FØRSTE 400 Mhz GEFORCE 2, BX-133 GUIDE TIL GRAFIKKORT OG MATROX G800/RADEON MAXX INFO
Så skete det endelig, det første GeForce 2 med 5 ns. DDR er ankommet. Yderligere har Anandtech testet, hvorledes du kan få de fleste grafikkort til at klare 133 MHz på BX bundkort. Sluttelig er specifikationer for Matrox G800 (som har GPU) og planer for ATI Radeon MAXX ankommet.
Gainward's CARDEXpert GeForce 2 GTS/400
Matrox G800 og ATI Radeon MAXX info
Gainward's CARDEXpert GeForce 2 GTS/400
Tomshardware har netop testet det første GeForce 2 grafikkort, som har 5 ns. DDR (svarer ca. til 400 MHz SDram, reelt dog kun 340 Mhz, fordi DDR ikke er 100% hurtigere end SDR, men lad det nu ligge). Endvidere har Gainward GFT/400 64 MB ram, så dette kort er i mine øjne det første og eneste ordentlige GF2 kort. Lad os kigge nærmere på det i Q3A (som sædvanlig):
Gainward GTS/400 kunne uden problemer klare 472/233 Mhz (mem/core). Gainward garaterer selv 450/220, hvilket er ret flot. I 16 bit farver er GF2 i al almindelighed ikke specielt hæmmet, og først i 1280x1024 rykker den røde søjle (Gainward 472/233) fra den normale GF2 32MB version, jvf. gul søjle (333/200). I 32 bit farver, som vi er specielt interesserede i (vi gider ikke spille i 16 bit farver på et grafikkort til kr. 4000, vel?), er Gainward for første gang nogensinde, passende for et 800 Mhz-system i 1024x768:
120 FPS er, hvad en normalt 800Mhz Coppermine normalt kan præstere (ovenstående er testet på 1GHz og i815), så derfor vil vi forvente, at en 800Mhz vil klare ca. 120 FPS i 640x480 og 800x600 og så falde til 111 FPS i 1024x768. Dvs. 1024x768 må forventes, at være "gratis" på Gainward GTS/400 (overclocket - rød søjle). Som I kan se, så er dette kort, overclocket til 472/233 over 50% hurtigere end GF2 standard i opløsninger fra og med 1280x1024.
Mht. FSAA er dette først acceptabelt på Gainward GTS/400 (overclocket -rød søjle) i 800x600:
Alt i alt, ingen grund til at købe GF2, hvis det IKKE har 5 ns. ram. OG når disse ankommer i form af Asus Deluxe-udgave, så er NV20 (= GeForce 3) sikkert så tæt på, at det ikke længere er interessant med GeForce 2 (det forventes nemlig, at Nvidia har løst GF2-båndbredde-problemet med NV20). Når NV20 ankommer vil du dog nok kunne finde relativt billige GF2 5 ns., og til den tid er der måske ovenikøbet udkommet spil, som understøtter blot en lille smule af Nvidia's nye teknologi (udover Quake1-3 og MDK2 og Soldier of Fortune og Evolva og MotoCross Madness 2 og Starlancer og Messiah og...)
Kilde:
http://www.tomshardware.com/graphic/00q3/000705/index.html (review af Gainward's CARDEXpert GeForce 2 GTS/400 på TomsHardware Guide)
Det er ikke nødvendigvis nemt at få sit gamle støvede BX bundkort til at køre stabilt med 133 MHz FSB. Men med god PC133 ram, PCI 1/4-divider (så du kan benytte 133/33 Mhz FSB/PCI og IKKE 133/44 MHz!) og en Coppermine EB-cpu, så behøver det ikke at være så vanskeligt. Det handler blot om at købe et velvalgt grafikkort. Anandtech har testet flere at slagsen og følgende kort bestod med glans (dvs, klarede både 133 Mhz og 148 Mhz med standarddrivere):
GEFORCE 2 GTS:
Guillemot/Hercules 3D Prophet II GTS 64MB
Creative Labs 3D Blaster Annihilator 2
(Asus V7700-serien var ikke testet, Elsa klarede kun 133 Mhz, Leadtek og Absolute Multimedia klare begge testen, hvis Sideband adressing (SBA) blev slået fra via Powerstrip-software)
GEFORCE DDR:
ASUS V6800 64MB
Creative Labs 3D Blaster Annihilator Pro
ELSA Erazor X2
Leadtek Winfast GeForce DDR Revision B
GEFORCE SDR:
ASUS V6600 Deluxe
Creative Labs 3D Blaster Annhilator
ELSA Erazor X
Leadtek Winfast GeForce SDR
Alle TNT2-varianter virkede ikke med standard-drivere. Dette skyldes, at AGP Sideband Adressing (SBA) giver problemer ved overclocket AGP-bus. Software som Powerstrip kan slå SBA fra, men skal køres, hver gang du starter Windows. Ved at fjerne SBA virkede ALLE GeForce1-2 og TNT1-2 kort ved 133 MHz FSB!! Men nemmeste løsning er selvfølgelig at købe et grafikkort, hvor SBA som default er "disabled" eller at købe ind efter ovenstående liste!
Kilde:
http://www.anandtech.com/printarticle.html?i=1270 (Anandtech's guide til BX-133 Grafikkort)
Matrox G800 og ATI Radeon MAXX info
Matrox har frigivet info om deres kommede G800-chip, som indeholder GPU, jvf. GeForce. G800 ser ud til at være på niveau med GeForce 2, idet G800 ifølge Matorx kan levere 25 millioner belyste polygoner pr. sekund. Derudover ankommer G800 med 4 ns. DDR, som vil muliggøre større båndbredde end efterårets kommede 5 ns. GeForce 2 og Radeon grafikkort.
ATI går stadig efter at detronisere NVIDIA, og vil efter forlydende snarligt udkomme med ATI Radeon MAXX, som med 12,8 GB båndbredde (sandsynligvis ca. 16 GB), 60 mill. polygoner/s og 3,6 Giga-Texels/s vil være ca. 2-3 gange hurtigere end GeForce 2 med 5 ns. DDR. Så det lyder til, at Giganternes kamp vil foregå i løbet af efteråret. Rygtet vil vide, at NVIDIA's kommede NV20 ligeledes kan klare 60 mill. polygoner, så ATI Radeon MAXX burde få kamp til stregen....
Hurtig oversigt:
Grafikkort | Mill. polygoner/s | Mill. pixels/s | GigaTexels/s | Båndbredde i GB |
Matrox G800 |
25 |
600 |
1,8 |
8 |
ATI Radeon MAXX |
60 |
800 |
2,4-3,6 |
12,8-16 |
GeForce 2 GTS |
25 |
800 |
1,6 |
5,3-6,4 |
Voodoo5 6000 |
- |
1400 |
1,4 |
10,4 |
Kilde:
http://www.aceshardware.com/
- Rune