.7110
ATI Rage Fury MAXX: ATI v4.12.7942
Alle ATI RADEON grafikkort: ATI v4.13.7115
Alle Matrox grafikkort: Matrox v6.51
Alle PowerVR Kyro grafikkort: PowerVR Reference v7.111
Evolva er testet uden bumpmapping, ellers ville GeForce3 have været meget hurtigere end GeForce2 Ultra. Hverken Voodoo2 SLI eller Voodoo3 3000 virkede med de valgte drivere (Evolva burde ellers virke fint med Voodoo2 SLI, undlad evt. at patche Evolva, hvis du har den fulde version og Voodoo2). ATi Radeon DDR 64 klarer sig meget dårligt i forhold til GeForce2 GTS, og Kyro2 er ikke meget hurtigere end TNT2 Ultra. Dette skyldes dog, at Radeon og Kyro2 altid renderer internt i 32bit farver, og derfor ikke understøtter 16bit farver ordentligt (dvs. på disse grafikkort er der ingen gevinst ved 16bit vs. 32bit farver). Lad os derfor checke samme Evolva demo med 32bit farver:
I 32bit farver er Radeon DDR 64 noget tættere på GeForce2 GTS, men stadig langt bagefter GeForce2 PRO. Kyro2 klarer sig nu bedre end GeForce og GeForce2 MX, og langt bedre end TNT2 Ultra. Ovenstående billede illustrerer også perfekt, at GeForce2 MX 200 er et totalt uantageligt produkt - det klarer sig RINGERE end TNT!! (det er jo lige til at hidse sig op over, specielt da GeForce2 MX 200 næsten koster det samme som GeForce2 MX (400)). Vi fortsætter med Quake3 Arena i 16bit:
Nu kan 3dfx Voodoo2 SLI og Voodoo3 3000 være med, selv om vi ikke ligefrem taler om top-placeringer. Kyro2 imponerer til trods for 16bit farver, mens Radeon DDR 64 bider i græsset og er langsommere end selv GeForce2 MX. Men lad os atter slå 32bit farver til og skille fårene fra bukkene:
TNT rykker ikke ligefrem vildt igennem, men er dog i det mindste med på 32bit vognen, hvilket er mere end Voodoo2 SLI og Voodoo3 3000. Radeon DDR 64 formår stadig ikke at hente Kyro2, og ligger stadig meget bagefter GeForce2 GTS og PRO. GeForce2 MX 200 kan dog her rigtig spille med musklerne og er kun ca. 40% langsommere end TNT2 Ultra (dette imponerende resultat skyldes dog nok, at nVidias drivere er optimeret til Quake3 Arena :-). Vi slutter af med 3DMark2000:
Detonator 12.41 driverne er tydeligvis optimeret meget bedre til GeForce2 Ultra end til GeForce3, hvilket forklarer, at GeForce2 Ultra klarer sig bedst i den gamle 3DMark2000. Voodoo2 SLI klarer sig lige så dårligt som GeForce2 MX 200, selv om Voodoo2 SLI ikke understøtter bumpmapping eller GPU (så det er faktisk slet ikke så ringe klaret af gamle Voodoo2 SLI). TNT2 Ultra vinder klart over Voodoo3 3000 (jvf. den gamle krig mellem disse to grafikkort, som nu må anses for afsluttet med TNT2 Ultra som vinder). Radeon DDR 64 klarer sig atter meget dårligt i forhold til GeForce2 GTS og PRO, men ligger dog en nano-meter foran Kyro2. Men lad os se, hvad der sker i 32bit farver:
GeForce2 og 3 klarer sig nu stort set ensartet, og Radeon DDR 64 er hurtigere end GeForce2 GTS, men stadig meget langsommere end GeForce2 PRO. TNT og GeForce2 MX 200 kæmper om bundplaceringerne.
