Athlon XP 2000+ og hvad du bør vide om cpu-opgradering
af Webmaster Wednesday den 14 November 2001 kl. 11:49 [ Processorer ] Tom's Hardware har overclocket en Athlon XP 1900+ til 2000+, og vi kigger nærmere på resultatet. Derudover kan du se, hvor meget forskel der reelt er på forskellige Athlon cpu'er, både mht. pris og reel ydelse (en PC bliver generelt ikke 25% hurtigere, blot fordi du har købt en 25% hurtigere cpu). Endvidere kigger vi nærmere på AMD's nye markedsføring, hvor nye Athlon XP cpu'er stiger 100 points hver gang taktfrekvensen øges med 66 MHz. Alt tyder nemlig på, at dette pointsystem er forfejlet og utroværdigt.
Men lad os starte med et billede fra en typisk applikation, som ikke belaster grafikkortet nævneværdigt, men derimod sender cpu'en på overarbejde (bundkort = Soltek (VIA KT266A) SL75-DRV2, grafikkort = GeForce3):
Ifølge ovenstående resultater vil Athlon XP 2000+ være hele 2% hurtigere end 1900+. Ifølge AMD svarer en AMD Athlon XP 1500+ (1,33 GHz) til en almindelig Athlon Thunderbird cpu, der benytter mindst 1500 MHz (deraf betegnelse "1500+"). Det er naturligvis en gang ævl; hvis vi sammenligner en Athlon XP på 1,4 GHz (som iøvrigt bærer betegnelsen "1600+") med en almindelig Athlon Thunderbird 1,4 Ghz, er forskellen i ovenstående test kun 4%. AMD vil dog gerne have os til at tro, at den er lig med mindst 14% (= "1600+ MHz" / 1400 MHz). Vi kan opstille et skema baseret på ovenstående OpenGL-resultater (priser er fra www.edbpriser.dk pr. 13/11 - 2001):
Den teoretiske ydelse er målt i forhold til de "MHz"-tal, som AMD vil have os til at tro, at deres cpu'er svarer til. Dvs. Athlon XP 1900+ svarer til en Athlon Thunderbird med mindst 1900 MHz, og hver gang en Athlon XP cpu bliver 66 MHz hurtigere, så stiger den 100 points ifølge AMD nye vurderingssystem. Men skal vi virkelig tro på, at en 667 MHz Athlon XP teoretisk set ville svare til 1 GHz Athlon Thunderbird? Som beskrevet er forskellen på Athlon Thunderbird og Athlon XP kun 4%, når begge cpu'er benytter samme taktfrekvens. Med andre ord svarer en Athlon XP 960 MHz til en Athlon Thunderbird 1000 MHz. Athlon XP 1500+ yder stort set nøjagtig som en Athlon Thunderbird 1,4 GHz, hvorfor AMD's nye vurderingssystem skal tages med et gran salt, og mere ser ud til at være baseret på at få AMD's cpuer til at ækvivalere Pentium4.
