TEST AF i815 BUNDKORT OG MERE VOODOO5 5500 VS. GEFORCE 2
3. 64MB DDR vs. 32 MB DDR på GeForce 2
Tom's Hardware (www.tomshardware.com) har testet den færdige version af Intels kommende i815 bundkort. Dette bundkort anses af mange for at være den reelle afløser for Intels BX bundkort. Specielt interessant er, at i815 understøtter PC133 ram og AGP4x. Specielt uinteressant er at i815 kommer med integreret grafikkort, som dog sættes ud af funktion, når AGP-grafikkort benyttes. Desværre ser det dog ud til, at Intel stadig ikke kan overgå sig selv. BX ved 133 Mhz er stadig en anelse hurtigere end i815:
Dette er også tydeligt i Quake3Arena:
Utroligt, at BX efter 2 år stadig er førende mester - men kun, hvis du er villig til at overclocke BX til 133Mhz, hvilket betyder, at AGP overclockes til 89Mhz (fra 66Mhz), hvilket langt fra alle grafikkort kan tolerere. Vælger du grafikkort med omtanke, så er BX på 133 Mhz FSB stadig verdens hurtigste til Coppermine.
læs hele artiklen her: http://www.tomshardware.com/mainboard/00q2/000611/index.html
I Firingsquad's FSAA Part3-artikel var Voodoo5 5500 med driver 1.1 hurtigere end GeForce 2 i Quake 3 Arena (i alle detaljegrader - fastest, normal og high - og i alle opløsninger fra 640x480 til og med 1024x768), hvilket var uhørt, eftersom Voodoo5 5500 ikke har nogen GPU (se www.firingsquad.com). Imidlertid har andre ikke kunnet eftergøre disse resultater, og senest har iXBT Hardware (www.ixbt-labs.com) fundet, at Voodoo5 5500 med driver 1.1 på absolut ingen måde kommer i nærheden af GeForce 2 i lavere opløsninger:
GeForce 2 dominerer i 16 bit farver, Voodoo5 5500 er et bedre kort end GeForce DDR, hvis du foretrækker 1024x768+. I 32 bit farver fører GeForce 2 grundet begrænsninger i båndbredde ikke længere stort:
333 Mhz DDR ram (6ns.) på presser GeForce 2-kæmpen i knæ og den overclockede Voodoo5 5500 napper nu guld i 1600x1200... Alt i alt, er du til Full Scene AntiAliasing (FSAA) og høje opløsninger (1024x768+), så er Voodoo5 5500 et udmærket alternativ til GeForce 2. Andre artikler har dog vist, at dette kun er tilfældet, hvis du har en stor 700Mhz+ cpu, eftersom Voodoo5 5500 mangler GPU.
Læs alt her: http://www.ixbt-labs.com/video/voodoo5-5500.html
64MB DDR vs. 32 MB DDR på GeForce 2
Afslutningsvis kan nævnes, at Sharkyextreme (www.sharkyextreme.com) har testet 64MB DDR versionen af Hercules GeForce 2. Ikke noget nyt og vildt interessant under solen her, men vi kan da lige skumme fløden alligevel:
64 MB DDR er hurtigere i 32bit Quake 3 Arena fra og med 800x600. Først i 1024x768+ ser vi dog rigtig en forskel. 64MB DDR er næppe af omfattende betydning nu, alligevel vil jeg anbefale kun at købe 64MB GeForce 2 versioner. Meget tyder nemlig på, at fremtidige spil vil udnytte dette i langt højere grad end nuværende, og eftersom prisforskellen kun er ca. kr. 500 på 32 og 64MB DDR, så er 64MB klart at foretrække, hvis du har planer om at beholde dit GeForce 2 så længe som overhovedet muligt.
læs mere her: http://www.sharkyextreme.com/hardware/articles/thunderbird_geforce2_64mb/
- Rune