KONKLUSION
GeForce2 MX 200 har i ovenstående bevist, at dette grafikkort er en hån mod entusiaster, og selv TNT2 Ultra fra 1999 er meget hurtigere. Ovenstående resultater viser endvidere, at GeForce2 GTS, PRO, Ultra og GeForce3 sidder tungt på top-placeringerne, og disse 4 grafikkort vinder stort set alt. Havde vi testet DX8.0-kompatible spil, så havde Radeon 64MB DDR nok klaret sig bedre, men i ovenstående test er det klart, at Radeon DDR 64 ikke virker imponerende, specielt ikke, når GeForce2 PRO i dag kan købes for kr. 1.200,00. Så konklusionen er den samme, som i denne artikel (der bærer titlen "Billigste grafikkort til under kr. 2.000,00"):
Afslutningsvis kan vi jo tildele TNT en usynlig ærespokal for lang og tro tjeneste. TNT udkom sammen med Voodoo2 for 3 år siden, men det lykkedes alligevel for dette grafikkort at fuldføre alle ovenstående test, hvilket i sig selv er lidt af en præstation. Og med TNT handler det jo idag ikke om at vinde, men blot om at være med :-) Voodoo2 SLI klarede sig væsentlig dårligere end Voodoo3 3000, men Voodoo2 SLI er idag eneste mulighed for at bevare GLIDE-kompatibilitet med gamle spil, da Voodoo2 (SLI) virker fint sammen med f. eks. GeForce3 i samme PC (Voodoo2 er nemlig et såkaldt 3D-addon grafikkort, som virker kun sammen med andet primært grafikkort i samme PC, faktisk har jeg stadig mine gamle Voodoo2 SLI grafikkort siddende ved siden af GeForce3 i tilfælde af kompatibilitetsproblemer med gamle spil/programmer).
Kasper skrev Friday den 22 June 2001 kl. 01:35: [ svar | nyeste ]
Jeg har også 2 voodoo2 kort. I nogle spil giver det en ringere performance hvis skærmen er tilsluttet et af mini voodoo2 kort, i andre spil er de uundværlige. Kan man godt sætte skærmenstikket direkte i mit GTS pro kort, uden computeren prøver at sende data til voodoo 2 kortne???
Morten skrev Friday den 22 June 2001 kl. 08:50: [ svar | nyeste ]
Hmmm... Som Radeon64DDR ejer, må jeg liiige påpege at vi er nogen der bruger vor computer til andet en spil! fx. til at se DVD på; -og har GF2GTS tv in/out ??? -og i samme høje kvalitet som Radeon ???
RETNINGSLINIER
Retningslinier for artikler på HardwareTidende.dk er:
1. En artikel kan være hardwareorienteret - dvs. specielt rettet mod at bygge bedste og hurtigste PC til computerspil
derfor går siten her ikke så meget op i DVD afspilning.
og som TNT2ultra ejer er man da glad for denne test
Rune skrev Friday den 22 June 2001 kl. 11:16: [ svar | nyeste ]
1. Svar til Kasper:
Du kan sagtens sætte din monitor direkte til dit AGP-kort, men computeren vil naturligvis stadig sende data til, og aktivere, dine Voodoo2 kort. Med programmet PowerStrip kan du slå D3D-support fra, så alle D3D-spil kun anvender dit primære grafikkort (GeForce2). Voodoo2 vil så kun virke i Glide-spil og evt. i nogle OpenGL-spil.
2. Svar til Morten Karlsson:
GeForce2 PRO koster kr. 1.200,00 hos http://www.compumail.dk (dog uden TV-Out og med 32MB DDR-ram, men 32MB ram burde være fint). Ellers check priserne hos http://www.edbpriser.dk
Asus sælger ret gode GeForce2 grafikkort med TV-Out, men de er vist ret dyre...
Rune skrev Friday den 22 June 2001 kl. 11:34: [ svar | nyeste ]
http://www.compumail.dk har sænket prisen til kr. 1.149,00 for Daytona GeForce2 PRO - billigere får du ikke bedre ydelse.
Hvis du vil have både 64MB DDR-ram OG TV-Out på dit GeForce2 PRO grafikkort, så kan du nu købe GeForce2 PRO fra Leadtek til kr. 1.799,00 - men det er så kr. 650 ekstra i forhold til Daytona GeForce2 PRO hos compumail.dk. DataCentrum sælger også dette GeForce2 PRO grafikkort fra Leadtek til kr. 1.899,00 - se TOP10 over danske forhandlere af dette grafikkort her:
Det skal lige siges at dette daytona GF2 GTS pro er med 32mb ddr-ram. ramene er også 5,5 nana sec istedet for 5 ns som er standard for pro kort. Jeg har selv et sådant kort som er clocket til 200/400, men 5,5 ns ram er lavet til at kører 366Mhz og ikke 400Mhz. Jeg har som sagt fået en version med en ram sat til 400Mhz, men andre har fået samme kort hvor ramene er sat til 366Mhz. da ramene ikker som standard pro kort er det kun et "semi pro" kort(kunne ikke finde på bedre betegnelse). Det kan ikke overclockes særligt meget, hvis man går op i det er dette ikke kortet man skal købe. Ellers er det er godt køb til pengene hvis man bare vil have performance til billige penge.