I skemaet kan vi yderligere se, at en almindelig Athlon Thunderbird 1,4 GHz kun er 12% bagefter Athlon XP 1900+ - og det på trods af, at AMD med deres nye vurderingssystem giver indtryk af, at en Athlon XP 1900+ burde være 26% hurtigere end Athlon Thunderbird 1,4 GHz. Så lad være med at tro, at din PC bliver 26% hurtigere, hvis du opgraderer til Athlon XP 1900+ fra Thunderbird 1,4 GHz - reelt bliver din PC sølle 12% hurtigere (og det betaler du mindst kr. 1.500,00 for, jf. prisforskellen på de to cpu'er). Endvidere kan vi i ovenstående skema se, at pris og ydelse på ingen måde hænger sammen. At gå fra 1800+ til 1900+ giver 3% ekstra i ydelse, men prisforskellen er 27%. En optimal AMD XP eller Thunderbird cpu vil idag være Athlon XP 1600+. Men lad os se, om ovenstående OpenGL-resultater også holder i DirectX8:
3DMark 2001 er en test, som gerne skulle korrelere med, hvor godt kommende DirectX8-spil afspilles. Athlon XP 2000+ er kun 1% hurtigere end Athlon XP 1900+. Vi har atter regnet lidt på tallene, og prøv nu at sammenligne den teoretiske ydelse med den reelle ydelse:
Det er ret vildt, men i 3DMark 2001 skal du ikke regne med mere end 5% ekstra ydelse, hvis du opgraderer fra Athlon Thunderbird 1,4 GHz til Athlon XP 1900+. Prisforskellen på Athlon XP 1900+ og Thunderbird 1,4 GHz er dog til sammenligning på hele 55%. Atter kan vi pointere, at selv om AMD's pointsystem indikerer, at Athlon XP 1900+ er 26% hurtigere end Athlon Thunderbird 1,4 GHz, så er den ydelsesmæssige forskel i 3DMark 2001 kun 5%.
KONKLUSION
Ovenstående resultater viser klart, at forskellen på Athlon Thunderbird 1,4 GHz og Athlon XP 1900+ er på 5 - 12%, og ikke de 26%, som AMD's nye pointsystem indikerer. Det skyldes, at en hastighedsforøgelse på 66 MHz ikke svarer til "100+ MHz", hvilket AMD's nye pointsystem gerne vil have kunderne til at tro. Derudover afhænger ydelse i 3D-applikationer også af ram, grafikkort, bundkort mm., så generelt vil en 25% hurtigere cpu (målt i MHz) ikke resultere i 25% hurtigere PC. Derfor er det af største betydning ikke at vurdere en cpu på dens navn eller taktfrekvens, men at vurdere cpu'er på den ydelse, som de reelt kan præstere og medfører i repræsentative testprogrammer.
Rune skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 13:09: [ svar | nyeste ]
Bemærk, hvis AMD havde kaldt Athlon XP 1600+ for "Athlon XP 1,4 GHz" i stedet, så havde de undgået, at folk tror, at de køber en cpu, der svarer til Athlon Thunderbird 1,6 GHz. Nu får Athlon XP 1600+-ejere en cpu, der generelt er væsentlig langsommere end en ægte Athlon Thunderbird 1,6 GHz ville være, hvilket kan resultere i en skuffelse. Havde AMD valgt at bibeholde det gamle MHz-system, ville "Athlon XP 1,4 GHz"-ejere derimod kunne glædes ved en ny cpu, som faktisk er noget hurtigere (=ca. 4% på en god dag) end en alm. Athlon Thunderbird 1,4 GHz.
Ovenstående resultater gælder også for Pentium4-ejere, også her betaler du helt fantastisk meget for næsten ubetydelig forskel i hastighed (hvis vi sammenligner P4 1,8 GHz, 1,9 GHz og 2 GHz).
fisse skrev Saturday den 04 January 2003 kl. 21:04: [ svar | nyeste ]
Så vidt jeg er informeret er ratingsystemet til for at vise hvad Xp'en svarer til mht. Northwood. Det virker også mærkeligt hvis Clawhammer skulle rates efter en Athlon. Det ville svare til at P4'en var rated efter Pentium II.
Se http://www.aceshardware.com/#55000396 for information om AMD's kommende ratingsystem
xp'erne er ikke set i forhold til en thunderbird på samme MHz, men i forhold til pentium. 1900+ skulle have samme ydelse eller lidt over som en pentium 4 1900 MHz derfor bruger de f.eks. 1900+ den nye cpu xp har ikke så meget at gøre med den gamle athlon. jeg ved godt at ydelsen på 1400 thunderbird er god i forhold til prisen. men se nu på pentium 4, og de priser. og samlign dem så med xp, prøv så at se på prisen det står både på hardinfo.dk og toms at amd gir meget mere ydelse for pengene. også selvom vise sider ikke bryder sig om amd's nye model system....
