TEST AF ATI RADEON GRAFIKKORT


ATI har langt om længe udgivet deres nye high-end 3D acceleratorkort, som samtidig indeholder markedets bedste afspilningsmuligheder for DVD. ATI understøtter all former for bump-mapping og en lang række andre emner, og er derved markedets mest udbyggede 3D grafik-løsning. Kort fortalt er ATI Radeon allerede i sin nuværende form markedets hurtigste kort i 32 bit farver i opløsninger fra 1024x768 og opefter. I 16 bit farver og mindre opløsninger dominerer GF2 stadig.

ATI RADEON:

(fra http://firingsquad.gamers.com/hardware/radeonpreview/default.asp - FiringSquads review af ATI Radeon)

ATI Radeon benytter 183 Mhz DDR ram (5,5 ns.), hvilket svarer til ca. 366 MHz normalt sdram. Da GF2 bruger 166 Mhz DDR ram, så er ATI allerede her ca. 10% hurtigere. Hertil kommer at ATI's HyperZ-teknologi undlader at tegne overflader, som ikke vises på skærmen, hvorved Radeon bliver yderligere ca. 20% hurtigere:

(Billede fra www.sharkyextreme.com, ATI Radeon Guide)

Sharkyextreme fik noget mere end 20% ekstra ydelse ud af denne test via HyperZ, GENERELT ser det dog ikke ud til at mere end 20% kan forventes.

Lad os kigge lidt på gode gamle Q3Arena i 16 bit farver på en P3 800/100:

I 16 bit får Radeon indtil videre smæk. Dette kan ændre sig med nye drivere. Se hvad der sker i 32 bit farver:

(Billeder med Q3A Radeon-test er fra http://www.gamersdepot.com/hardware/video_cards/ati/radeon_final/001.htm (Gamers Depot))

Pludseligt er GF2 64 MB ikke længere "King-of-the-Hill". Og mon ikke 16 bit kan optimeres en del, så Radeon bliver mindst lige så hurtigt som GF2?

Tomshardware og Anandtech har observeret tilsvarende:

(fra http://www.tomshardware.com/graphic/00q3/000717/index.html - Tom's Hardware Guide)

Så Onkel Tom kan ligeledes verificere, at ATI Radeon allerede nu er kongen i 1024x768+ og 32bit farver. Anandtech har fundet, at ATI egentlig klarer sig nogenlunde i 16 bit også (sådan da):

(fra http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1281 - Anandtech's review af ATI Radeon)

Faktisk er ATI Radeon det hurtigste kort i 32 bit farver hos Anandtech - ikke engang GF2 64 MB kan kalre 111 FPS i 640x480. Og GF2 64MB er ikke engang 10% hurtigere i 16 bit farver.

Imidlertid er GF2 64MB dog 50% hurtigere end Radeon i 16 bit farver, når opløsningen er på mindst 1024x768:

(fra http://www.tomshardware.com/graphic/00q3/000717/index.html - Tom's Hardware Guide)

Så at anbefale ATI Radeon er ikke helt nemt med de nuværende drivere! Men ATI Radeon kan meget mere end ovenstående test viser. ATI Radeon understøtter stort set alt, hvad hjertet kan begære - se nedenstående liste, specielt mht. "3D Rendering Features":

(fra http://www.hothardware.com/hh_files/S&V/Radeon_ex.htm - Hot Hardware ATI Radeon Preview)

Der er ingen tvivl om, hvem der kan mest. ATI Radeon vinder stort i forhold til selv GF2. Hvis ATI Radeon kan optimere 16 bit ydelse til GF2 niveau, så vil GF2 blive fuldstændigt detroniseret. Flere anmeldere mener allerede, at ATI har vundet, for hvem spiller i 16 bit farver på et grafikkort til over kr. 3000? Med voodoo5 6000 og NV20 lige om hjørnet går vi et meget spændende efterår i møde.

Resumé:

ATI Radeon er hurtigste kort i 32 bit farver generelt

ATI Radeon understøtter stort set alle former for 3D teksturbehandling

ATI Radeon er langsomt i 16 bit (dvs. ATI Radeon er lige så hurtigt i 16 bit som i 32 bit!)

ATI Radeon bedste DVD-afspilning

- Rune