I er der en være gang kopi fugle. I burde skamme jer.. denne test er jo fra Rivastation. Man kan da bare ikke kopiere andres tekst og oversætte det og proppe det på egen side.
Mvh Iben.
Mio skrev Friday den 22 June 2001 kl. 15:09: [ svar | nyeste ]
TIL IBEN HOST!
D R DER KUN GODT FOR OS SOM BEDRE FORSTÅR ORDENE PÅ DANSK END PÅ ENGELSK.. SÅ SLAP LIDT AF IKK...
SIDEN ER JO KANON...
Rune skrev Friday den 22 June 2001 kl. 16:11: [ svar | nyeste ]
Vi skjuler skam heller ikke, at RivaStation har udført testen, der er kildebetegnelse under hvert billede og i teksten har vi ligeledes anført, hvor materialet stammer fra. Dvs. ligesom enhver akademisk opgave, hvor du citerer materiale fra f. eks. andre forfattere, og ligeledes angiver, hvor materialet stammer fra.
Rune skrev Friday den 22 June 2001 kl. 16:15: [ svar | nyeste ]
Nåeja, mens vi er ved det, så låner vi kun billeder (altid med korrekt kildebetegnelse), mens al tekst er vores egen. Dvs. vi kopierer og oversætter ikke tekst fra andre sites. Så HardwareTidende er et ret unikt koncept.
Det er sjovt at bemærke at ingen af de højt ydende kort kan levere et pænt billede i høje opløsninger (>1600x1200). Det skyldes at folk er middelmådige.
Hvad mener du med at ingen af de højt ydende kort kan levere pænt billede i høje opløsninger de kan sagtens levere pæne billeder i høje opløsninger. selv mit Viper 2 kan levere ligeså pæne billeder i 1600x1200 som i 1024x768 den levere bare ikke så mange fps.
Samtidig skal man også havde en monster skærm hvis man vil spille i de opløsninger eftersom refresh raten normalt skal være >85 Hz.
Der er også stor forskel på hvilken skærm man ser billederne på.
Der er jo en ENORM STOR forskel på en ny dyr Sony Triniton og en billig noname skærm
Rune skrev Saturday den 23 June 2001 kl. 12:58: [ svar | nyeste ]
Problemet med opløsninger som 2048x1536 er jo også, at en skærm, som kan klare dette i 85 Hz eller derover (og som tillige kan levere superskarpt billede) ikke er til at få for menneskepenge (en Sonyskærm, som bare nærmer sig disse specifikationer en smule koster fra ca. kr. 10.000,00 og opefter). Mange spil som CounterStrike mm. vil nok kunne køre glimrende på GeForce3 i 2048x1536, mens mere krævende spil som Q3A mm. kun vil køre nogenlunde acceptabelt i 16bit farver. Men det er måske også godt at have lidt at drømme om - IBM er ved at udvikle ny lovende skærmteknologi, og hvem ved hvilke opløsninger vi spiller i om 5 - 10 år... (Og højere opløsning er altid godt, FSAA løser ikke problemet med, hvor langt du kan se klart. I 1152x864 kan du f. eks. se 26% længere klart end i 1024x768 grundet højere opløsning. Øget sigtbarhed følger udelukkende højere opløsning og kan ikke afhjælpes med FSAA - så 4096x4096 i 64bit farver skal nok blive årsag til jubel (og vis vi engang sidder med f. eks. 40" væg-monitor, så vil 10000x10000 sikkert være, hvad vi ønsker.... måske :-)
Det med en opløsning på 4096x4096 i 64 bit, så skal du fanme have et hurtigt grafikkort med masse ram. Bare for køre windows eller andet 2d., skal det have over 128mb ram. Husk på det er bare for at vise et sådant billed 2d billed i word osv. Prøv så lige at tænke på hvad det kræver i 3d spil. Så skal der nok noget seriøst båndbredebesparende software til!
Så tror jeg nok at der er mere fremtid i FSAA ligende teknologier.