Kristian skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 14:57: [ svar | nyeste ]
Det er rigtigt det som Razer kasper 666 skriver:
"xp'erne er ikke set i forhold til en thunderbird på samme MHz, men i forhold til pentium"
Altså en AMD Athlon XP 1600+ (1400 Mhz) skulle være lige så hurtig som en Pentium 4 1600 Mhz - ikke noget med at AMD Athlon XP 1600+ (1400 Mhz) skulle være lige så hurtig som en AMD Athlon Thunderbird 1600 Mhz... Dvs. alle forklaringer om dette i ovenstående test, er ikke korrekte...
Rune skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 15:35: [ svar | nyeste ]
Ifølge The Inquirer er AMD's nye vurderingssystem baseret på at sammenligne med Athlon Thunderbird:
"While AMD claims that the PR Rating figures are based on a comparison with its own existing microprocessors, there is little doubt that the real purpose of the announcement is to attack the Intel P4 market."
Jeg har baseret ovenstående artikel på denne information fra The Inquirer. Jeg er naturligvis enig i, at AMD's nye vurderingssystem lugter langt væk af P4, hvilket også er nævnt i ovenstående artikel:
"Athlon XP 1500+ yder stort set nøjagtig som en Athlon Thunderbird 1,4 GHz, hvorfor AMD's nye vurderingssystem skal tages med et gran salt, og mere ser ud til at være baseret på at få AMD's cpuer til at ækvivalere Pentium4."
Rune skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 15:41: [ svar | nyeste ]
Også Anandtech har beskrevet, at AMD's nye vurderingssystem er baseret på en sammenligning med Athlon Thunderbird:
"While AMD will argue that the Model Numbers are used to compare the Athlon XP to an equivalently clocked Thunderbird, it's clear that the ratings are used to somehow bridge the clock speed gap between the Athlon and the Pentium 4."
Rune skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 18:07: [ svar | nyeste ]
Jeg kan ikke se problemet, ingen argumenterer imod, at Athlon XP er den hurtigste, bedste og billigste cpu i øjeblikket (mens Pentium4 er alt for dyr og iøvrigt klarer sig meget dårligere end Athlon XP i de fleste test). Det eneste artiklen nævner er, at AMD kan skabe en del forvirring med det nye vurderingssystem. Som AMD selv skriver på deres homepage, er Athlon XP 1900+ ca. 25% hurtigere end Pentium4 1,9 GHz, så hvis AMD havde målt sig direkte med P4, burde deres navn til Athlon XP 1900+ i stedet være "Athlon XP 2375"... Desuden vil jeg kort nævne, at vi generelt aldrig refererer til per definition inhabile målinger, jf. når AMD tester egne cpuer mod Intels.
Alex T skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 20:19: [ svar | nyeste ]
AMD's talsystem med 1500+ - 1900+ skal sammenlignes med Intels P4 1,4 GHz - 2,0 Ghz, således at en athlon XP 1500 performer lige op med P4 1,5 Ghz og en athlon xp 1900+ svarer til eller er bedre end en P4 1,9 Ghz.
Det er vist sådan deres markedsføring skal forstås.
Stampe skrev Wednesday den 14 November 2001 kl. 20:31: [ svar | nyeste ]
"While AMD will argue that the Model Numbers are used to compare the Athlon XP to an equivalently clocked Thunderbird, it's clear that the ratings are used to somehow bridge the clock speed gap between the Athlon and the Pentium 4."
Det Anandtech skriver er lige netoop at AMD selv siger at det er for at sammenligne XP med Athlon, men konkluderer at det er for at sammenligne med Pentium, hvilket jeg da også vil mene er den primære ide, uanset om AMD vil være ved det eller ej.
Rune skrev Thursday den 15 November 2001 kl. 09:40: [ svar | nyeste ]
Præcis, jeg kan iøvrigt citere det tyske Hardware-magazin (som blot hedder HARDWARE), som i deres december 2001 udgave direkte skriver: "Det nye navn [Athlon XP, red.] skal ikke kun tydeliggøre den ydelsesmæssige forskel til konkurrerende produkter, men også i forhold til [AMD's] egne Athlon cpu'er, der er baseret på Thunderbird-kernen. En Athlon XP 1500+ arbejder med 1333 MHz, men skal alligevel være lige så hurtig som en Thunderbird med 1500 MHz"
(min oversættelse fra tysk, citat fra HARDWARE, side 24, 12/2001)
Også her indikeres, at AMD's officielt har rettet nye hastighedsangivelser efter Thunderbird, men at AMD uofficielt sigter mod Pentium4 (hvilket vi også har været inde på i en tidligere artikel).
Rune skrev Thursday den 15 November 2001 kl. 09:45: [ svar | nyeste ]
Bemærk også, at det centrale ved ovenstående artikel er, hvor lidt du egentlig får ud af at opgradere fra Athlon Thunderbird 1,4 GHz til Athlon XP 1900+, specielt i forhold til de ekstra omkostninger, som AMD's 1900+ flagskib aktuelt medfører.
Rune skrev Thursday den 15 November 2001 kl. 10:08: [ svar | nyeste ]
Disse resultater er også sjove + tankevækkende. Prøv at se her:
Så AMD kan selv ikke med Athlon XP 1900+ levere end cpu, som gør din PC dobbelt så hurtig som Duron 700. Med Athlon XP 1900+ kan du forvente ca. 53 FPS i ovenstående Max Payne-test, så vi skal nok op på Athlon XP 2200+, før din PC bliver 100% hurtigere end med Duron 700 MHz :-) Og med Pentium4 2 GHz får du en PC, som er en anelse over 100% hurtigere end Pentium3 600E. Unreal Tournament giver tilsvarende resultater (samme hardware som ovenstående er anvendt):
Dvs. hvis du beder Intel give dig en cpu, som gør din PC 100% hurtigere end din P3 600 MHz Coppermine i UT, må Intel beklage og sige "desværre, den bliver ikke masseproduceret endnu" :-) AMD burde derimod med Athlon 1900+ kunne levere en cpu, som er ca. 100% hurtigere end Duron 700.
Det korte af det lange, hvis du vil have en cpu, som vil gøre din PC mindst 100% hurtigere end nu i stort set alle test (inkl. Max Payne og UT), ser det ud til, at Duron-ejere skal købe en Athlon XP cpu, som er ca. 3x hurtigere (baseret på det nye Athlon XP vurderingssystem). Pentium3-ejere bør sigte efter en Pentium4, som er ca. 4x hurtigere end deres nuværende cpu.
Alle testresultater er publiceret i det tyske magazine HARDWARE, 12/2001, side 69 & 71.
Alex T skrev Thursday den 15 November 2001 kl. 12:01: [ svar | nyeste ]
Nu er spil jo ikke det eneste en computer kan bruges til, så der er mere end en fordobling at hente i andre test. Desuden er GPU'en flaskehals for XP 1800+ i din sammenligning uden at være det for en Duron CPU.
Rune skrev Thursday den 15 November 2001 kl. 15:51: [ svar | nyeste ]
Det er muligt, at resultaterne havde været anderledes med GeForce3 i Max Payne, men da vi er nede under 60 FPS er det usandsynligt at GeForce2 GPU'en er løbet mod nogen mur. UT understøtter slet ikke GPU og er direkte cpu-afhængig. Du har naturligvis ret i, at anvendes cpu'en til andet end spil, som vil resultatet være anderledes. Med som du kan læse i "om os"-sektionen, beskæftiger HardwareTidende sig udelukkende med hardware i forhold til PC-spil.