Rune skrev Monday den 25 June 2001 kl. 10:11: [ svar | nyeste ]
En anden vigtig funktion ved GeForce3 er, at dette grafikkort kan lægge hele 4 teksturer på en pixel ad gangen, mens Radeon og GeForce2 (Ultra) kan klare henholdsvis 3 og 2 teksturer pr. pixel. NVNews har i denne forbindelse testet GeForce3 mod GeForce2 Ultra, og specielt resultaterne fra TexBench ser interessante ud (der findes endnu næsten ingen spil, som kræver, at mere end 2 teksturer lægges på en pixel). Læs det hele her:
Rune skrev Tuesday den 26 June 2001 kl. 12:21: [ svar | nyeste ]
FiringSquad har testet GeForce3 mod GeForce2 GTS, PRO og ULTRA. CPU'en var Athlon Thunderbird 1400 MHz med DDR-ram, så er du ikke for længst blevet træt af at læse om sådanne testresultater, så klik på dette link:
Rune skrev Monday den 09 July 2001 kl. 14:05: [ svar | nyeste ]
Det er efterhånden meget sjældent, at man kan finde testresultater fra meget gamle grafikkort, men her kan du se testresultater fra Voodoo1, Voodoo2, Voodoo2 SLI og andre gamle grafikkort fra S3, Matrox, ATi og Nvidia i nyere spil + 3DMark 2000 mm. (faktisk ret underholdende og interessant læsning, men dog så tæt på ovenstående artikel, at vi ikke rydder forsiden på HardwareTidende):
Rune skrev Friday den 13 July 2001 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
Envy News har testet Kyro1-2 og GeForce2 GTS mod hinanden, og nåede frem til denne konklusion:
"The Kyro II is not out in the market claiming to be better than the Geforce 2 GTS, Ultra and Geforce 3 cards, and it wasn’t designed to be. It was meant to give the gamers out there, with a tight budget the most for their money. The Kyro II does this in spades! I would strongly recommend this card to anyone short on coinage, or is “in between” cards, while waiting for the ultimate time to upgrade to the biggest and baddest card out there."
Denne konklusion kan kun være baseret på, at Kyro2 er billigere end GeForce2 GTS i USA. Men sådan er det desværre IKKE i Danmark! Her er aktuelle priser fra Edbpriser.dk:
Kyro2 64MB = kr. 1.295,00 (1.445,00 med TV-Out)
GeForce2 PRO 64MB m. TV-Out = 1.399,00
Eftersom GeForce2 PRO (400 MHz ram) er hele 20% hurtigere end GeForce2 GTS (333 MHz ram), så er Kyro2 i Danmark en sten-død sild. Med de nuværende priser vil Kyro2 64MB først blive interessant, hvis det kostede mellem kr. 500 og kr. 750. Hårde ord, men eftersom GeForce2 PRO er over 100% hurtigere end Kyro2 i spil som Giants: Citizen Kabuto og også er meget hurtigere i mange andre (og kommende) T&L-krævende spil, så ser jeg ingen positiv fremtid for Kyro2. Kyro3 ser dog derimod ud til at blive en anden snak...
Rune skrev Sunday den 15 July 2001 kl. 01:11: [ svar | nyeste ]
ExtremeTech har testet 13 forskellige grafikkort på P3 1Ghz, Athlon Thunderbird 1,2 GHz og P4 1,4 GHz platforme. Så her kan du læse mere om, hvorledes TNT2, GeForce1-3, Rage 128 og Radeon familien, Matrox 450, Kyro1 og Voodoo5 5500 klarer sig med forskellige cpu'er:
Rune skrev Saturday den 21 July 2001 kl. 17:54: [ svar | nyeste ]
3D Reality har testet hele 43 grafikkort, dog er der mange, som er baseret på samme chipsæt. Testresultater er opnået via Q3A, Mercedes Benz Truck Racing og 3D Mark 2001. Læs mere her:
Rune skrev Thursday den 09 August 2001 kl. 11:23: [ svar | nyeste ]
Hardware.fr har testet 10 GeForce3 grafikkort mod hinanden, forskellene var ubetydelige, og alle kunne klare 100 MHz AGP på overclocket BX-bundkort. Kan du ikke forstå fransk, så se evt. billederne her:
Rune skrev Sunday den 19 August 2001 kl. 18:24: [ svar | nyeste ]
Benchmark-resultater fra spillet RED FACTION er rullet ind, og hvis nogen stadig spekulerer på, om de valgte rigtigt med GeForce2 PRO i stedet for Radeon, så se her:
Geforce2 PRO er over 100% hurtigere end Radeon 64MB DDR i 1024x768x16 (det må gøre ondt, forhåbentlig tager ATi sig alvorligt sammen med Radeon 8500 + dertilhørende drivere).
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.