lige meget hvordan du vender og drejer det er AMD et bedre køb men både toms og hardinfo har skrevet at der er væsentlige fordele du skriver også at testne viser det ene og det andet men der er måske 100 kendte test sits på nettet som alle opnår forskellige resultater jeg mener stadig at 1900+ skulle stå for ydelses mæssigt det samme som pentuim 4 1900 det skriver hardinfo jeg har meget tro skab til deres tests de virke meget grundige men okey de kan tage fejl men fuck det AMD er billigere og hurtigere det er hovede sagen
Istedet for at se på alverdens artikler, kan man jo bruge ens egne sunde fornuft. Jeg tror man sammenligner med Intel og det er vel det, det kommer an på :O)
Rune skrev Friday den 16 November 2001 kl. 12:01: [ svar | nyeste ]
En anden konklusion, som ligger mellem linierne i ovenstående cpu-sammenlignings-skemaer er, at det er ganske fjollet at opgradere fra Thunderbird 1400 til Athlon XP 1900+, hvis du har GeForce2 eller Radeon grafikkort, og opgraderer for at få bedre ydelse i PC-spil. Dit grafikkort betyder næsten alt i 3DMark 2001 og nyere spil, f. eks. giver Athlon XP 1800+ med Epox KT266A ca. 3500 points med GeForce2 GTS i 3DMark 2001, mens en alm. P3 1 GHz med GeForce3 giver ca. 5600 - 6000 (afhængig af, om du anvender i440BX eller i815 bundkort - BX scorer højst). Så hvis du udelukkende opgraderer pga. PC-spil, og har en cpu på på ca. 1 GHz, så lad være med at opgradere din cpu, før du har et anstændigt grafikkort. Når du har købt GeForce3 eller Radeon 8500 kan cpu opgradering atter overvejes. Vi har tidligere vist, at der generelt ikke er forskel på 750 MHz, 1 GHz og 1333 MHz cpu'er i Aquanox (det samme gælder i 3DMark 2001 Nature testen). Så trenden er, at din cpu betyder mindre og mindre, mens dit grafikkort har afgørende betydning (Nvidia og ATi vil gøre alt for, at du bruger dine penge på deres grafikkort, og ej giver dem til AMD og Intel i stedet, og noget tyder på, at GPU-revolutionen så småt er ved at lykkes, - i spil som Ballistics vil alle nuværende cpu knække halsen på 200000 polygoner pr. billede, og hvis fremtidens spil lader GPU'en håndtere al geometri, bliver cpu'en næsten arbejdsløs (medmindre cpu'erne som tidligere postuleret skal håndtere meget krævende AI og måske tyngdekraft - indtil videre er der dog meget lidt, der tyder på, at cpu'erne kommer på arbejde i stor stil mht. dette, da det vil betyde, at brugere uden programmérbar GPU vil blive ladt i stikken - men om et år eller to vil dette måske ændre sig).
Nu har jeg i flere uger fulgt jeres tests af hardware at få en klar udmelding fra jer om Cpu og bundkort og er faldet for en 1800+ xp og MSI k27t266 og så skriver i gudhjæpe mig at det er noget lort !!!!!
Hvem skal man tage efter jeg har altid sværget til Intel, men valget faldt på en AMD (PGA Prisen & ydelse Set på en test fra jer)Det korte af det lange er = Har jeg dummet mig ????
Rune skrev Monday den 19 November 2001 kl. 16:05: [ svar | nyeste ]
Vi skriver da ikke, at Athlon 1800+ er noget skidt, ovenstående artikel pointerer bare, at der ikke nødvendigvis er vanvittig stor forskel på f. eks. Athlon XP 1500+ og 1800+ mht. ydelse, selv om der prismæssigt er meget stor forskel. MSI-bundkortet burde være glimrende, også selvom Epox 8KHA+ (KT266A) eller nForce i øjeblikket er hurtigste bundkort til Athlon XP. Med Epox KT266A eller nForce vil du højst vinde ca. 10% i hastighed, så du burde være meget glad for din PC (og jeg er sikkert på, at mange vil misunde dig din hurtige PC).
Niels skrev Thursday den 22 November 2001 kl. 14:51: [ svar | nyeste ]
øjh for en diskusion, jeg ved ikke med jer, men da XP'en blev offentliggjort d. 15/10-01 på AMDs hjemme side - stod der UDTRYKKELIGT at XP XXXX+ betegnelsen henvender som sammenligning til pentium 4 pc'erne !! og ikke tidligere T-Bird modeller. Det kan godt være de siger noget andet nu for ikke at lade P4 stå helt tilbage i hjørnet, men dette sagde de altså d.15/10-10. BELIEVE IT OR NOT.
HAH - jeg har fået en AMD XP 1800+ og den sparker samtlige P4'ers (1.6/1.7/1.8/1.9/2.0Ghz) røv !!!.
Rune skrev Thursday den 22 November 2001 kl. 15:12: [ svar | nyeste ]
Ja, ovenstående diskussion er lidt langhåret, det væsentligste ved artiklen var at pointere, at en f. eks. Athlon XP 1800+ reelt kun er 2-5% hurtigere end Athlon XP 1600+, men at merprisen er over 50%, dvs. en nærmest ubetydelig hastighedsforøgelse koster rigtig mange penge (jeg vil nemlig vove den påstand, at stort set ingen kan se forskel på 1600+ og 1800+, udover når tegnebogen skal åbnes :-) Det vigtigste i en PC ser efterhånden ud til at være grafikkortet, så hvis en P4-ejer har GeForce3, mens du f. eks. har GeForce2, så sparker din PC ikke P4-mås på nogen måde (medmindre du holder meget af 3D-studio mm.) Men har du Asus A7V266-E, GeForce3 Ti 500 eller Radeon 8500, Athlon XP 1800+ og Win98 (SE), så har du måske landets hurtigste PC til computerspil :-)
Rune skrev Sunday den 06 January 2002 kl. 11:51: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Athon XP 2000+ (1,67 GHz) i nogle tilfælde kan overclockes til hele 2 GHz. Check databasen her:
Lige til en orientering, så har AMD været fremme og sige som der rigtigt peges på: Athlon XP rates mod den nye Pentium 4 (Northwood) - at de så ændrer deres begrundelse er en anden sag. Det skyldes nok at det slet ikke holder!
The "XP" modifier is designed to convey the extreme performance AMD Athlon XP processors deliver for the upcoming Microsoft® Windows® XP operating system.
- hvordan skal det forstås? Hvordan skal man tolke ratingen - det giver absolut ingen mening!
Jeg giver dig 1800+ i ydelse - hvad vil det sige??? Hvis vi følger ratingen til 0+ så kan der fremstilles en Athlon XP uden taktfrekvens som har en ydelse i WinXP - godt nok er Windows et mærkeligt OS, men jeg tvivler på at det kan køre hvis processoren ikke gør det (BEM: XP har intet asynchront i sig som f.eks. Pentium 4 - og hvis I ikke ved hvad jeg taler om så tro på mig, jeg gider ikke til at forklare det).
AMD kæmper så meget med at forklare deres rating system - og Intel med at gøre forklare hvorfor P4'en er god.
Jeg er vist træt, nå men jeg fandt lige ud af at citatet var fra noget andet. Det var jo meget godt, for jeg mente nok at jeg havde læst at Pentium 4 og XP'en rates mod hinanden i de vamle rating system.
Den konklusion jeg så ville have kommet var igen en fejl fra AMD (den opdagede jeg da jeg ikke var så træt). Hvis de rater mod Pentium 4 hvordan kan XP 1900+ så være 25% hurtigere end Pentium 4 1900??? Hov, det var en fejl AMD.
I øvrigt synes jeg stadig det er mærkeligt at XP ved 0Hz kan yde noget.
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.